Atuagagdliutit - 15.10.1996, Page 4

4
Nr. 80 • 1996
ftajpajpc/é/'a C/É
GRØNLANDSPOSTEN
Tasiilami atuarfik 1978-imi allineqarpoq. Ullumikkut atuartut 210-t kisimik
inissaqartinneqaraluartut atuartut 450-iapput - atuartut immikkut affaannarmik
issiavissaqarpul. Nuaimequtigaali ilinniartitsisut piginnaaneqarluarmata, taakku nutaamik
eqqarsarlutik ungasianit atuartitsisarneq isumassarsiaraat, tamannalu
nunaqarfimmiunussaaq iluaqutaassaaq.
Byskolen i Tasiilaq blev udvidet i 1978. I dag har skolen plads til 210 elever, men man hat-
presset 450 elever ind - hver elev har mindre end en halv stol at sidde på - men det positive
er, at byskolen kan glæde sig over en relativ flot lærerstab, og ved nytænkning skal dette
forhold nu udnyttes gennem fjernundervisning, så eleverne i bygderne også kan få glæde af
det.
Fagre nye Skoletider
Efter jul sender Ammassalik kommune
fjernundervisning til bygden Sermiligaaq
AMMASSALIK (arl-.)
Manglen på lærere i Grønland
kender alle, fra elever op til
de ansvarlige myndigheder,
navnlig grønlandsksprogede
lærere efterspurgte.
Det har man besluttet at gø-
re noget ved i Ammassalik
kommune. Efter en del for-
handlinger dels internt dels
med Tele, er man nu så langt,
fortæller ledende skolein-
spektør Steen Egede Jensen
til AG, at man kan gå i luften
med et i Grønland nyt projekt,
såkaldt fjernundervisning,
teleskole, eller, hvad pilotpro-
jektet en gang kommer til at
hedde.
Fjernundervisning er i man-
ge år anvendt i Australien og
Canada med en lærer placeret
foran et tv-kamera eller en
kortbølgeradio, sender og en
modtager, i den ene ende og
eleverne massevis af kilome-
ter væk ved et andet kamera.
Den første teleklasse opret-
tes sandsynligvis i begyndel-
sen af det nye år mellem by-
skolen i Tasiilaq og bygde-
skolen i Sermiligaaq.
- Der er tale om et pilotpro-
jekt, som Tele Greenland er
gået med i, siger Steen Egede
Jensen. - Rent praktisk starter
vi med en klasse her på by-
skolen, hvor vi sætter tre tv-
kameraer op, et på eleverne,
et på tavlen og et følgekame-
ra til læreren. Det samme sker
i bygdeskolen i Sermiligaq,
hvor der også stilles tre kame-
raer op rettet mod eleverne,
timelæreren og tavlen der. Så
underviser læreren her og det
modtages i bygdeskolen,
mens reaktionerne via tv-bil-
lederne sendes tilbage til by-
skolen. Man vil rent faktisk
kunne kommunikere næsten,
som om man var i samme
klasseværelse. Jeg forestiller
mig, at vi fortrinsvis vil kun-
ne få glæde af denne under-
visning i grønlandsk og
dansk.
41 børn og en lærer
Mens byskolen i Ammassalik
er ganske godt stillet med
rekruttering af lærere, fordi
man gør et ganske stort styk-
ke benarbejde både i Dan-
mark og Nuuk for at tiltrække
lærere på kommunalt plan.
Selvom man »lokker« med
gode forhold og boliger, så er
situationen i bygderne nær-
mest katastrofal. Der mangler
ganske enkelt halvdelen af det
normerede antal uddannede
lærere.
- Derfor er vi nødt til at
ansætte timelærere altså ikke-
læreruddannet personale. I
Sermiligaaq er der 41 børn
fordelt i fire små klasser med
en uddannet lærer og fem
timelærere. Da vi nu er rela-
tivt velforsynede med uddan-
nede lærere her i byskolen,
skal det naturligvis komme
børnene til gode.
Lokalemangel
Til gengæld må jeg måske her
indsparke en bemærkning om
et andet problem. Her på bys-
kolen, har vi plads til 210
børn, men vi skal skaffe plads
til 450. Og så snakker man om
pladsmangel ovre på Vestky-
sten! Vi har inddraget pedel-
bolig, økonomaafdeling, lejet
laallit Nunaanni ilinniartitsi-
sussaaleqineq atuartut pisor-
tallu akisussaasut tamarmik
ilisimavaat, pingaartumik
ilinniartitsisut kalaallit ami-
gaatigineqaqaat. Tamanna
Ammassallip Kommuniani
iliuuseqarfigineqalersaarpoq.
