Atuagagdliutit - 03.10.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 77 • 1996
Ny formand
TAS1ILAQ - Årets første
møde i arbejdsmiljørådet
blev holdt i Tasiilaq. Efter
en tid med stilstand og
uden formand er der nu
igen kommet gang i
rådets arbejde, og der er
valgt en ny formand. Det
er cand. tech. soc. Amalie
Jessen.
På mødet blev det
besluttet at udgive en
informationsfolder om
arbejdsmiljørådet i Grøn-
land. Der er simpelthen
for lidt viden om arbejds-
miljøforhold i Grønland,
og på længere sigt ønsker
rådet derfor også at infor-
mere om forebyggelse af
arbejdsmiljøulykker og
om, hvordan man kan for-
bedre det fysiske og psy-
kiske arbejdsmiljø både
inden for håndværk,
administration og service-
fag.
Desuden ønsker
arbejdsmiljørådet at fore-
tage en undersøgelse af
følgerne af arbejdsskader
i Grønland, herunder også
de økonomiske konse-
kvenser for den enkelte
arbejder og for samfundet
som helhed.
Næste møde bliver
holdt kort efter årsskiftet.
Det private
erhverv vil udvide
HELE LANDET - De
grønlandske virksomhe-
ders syn på fremtiden gi-
ver anledning til eftertan-
ke. I en erhvervsanalyse,
der omfatter 83 procent af
alle private, landbaserede
erhvervsvirksomheder,
siger de, at deres planlæg-
ning kun i mindre grad er
påvirket af forventninger-
ne til samfundsøkonomi-
en.
Produktionsvirksomhe-
der er de mest negative
overfor samfundsøkono-
mien. De forudser et svagt
stigende marked, og alli-
gevel ønsker 46 procent at
udvide deres aktiviteter.
Hotellerne er mere opti-
mistiske. Ganske vist for-
udser 28 procent færre
gæster i fremtiden, mens
38 procent regner med et
stigende marked. Allige-
vel ønsker 50 procent af
hotellerne at udvide.
Rådgivningsbranchen
forudser ikke store æn-
dringer og vurderer, at
markedet er for nedad-
gående. Men en trediedel
ønsker alligevel at udvide.
Byggeriet er behersket
optimistisk, men opfatter
alligevel markedet som
vigende. Kun få procent
vil afvikle eller indskræn-
ke, mens hele 29 procent
vil udvide.
Handelsbranchen ven-
ter stabilitet og positiv
udvikling, mens service-
branchen er de mest opti-
mistiske af alle. De for-
venter et moderat forbed-
ret marked, og 40 procent
ønsker at udvide.
GRØNLANDSPOSTEN
Sprogkonflikter i arbejdet med bom og unge
Forstander stiller spørgsmålstegn ved om arbejdet med børn og unge bliver løst
tilfredsstillende, nar man ikke taler barnets sprog
KANGERLUSSUAQ(LRH) -
Ingen er i tvivl om eller be-
nægter, at der er mangel på ud-
dannet personale til de grøn-
landske døgninstitutioner.
Derfor findes der fortsat en del
tilkaldte medarbejdere på
døgninstitutionerne. Oveni-
købet findes der institutioner,
som ind imellem næsten kun
er besat med tilkaldt arbejds-
kraft.
På den baggrund stillede
Antuut Berthelsen, som er
forstander for døgninstitutio-
nen Qasapermiut i Sisimiut,
på den netop overståede for-
standerkonference, spørgs-
målstegn ved, om det er den
rigtige vej frem.
- Når vi mangler uddannet
arbejdskraft tilkalder vi folk
fra Danmark. Men de børn og
unge vi arbejder med taler ik-
ke dansk. Heri ligger en kon-
flikt, siger Antuut Berthelsen.
- På min arbejdsplads har vi
ikke mangel på arbejdskraft,
selvom vi ikke har tilkaldt
personale. Hvis ikke jeg kan
finde personale i min egen by,
leder jeg i andre byer.
