Atuagagdliutit - 01.10.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 76 • 1996
Z^t^aaø'a^'c/^/a £/£
------tr—^-----------
GRØNLANDSPOSTEN
Politimesteri Radioaviisi
pillugu maalaaruteqartoq
Tusarnaartartut isiginnaartartullu ikittuinnaat KNR-imut
maalaaruteqarnissamut periarfissaq atortarpaat
NUUK(KK) - Politimester
Ole Gaard politiit, augustip
naanerani Nuummi Brugsen-
ip saanni sulinerminnut atatil-
lugu Radioaviisimit pineqar-
nerat pillugu maalaaruteqar-
poq.
Naalagaaffiup eqqartuus-
sissuserisua Henning Fode i-
sumaqarpoq Lillebror, inuu-
suttoq eqqarsartaatsimigut in-
narluutilik pisuussuteqarani
nammineq paasisinnaanngi-
saminut pulatinneqarsimasoq,
taamatullu politimester Ole
Gaard isumaqarluni Lille-
bror-p augustip 31-iani sep-
temberillu tallimaani apersor-
neqarnerata kingunerisassai
Radioaviisip takorloorsinnaa-
reersimasariaqaraluarai.
- Septemberip sisamaani
augustip 31-iani ilanngussaq
itisilerlugu Radioaviisimut
saaffiginnikkama iluatsitsi-
vallaanngilanga, Ole Gaard
oqarpoq.
Aqaguinnartorli Radioavii-
sip pisuutitsissutsit, naala-
gaaffiup eqqartuussissuseri-
suata tunngavissaqannginne-
ragai uteqqippai. Taamaam-
mat Radioaviisikkut politiit
persuttaanerameqamerat pil-
lugu maalaarummik Radio
TV-lu pillugit maalaaruteqar-
tarfimmut nassiussiniarlunga
aalajangerpunga.
Maalaarutit
ikittuinnaasarput
Radio TV-lu pillugit maalaa-
ruteqartarfik naalakkersuisut
pilersitaraat, pifftssamilu qi-
nersiviusumi matumani illo-
qarfimmi eqqartuussisoq Poul
Møller siulittaasuuvoq, taas-
suma saniatigut tusagassior-
tunngomiat kalaallit ilinniar-
titsisuat Svend Møller aamma
atuisartut peqatigiiffianni i-
laasortaq Utilia Heilmann i-
laasortaallutik. Pingasuullutik
Nuummi najugaqarput.
Maalaamissamulli malittari-
sassat paasiuminaapput.
- Tusarnaartartoq isigin-
naartartorluunniit naamma-
ginngisaqaruni toqqaannartu-
mik KNR-imut maalaarute-
qartussaavoq, direktør Jens
Lyberth ilisimatitsivoq, maa-
laaruteqamissarlu aallakaati-
tap nangeqattaartulluunniit
KNR-imi saqqummersinne-
qameranit kingusinnerpaamik
sapaatit akunnerisa sisamat
qaangiunnerini pisussaavoq.
Maalaarutip pilertortumik sa-
pinngisamillu eqqortumik su-
liarineqamissaa KNR-ip di-
rektøriata akisussaaffigaa.
Tamatuma kingorna KNR-ip
akissutini maalaaruteqartu-
mik nassiukkuniuk assilinera
toqqaannartumik Radio TV-
lu pillugit maalaaruteqartar-
fimmut nassiutissavaa. Tama-
tumunnga peqatigitillugu
maalaaruteqartoq ilisimatin-
neqassaaq akissutip tigunera-
nit sapaatit akunneri sisamat
qaangiutsinnagit maalaarutini
maalaaruteqartarfimmut i-
ngerlateqqissinnaagaa - tassa
KNR-ip direktøriata akissutaa
naammaginngikkuniuk.
- 1991-imilli KNR maalaa-
Inerisaavik/Pilersuiffik søger \
Driftstekniker '****««*'
Ved Pilersuiffik i Nuuk, er en stilling som driftstekniker
ledig til besættelse snarest eller efter aftale.
Driftsteknikeren skal medvirke ved produktion af
undervisningsmaterialer i form af såvel lydbånd som
video.
Endvidere skal driftsteknikeren varetage en række
funktioner omkring kopiering, registrering og ekspedi-
tion af materialer fra AV-afdelingen.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og
bohaveflytning, i henhold til overenskomst mellem
Grønlands Landsstyre og Dansk Journalistforbund/Tu-
sagassiortut Peqatigiiffiat for journalister, driftsteknike-
re m.v.
Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gæl-
dende regler.
Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdets art
kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Vibeke
Andreasen eller landscentralleder Søren Porsbøl, tlf. 2
15 02.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere
beskæftigelse bilagt eventuelle udtalelser stiles til
Grønlands Hjemmestyre og indsendes inden 17. okto-
ber 1996 til:
Inerisaavik / Pilersuiffik
Postbox 110 • 3900 Nuuk
rutinik qulit 14-illu akornanni
amerlassusilinnik tigusaqarsi-
mavoq, direktør Jens Lyberth
eqqaajykyooiq,
Maalaarutinit taakkunan-
nga pingasuinnaat maalaaru-
teqartarfimmut ingerlateqqin-
neqarsimapput KNR-ip direk-
tøriata akissutaanik naamma-
ginninngitsunit. Taakkunani-
lu Radio TV-lu pillugit maa-
laaruteqartarfiup maalaarute-
qartut tapersersimavai, taa-
matullu Radio TV-lu aaq-
qeeqqullugit peqqusimallugit.
Maalaaruteqartarfimmit ta-
persemeqartunut ilaapput ina-
tsisartunut ilaasortaasimasoq
Aqqaluk Lynge aamma Kuja-
taani provstiusimasoq Mag-
nus Larsen.
Tamarmik
allanneqassapput
- Radioaviisi piumasaqarfi-
gaara suliaq pillugu ataatsi-
moortumik nalunaarusioqqul-
lugu, Jens Lyberth oqarpoq,
ilaatigullu aamma qinnui-
gaakka suliami pineqartumi
immiussat tamaasa piumallu-
git. Oqaatigineqartut tamarlu-
innarmik pappiaqqamut al-
lanneqassapput.
Tamatuma kingorna
KNR-ip siulersuisuinut, aalla-
kaatitassanut qullersaallutik
akisussaasunut innersuussute-
qassaanga. Maalaaruteqartul-
lu akissut naammaginngikku-
niuk Radio aamma TV pillu-
gu maalaaruteqartarfimmut i-
ngerlateqqissinnaavaa.
»Oqallinneq ammasoq«
Radioaviisimi aaqqissuiso-
qarftup nalunaarusiaani allas-
simavoq Radioaviisip sulia-
mik saqqummiussinermini
sukkulluunniit politiit maler-
somiarlugit siunertarisiman-
ngikkaa, kisiannili pissusivi-
usut saqqummersinniarsima-
gai.
- Suliaq tusagassiortorpa-
laartumik isornartorsiuilluni
suliaavoq, tamatumanilu tu-
sarfiup pinerlisaarpasissup
uteqattaarilluni oqaaseqartar-
nera tunngavigineqarpoq,
taannalu Nuummi nakorsiar-
tarfimmut angajoqqaaminullu
assigiinnik oqaluttuarsima-
voq, Radioaviisimit Kjeld
Aaes aamma Inooraq Olsen
oqarput.
- Politiit aallaqqaammut
pisoq ilumoortuunnginneran-
ngilaat, nakorsallu uppernar-
saataa tunngavigalugu mil-
lutsinnertut oqaatigisat qula-
rineqalerput. Radioaviisip
kukkunini nassuerutigaa, taa-
maakkaluartorli utoqqatse-
rusunnani.
- Qujanaqaaq ersernerit pi-
neqartut politiit persutaaneri-
nit pinnatik millutsinnerin-
naasut paasineqarmat. Taa-
maalilluni tatigisaaneq an-
naanneqarpoq, inuiaqatigiin-
nilu inuit ataasiakkaat pisin-
naatitaaffii pillugit iluaqutaa-
sumik ammasumillu oqallit-
toqarluni, radioaviisip pisor-
tarigallagai oqarput.
Kisiannili Radioaviisip tun-
ngavissaqanngitsumik politii-
nut pisuutitsinermi oqallisi-
gineqarnissaa pinaveersaarlu-
innarpaa, taamaammallu tati-
gineqarnera annaanneqamer-
soq apeqqutaalluinnarpoq.
- Radioaviisimut saaffigin-
nikkaluarama iluatsitsinngi-
langa, Ole Gaard oqarpoq.
- Jeg havde ikke succes med
min henvendelse til radioa-
visen, siger Ole Gaard.
Politimester klager
over Radioavisen
Kun få lyttere og seere benytter sig af
klagemulighederne i KNR
NUUK(KK) - Politimester
Ole Gaard har klaget over den
behandling, som politiet i
Radioavisen har fået i forbin-
delse med aktionen foran
Brugsen i Nuuk i slutningen
af august.
Mens rigsadvokaten Hen-
ning Fode mener, at den unge,
retarderede Lillebror ufor-
skyldt er blevet bragt i en si-
tuation, som han ikke kunne
overskue, mener politimester
Ole Gaard, at Radioavisen
burde have indset konsekven-
serne af sine to interviews
med Lillebror den 31. august
og 5. september.
- Jeg havde ikke megen
succes med min henvendelse
til radioavisen den 4. septem-
ber, hvor politiet gennemhul-
lede Radioavisens indslag fra
den 31. august, siger Ole
Gaard.
Tværtimod gentog Radio-
avisen dagen efter de samme
påstande, som rigsadvokaten
kalder ubegrundede. Derfor
har jeg valgt at klage til Ra-
dio- og TV-klagenævnet om
de ubegrundede påstande om
politivold i Radioavisen.
Få klager
Landsstyret har nedsat et
Radio- og TV-Klagenævn,
som i denne valgperiode bes-
tår af formanden, kredsdom-
mer Poul Møller, lærer på den
grønlandske journalistuddan-
nelse Svend Møller og med-
lem af forbrugerrådet Utilia
Heilmann. Alle tre bor i
Nuuk.
Men reglerne for at klage er
kringlede.
- En utilfreds lytter eller
seer skal klage direkte til
KNR, oplyser direktør Jens
Lyberth, og det skal ske se-
nest fire uger efter at pro-
grammet eller programserien
har været bragt i KNR. KNRs
direktør er ansvarlig for, at
klagen bliver behandlet så
hurtig og korrekt som muligt.
KNR sender derefter svaret til
klageren og en kopi af sin
besvarelse til Radio- og TV-
klagenævnet. Samtidig bliver
klageren orienteret om, at han
inden fire uger efter modta-
gelsen af svaret kan klage
videre til Radio- og TV-kla-
genævnet, - hvis han altså er
utilfreds med KNR- direk-
tørens svar.
- KNR har oplevet et sted
mellem 10 og 14 klager siden
1991, husker direktør Jens
Lyberth.
Kun tre af disse sager er
endt i Radio- og TV-Klage-
nævnet, fordi klageren ikke
var tilfreds med KNR-direk-
tørens svar. Til gengæld har
Radio- og TV-klagenævnet
givet klageren medhold i alle
tre tilfælde, og radio og TV er
blevet pålagt at bringe en
berigtigelse. Blandt dem, der
har fået medhold i klagenæv-
net, er landstingsmedlem Aq-
qaluk Lynge og tidligere
provst i Sydgrønland Magnus
Larsen.
Alt skal ned på papir
- Jeg har bedt Radioavisens
redaktion om en samlet rede-
gørelse for sagen, siger Jens
Lyberth, blandt andet har jeg
bedt om alle båndudskrifter i
den aktuelle sag. Hvert eneste
ord, som er blevet sagt, skal
ned på papir.
- Derefter laver jeg en ind-
stilling til KNRs bestyrelse,
som har det overordnede pro-
gramansvar. Klageren kan så
være enig i det endelige svar
eller kan anke det til Radio-
og TV-klagenævnet.
»En åben debat«
I en intern redegørelse på
Radioavisens redaktion hed-
der det, at Radioavisens dæk-
ning af sagen på intet tids-
punkt har haft til formål at
drive hetz mod politiet, men
kun at få den fulde sandhed
frem.
- Sagen er behandlet ud fra
klare journalistisk, kritiske
principper på baggrund af
gentagende og samstemmen-
de udtalelse fra en kilde, et
muligt offer, som har fortalt
samme historie til Lægekli-
nikken i Nuuk og til sine for-
ældre, siger Radioavisens
Kjeld Aaes og Inooraq Olsen.
- Politiet kunne ikke fra
starten klart afvise episoden
og en lægeattest skabte tvivl
om sugemærke-teorien. Ra-
dioavisen erkender sin fejl,
men vil alligevel ikke sige
undskyld.
- Det er lykkeligt, at det er
nu er konstateret, at der var
tale om en harmløs sugemær-
ke-episode, og ikke politi-
vold. Dermed er tilliden gen-
oprettet, og vi har haft en
sund og åben debat om den
enkelte rettigheder i samfun-
det, siger radioavisens funge-
rende ledelse.
Men om tilliden til radio-
avisen, der har afvist enhver
form for debat omkring sine
grundløse beskyldninger mod
politiet, så også er genopret-
tet, ja det er en helt anden
historie.
ASS./ FOTO: LOUISE-INGER KORDON