Atuagagdliutit - 15.10.1996, Blaðsíða 13

Nr. 80 • 1996
13
ajpajpc/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Aaqqiissutissaq piareerpoq
Ullumikkornit annertunerusumik meeqqat inuusuttuaqqallu politikikkut
pingaartinnerusariaqarput, Inunnik isumaginninnerup
iluarsartuuteqqinnissaanut Ataatsimiititaq isumaqarpoq
NUUK (LRH) - Maj 1997-
imi Inunnik isumaginninne-
rup iluarsartuuteqqinnissaa-
nut Ataatsimiititaq isumaliu-
tissiissummik aatsaat tunnius-
sisussaagaluarloq, taamaattoq
ilaasortat erseqqissumik paa-
sisimavaat meeqqanut inuu-
suttuaqqanullu politikeqameq
ullumikkornit pingaartinne-
qarusariaqartoq. Tamatumun-
nga atatillugu ataatsimiititap
kissaatigaa isiginiarnerusari-
aqartut ilaqutariinnut kiffar-
tuussineq aamma inunnik isu-
maginninnermi sulisut ilinni-
arteqqinneqarnissaat.
Ataatsimiititaq aamma i-
summersimavoq pitsaaliuineq
pingaartinneqarnerusariaqar-
toq, qaammarsaaneq ilan-
ngullugu, aammalu najuga-
qarfmni qitiusumillu ingerlat-
sivinni sulineq ataqatigiissin-
neqartariaqartoq.
Ataatsimiititap sulinerani
pingaartinneqarnersaapput
meeqqat inuusuttuaqqallu; ti-
mimikkut innarluutillit, utoq-
qaat aamma ikiorsiissutit. A-
taatsimiititap suli oqallisigai u-
toqqaat atugarisaat, aamma su-
liffissaaleqinermi napparsima-
nermilu ikiorsiisamerit kiisalu
ineqamermut tapiissutit. Tama-
tumunnga atatillugu timimik-
kut innarluutillit atugarisaat
inuiaqatigiit akomanni oqallisi-
gineqarput. Novemberip qaarn-
mataani tullianik ataatsimiin-
nerup kingoma tamakku tu-
ngaasigut politikeqamissap
saqqummiunnissaa Ataatsimii-
titap naatsorsuutigaa.
- Tamatuma tungaatigut
aaqqiissuteqarnissaq qanoq
ittuussanersoq takorluulersi-
mavara, pingaaruteqarpullu
meeqqanut inuusuttuaqqanul-
lu suliniuteqamerit, Inunnik
isumaginninnerup iluarsartu-
uteqqinnissaanut Ataatsimii-
titami siulittaasoq Ruth Heil-
mann oqaipoq, isumaliutissi-
issut inatsisartut ukiakkut
1997-imi ataatsimiinnissaan-
ni saqqummiunneqartussaq
pillugu.
Siunnersuineq
- Meeqqat inuusuttuaqqallu
amerlavallaat angerlarsimaf-
fimminnit peersinneqartarput,
uterteqqinniarnerannilu suli-
niuteqameq tamatigut naam-
manneq ajorpoq. Meeqqat i-
laat angerlarsimaffimmik
avataanut inissinneqartartut
ajortumik atugaqalersarput,
angajoqqaarsianut assigiin-
ngitsunut nuutinneqartuartar-
lutik, tamannalu meeqqanut
akomutaasarpoq, Ruth Heil-
mann oqarpoq.
- Inunnik isumaginninne-
rup iluarsartuuteqqinnissaa-
nut Ataatsimiititami pingaar-
tittorujussuuarput pitsaaliui-
neq, isumaqarpugullu pisortat
oqartussaasut suliniuteqamer-
ni suleqatigiittariaqartut. Taa-
maalilluni inunnik isumagin-
nittoqarfht, peqqinnissaqarfiit
angajoqqaallu suleqatigiittari-
aqarput.
Meeqqanut inuusuttuaqqa-
nullu politikeqamerup pitsaa-
nerpaamik isumagineqamis-
saa politikerit annertuumik
akisussaaffigigaluaraat, taa-
maattoq Ruth Heilmann isu-
maqarpoq, aamma nagajoq-
qaat suleqataasiariaqartut a-
jomartorsiutit pilersinnaasut
aaqqiivigineqarnissaanni.
- llaqutariit ilaasa inunnik
isumaginniffimmiit ikiorne-
qarnissartik. kanngusuutigi-
sarpaat, sulisullu ilaqutariin-
nut ikiuunniarlutik saaffigin-
nittaraluartut suleqateqamis-
saq akerlerisarlugu, Ruth
Heilmann oqarpoq.
