Atuagagdliutit - 03.10.1996, Blaðsíða 9

Nr. 77 • 1996
9
GRØNLANDSPOSTEN
Ineqamermut akiliutit
naalakkersuisut
aalaj angersinnaangilaat
Taamaalisoqassagaluarpat, INI-mut suliakkiissutit aningaasanut inatsisini
aningaasaqartinneqassapput
Ineqamermut akiliutit amerlissutissaat INI A/S-imi naatsor-
sorneqarpoq, naalakkersuisut piviusunngorteqqunngisaat.
Her i INI A/S regner de på huslejestigningerne, som
landsstyret ikke vil have gennemført.
NUUK(JB) - Kommuneqar-
fiit Kattuffiata takusinnaavaa.
Inissiaatileqatigiit INl-p taku-
sinnaavaa. AG-p takusinnaa-
vaa. Naalakkersuisulli Inatsi-
sartullu takusinnaanngilaat:
Ineqamermut akiliutit arnerli-
nissaannik INI-p ilimasaaru-
taa ininik attartornermut ileq-
qoreqqusaq 1994-imeersoq
tunngavigaa, Inatsisartullu i-
natsiSit nammineq akuerisaat
tunngavigalugit.
Inatsisartut piginneqatigiif-
filioriarlutik piginnaatitsipput
ineqamermut akiliutit malit-
tarisassat aalajangersimasut
malillugit amerlineqarsinnaa-
sut, taamaakkaluartorli naa-
lakkersuisut sulinermik i-
nuussutissarsiutillit kattuffii
isumaqatigiissusiorfigaat ine-
qarnermut akiliutit amerline-
qassanngitsut. Assortuussut
erseqqarippoq, oqallinnerlu
manna taamaattumik tupaal-
lannermi paatsiveerunnermil-
lu sunnerneqarpoq.
Ileqqoreqqusaq malillugu
ineqamermut akiliut immik-
koortortat ataasiakkaat isu-
maqatigalugit aalajangerne-
qartassaaq, immikkoortortal-
lu aningaasaqamerat ineqar-
nermut akiliutinik aalajangii-
sarnermut tunngaviusassallu-
ni. Malittarisassat tamakku
inissiaatileqatigiiffiup malil-
lugit sulivoq.
Akitsuinissat
Ineqamermut akitsuutit eq-
qartomeqartut tassaapput illo-
qarfmni ukunani ilaqutariin-
nut arlariinnut inissiat: Na-
nortalik, Qaqortoq, Narsaq,
Sisimiut, Qasigiannguit aam-
ma Uummannaq. Taakkunani
ineqamermut akiliut ingerlat-
sinermut aningaasartuutinut
naleqqiullugu mikivallaar-
poq.
Illoqarfinni ukunani illut
ilaqutariinnut ataasiakkaanut
affarleriillu akitsuiffiginiar-
neqarput: Nanortalik, Qaqor-
toq, Narsaq, Nuuk, Sisimiut,
Qasigiannguit, Qeqertarsuaq,
Uummannaq aamma Tasii-
laq. Taamatuttaaq ineqarner-
mut akiliut ingerlatsinermi
aningaasartuutinut naleqqiul-
lugu mikivallaarpoq.
Ineqamermut akitsuutigi-
niagaq 6,8 millioner kroniu-
voq. Nanortalimmi millioni-
ngajak, Qaqortumi millioner-
luinnangajak. Narsami katil-
lugit 700.000 kroningajak,
Nuummi taamatut, Sisimiuni
800.000 kroner, Qasigianngu-
ani 386.000 kroner, Qeqer-
tarsuarmi 228.000 kroner,
Uummannami 778.000 kro-
ner, Tasiilamilu 200.000 kro-
ner.
KANUKOKA
Ineqamermut akitsuutit KA-
NUKOKA-mut aningaasar-
tuutaaninngussagaluartut, siu-
littaasua Edvard Møller oqar-
poq, INI Inatsisartuni malitta-
risassiuunneqartut malillugit
iliortoq. Taamaakkaluartoq
KANUKOKA akitsuinissa-
mut akerliuvoq, kommunit
million kronit pingasut mis-
saanni aningaasartuuteqarne-
rulissammata. Kommunit ani-
ngaasartuutinut taakkununn-
ga ataatsimoomssamik tapiis-
sutit amerlinerisigut matus-
suseqquaat.
Edvard Møller tusagassiuu-
tinut nalunaarummi allappoq,
ineqamermut akitsuiniarner-
mi INI-p aalajangemera tu-
paallaatiginagu, tupaallaati-
gaali naalakkersuisut sineris-
sami pisunik ilisimasakinner-
mikkut sunniuteqannginer-
mikkullu ajornartorsiutitik
aatsaat paasinermatigit.
Taamaattumik KANUKO-
KA-p kissatigeqqippaa ine-
qamermut tunngasunik kom-
munit sunniuteqarnerunis-
saat, aaqqiissut maanna atuut-
toq INI A/S-imut tunngasoq
1997-ip ingerlanerani iluar-
saanneqalerpat.
Direktør Danny Andersen,
INI A/S, AG-mut oqarpoq
inissiaatileqatigiit ilitsersuu-
tissanik utaqqisoq. - Naalak-
kersuisut nalunaarput ineqar-
nermut akitsuinissaq akueri-
sinnaanagu, maannalu INI-
mik ataatsimeeqatisiaqarput,
aaqqiiniartussaallutik, Danny
Andersen oqarpoq. - Taamaa-
lisoqareerpat qanoq naam-
massineqassanersoq oqaati-
gisinnaavarput.
Aningaasat
landskarsimit
1 - Landskarsi aningaasanik
tapiisariaqalissanerluni?
Oqaatigisinnaanngilara,
Danny Andersen akivoq. -
Imaassinnaavoq akitsuinngit-
NUUK(JB) - Kommunerens
Landsforening kan se det.
Boligselskabet INI kan natur-
ligvis se det. AG kan også se
det. Men landsstyret og
Landstinget kan ikke: INI’s
varslede huslejeforhøjelser
tager udgangspunkt i leje-
fordningen af 1994 og den til-
hørende bekendtgørelse og
bygger således på et lov-
grundlag, Landstinget selv
har vedtaget.
Samtidig med, at Landstin-
get således har dannet et akti-
eselskab og givet det beføjel-
ser til at vedtage huslejestig-
ninger efter bestemte regler,
indgår landsstyret aftaler med
lønorganisationerne om, at
der ikke kommer huslejestig-
ninger. Konflikten er åben-
bar, og den aktuelle debat er
af samme grund præget af
soornissaq anguniarlugu suli-
assat ilaat kinguartittut, ima-
luunniit aningaasat iluarsaa-
nissanut akuersissutit tamar-
mik amerlineqartut.
- INI pilersinneqannginne-
rani illorsuarnik piginnittut
aserfallatsaaliineq suusupa-
gisimavaat. Tamannali inissi-
anik attartortut ataatsimut isi-
galugu maanna akilertussaan-
ngilaat. Tamanna akilerne-
qassaaq iluarsaanissamut pi-
lersaarut malillugu aningaa-
sanut inatsisinit aningaasa-
lersomeqartussaalluni.
- Imaappa aserfallatsaaliu-
forbløffelse og forvirring.
Ifølge forordningen fast-
sættes lejen for de enkelte bo-
ligafdelinger, og det er såle-
des boligafdelingernes øko-
nomi, der danner grundlag for
huslejefastsættelsen. Det er
præcis de regler, boligselska-
bet har arbejdet efter.
Huslej estigningerne
Den omtalte lejeforhøjelse
gælder såkaldte flerfamilie-
husafdelinger i Nanortalik,
Qaqortoq, Narsaq, Sisimiut,
Qasigiannguit og Uumman-
naq. Her har lejeniveauet
været for lavt i forhold til de
nødvendige driftsudgifter.
Herud over er der tale om
huslejeforhøjelser for enfami-
liehuse og dobbelthuse i Na-
nortalik, Qaqorotoq, Narsaq,
Nuuk, Sisimiut, Qasigianngu-
it, Qeqertarsuaq, Uumman-
naq og Tasiilaq. Også her har
lejeniveauet været for lavt i
forhold til de reelle omkost-
ninger.
Lejeforhøjelserne er på i alt
6,8 millioner kroner. I Nanor-
talik er den på knap en milli-
on og i Qaqortoq godt en mil-
lion. I Narsaq er der tale om et
5 samlet beløb på næsten
|tj 700.000 kroner, nogenlunde
° det samme i Nuuk, i Sisimiut
| 800.000 kroner, i Qasigian-
6 nguit 386.000 kroner, Qeqer-
§ tarsuaq 228.000 kroner,
gj Uummannaq 778.000 kroner
< og i Tasiilaq 200.000 kroner.
isimannginneq peqqutigalugu
ineqamermut akiliutit amerli-
nerisigut akilemeqartussaq?
- Naagga, inissiani eqqar-
tomeqartuni akiliut aningaa-
sartuutivinnut ingerlaavartu-
nut kiisalu nalinginnaasumik
aserfallatsaaliuinermut naleq-
qiullugu mikivallaaqaaq.
Maannali imaaleriataarsin-
naavoq, iluarsaanissamut pi-
lersaarut malillugu aningaa-
sanik atugassanit nuutsitsiso-
KANUKOKA
Selvom huslejeforhøjelserne
betyder øgede udgifter for
kommunernes landsforening,
KANUKOKA, erkender dens
formand Edvard Møller, at
INI blot har handlet efter det
regelsæt, Landstinget selv har
givet selskabet. Alligevel pro-
testerer KANUKOKA mod
lejeforhøjelserne, fordi de vil
påfører kommunerne en mer-
udgift på cirka tre millioner
kroner. Kommunerne forlan-
ger disse omkostninger dæk-
ket af et øget bloktilskud.
Edvard Møller skriver i en
pressemeddelelse, at KANU-
KOKA’s forbløffelse om-
kring huslejeforhøjelseme ik-
ke går på INI’s beslutning,
men på, at landsstyret først nu
opdager problemerne med
den manglende lokalpolitiske
indsigt og indflydelse på
området.
Derfor gentager KANU-
KOKA ønsket om større
kommunal indflydelse på
boligområdet, når den nuvæ-
rende ordning med INI A/S
skal revideres i løbet af 1997.
Direktør Danny Andersen,
INI A/S, siger til AG, at
boligselskabet nu afventer
videre instrukser. - Landssty-
ret har kort og godt meddelt,
at det ikke kan acceptere
huslejeforhøjelseme, og der-
for indkalder det nu til et
møde med INI, hvor en løs-
ning skal findes, siger Danny
Andersen. - Først herefter kan
vi sige noget om, hvad det
qartoq aamma/imaluunniit
assersuutigalugu nuunnermut
atatillugu iluarsaassisarnerit
suliassallu assigisaat kingu-
artinneqartut. Maannakkorpi-
arli oqaatigisinnaanngilara
qanoq naammassineqassa-
nersoq. Sapaatit akunnerat
naajartulerpat naalakkersui-
sunik ataatsimeeqateqarnis-
saq utaqqimaartariaqassavar-
put.
ender med.
Penge fra landskassen
- Kan det komme på tale, at
landskassen må spytte i kas-
sen ?
- Det kan jeg ikke sige
noget om, svarer Danny An-
dersen. - Det kan være, at
man vælger at udskyde noget
arbejde til fordel for huslejer-
ne, eller der kan måske ske en
generel forhøjelse af bevillin-
gerne til renovering.
- Sagen er jo den, at bolige-
jerne forud for dannelsen af
INI har svigtet deres vedlige-
holdelsesforpligtelse. Det er
generelt ikke noget, lejerne
nu skal betale for. Det hører
under den overordenede reno-
veringsplan, som finansieres
over finansloven.
- Vil det sige, at huslejefor-
højelseme skal bruges til at
betale den manglende vedli-
geholdelse?
- Nej, lejen i den pågælden-
de boligmasse er for lav i for-
hold til de faktiske, løbende
omkostninger og almindelige
vedligeholdelse. Men nu kan
man måske forestille sig, at
der tilføres midler fra renove-
ringsplanen og/eller udskydes
nogle arbejder for eksempel i
forbindelse med istandsættel-
ser ved indflytning eller lig-
nende. Men det er ikke muligt
for mig her og nu at sige,
hvad det ender med. Vi må
afvente mødet med landssty-
ret sidst på ugen.
INI A/S piginnaatinneqarpoq, naalakkersuisut Inatsisartullu unioqqutinniagaat
INI A/S har fået beføjelser, som landsstyret og Landstinget nu tilsidesætter.
Landsstyret har ingen ret
til at aftale huslejepriser
Og sker det alligevel, må de finde midler på finansloven til INI's
forpligtelser
ASS./ FOTO: KNDU JOSEFSEN