Atuagagdliutit - 03.10.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 77 • 1996

GRØNLANDSPOSTEN
LANDSTINGET
Namminersortut
piorsarusupput
NUNA TAMARMI - Ka-
laallit suliffiutaasa siunis-
samut isiginninnerat eq-
qarsamartoqarpoq. Nuna-
mi suliffiit namminersor-
toq 83 procentii paasinia-
affigeqqissaarneranni
paasinarsivoq, pilersaaru-
siortamerminni inuiaqati-
giit aningaasaqamiamera-
ta qanoq ingerlanissaa
sunniutigitippallaartan-
nginnamikku.
Tunisassiorfiusut inuia-
qatigiit aningaasaqamiar-
nerannut isumalluarpal-
laanngillat. Tuniniaaffigi-
sinnaasat amerliartulaame-
rat ilimagaat, taamaakkalu-
artorli 46 procentiinnai su-
liaminni annertusaaniarlu-
tik kissaateqarput.
Akunnittarfiit isumallu-
amerupput. 28 procentiisa
unnuisoqarnerulernissaa
ilimaginngikkaluarpaat,
38 procentiisali amerlinis-
saat ilimagaat. Taamaak-
kaluartoq akunnittarfiit 50
procentii alliliinissamik
kissaateqaipul.
Sanaartornermik siun-
nersuisartut allannguute-
qamissamik ilimasunngil-
lat, naliliippullu appariar-
toqalersoq. Pingajorarte-
rutaalli alliliinissamik kis-
saatigisaqaiput.
Sanaartomermi nangaa-
sunrik isumalluartoqarpoq,
allanngoriartoqamasoraal-
li. Procentialuinnanngui ta-
maatissamaarput ikilileril-
lutilluunniit, 29 procentiili
alliliissamaarput.
Niuemermik ingerlat-
sisut patajaannissamik pi-
tsammullu ingerlanissamut
naatsorsuuteqarput. kiffar-
tuussiviit tamanit isumal-
luarnersaallutik. Kil'far-
tuussinerup pitsanngoria-
laarnissaa naatsorsuuti-
gaat, 40 procentii alliliinis-
samik kissaateqarlutik.
- Lars Emil iluartuusaarpoq
Inatsisartut ammaanersiorlugit oqalugiaammi atornerluinerit akiornissaat
isumaqataaffigineqartoq
NUUK(KK) - Lars Emil Jo-
hansen imigassamik ajomar-
torsiuteqarnini qaangersi-
mammagu ajunngilaq, sulili
ajomartorsiuteqartut taaman-
nak nikanarsartariaqanngilai.
Inatsisartuni Kattusseqati-
giit sinnerlugit ilaasortaq Ant-
hon Frederiksen taamak oqar-
poq, ataasinngomerup ualik-
kuani nalunaaquttap akunne-
rini sisamani naalakkersuisut
siulittaasuata ammaanersior-
luni tallimanngornermi 27.
september oqaligiaatai oqal-
lisigineqarmata.
Anthon Frederiksen oqar-
poq ullumikkut Nunatsinni i-
migassamik ikiaroomartumil-
lu atornerluineq ingasattoq,
iluarsineqarsinnaanngillalli
naalakkersuisunut siulittaa-
sup iluartuusaarluni nunatsin-
ni oqaluttarfiit pingaarner-
saannit innuttaasut amerla-
suut atomerluisutut suaaruti-
gippagit, »suli silattorsimana-
ni suliartorneq imaluunniit
fiisterujunnermik eqqaama-
saarunneq«.
- Naalakkersuisut siulittaa-
suat imaluunniit inatsisartu-
nut ilaasortat ilaat kisimik i-
migassamik ajornartorsiute-
qarnerminnik aniguippata
naammanngilaq, Anthon Fre-
deriksen oqarpoq.
- Inuit ajornartorsiuteqalin-
nginnerini pinaveersaartitsi-
neq aqqutigalugu sullittaria-
qarput. Pinaveersaartitsiner-
mut siunnersortinik atorfmit-
sitsineq uparuartuinermit pit-
saanerujussuussaaq.