Ruth Heilmann-ip isumaa
malillugu ilaqutariit ikiome-
qarnissaanni pisariaqartin-
neqarpoq ilaqutariinnut siun-
nersuisarneq, ilaqutariinnut
ajomartorsiuteqartunut taper-
sersuisarfiusussaq siunnersui-
sarfiusussarlu.
Avitsineq
Ajomartorsiutit pilinnginne-
ranni allatut iliuuserineqarsin-
naavoq meeqqat atualersus-
satut nalunaarutigineqanngin-
neranni atuaqatigiit akuleriis-
sinneqannginneranni ornigul-
luni suliniuteqartarnissaq,
taamaalilluni atuaqatigiit pis-
sutsit aalajangersimasut ma-
lillugit akuleriissineqarsin-
naaqqullugit.
- Atuaqatigiit ilaat iserfiga-
lugit nipaatsuusarput, aam-
mali atuaqatigiinnut allanut
iserluni tupannartarpoq qanoq
nipiliortiginerat tusarlugu.
Meeqqat angerlarsimaffim-
minni atugarisaat malillugit
atuaqatigiit akuleriissinneqar-
tartuuppata, atuaqatigiit im-
minnut naleqqunnerusut
pilersinneqarsinnaagaluarput.
Taamaaliornikkut atuartut i-
linniartitaanertik pissarsiffigi-
nerussassagaluarpaat.
- Aammali inunnik isuma-
ginniffinni pissutsit allan-
ngortinneqartariaqarput. Ul-
lumikkut allaffissorneq an-
nertuallaamik ingerlanneqar-
poq. Piffissaq allaffissomer-
mut atomeqartoq ilaqutariin-
nut atorneqartariaqarpoq.
Tassami taakkununnga sulini-
uteqartoqarsinnaammat. Ila-
qutariinni alianartut nalaatat
aningaasanik nalilemeqarsin-
naanngillat, Ruth Heilmann
oqarpoq, isumaqarluni meeq-
qat inuusuttuaqqallu ullumik-
komit annertunerusumik pi-
ngaartinneqartariaqartut.
Atuarfik paarsinerlu
Inunnik isumaginninnerup i-
luarsartuuteqqinnissaanut A-
taatsimiititaq siunnersuivoq
meeqqanik paaqqinnittameq
ataatsimut isumagineqalersa-
riaqartoq, siunnersuutigalu-
gulu atuarfeqarfiup ingerlan-
neqameranut ilanngunneqar-
tariaqartoq. Tamatumani pi-
neqarput meeraaqqerivinni,
meeqqerivinni, angerlarsi-
maffimmi paaqqinnitt'arnermi
aamma atuareemerup kingor-
na meeqqanik atuartunik
paaqqinnittarnermi aaqqis-
suussinerit.
Inunnik isumaginninnerup
iluarsartuuteqqinnissaanut A-
taatsimiititap aamma inassu-
tigaa, atualeqqaat atualin-
nginnerminni ukiumi ataatsi-
mi atualemissaminnut sungi-
usarneqartarnissaat, taamaa-
lilluni meeqqat atuartunngor-
nissaminnut piareersarsin-
naaqqullugit.
Inunnik isumaginninnerup
iluarsartuuteqqinnissaanut A-
taatsimititap aammattaaq pi-
ngaartippaa meeqqat perori-
artornerminni ineriartorner-
minnilu pitsaanerpaamik
paaqqutarineqartariaqartut.
Inunnik isumaginninnerup
iluarsartuuteqqinnissaanut
Ataatsimiititami siulittaasoq
Ruth Heilmann isumaqar-
poq, meeqqanut ajoqutaasoq
peqqinnanngitsorlu
angajoqqaarsianut
assigiinngitsunut
nuunneqaqattaartuarneq.
Formand for Socialreform
Kommissionen, Ruth Heil-
mann, mener det er uheldigt,
og ikke sundt for børnene,
når de bliver flyttet fra den
ene plejefamilie til den
anden.
Puslespillet ligger klar
Politisk bør børn og unge prioriteres højere, end de gør i dag, mener
Socialreform Kommissionen
NUUK(LRH) - Selvom Soci-
alreform Kommissionen først
skal afgive en betænkning i
maj 1997, står det klart for
medlemmerne, at politikken
på børne- og ungeområdet
skal prioriteres højere, end
den bliver i dag. Samtidig
ønsker kommissionen at fo-
kusere på familiearbejdet og
videre- og efteruddannelser til
medarbejdere inden for det
sociale område.
Kommissionen er også nået
frem til, at prioriteringen af
det forebyggende arbejde,
herunder oplysningsarbejde,
bør være højere, og at der skal
ske en koordination af arbej-
det lokalt og centralt.
Hovedoverskrifterne for
kommissionens arbejde er
»børn og unge«, »handicap-
pede«, »ældre« og »sikrings-
ydelser«. Kommissionen
drøfter fortsat de ældres livs-
vilkår og spørgsmålet om
hjælp ved arbejdsløshed og
sygdom samt boligsikrings-
regler. Samtidig er de handi-
cappedes forhold i øjeblikket
til debat i samfundet. Kom-
missionen regner med at
komme med en politik inden
for disse ormåder efter næste
møde i løbet af november
måned.
- Efterhånden har jeg inden
i mig selv dannet mig et bille-
de af, hvordan brikkerne i
puslespillet kan samles, og en
vigtig brik er børne- og ung-
domsområdet, siger forman-
den for Scoialreform Kom-
missionen Ruth Heilmann,
Siumut, om den betænkning,
der skal afleveres til landstin-
gets forårssamling i 1997.
Familierådgivning
- Alt for mange børn og unge
fjernes fra deres hjem, og ar-
bejdet med at få dem hjem
igen er ikke altid tilstrække-
lig. Nogle af de bøm, som bli-
ver anbragt uden for hjem-
met, kommer ind i en ond cir-
kel, hvor de flyttes fra den ene
plejefamilie til den anden, og
det har børnene ikke godt af,
siger Ruth Heilmann.
-1 Socialreform Kommissi-
onen lægger vi meget stor
vægt på forebyggelsesarbej-
det, og vi mener, at de rele-
vante myndigheder bør sam-
arbejde om initiativerne. Så-
ledes bør socialvæsenet,
sundhedsvæsenet og forældre
arbejde sammen.
Selvom politikerne har et
stort ansvar for, at politikken
for børn og unge er så optimal
som mulig, mener Ruth Heil-
mann dog, at også forældrene
bør være mere med i forsøget
på at løse de problemer, der
kan opstå.
- Nogle familier er flove
over at få hjælp fra socialkon-
torene, og modsætter sig sam-
arbejde, selvom det netop er
for at hjælpe, at medarbejder-
ne henvender sig til familier-
ne, siger Ruth Heilmann.
En måde at nå frem til fa-
milierne påer efter Ruth Heil-
manns mening at danne en
familierådgivning, som kan
støtte og rådgive familier med
probelmer.
Klassedeling
En anden måde at komme
problemerne i forkøbet er, at
man i stedet for at sammen-
sætte skoleklasserne vil-
kårligt går ind og laver et
stykke opsøgende arbejde, før
børnene indmeldes i skolen,
så klasserne kan sammensæt-
tes efter bestemte mønstre.
- Når man kommer ind i
nogle klasser er der bemær-
kelsesværdigt roligt, mens
man på den anden side kan
komme ind i en klasse, hvor
man bliver helt forskrækket
over den larm, der møder en.
Hvis man gjorde noget mere
ud af bevidst at fordele klas-
serne efter en vurdering af
hjemmene, de kommer fra,
ville man få en mere harmo-
nisk klasse. På den måde ville
eleverne få mere ud af under-
visningen.
- Men også på socialkonto-
rene bør der ske en ændring. I
dag bruges der alt for meget
tid på administrativt arbejde.
Den tid burde medarbejderne
have til familierne. Det er
trods alt der, man kan gøre en
indsats. Man kan ikke sætte
penge på familietragedier,
siger Ruth Heilmann, som
mener, man klart bør priorite-
re bøm og unge meget højere,
end man gør i dag.
Skole og pasning
Socialreform Kommissionen
lægger op til, at alle bømepas-
ningsordninger bliver lagt
under samme enhed, og fores-
lår, at området bliver sam-
menlagt med administratio-
nen af skolevæsenet. Det dre-
jer sig om tilbud på pasning af
bøm i vuggestuer, børneha-
ver, dagplejeordningen og til-
bud om pasningsordninger
efter børnenes skoletid.
Reformkommissionen an-
befaler ligeledes, at bøm, der
begynder i første klasse får
mulighed for at blive optræ-
net et år før skolestarten, så
børnene kan blive forberedte
til at blive skoleelever, når
skolegangen begynder.
Socialreform Kommissio-
nen lægger ligeledes vægt på,
at bøm i deres opvækst og
udvikling får så gode pas-
ningsvilkår som muligt.
Inunnik isumaginninnerup iluarsartuuteqqinnissaanut Ataat-
simiititaq isumaqarpoq, meeqqat peroriartornenninni ineri-
artomerminnilu pitsaanerpaamik paaqqutarineqartariaqartut.
Socialreform Kommissionen mener, at børn i deres opvækst
og udvikling skal have så gode pasningsvilkår som muligt.
ASS./ FOTO: KNUD JOSEFSEN