Ikke pædagoger
- Jeg vil hellere have grøn-
lændere, som ikke nødven-
digvis er uddannet pædagoger
ansat, frem for tilkaldte pæda-
goger, siger Antuut Berthel-
sen.
- Grønlændere bor her i
landet, de kender vores kul-
tur, vores levemåde og dag-
ligdag. De har viden.
- Jeg vil hellere bruge kræf-
ter på at dygtiggøre disse
medarbejdere i stedet for at
have tilkaldte, som jeg ved
rejser igen. De medarbejdere,
som bliver dygtiggjort her, vil
også kunne bruges andre ste-
der på kysten.
- Det arbejde vi udfører
med børn og unge har meget
med følelser at gøre. Sker der
første en misforståelse på
grund af sprogvanskelighe-
der, kan det have katastrofale
følger, mener Antuut Berthel-
sen.
- Det er utroligt vigtigt at
kunne tale barnets sprog. Det
kan ikke løses ved brug af tol-
ke, selvom det ofte bliver
brugt som argument:»Vi har
dygtige medarbejdere, som
kan tolke for os.« Men den
køber jeg ikke.
Virkeligheden
Antuut Berthelsen indrøm-
mer, at dette forslag ikke blev
modtaget med udelt begejst-
ring på forstanderkonferen-
cen. Flere gav udtryk for, at
han på den måde nedgjorde
den pædagogiske uddannelse.
- Den reaktion havde jeg
selvfølgelig også regnet med
at få, siger Antuut Berthelsen,
som understreger, at han selv
ville foretrække uddannede
grønlandske pædagoger.
- Men når nu virkeligheden
viser, at der ikke er nok ud-
dannede pædagoger her i lan-
det, så er vi nødt til at forhol-
de os til det og finde den bed-
ste løsning, og det er, efter
min mening, at ansætte ikke-
uddannede fra Grønland frem
for uddannede, der kun taler
dansk. De ikke-uddannede
skal selvfølgelig dyggtiggø-
res, så de kan arbejde inden
for vores område. Det er da
også baggrunden for, at flere
døgninstitutioner i Grønland
med speciel tilladelse allerede
har ikke-pædagoger ansat i
disse stillinger.
- Ser man økonomisk på
det, vil det være billigere for
samfundet, samtidig med, at
arbejdskraften vil blive i lan-
det, siger Antuut Berthelsen.
Antuut Berthelsen er af
samme grund gået aktivt ind i
en arbejdsgruppe, som skal
komme med et forslag til en
særligt tilrettelagt uddannelse
for døgninstitutionsområdet,
således at de personer, som i
dag allerede er ansat i døgnin-
stitutionerne, som pædagog-
medhjælpere, og som måske
allerede har en uddannelse
som elektrikere, håndværkere
eller sekretærere, kan få en
større viden om det pædagogi-
ske arbejde. Arbejdsgruppen
vil skele til en ny videreuddan-
nelse af gamle bamemedhjæl-
pere, som Ejnar Andreassen
kører i Nordgrønland.
Dårlig skole
Folkeskolen får i samme
åndedræt et skud for boven.
Efter Antuut Berthelsens me-
ning, er det her de fleste pro-
blemer opstår. På grund af
den dårlige folkeskole mang-
ler man pædagoger og i det
hele taget uddannet arbejds-
kraft. Skolesystemet er sim-
pelthen så dårligt, at de unge
ikke rustes til at tage en vide-
regående uddannelse.
- Forholdene inden for fol-
keskolen er i dag så svage, at
vi forældre er begyndt at råbe
op om, at børnene lærer for
lidt. Ovenikøbet er vi begyndt
at sende vores børn på efter-
skoler i Danmark.
- Jeg mener det er helt nød-
vendigt at gøre noget ved un-
dervisninsmaterialet både i
folkeskolen og i de videregå-
ende uddannelser. De dårlige
forhold, skyldes ikke nødven-
digvis, at lærerne ikke er dyg-
tige nok, men skoleområdet
mangler penge. Hvis vi ikke
uddanner os, kan vi ikke reg-
ne med at blive et selvstæn-
digt folk. Hvis ikke uddannel-
sessystemet fungerer, vil vi
have et haltende hjemmesty-
re, mener Antuut Berthelsen.
