Atuagagdliutit - 15.10.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 80 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Tikisitat amerlanerit Nuummut
1995-imi sulisut 176-it Danmark-imit tikisinneqarnissaannut akuersissutit
tunniunneqartut
De fleste tilkaldte går til Nuuk
1 1995 blev der givet 176 tilladelser til at hente medarbejdere i Danmark
LANDSTINGET
85 procent er
hjemmehørende
NUUK(KK) - Anthon Fre-
deriksen fra Kandidatfor-
bundet er meget optaget af
beskæftigelsen af den grøn-
landske arbejdskraft, og
han spurgte forleden ved en
fredagsforespørgsel i
Landstinget til udviklingen
i antallet af tilkaldt arbejds-
kraft i de offentlige virk-
somheder i Grønland.
- Det er muligt, at det pri-
vate erhvervsliv fortsat
rekrutterer mange medar-
bejdere i Danmark, men
hjemmestyrets egne virk-
somheder burde satse på
den grønlandske arbejds-
kraft, lød argumentationen.
- Udviklingen i antallet
af tilkaldt arbejdskraft i
hjemmestyrets virksomhe-
der har i de seneste år været
stabil med en svag faldende
tendens, siger Benedikte
Thorsteinsson. Der kan
dermed spores en positiv
proces, og det er helt i
overensstemmelse med
landsstyrets generelle poli-
tik på dette område.
- Det er udelukkende i de
tilfælde, at der ikke er kva-
lificeret arbejdskraft i
Grønland, at der bliver til-
kaldt arbejdskraft til hjem-
mestyrets virksomheder,
understreger Benedikte
Thorsteinsson. Det er der-
for af afgørende vigtighed,
at vi forstærker indsatsen
på uddannelsesområdet.
IA: Suliffinnik
nakkutilliisunik
NUUK(KK) - Inuit Ataqati-
giit isumaqarluinnarput Ka-
laallit Nunaannut tikisitsi-
sarnerup aaqqinniarneqar-
nera pillugu inatsit siunerta-
minut atomeqanngit-soq.
Taamaammat partiip o-
qaaseqartartua Johan Lund
Olsen, inatsisip ippassi-
gami inatsisartuni oqallisi-
gineqarnerani siunnersuu-
teqarpoq Kalaallit Nunaan-
ni suliffinnik nakkutilliisu-
nik, inatsisip anersaavata
oqaasertaasalu malinneqar-
nissaannik nakkutilliisussa-
nik pilersitsisoqassasoq.
- 1994-imili suliffinnik
nakkutilliisoqalemissaa si-
unnersuutigaarput, taama-
nili Atassutip Siumullu nu-
nani allamiunik uumissui-
sutut taalluta siunner-suut
tunuartippaat. Taamaakka-
luartoq massakkut 1996-
imi siunnersuut saqqum-
miuteqqipparput, isuma-
qaratta 1980-imili inatsit a-
tuutsinneqalermat aatsaat
taama ullumikkut nakkutil-
liisoqalemissaa pisariaqar-
tigilersoq, Johan Lund Ol-
sen oqarpoq.
Kisianni suliffeqarner-
mut naalakkersuisup Bene-
dikte Thorsteinsson-ip, Si-
umut, nakkutilliisunik pi-
lersitsinissaq suli pisaria-
qarsorinngilaa. Taassuma
kommunit suliffissarsiuus-
sisarfiisa, Kalaallit Nu-
naannut sulisussanik tiki- ,
sitsinissamut akuersissute-
qartartut nukittorsamissaat
omigineruaa.
NUUK (KK) - Kalaallit Nu-
naanni Inatsisartut inatsiliaat
siullerpaaq suli misigissutsi-
nik aalatitsisarpoq.
Kalaallit Nunaanni sulisu-
nik atorfinitsitsisarneq pillugu
Inatsisartut Inatsisaanni nr. 1,
12. marts 1980-imeersumi pa-
ragraf 1-imi ima allassimaso-
qarpoq:
»Inatsimmi uani anguniar-
neqarpoq Kalaallit Nunaanni
najugaqartut suliani Kalaallit
Nunaanni suliariumannittus-
sarsiuunneqartuni siulliullutik
sulisussarsiarineqartarnis-
saat«.
Ukiut 17-issaat affarlu qaa-
ngiuttut Inuit Ataqatigiit aam-
ma Kattusseqatigiit isumaqar-
put taamalut anguniagaqar-
neq Kalaallit Nunaanni eq-
quutitinneqarsimanngitsoq.
Taamaattumik Kalaallit Nu-
naannut tikisitat pillugit oqal-
linneq misigissutsinik eqqui-
soq ungasinngitsukkut Inatsi-
sartut ataatsimiittarfianni i-
ngerlanneqarpoq.
- Kalaallit ilinniarluarsima-
sut amerlasuut pigigaluarluti-
gik pisuni amerlasoorpassuar-
ni isiginnaartuuinnartarpugut,
allat suliffinnik ingiaasarma-
ta, Johan Lund Olsen Inuit
Ataqatigiinneersoq oqarpoq.
- Suli ullumikkut tikisitat
sulisorivallaaqaavut, Anthon
Frederiksen Kattusseqatigiin-
neersoq oqarpoq. Assersuu-
tigalugu takornariartitsiner-
mik isumaginninnermi anner-
tusiartortumi kalaallit isigin-
naartuuinnarput, eqqortulior-
nemnngilarlu tikisitat aputaa-
jaasinneqartamerat.
Otto Steenholdt-ip Atas-
summeersup amigaatiginerar-
paa tikisitat Kalaallit Nunaan-
ni aalajangersimasumik suli-
aqartut allattorsimaffiat, taa-
matut suliaqamermik kingor-
NUUK(KK) - Den allerførste
lov, som Grønlands Lands-
ting vedtog, kan stadig sætte
sindene i oprør.
I Landstingslov nr. 1 af 12.
marts 1980 om ansættelse af
arbejdskraft i Grønland står
der i paragraf 1:
»Formålet med denne lov
er at sikre den i Grønland
boende befolknings førsteret
til det arbejde, der udbydes i
landet«.
16 1/2 år senere mener
både Inuit Ataqatigiit og Kan-
didatforbundet, at Grønland
slet ikke lever op til denne
formålsparagraf. Derfor uds-
pandt der sig forleden i
Landstinget en følelsesladet
debat omkring de tilkaldte i
Grønland.
- Selv om vi har mange vel-
uddannede grønlændere, er vi
i en lang række tilfælde kun
tilskuere til de jobs, som
andre udfylder i stedet, siger
Johan Lund Olsen, Inuit Ata-
qatigiit.
- Endnu i dag anvender vi i
alt for høj grad tilkaldt ar-
bejdskraft, siger Anthon Fre-
deriksen, Kandidatforbundet.
For eksempel er grønlænder-
ne tilskuere til de jobs, som
bliver besat i den voksende
turistindustri, lige som det
heller ikke kan passe, at vi
skal have tilkaldt arbejdskraft
til at rydde sne.
Otto Steenholdt, Atassut,
savner en oversigt over de til-
kaldte, som udfører en be-
stemt opgave i Grønland, men
som derefter »klæber« sig til
andre arbejdspladser.
Mikael Petersen, Siumut,
mener, at dette problem kan
løses ved simpelthen at an-
sætte alle tikaldte på åremål.
Stabilt niveau
Både landsstyrepartieme Siu-
mut og Atassut og Akulliit
Partiiat mener, at loven er god
nok, og på Landstingets møde
forleden fremlagde landssty-
remedlemmet for arbejdsmar-
kedet Benedikte Thorsteins-
son en redegørelse om loven
om regulering af arbejdskraft-
tilgangen.
- Der blev i 1995 samlet
givet 176 tilladelser til ansæt-
telse af udefra kommende
arbejdskraft, oplyser Bene-
dikte Thorsteinsson. Alene
132 tilladelser, eller 75 pro-
cent, er i givet i Nuuk. 1 for-
hold til 1994 er der tale om en
mindre stigning i det samlede
antal tiladelser med to pro-
cent.
Hvem er det, som bliver til-
kaldt? Benedikte Thorsteins-
son oplyser, at det drejer sig
om en bred vifte af stillings-
kategorier, omkring 80 for-
skellige.
- Indenfor alle områder er
der tale om ansættelse af ude-
frakommende arbejdskraft,
som er i besiddelse af kund-
skaber, der i dag ikke findes i
tilstrækkelig omfang i Grøn-
land, siger Benedikte Thor-
steinsson. Kun fire ufaglærte
fik i 1995 en arbejdstilladelse,
og det gjalt i alle fire tilfælde
specialarbejdere.
Tilkaldte til
landingsbanerne
Fordelingen mellem bran-
cherne er relativ konstant, -
med to markante undtagelser.
Antallet af tilkaldte inden-
for handel- og kontorområdet
er faldet med 25 procent,
mens jern- og metalområdet
er vokset med 25 procent.
Faldet indenfor HK-områ-
det skyldes ifølge Benedikte
Thorsteinsson hjemmestyrets
målrettede uddannelsespoli-
tik, mens stigningen indenfor
jern- og metalområdet hæn-
ger først og fremmest sam-
men med etableringen af de
fire landingsbaner i Maniit-
soq, Sisimiut, Aasiaat og
Uummannaq.
- Kun gennem uddannelse
kan Grønland komme i besid-
delse af de kvalifikationer,
som er nødvendige i et dyna-
misk, produktivt og moderne
samfund, siger Benedikte
Thorsteinsson. Gennem en
forstærket indsats på uddan-
nelsesområdet skal vi tilegne
os de kvalifikationer, som vi i
dag er tvunget til at importere.
Sanaartornerup iluani tikisitanik sulisussaqarniarneq
annertusisimavoq Maniitsumi, Sisimiuni, Aasianni
Uummannamilu mittarfiliortiternerit pissutigalugit.
De fire landingsbaner i Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og
Uummannaq har øget behovet for tilkaldt arbejdskraft
indenfor bygge- og anlægsbranchen.
na suliffinnut allanut nuuttar-
tut.
Michael Petersen Siumu-
meersoq isumaqarpoq ajor-
nartorsiut tamanna qaanger-
neqarsinnaasoq tikisitat ta-
marmik ukiuni aalajangersi-
masumik amerlassusilinni
atorfinitsinneqartamerisigut.
Aalajaatsoq
Naalakkersuisooqatigiit Siu-
mut Atassullu aamma Akul-
liit Partiiat isumaqarpUt, inat-
sit akomuteqanngitsoq, unga-
sinngitsukkullu Inatsisartut
ataatsimiinneranni suliffissa-
qartitsiniarnermut naalakker-
suisup Benedikte Thorsteins-
son-ip Kalaallit Nunaannut
suliffissarsiortut killilersi-
maameqamissaat pillugu ina-
tsit pillugu nassuiaat Inatsi-
sartunut saqqummiuppaa.
- 1995-imi avataaniit tikisi-
tat atorfinitsinneqarnissaat
pillugu akuersissutit 176-it
tunniunneqarput, Benedikte
Thorsteinsson nassuiaavoq.
Akuersissutit 132-t, imaluun-
niit 75 proccentii, Nuummi
tunniunneqarput. 1994-imut
naleqqiullugu akuersissutit
tunniunneqartut 2 procenti-
mik qaffariarsimapput.
Kikkullu tikisinneqartar-
pat? Benedikte Thorsteinsson
nassuiaavoq atorfiit assigiin-
ngitsorpassuusut, tassa assi-
giinngitsut 80-t missaannik
amerlassuseqarmata.
- Suliat iluanni tamani su-
lisunik avataaneersunik nu-
nami maani maanna naam-
mattumik suli pigineqan-
ngitsunik piginnaassusilinnik
atorfinitsitsinerit pineqarput,
Benedikte Thorsteinsson o-
qarpoq. Suliamik ilinniaga-
qarsimanngitsut 1995-imi
taamaallaat sisamaannaat a-
kuerineqarsimapput, tamar-
millu suliamik immikkut ilin-
niarsimasuupput.
Mittarfiliornermi
Suliat akomanni agguataari-
neq allannguuteqarpianngi-
laq, - marlulli annertuumik al-
lannguuteqarlutik.
Niuernermut allaffissomer-
mullu tunngassuteqartut 25
procentimik appariarput, sa-
minilerinermullu tunngassu-
teqartut 25 procentip missaa-
nik amerleriarsimallutik.
Niuernermi allaffissorner-
milu tikisinneqartartut appari-
arnerannut Benedikte Thor-
steinsson-ip oqarnera malillu-
gu pissutaavoq namminersor-
nerullutik oqartussat ilinniar-
titsinermut politikeqamerat a-
nguniagaqarfiusoq, savimini-
nerlinermullu atatillugu su-li-
sut amerleriamerat pingaartu-
mik pissuteqarluni Maniitsu-
ni, Sisimiuni, Aasianni Uum-
mannamilu mittarfiliortiter-
nerit.
- Ilinniartitaanerit kisiisa
aqqutigalugit Kalaallit Nu-
naat piginnaassutsinik inuia-
qatigiinni pisoqarfiulluartuni,
pilersitsiviulluartuni nutaalia-
asunilu pisariaqartinneqartu-
nik pissarsisoqarsinnaavoq,
Benedikte Thorsteinsson o-
qarpoq. Tassa piginnaassutsit
ullumikkut avataaniit pissar-
siarisartakkavut.
LANDSTINGET
85 procentii
nunaqavissuupput
NUUK(KK) - Kattusseqa-
tigiinnit Anthon Frederik-
sen-ip kalaallit sulisorine-
qamissaat pingaartilluarpaa,
tallimanngormallu Kalaallit
Nunaanni pisortat suliffe-
qarfiini tikisitat amerlassu-
saat pillugu inatsisartuni a-
peqquteqaateqarpoq.
- Inuussutissarsiutinik i-
ngerlatallit namminersortut
sulisorpassuamik Danmark-
imit tikisitsisarsimasinnaap-
put, kisianni Namminersor-
nerullutik Oqartussat sulif-
feqarfiutaasa kalaallinik su-
lisoqamissaq pingaameru-
tittariaqarpaa, taama tun-
ngavilersuivoq.
- Sulisoq atorfinitsitsinis-
saq siunertaralugu Kalaallit
Nunaannut tikisitaanngit-
soq nunaqavissututut taane-
qarsinnaanera apeqqutaal-
luni Kalaallit Nunaanni
pisortat suliffeqarfiutaanni
sulisorineqartut katillugit
85 procentiupput, sulisoqar-
nermut naalakkersuisoq Be-
nedikte Thorsteinsson, Siu-
mut, akissuteqarpoq.
- Taamaallaat Narnmi-
nersomerullutik Oqartussat
suliffeqarfiutaannut tikisits-
isoqartarpoq Kalaallit Nu-
naanni piginnaaneqarluar-
tunik soqanngikkaangat, Be-
nedikte Thorsteinsson erseq-
qissaavoq. Taamaammat i-
linniartitaanerup annertu-
nerusumik sulissutigineqar-
nissaanik anguniagaqamis-
sarput pingaarluinnarpoq.
IA vil etablere
arbejdspladstilsyn
NUUK(KK) - Inuit Ataqa-
tigiit mener bestemt ikke, at
loven om reguleringen af
arbejdskrafttilgangen i
Grønland virker efter hen-
sigten.
Derfor foreslog partiets
ordfører Johan Lund Olsen
ved Landstingets debat af
loven forleden, at der bliver
etableret et arbejdspladstil-
syn i Grønland til at kon-
trollere, at lovens ånd og
bogstav bliver efterlevet.
- Vi forslog dette ar-
bejdspladstilsyn allerede i
1994, men da blev forslaget
fejet af bordet af Atassut og
Siumut som fremmed-
hadsk. Vi prøver alligevel
at fremsætte det samme
forslag her i 1996, fordi vi
mener, at der i dag er mere
brug for et kontrolorgan
end nogensinde siden lo-
vens tilblivelse i 1980, si-
ger Johan Lund Olsen.
Landsstyremedlem for
arbejdsmarkedet Benedikte
Thorsteinsson, Siumut, me-
ner fortsat, at der ikke er
brug for et arbejdspladstil-
syn. Hun vil meget hellere
styrke de kommunale ar-
bejdsmarkedskontorer, som
udsteder tillaldelseme til at
hente tilkaldt arbejdskraft
til Grønland.