Sinittut itersarsigik
Ammaanersiornermi oqalugi-
aatip oqallisigineqarnerani
Nunatsinni imigassamik iki-
aroornartumillu atuipilunnerit
akiornissaat isumaqatigine-
qarluarpoq.
- Siumup Lars Emil Johan-
sen-ip oqaaseqaatai taperser-
sorpai, Jonathan Motzfeldt,
Siumut, oqarpoq. Atomerlui-
nerit ineriartornitsinnut ki-
nguarsaatigineqassanngilaq.
Augo Lynge-tut oqameratut
oqaannarta:
»Qaa, sinittut tamaasa iter-
sarsigik!
kingusissuuleqaat!«.
GÆSTEBOLIGER HOTELLEJLIGHEDER
Skal du til Aasiaat?
Vi tilbyder:
Hotellejligheder
Hotelværelser
Gæsteboliger
med alle moderne faciliteter
Pris fra kr. 575,- pr. døgn
Ring og hør nærmere
Prøve?
^rentere
prøve igen'-
LA
Rengøringsselskabet
Box 66 • 3950 Aasiaat
Tlf. 4 2195
Fax 4 29 87
I
Rengøring • Systue • Flytteforretning • Hotellejligheder
- Kiisalu, Jonathan Motz-
feldt oqarpoq, eqqaamassa-
varput kommunalbestyrelsit
Nunaqarfinnilu Aqutsisut a-
tornerluinermik millisaaqa-
taasinnaapput, inuillu ataa-
siakkaat inuunitsinnut akisus-
saassuseqartariaqarluta.
Sooq Jeppe imertarpa
- Jeppe imertarpoq, soorliuna
Jeppe imertartoq, Ludvig
Holberg aperinikuuvoq.
Aperivortaaq Tuusi Motz-
feldt, Inuit Ataqatigiit:
- Naalakkersuisut europa-
miut aningaasarsiomikkut i-
ngerlanerannut nallersuunni-
amermut aallusseqaat, taman-
nali inuiaqatigiinnik qular-
nanngitsumik avissaartuutsit-
sissaaq.
- Europami inuussutissarsi-
ornikkut ilisimasallit tikerar-
tiinnarnatigit, tamaaliornik-
kummi inuiaqatigiit qimataa-
juassaagut, sungiusaallutalu
ilinniartitseqqittariaqarpugut,
inuunerput nammineq ilusi-
lersorsinnaaniassagatsigu.
- Nunatsinni atornerluiner-
mik nakkutilliisussatut politiit
amerlanerit atorfinitsinnagit i-
nuup naleqassusia innuttaa-
sullu inuiaqatigiinni peqataa-
tinneqarnerat uterteqqinne-
qartariaqarpoq, Tuusi Motz-
feldt oqarpoq.
Nunguinnarput
- Ukiumut aningaasarpassuit
milliardip aaffaanit milliardit
tungaannut allanut pitsaaner-
usunut atomeqartussaagaluit
immiaaqqanut, viinninut imi-
gassanullu atorneqartarput,
ikiaroornartumillu atuineq su-
li alliartorluni, Finn Karlsen,
Atassut oqarpoq.
- Inissiat 500-nit 1.000-it
tungaannut ukiumut pujortar-
lugillu imertarpagut. Inissiar-
passuarnik naleqaannaratik
aammali suliffissarpassuamik
naleqarput.
- Aningaasat taakku inuia-
qatigiit peqqisusaat pitsaaner-
millu inuuneqalemissaat pit-
sanngorsarsinnaagaluarpar-
put, allallu inuppassuit ator-
nerluinermit eqqugaasut.
Qinigassaq eqqortoq
- Inuusuttut qinigassinneqar-
unik illuatungaani imigassaq
ikiaroornartorlu, illuatungaa-
nilu peqqinnartunik
sammisaqarneq, eqqortoq
qinissavaat, Akulliit Partiia-
nit Bjarne Kreutzmann-ip
qularinngilaa.