Meeqqat atuarfiat ajoruttormat angajoqqaat meeqqatik piginnaanikinnerarlugit
uparuaasalerput. Meeqqat inuusuttullu qaffasinnerusumut ilinniamissaminnut
piareersartanngillat, Antuut Berthelsen isumaqarpoq.
Folkeskolen er så dårlig, at forældre råber op om manglende kundskaber hos deres børn.
Børn og unge rustes ikke til en videreuddannelse, mener Antuut Berthelsen.
Meeqqat inuusuttullu
sullinnerini oqaatsit apoifiusut
Forstanderip apeqquserpaa oqaaseqatigiinngikkaanni meeqqanik
inuusuttunillu sullissineq naammaginarsinnaanersoq
KANGERLUSSUAQ(LRH)
- Kikkut tamarmik nalunngi-
laat assortomagulu, nunatsin-
ni ulloq unnuarlu paaqquta-
rinnittarfinni ilinniarsimasu-
nik sulisussaaleqisoqartoq.
Taamaattumik qallunaanik
tikisitanik sul i sulisoqangaat-
siarpoq. Ilaatigullu paaqquta-
rinnittarfeqarpoq sulisut ilaa-
tigut tikisitaannangajaasartut.
Tamanna tunngavigalugu
Antuut Berthelsen-ip, Sisimi-
uni Qasapermiut-ni forstan-
deriusup, forstanderil isuma-
sioqatigiinneranni qanittuk-
kut ingerlanneqartumi apeq-
quserpaa, ilumut tamaattuas-
sanersoq aqqutissaanersoq.
- Ilinniarsimasunik sulisus-
saaleqigaangatta Danmarki-
mit tikisitsisarpugut. Meeq-
qalli inuusuttullu sullitagut
qallunaatut oqalussinnaan-
ngillat. Tassani ajortoqarpoq,
Antuut Berthelsen oqaipoq.
- Uanga suliffinni sulisus-
saaleqinngilagut, naak tikisi-
tanik sulisoqanngikkaluarlu-
ta. Illoqarfitsinni sulisussa-
qanngikkuma, illoqarfinni al-
lani pissarsiortarpunga.
Perorsaasuunngitsut
- Kalaallinik sulisoqarusun-
neruvunga, perorsaasutut ilin-
niarsimanngikkaluarunik a-
junngilaq, perorsaasunik tiki-
sitanit sulisorerusunnerullugit,
Antuut Berthelsen oqarpoq.
- Kalaallit maani najuga-
qarput, kulturerput, inooriaa-
serput, inuunerpullu ilisima-
vaat. Ilisimasaqarput.
- Sulisut taamaattut pikko-
rissarnissaat nukissaqarteru-
sunneruara, tikisitap aallaq-
qittussaasup ilinniartinnissaa-
nit orniginartinnerullugu. Su-
lisut maani pikkorissartut si-
nerissami allani aamma ator-
neqarsinnaapput.
- Meeqqat inuusuttullu sul-
linnerini misigissutsit tunnga-
viusorujussuupput. Oqaatsit
ajornartorsiutigalugit paat-
soornerit pilersinneqarpata, a-
jortorujussuarmik kingune-
qarsinnaapput, Antuut Ber-
thelsen isumaqarpoq.
- Meeqqat oqaasiinik oqa-
lussinnaaneq pingaartorujus-
suuvoq. Oqalutsit aqqutigalu-
git iluarsineqarsinnaanngillat,
naak akulikitsumik tunngavi-
giniameqartaraluartoq: »Pik-
korissunik sulisoqarpugut
oqalutsigisinnaasatsinnik.«
Uangali isumaqatigisinnaan-
ngilara.
Piviusut
Antuut Berthelsen-ip nassue-
rutigaa, siunnersuut taanna
forstanderit isumasioqatigiin-
neranni iluarineqarpallaan-
ngitsoq. Arlallit oqaatigaat,
taamatut oqalunnermigut pe-
rorsaasunngorniatut ilinniar-
neq nikanarsaraa.
- Taamatut qisuariartoqar-
nissaa aamma soorunami naa-
tsorsuutigereerpara, Antuut
Berthelsen oqarpoq, erseqqis-
sarpaalu, nammineq kalaallit
perorsaasutut ilinniarsimasut
sulisorerusunnerullugit.
- Piviusulli takutereerpaat
perorsaasutut ilinniarsimasut
nunatsinni amigaatigineqar-
tut, tamaattumik tamanna a-
kuerisariaqarparput pitsaaner-
paarlu ujartorlugu, uangalu i-
sumaga malillugu kalaallit
ilinniarsimanngikkaluartut a-
torfinitsittariaqarput, ilinniar-
simasunit qallunaatuinnaq o-
qaluttunit salliutillugit. Soo-
runami ilinniarsimanngitsut
suliaqarfitsinni sulisinnaan-
ngorlugit pikkorissartinneqar-
tariaqarput. Tamannarpiaq
tunngavigalugu Nunatsinni
ulloq unnuarlu angerlarsimaf-
fiit arlallit immikkut akueri-
saallutik perorsaasutut ilinni-
arsimanngitsunik atorfeqartit-
sipput.
- Aningaasaqarneq eqqar-
saatigissagaanni tamanna inu-
iaqatigiinnut akikinnerussaaq,
taamaaliornikkullu sulisut
nunatsinniiginnartussaallutik,
Antuut Berthelsen oqaipoq.
Tamanna tunngavigalugu
Antuut Berthelsen suleqati-
giinnut ilaavoq, tassani siun-
nertuutigineqartussaavoq ul-
loq unnuarlu angerlarsimaf-
finni sulisut immikkut aaqqis-
suussamik ilinniartinneqar-
sinnaanngorlugit, taamaalillu-
ni ullumikkut perorsaasunut
ikiortitut sulisut, soorlu inna-
allagisserisutut, sanasutut al-
latsitulluunniit ilinniareersi-
masut perorsaasutut suliner-
mik ilisimasaqalernerusin-
naallutik. Suleqatigiit meeq-
qerisunik ikiortitoqqanik ilin-
niartitseqqinneq, Ejnar An-
dreassen-imit Åvannaani i-
ngerlanneqartoq, isumassarsi-
orfigissavaat.
Atuarfik ajorpoq
Meeqqat atuarfiat aamma u-
paruameqarpoq. Antuut Ber-
thelsen-ip isumaa malillugu
ajomartorsiutit tassani piler-
sinneqartarput. Meeqqat atu-
arfiata ingerlanerliornerani
perorsaasut, sulisullumi allat
ilinniarsimasut amigaatigine-
qarput. Atuarfeqarfik ajorpal-
laaqaaq, inuusuttullu qaffa-
sinnerusumik ilinniarnissa-
minnut . piareersarneqartan-
ngillat.
- Meeqqat atuarfianni pis-
sutsit ullumikkut ima ajortig-
aat, uagut angajoqqaajusugut
uparuartuisalerpugut, meeq-
qat ilinniagakippallaarnerar-
lugit. Allaat meeqqagut Dan-
markimi efterskole-nut atua-
riartortittalerlugit.
- Meeqqat atuarfianni qaf-
fasinnerusumillu ilinniarfinni
atuartitsissutit iliuuseqarfigi-
neqarnissaat pisariaqarluin-
narpoq. Pissutsit ajomerinut
ilinniartitsisut pikkorinngin-
nerannik peqquteqartariaqan-
ngilaq, atuarfeqarfilli ani-
ngaasassaaleqivoq. Ilinniaga-
qanngikkutta inuianngorsin-
naanngilagut namminersortu-
tut. Ilinniartitaaneq ingerlal-
luanngippat namminersorne-
rulerneq tusiapissaaq, Antuut
Berthelsen isumaqarpoq.
MODELFOTO:KNUD JOSEFSEN