Atuarfeqarfiup pisortaa Steen
Egede Jensen AG-mut oqa-
luttuarpoq, kommunip iluani
kiisalu Tele-mut isumaqati-
giinniartoqaqattaareernikkut
aalajangemeqarpoq ungasia-
nit atuartitsineq aallartinne-
qassasoq, nunatsinni nutaajul-
luinnartoq attaveqaatitigut a-
tuartitsineq, nutaajoruttormat
taaguuteqanngimmat taamak
taaneqarallaannarpoq. Atta-
veqaatitigut atuartitsineq uki-
orpassuami ilaatigut Austra-
liami aamma Canadami i-
ngerlanneqarpoq, ilinniartit-
sisoq tv-kkut assiliissutikkut
imaluunniit radiokkut toq-
qaannartumik aallakaatitsisil-
lugu, kiisalu illuatungaani a-
tuartut tigooqqaateqarlutik
aallakaatitsissuteqarlutillu,
kilometererpassuarnik unga-
sinnerusumiillutik, taamatullu
imminnut oqaloqatigiittoqar-
sinnaalluni atuartitsisoqarsin-
naallunilu. Attaveqaatitigut
atuartitsineq ukiortaariitsiar-
pat aallartissangatinneqarpoq
Tasiilap atuarfiat kiisalu Ser-
miligaap akomanni.
- Tele-p suleqataaffiginia-
gaa misiliutaasussaavoq. Illo-
qarfiup atuarfiani atuaqatigiit
os ind hos energitjenesten,
alle vore fagklasser er inddra-
get, og så har vi ikke talt om
de fem klasser, der går for-
skudt, nemlig de fem første
årgange, der må deles om
klasserne formiddag og efter-
middag - vi har mellem 8.000
og 10.000 kroner i udgifter til
lokaleleje, så kom ikke og tal
om problemer, før I kender
dem, vi har på Østkysten,
siger Steen Egede Jensen med
en betoning i stemmen, der
kan tolkes som sarkasme.
Teknikken har hjulpet
- Hvorfor har I først taget
fjernundervisning ind nu, når
behovet er så stort?
ataatsit aallarniutigissavagut,
tv-kkut assiliissutit pingasut
ikkussuullugit, ataaseq atuar-
tunik, ataaseq allattarfissuar-
mik ataaserlu ilinniartitsisu-
mik assiliisussat. Taamatut-
taaq assinganik Sermiligaami
assiliissutit pingasut ikkus-
suunneqassapput, tassani ti-
melærer allaassutigiinnarlu-
gu. Taamaalilluni ilinniartit-
sisoq atuartitsissaaq nunaqar-
fimmi toqqaannartumik isi-
ginnaarneqarluni, nunaqar-
fimmiullu atuartitsinermut qi-
suariaataat tv-kkut assilissa-
tigut illoqarfiup atuarfianut u-
timut nassiunneqassapput,
oqaloqatigiittoqarsinnaalluni
soorlu atuartitsivimmi ataatsi-
miilluni. Takorloorpara taa-
matut ilinniartitseriaaseq pi-
ngaartumik kalaallisoomermi
qallunaatoomermilu iluaquti-
gineqarsinnaasoq.
Atuartut 41-t
ilinniaritsisoq ataaseq
Ammassallip atuarfia ilinni-
artitsisussaaleqinngitsoq,
kommunit tamakkerlugit ilin-
niartitsisussanik Danmarkimi
Nuummilu ulapputtoqarluar-
poq, ilaatigullu atugassarititat
inillu pitsaasut neqitsiunne-
qartarlutik, akerlianik nuna-
qarfinni pissutsit ajorluinnar-
put. Ilinniartitsisutut ilinniar-
simasut atorfiit affaat amigaa-
tigineqarput.
- Taamaattumik ilinniartit-
sisutut ilinniarsimanngitsunik
timelærer-inik atorfinitsitsior-
- Vi har ikke haft de tekni-
ske muligheder før. Med Te-
les hjælp er muligheden op-
stået, efter at selskabet udvi-
der kommunikationsmulighe-
derne i år, og så griber vi
chancen.
Pilotprojektet skal køre
nogle måneder, så skal dels
Tele dels vi regne på projek-
tet, Tele skal finde ud af, hvad
selskabet skal have for at få
dækket sine omkostninger
ved brug af linjerne, og vi
skal regne på, hvad det koster
i forhold til lærerudgifter,
også til de lærerer vi ikke har.
Og så skal vi se på, hvad ele-
verne får for pengene, men
det skal ikke være nogen
tortarpugut. Sermiligaami a-
tuartut 41-pput, atuaqatigiik-
kuutaanut sisamanut agguar-
simasut, ataatsimik ilinniartit-
sisoqarlutik tallimanillu time-
lærer-eqarlutik. Illoqarfimmi
ilinniarsimasunik ilinniartit-
sisussaaleqinnginnatta meeq-
qat iluaqutigaat.
Atuartitsivissaaleqineq
Paarlattuanik ajornartorsiut
alla eqqaatsiassavara. Illoqar-
fiup atuarfiani kusanartutut
taaneqarsinnaasumi atuartut
210-nut inissaqarpoq, uffa
450-t inissaqartinniartussaa-
galuarlutigit. Aali Kitaani
atuartitsivissaaleqillutik oqa-
luttut! Pedel-ip illua, igaffe-
qarfik, kiisalu nukissiorfim-
mit attartorluta, immikkut
ilinniartitsivissat atorneqar-
put, saniatigullu atuaqatigiik-
kaat tallimat, ukiuni siullemi
tallimani atuartut, ullaap tu-
ngaa ualikkullu paarlakaa-
jaallutik atuartinneqartarput -
atuartitsivissanik attartomer-
nut 8.000 aamma 10.000 kro-
nit akornanni atortarpagut,
taamaattumik Tunumi ajor-
nartorsiutigisagut paaseriin-
ngikkussigit Kitaani ajomar-
torsiuteqameq eqqartortaria-
qanngilaq, Steen Egede Jen-
sen mitallerpalungajattumik
nipeqarluni oqarpoq.
Teknikki iluaqutaavoq
- Sooq ungasianit atuartitsi-
neq taamak pisariaqartinne-
qartigisoq sooq aatsaat atuler-
hemmelighed, at jeg tror på
ideen.
- Vi er allerede begyndt at
smugtræne i, hvad systemet
kan anvendes til. Vi har op-
stillet multimediamaskiner,
som blandt andet med CD-
ROM kan anskueliggøre pro-
blemer af mange forskellige
slags, som letter undervisnin-
gen. Men det vigtigste er, at
vi fremover får mulighed for
at udnytte vore sparsomme
lærerkræfter langt bedre end
nu - det er i hvert fald det, vi
arbejder på med dette pilot-
projekt, slutter ledende skole-
inspektør i Ammassalik kom-
mune Steen Egede Jensen.
pisiuk?
- Siusinnerusukkut teknikkik-
kut periarfissaqanngilagut.
Tele ikiorsiullugu periarfis-
sippugut, ukioq manna atta-
veqaqatigiinnermi periarfissat
annertusinerisigut, periarfis-
sinneqarnerput qujaruppar-
put.
Misiliineq qaammataalunni
ingerlanneqassaaq, Tele-p at-
tavilersuinikkut aningaasar-
tuutitik naatsorsussavaat, ua-
gullu ilinniartitsisunut anin-
gaasartuutissaraluatsinnut na-
leqqiullugit aningaasartuuti-
gut naatsorsussallutigit, ilin-
niartitsisut atorfeqartinngisa-
gut ilanngullugit, kiisalu pin-
gaanngitsuunngitsoq tassa a-
tuartut aningaasartuutigut qa-
noq iluaqutigitigineraat, iser-
tuutissanngilaralu isuma ilu-
aqutissatut naatsorsuutigigak-
ku. Maannangaaq sungiusar-
luta aallartereerpugut. Attave-
qaatit ikkussuutereerpagut, i-
laatigut CD-ROM-it ajomar-
torsiutit arlalissuit paasinarti-
lersinnaavaat, atuartitsiner-
mut ajornaanninngortitsillu-
tik. Pingaarnersaavorlu siu-
nissami ilinniartitsisugut a-
merlagisassaanngitsut iluaqu-
tiginissaat atorluamiassallu-
gu, maannakkumut naleqqiul-
lugu - tamannaluni taamatut
misiliinitsigut maanna sulis-
sutiginiarparput, Ammassal-
lip kommuneqarfiani atuarfi-
up pisortaa Steen Egede Jen-
sen naggasiivoq.
Asasavut pisartagallit:
Maannakkut kingullcrpaarnik periarfissippatsigit avii-
simik pisariagaqarninnut akiliuteqamissat.
Periarlissaq kingullerpaaq tassaavoq oktoberip 15-
iat, akiliinngikkuillu aviisimik nassinneqarlarunnaassa-
alit.
Kære abonnenter:
Nu er det ved at være sidste chance for betaling af
abonnement inden avisen bliver stoppet.
Sidste frist for betaling er den 15. oktober. Hvis beta-
lingen ikke er sket inden den dato, vil fremsendelse al'
av isen herefter blive stoppet.
Atuartitseriaatsit nutaat
Juullereerpat Ammassallip kommunia nunaqarfimmi Sermiligaani
ungasianit atuartitsisalissaaq
AMMASSALIK(arl-.) Ka-
ASS./ FOTO: AG-ARKIV