Taamaattumik Akulliit
Partiiat inuiaqatigiinni
periarfissaqartitserusuppoq,
meeqqat inuusuttullu atomer-
luinermik aallartitsinnginne-
rini.
- Inuiaqatigiit aningaasa-
killiuleraangata pilutat toquli-
omikut naasullu sorlaasa ata-
atsikkut suliarinissaannut
akis-saaruttarpugut. Tulleri-
innilersuissagutta taava isum-
aqarpugut meeqqat inuusut-
tullu illersomissaat salliutin-
neqartariaqarpoq, Bjarne
Kreutzmann oqarpoq.
- Ineriartomeq siomange-
ersimaniartariaqarparput,
aaqqiipallattaqattaarnernut
nukigut atomagit.
- Iluartuusaanngilanga
Ammaanersiorluni oqallin-
nermi Nunatsinni imigassa-
mik ikiaroornartumillu ator-
nerluineq aalajangersimasu-
mik angusaqarfiunngilaq.
- Nuannaarutigaara am-
maanersiuillunga oqalugiaati-
ga Inatsisartuni partiinit tama-
nit oqaaseqarfigineqarmat,
Lars Emil Johansen oqarpoq.
Isumaqatigiinngissinnaavu-
gut, ajomartorsiutilli nipangi-
utissanngilagut.
Lars Emil Johansen-ip o-
qallinnermi iluartuusaartumik
taaneqamini ilumuunnginne-
rarpaa: - Ajomartorsiutit ta-
makkut aqqusaareerpakka.
Taamaattumik pissusissami-
soorpoq erseqqissassallugu,
ajomartorsiutit taamaattut
qaangemeqarsinnaasut.
- Oqanngilanga inuiaqati-
giit kalaallit tamarmik imer-
pallaarlutillu pujortarpallaar-
tut, amerlavallaalli taamaan-
nerarpakka. Taamatut oqar-
ninni arlaanik anguniagaqar-
lunga eqqarsaateqanngilanga,
imigassammi ikiaroomartullu
partiimut sumut ataneq assi-
giisippaat, Lars Emil Johan-
sen oqarpoq.
- Lars Emil iluartuusaarpoq,
ammaanersiorluni
oqallinnermi inatsisartunut
ilaasortaq Anthon
Frederiksen oqarpoq.
- Lars Emil Johansen spiller
frelst, sagde
landtingsmedlem Anthon
Frederiksen i
åbningsdebatten.
■ Lars Emil spiller frelst
Åbningsdebatten i Landstinget viste bred enighed i
kampen mod misbruget
NUUK(KK) - At Lars Emil
Johansen er kommet ud af sit
alkoholmisbrug er godt, men
det giver ham ikke ret til at
håne alle andre, der sidder til-
bage med et misbrug.
Det sagde landstingsmed-
lem Anthon Frederiksen fra
Kandidatforbundet i Disko-
bugten, da Landstinget man-
dag eftermiddag i fire stive
klokketimer drøftede lands-
styreformandens åbningstale
fra fredag den 27. september.
Anthon Frederiksen er-
kendte, at alkohol- og hash-
mibruget er omfattende i da-
gens Grønland, men det bli-
ver ikke løst ved, at en frelst
landsstyreformand fra landets
vigtigste talerstol udråber sto-
re dele af landets befolkning
som misbrugere, der »møder
halvsnaldrede på arbejde eller
fester deres hukommelse
væk«.
- Det er ikke nok, at en
landsstyreformand eller et par
landstingsmedlemmer er
kommet ud af deres spiri-
tusmisbrug, sagde Anthon
Frederiksen.
- Nej, vi må arbejde med
vore medmennesker, inden de
kommer ud i et misbrug. At
ansætte forebyggelseskonsu-
lenter vil være en langt bedre
vej at gå end blot en skarp for-
dømmelse.
Væk de sovende
Når det var sagt, var der i
åbningsdebatten bred enighed
om at styrke kampen mod
alkohol- og hashmisbruget i
Grønland.
