Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 01.10.1996, Síða 6

Atuagagdliutit - 01.10.1996, Síða 6
6 Nr. 76 • 1996 Z^t^aaø'a^'c/^/a £/£ ------tr—^----------- GRØNLANDSPOSTEN Politimesteri Radioaviisi pillugu maalaaruteqartoq Tusarnaartartut isiginnaartartullu ikittuinnaat KNR-imut maalaaruteqarnissamut periarfissaq atortarpaat NUUK(KK) - Politimester Ole Gaard politiit, augustip naanerani Nuummi Brugsen- ip saanni sulinerminnut atatil- lugu Radioaviisimit pineqar- nerat pillugu maalaaruteqar- poq. Naalagaaffiup eqqartuus- sissuserisua Henning Fode i- sumaqarpoq Lillebror, inuu- suttoq eqqarsartaatsimigut in- narluutilik pisuussuteqarani nammineq paasisinnaanngi- saminut pulatinneqarsimasoq, taamatullu politimester Ole Gaard isumaqarluni Lille- bror-p augustip 31-iani sep- temberillu tallimaani apersor- neqarnerata kingunerisassai Radioaviisip takorloorsinnaa- reersimasariaqaraluarai. - Septemberip sisamaani augustip 31-iani ilanngussaq itisilerlugu Radioaviisimut saaffiginnikkama iluatsitsi- vallaanngilanga, Ole Gaard oqarpoq. Aqaguinnartorli Radioavii- sip pisuutitsissutsit, naala- gaaffiup eqqartuussissuseri- suata tunngavissaqannginne- ragai uteqqippai. Taamaam- mat Radioaviisikkut politiit persuttaanerameqamerat pil- lugu maalaarummik Radio TV-lu pillugit maalaaruteqar- tarfimmut nassiussiniarlunga aalajangerpunga. Maalaarutit ikittuinnaasarput Radio TV-lu pillugit maalaa- ruteqartarfik naalakkersuisut pilersitaraat, pifftssamilu qi- nersiviusumi matumani illo- qarfimmi eqqartuussisoq Poul Møller siulittaasuuvoq, taas- suma saniatigut tusagassior- tunngomiat kalaallit ilinniar- titsisuat Svend Møller aamma atuisartut peqatigiiffianni i- laasortaq Utilia Heilmann i- laasortaallutik. Pingasuullutik Nuummi najugaqarput. Maalaamissamulli malittari- sassat paasiuminaapput. - Tusarnaartartoq isigin- naartartorluunniit naamma- ginngisaqaruni toqqaannartu- mik KNR-imut maalaarute- qartussaavoq, direktør Jens Lyberth ilisimatitsivoq, maa- laaruteqamissarlu aallakaati- tap nangeqattaartulluunniit KNR-imi saqqummersinne- qameranit kingusinnerpaamik sapaatit akunnerisa sisamat qaangiunnerini pisussaavoq. Maalaarutip pilertortumik sa- pinngisamillu eqqortumik su- liarineqamissaa KNR-ip di- rektøriata akisussaaffigaa. Tamatuma kingorna KNR-ip akissutini maalaaruteqartu- mik nassiukkuniuk assilinera toqqaannartumik Radio TV- lu pillugit maalaaruteqartar- fimmut nassiutissavaa. Tama- tumunnga peqatigitillugu maalaaruteqartoq ilisimatin- neqassaaq akissutip tigunera- nit sapaatit akunneri sisamat qaangiutsinnagit maalaarutini maalaaruteqartarfimmut i- ngerlateqqissinnaagaa - tassa KNR-ip direktøriata akissutaa naammaginngikkuniuk. - 1991-imilli KNR maalaa- Inerisaavik/Pilersuiffik søger \ Driftstekniker '****««*' Ved Pilersuiffik i Nuuk, er en stilling som driftstekniker ledig til besættelse snarest eller efter aftale. Driftsteknikeren skal medvirke ved produktion af undervisningsmaterialer i form af såvel lydbånd som video. Endvidere skal driftsteknikeren varetage en række funktioner omkring kopiering, registrering og ekspedi- tion af materialer fra AV-afdelingen. Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, i henhold til overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og Dansk Journalistforbund/Tu- sagassiortut Peqatigiiffiat for journalister, driftsteknike- re m.v. Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gæl- dende regler. Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdets art kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Vibeke Andreasen eller landscentralleder Søren Porsbøl, tlf. 2 15 02. Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt eventuelle udtalelser stiles til Grønlands Hjemmestyre og indsendes inden 17. okto- ber 1996 til: Inerisaavik / Pilersuiffik Postbox 110 • 3900 Nuuk rutinik qulit 14-illu akornanni amerlassusilinnik tigusaqarsi- mavoq, direktør Jens Lyberth eqqaajykyooiq, Maalaarutinit taakkunan- nga pingasuinnaat maalaaru- teqartarfimmut ingerlateqqin- neqarsimapput KNR-ip direk- tøriata akissutaanik naamma- ginninngitsunit. Taakkunani- lu Radio TV-lu pillugit maa- laaruteqartarfiup maalaarute- qartut tapersersimavai, taa- matullu Radio TV-lu aaq- qeeqqullugit peqqusimallugit. Maalaaruteqartarfimmit ta- persemeqartunut ilaapput ina- tsisartunut ilaasortaasimasoq Aqqaluk Lynge aamma Kuja- taani provstiusimasoq Mag- nus Larsen. Tamarmik allanneqassapput - Radioaviisi piumasaqarfi- gaara suliaq pillugu ataatsi- moortumik nalunaarusioqqul- lugu, Jens Lyberth oqarpoq, ilaatigullu aamma qinnui- gaakka suliami pineqartumi immiussat tamaasa piumallu- git. Oqaatigineqartut tamarlu- innarmik pappiaqqamut al- lanneqassapput. Tamatuma kingorna KNR-ip siulersuisuinut, aalla- kaatitassanut qullersaallutik akisussaasunut innersuussute- qassaanga. Maalaaruteqartul- lu akissut naammaginngikku- niuk Radio aamma TV pillu- gu maalaaruteqartarfimmut i- ngerlateqqissinnaavaa. »Oqallinneq ammasoq« Radioaviisimi aaqqissuiso- qarftup nalunaarusiaani allas- simavoq Radioaviisip sulia- mik saqqummiussinermini sukkulluunniit politiit maler- somiarlugit siunertarisiman- ngikkaa, kisiannili pissusivi- usut saqqummersinniarsima- gai. - Suliaq tusagassiortorpa- laartumik isornartorsiuilluni suliaavoq, tamatumanilu tu- sarfiup pinerlisaarpasissup uteqattaarilluni oqaaseqartar- nera tunngavigineqarpoq, taannalu Nuummi nakorsiar- tarfimmut angajoqqaaminullu assigiinnik oqaluttuarsima- voq, Radioaviisimit Kjeld Aaes aamma Inooraq Olsen oqarput. - Politiit aallaqqaammut pisoq ilumoortuunnginneran- ngilaat, nakorsallu uppernar- saataa tunngavigalugu mil- lutsinnertut oqaatigisat qula- rineqalerput. Radioaviisip kukkunini nassuerutigaa, taa- maakkaluartorli utoqqatse- rusunnani. - Qujanaqaaq ersernerit pi- neqartut politiit persutaaneri- nit pinnatik millutsinnerin- naasut paasineqarmat. Taa- maalilluni tatigisaaneq an- naanneqarpoq, inuiaqatigiin- nilu inuit ataasiakkaat pisin- naatitaaffii pillugit iluaqutaa- sumik ammasumillu oqallit- toqarluni, radioaviisip pisor- tarigallagai oqarput. Kisiannili Radioaviisip tun- ngavissaqanngitsumik politii- nut pisuutitsinermi oqallisi- gineqarnissaa pinaveersaarlu- innarpaa, taamaammallu tati- gineqarnera annaanneqamer- soq apeqqutaalluinnarpoq. - Radioaviisimut saaffigin- nikkaluarama iluatsitsinngi- langa, Ole Gaard oqarpoq. - Jeg havde ikke succes med min henvendelse til radioa- visen, siger Ole Gaard. Politimester klager over Radioavisen Kun få lyttere og seere benytter sig af klagemulighederne i KNR NUUK(KK) - Politimester Ole Gaard har klaget over den behandling, som politiet i Radioavisen har fået i forbin- delse med aktionen foran Brugsen i Nuuk i slutningen af august. Mens rigsadvokaten Hen- ning Fode mener, at den unge, retarderede Lillebror ufor- skyldt er blevet bragt i en si- tuation, som han ikke kunne overskue, mener politimester Ole Gaard, at Radioavisen burde have indset konsekven- serne af sine to interviews med Lillebror den 31. august og 5. september. - Jeg havde ikke megen succes med min henvendelse til radioavisen den 4. septem- ber, hvor politiet gennemhul- lede Radioavisens indslag fra den 31. august, siger Ole Gaard. Tværtimod gentog Radio- avisen dagen efter de samme påstande, som rigsadvokaten kalder ubegrundede. Derfor har jeg valgt at klage til Ra- dio- og TV-klagenævnet om de ubegrundede påstande om politivold i Radioavisen. Få klager Landsstyret har nedsat et Radio- og TV-Klagenævn, som i denne valgperiode bes- tår af formanden, kredsdom- mer Poul Møller, lærer på den grønlandske journalistuddan- nelse Svend Møller og med- lem af forbrugerrådet Utilia Heilmann. Alle tre bor i Nuuk. Men reglerne for at klage er kringlede. - En utilfreds lytter eller seer skal klage direkte til KNR, oplyser direktør Jens Lyberth, og det skal ske se- nest fire uger efter at pro- grammet eller programserien har været bragt i KNR. KNRs direktør er ansvarlig for, at klagen bliver behandlet så hurtig og korrekt som muligt. KNR sender derefter svaret til klageren og en kopi af sin besvarelse til Radio- og TV- klagenævnet. Samtidig bliver klageren orienteret om, at han inden fire uger efter modta- gelsen af svaret kan klage videre til Radio- og TV-kla- genævnet, - hvis han altså er utilfreds med KNR- direk- tørens svar. - KNR har oplevet et sted mellem 10 og 14 klager siden 1991, husker direktør Jens Lyberth. Kun tre af disse sager er endt i Radio- og TV-Klage- nævnet, fordi klageren ikke var tilfreds med KNR-direk- tørens svar. Til gengæld har Radio- og TV-klagenævnet givet klageren medhold i alle tre tilfælde, og radio og TV er blevet pålagt at bringe en berigtigelse. Blandt dem, der har fået medhold i klagenæv- net, er landstingsmedlem Aq- qaluk Lynge og tidligere provst i Sydgrønland Magnus Larsen. Alt skal ned på papir - Jeg har bedt Radioavisens redaktion om en samlet rede- gørelse for sagen, siger Jens Lyberth, blandt andet har jeg bedt om alle båndudskrifter i den aktuelle sag. Hvert eneste ord, som er blevet sagt, skal ned på papir. - Derefter laver jeg en ind- stilling til KNRs bestyrelse, som har det overordnede pro- gramansvar. Klageren kan så være enig i det endelige svar eller kan anke det til Radio- og TV-klagenævnet. »En åben debat« I en intern redegørelse på Radioavisens redaktion hed- der det, at Radioavisens dæk- ning af sagen på intet tids- punkt har haft til formål at drive hetz mod politiet, men kun at få den fulde sandhed frem. - Sagen er behandlet ud fra klare journalistisk, kritiske principper på baggrund af gentagende og samstemmen- de udtalelse fra en kilde, et muligt offer, som har fortalt samme historie til Lægekli- nikken i Nuuk og til sine for- ældre, siger Radioavisens Kjeld Aaes og Inooraq Olsen. - Politiet kunne ikke fra starten klart afvise episoden og en lægeattest skabte tvivl om sugemærke-teorien. Ra- dioavisen erkender sin fejl, men vil alligevel ikke sige undskyld. - Det er lykkeligt, at det er nu er konstateret, at der var tale om en harmløs sugemær- ke-episode, og ikke politi- vold. Dermed er tilliden gen- oprettet, og vi har haft en sund og åben debat om den enkelte rettigheder i samfun- det, siger radioavisens funge- rende ledelse. Men om tilliden til radio- avisen, der har afvist enhver form for debat omkring sine grundløse beskyldninger mod politiet, så også er genopret- tet, ja det er en helt anden historie. ASS./ FOTO: LOUISE-INGER KORDON

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.