- Siumut støtter Lars Emil
Johansens udtalelser, baseret
på egne erfaringer, sagde par-
tiets Jonathan Motzfeldt. Mis-
brug må ikke være en forsin-
kende faktor i vor udvikling.
Vi skal sige med Augo Lyn-
ges ord:
»Gå ind og væk de soven-
de,
de er ved at komme for
sent«.
- Men, sagde Jonathan
Motzfeldt, vi må også huske,
at kommunalbestyrelserne og
bygdebestyrelseme kan med-
virke til at mindske misbru-
get, lige som hver enkelt af os
har et ansvar for vort eget liv.
Hvorfor drikker Jeppe
- Jeppe drikker, men hvorfor
drikker Jeppe, spurgte Ludvig
Holberg.
Og det samme gjorde Tuusi
Motzfeldt fra Inuit Ataqati-
giit:
- Landsstyret er stærkt op-
taget af at komme på om-
gangshøjde med den europæ-
iske økonomi, men det er en
sikker vej til at skabe en pola-
risering i det grønlandske
samfund.
-1 stedet for at tilkalde eks-
perter fra det europæiske
erhvervsliv, så den grønland-
ske befolkning endnu engang
bliver agterudsejlet, skal vi
arbejde målrettet med opdra-
gelse og uddannelse, så vi
selv kan forme vort liv.
-1 stedet for at ansætte fle-
re politifolk til at kontrollere
misbruget i Grønland, skal vi
atter inddrage menneskets
selvværd og borgernes delta-
gelse i samfundets udvikling,
sagde Tuusi Motzfeldt.
Op i røg
- Der ligger en formue på
mellem en halv og en hel mil-
liard kroner om året og venter
på at blive brugt på noget
mere fornuftigt end øl, vin og
spiritus og et stigende mis-
brug af hash, sagde Finn Kar-
lsen fra Atassut.
- Vi drikker og ryger mel-
lem 500 og 1.000 nye boliger
op om året. Det er ikke alene
mange boliger, men der for-
svinder også mange arbejder-
pladser.
- Med disse penge kunne vi
i stedet forstærke folkesund-
heden og skabe et langt bedre
liv for dem, der misbruger, og
de mange, mange flere, som
misbruget går ud over.
Det rigtige valg
- Når de unge får en reel valg-
mulighed mellem druk og
hash på den ene side og sunde
fritidsinteresser på den anden
side, vil de træffe det rigtige
valg, var Bjarne Kreutzmann
fra Akulliit Partiiat sikker på.
Derfor gælder det for Akul-
liit Partiiat om at skabe ram-
mer i samfundet, som forhin-
drer børn og unge i at starte på
et misbrug:
- Når samfundet fattes pen-
ge, er der ikke råd til at
behandle de visne blade i
træet og rodbehandle samti-
dig. Skal vi prioriterer, ja så
har rodbehandlingen i form af
beskyttelsen af børn og unge
I. prioritet, sagde Bjarne
Kreutzmann.
- Vi skal hele tiden være et
par skridt foran misbruget i
stedet for at bruge vore kræf-
ter på lappeløsninger.
- Jeg er ikke frelst
Nogen egentlig konklussion
på debatten omkring alkohol-
og hashmisbruget i Grønland
nåede åbningsdebatten ikke
frem til.
- Jeg er glad for, at alle par-
tier i Landstinget har reageret
på min åbningstale, sagde
Lars Emil Johansen. Vi kan
være uenige, men vi skal i
hvert fald ikke fortie proble-
met.
Lars Emil Johansen ville på
det bestemteste afvise, at han
spiller frelst i debatten:- Jeg
har selv været gennem disse
problemer. Det er derfor helt
på sin plads at påpege, at man
altså godt kan komme over
dem.
- Jeg siger ikke, at hele den
grønlandske befolkning drik-
ker og ryger for meget, men
alt for mange gør det. Og der
ligger ingen taktiske overve-
jelser i denne konstatering,
for spiritus og hash kender
ikke forskel på partifarveme,
sagde Lars Emil Johansen.
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN