Atuagagdliutit - 15.10.1996, Page 15

Nr. 80 • 1996
15
/^^CLO^a^i/^/cL É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Qisimatusamerup
pingaaruteqamera
Allattoq, Aqqaluk Petersen, Rigshospitalet
llisimatusameq ullutsinni an-
nertuumik ingerlanneqarpoq,
Kalaallit Nunaanni kisimi
pinnani, aammali nunat allat
assigalugit maani aamma
Danmark-imi. Kalaallit Nu-
naannut tunngassuteqartuni
tamatigut erseqqissaatigine-
qartarpoq ilisimatusameq ka-
laallinut inuiaqatigiinnut pi-
ngaaruteqassasoq. Tusagas-
siuutitigut tamanna ilisima-
tusartunit politikerinillu oqaa-
tiginiarneqartarpoq ilisima-
tusarnermi angusarineqartut
toqqaannartumik innuttaasu-
nut anngunneqartarnissaat.
Taamatut isunnemerit pisuu-
saarnerunngitsut, immaqali
ajunnginnerpaamik isumaqar-
luni saqqummiunneqartut,
taamaattorli ajomartorsiutaa-
sut. Ilisimatusamermi pissut-
sit atugaasut pissutigalugit
ajomartorsiutaasut.
Ilisimatusamermi angusat
saqqummiunneqartarput a-
merlanertigut killilersorlugit
nunani assigiinngitsuni atua-
gassiatigut. Taamatut killi-
lersorneqartarput ilisimasa-
qarluartunit minnerpaamik
marlunnit akuerineqarsimasu-
nit ilisimatuussuseq malillugu
nalilerniarneqassammata,
allaaserisap atuagassiamut
saqqummiunneqartussatut i-
lanngunneqannginnerani. Na-
liliiniarneq pisariaqartoq, eq-
qunngitsumik imaluunniit
qarsupiinnartumik ilisimatu-
samermi angusat ilanngunne-
qartussaanngitsut piiameqar-
tarfiat.
Taamaattumik annertuu-
mik eqqarsalersitsisarpoq ili-
simatusamermi angusat avii-
sitigut saqqummiunneqartar-
nerat (Kalaallit Nunaanni
soorlu AG-mi imaluunniit
KNR-imi), ilisimatuut pisar-
nertut naliliiniamerat peq-
qaamagu. Soomnami aamma
tamatumani pineqarput ilisi-
matuussutsikkut atuagaaqqiat
ajortitsiniutit allakkiallu, ilisi-
matuunit suli nalilemeqaratik
saqqummiunneqartartut.
Aammattaaq ilisimatuunit na-
lilemeqareersimagaluartut pi-
ngaaruteqarpoq paasisat tusa-
gassiuutinut tunniunneqartar-
nissaat peqqissaartumik mi-
sissomeqareerpata. Tamatu-
nunnga pissutaavoq ilisima-
tusarnermi angusarineqartut
ilisimatuut atuagassiaanni
saqqummiunneqartut (ilisi-
matuunit) oqallisigineqartar-
nerat. Eqqortumik ilisimatu-
samermi siomagut paasine-
qarsimanngitsut tikinneqar-
tarput, tunngavilersuutillu i-
maaliallaannaq paasineqar-
sinnaasaratik.
ail-ikkut
;jtuagagd!iatitetgsei7.gre8nnBt.gl
Nunanut assigiinngitsunut
attuumassuteqarneq minne-
runngitsumik pingaaruteqar-
poq, tassami ilisimatusameq
tamangajammi nunani assigi-
inngitsuni ilisimasanut attuu-
massuteqarmat, qangali pigi-
neqareersunut. Assersuutiga-
lugu aqajaqqumi syremik
pilersitsisameq pillugu nuna-
ni assigiinngitsuni ilisimatus-
ameq kinguneqarsimavoq a-
qajaqqukkut ikeqalersamermi
pitsaanerusumik nutaamillu
nakorsaateqalernermik, na-
korsaallu taanna uanga nam-
mineq misilittakkakka malil-
lugit kalaallinut aqajaqqu-
mikkut ikeqalersimasunut ilu-
aqutaalluartarpoq. Assersuu-
tissaq alla tassa ilisimatusar-
neq ingerlanneqarsimasoq su-
lilu ingerlanneqartoq, paasini-
aaviusoq kalaallit nerisarisar-
tagaasa aamma uummatip ta-
qaasigut milittoortarnerup
imminnut attuumassuteqame-
rat. Immaqa tamanna kalalli-
nut inuiaqatigiinnut imatut
pingaaruteqanngikkaluartoq,
kalaallimmi inuiaat taamatut
nappaateqarneq annikitsuin-
narmik atortarmassuk, kisian-
nili nunani killemi annertoo-
rujussuarmik atorneqartoq,
innuttaasut pingajorarterutaa-
sa uummatimikkut nappaate-
qarlutik toqqutigisartagaat.
Kalaallit Nunaannut tunngas-
suteqartuni qangali nerisari-
sartakkat attatiinneqarnissaat
pingaamteqarpoq, naak oqaa-
tiginiameqartaraluartoq neri-
neqartartut pingaamteqartut -
aammattaaq kultureqarner-
mut - mingutsinneqarsimasin-
naagaluartut.
Taamatut isummernerit
aallaaveqarput nunarsuaq ta-
makkerlugu ilisimatusartar-
nemp imarisaanik, tunngavi-
gisaatigut kinguneqaitarmat,
ilisimatusarnemp (pitsaasup)
kalaallinut inuiaqatigiinnut
pingaaruteqamera. Taamaat-
tumik asuli oqalunneruvoq i-
sumaqaranilu pingaarutilim-
mik ilisimatusamermik oqar-
niartameq.
Piskutsit tamakku pingaar-
tumik tunngassuteqarput pin-
ngortitamut nakorsaqarner-
mullu ilisimatuussutsimut,
naak nunani assigiinngitsuni
ilisimatuussuseq nalikinneru-
lertaraluartoq innuttaasunut
nakorsaatit aamma allaffis-
somikkut pissutsit pillugit ili-
simatusamermi.
Periaatsit malinneqanngip-
pata pissutsit ajomerpaaffian-
ni kinguneqarsinnaapput in-
nuttaasut kukkusumik paasis-
sutissinneqartamerannik. Pi-
sariaqanngilluinnartoq, pissu-
sissamisoortumik apeqquser-
neqartariaqartoq ilisimatuutut
misissuinerup peqqissaartu-
mik ingerlanneqarsimanera-
nik.
Naggataagut oqaatigine-
qassaaq Ph.D.-tut ilisimatu-
sartutut ilinniagaqarnermi
inissaqartitsisalerneq nuan-
naamtissaammat. Tamatuma-
ni aqqut eqqortoq ingerlavigi-
neqarpoq, tassami ilisimatus-
artutut ilinniagaqameq ilaa-
tinneqarmat ilinniarnertuun-
ngorniarfimmi pikkorissar-
nertaqarluni, taamaattumik
naatsorsuutigisariaqarpoq ili-
simatuutut misissuinermik
eqqortumik imaqartinneqar-
Ilisimatusarneq sunaluunniit
pingaamteqarpoq, nakor-
saanerugallartoq Aqqaluk
Petersen oqarpoq. Aammat-
taaq imaani uumasut uulia-
annut tunngasut.
Al forskning er relevant,
siger konstitueret overlæge
Aqqaluk Petersen. Også den
om olien fra havdyr
Relevans i forskningen
og forskningens relevans
Af Aqqaluk Petersen, konstitueret overlæge,
Rigshospitalet
Forskning er oppe i tiden,
ikke kun i Grønland, men
også andre steder som her i
Danmark. I grønlandske sam-
menhænge understreges det
gang på gang, at forskningen
skal være relevant for det
grønlandske samfund. I pres-
sen betones det ofte af både
forskende og af politikere, at
forskningsresultater skal for-
midles direkte til befolknin-
gen. Uskyldige synspunkter,
måske nok også med bag-
grund i den bedste vilje, men
ikke desto mindre problema-
tiske. Problematiske af grun-
de, som har at gøre med visse
indbyggede forhold ved
forskning.
Resultaterne af en forsk-
ningsindsats offentliggøres
typisk i et censureret, interna-
tionalt tidsskrift. Censureret,
som regel fordi mindst to
internationalt anerkendte eks-
perter vil vurdere arbejdet
videnskabeligt, før artiklen
eventuelt antages til offentlig-
gørelse i tidsskriftet. Et vig-
tigt filter, hvor dårligt udført
eller ligegyldig forskning kan
frafiltreres.
Det er derfor altid stærkt
betænkeligt, hvis forsknings-
resultater først offentliggøres
i dagspressen (i Grønland
f.eks. i A/G og KNR) uden
først at have været igennem
de sædvanlige videnskabelige
kanaler. Det gælder selvføl-
gelig også populærvidenska-
belige pamfletter og noter,
der udgives offentligt før
materialet har været igennem
en uafhængig videnskabelig
vurdering. Selv efter en
videnskabelig udgivelse er
det vigtigt, at specielt konklu-
siomeme kun videregives til
pressen efter at være vejet på
en guldvægt. Det skyldes, at
selv forskningsresultater
offentliggjort i videnskabeli-
ge tidskrifter vil blive gjort til
genstand for en (videnskabe-
lig) debat. I sagens natur, for-
di god forskning bevæger sig
ud i det ukendte, hvor konklu-
sionerne ikke er givet på for-
hånd.
Det internationale aspekt er
mindst lige så vigtigt, idet
næsten al forskning relateres
til en international viden, der
eksisterer i forvejen. Lad os
tage nogle konkrete eksem-
pler. For eksempel har inter-
national forskning i syredan-
nelsen i mavesækken ført til
ny og bedre medicin for
mavesår, medicin som jeg af
egen erfaring ved i stort tal
hjælper de grønlandske pati-
enter med mavesår. Der er
relevant forskning, også for
den grønlandske befolkning.
Et andet eksempel den mod-
satte vej er den forskning, der
har været udført og stadig i et
vist omfang udføres, hvor
man søger at afdække sam-
menhængen mellem den tra-
ditionelle grønlandske kost
og den lave hyppighed af
blodpropper i hjertet. Måske
ikke nødvendigvis specielt
relevant for den grønlandske
befolkning, der netop ikke har
den store hyppighed af den
type af sygdomme, men uhy-
re relevant i vestlige samfund,
hvor op imod en tredjedel af
befolkningen dør af hjerte-
sygdomme. I relation til
Grønland gælder det så om at
fastholde den traditionelle
kost, selv om der har været
røster fremme om mulig foru-
rening af disse så vigtige -
også kulturelt - levnedsmid-
ler.
Disse synspunkter har
udgangspunkt i forskningens
indbyggede globale karakter,
der i princippet medfører, at
al (god) forskning er relevant
for det grønlandske samfund.
Det er derfor i bedste fald for-
vrøvlet og i værste fald
meningsløst at tale om rele-
vant forskning.
Disse forhold gælder pri-
mært natur- og lægeviden-
skab, selv om den internatio-
nale karakter afsvækkes
noget i den mere samfunds-
medicinske og administrativt
prægede forskning.
Hvis disse procedurer og
forbehold ikke følges, kan det
i sin yderste konsekvens risi-
kere at udarte sig til en misin-
formation af befolkningen. Et
helt unødvendigt skråplan,
hvor man med rette kan stille
spørgsmålstegn ved den
videnskabelige objektivitet.
Endelig skal det bemærkes,
at det er glædeligt, at der nu
kommer gang i forskeruddan-
nelsen i form af Ph.D. stipen-
dier. Der er den rigtige vej at
gå, idet forskeruddannelsen
bliver knyttet til et universitet
med indbyggede kurser, hvor-
fra man må forvente en vis
videnskabelig lødighed.
Savissivimmut
assartorneq
SAVISSIVIK - Pituffimmit
Savissivimmut ukiuunerani
nioqqutissat assartomeqar-
nissaannik KN1 Pilersuisoq
Suluit Air-imut isumaqati-
giissuteqarpoq. Suluit Air
30-eriarluni nunaqarfim-
meereerpoq, taamaalilluni-
lu assartugassat affaat, Kis-
ta Arctica-p Pituffimmut
qimaannartariaqagai assar-
tomeqareerput.
Silagiinnassappat sapaa-
tip akunnerata tulliata qi-
teqqunnerani assartukkat
naammassinissaat Suluit
Air-imit Per Rosing Peter-
sen-ip naatsorsuutigaa.
- Pituffimmi attaveqaate-
qarnermut orfficerip aam-
ma speditørip ikiorluartoru-
jussuuaatigut, Per Rosing
Petersen oqarpoq. - Savis-
siup eqqaani sikup issus-
susaa uuttortameqartarpoq
miffissamillu isumaginnit-
toqartarluni. Nunaqarfim-
miut pikkoreqaat, mikkaa-
ngattalu qimussit sisamat-
tallimat utaqqisarput, mi-
nutsillu 15-it ingerlanerini
timmisaitoq imaameqartar-
poq taamaalillutalu silagin-
nera atorluarniarlugu piler-
tortumik aallaqqissinnaa-
sarpugut, Per Rosing Peter-
sen oqarpoq.
Forsyninger
til Savissivik
SAVISSIVIK - KN1 Piler-
suisoq har truffet aftale med
Suluit Air om at flyve vinter-
forsyninger til Savissivik fra
Pituffik. Suluit Air har nu
fløjet 30 gange frem og tilba-
ge til bygden og har dermed
fragtet halvdelen af de forsy-
ninger ud, som Kista Arctica
måtte efterlade i Pituffik.
Hvis det gode vejr hol-
der, regner Per Rosing Pe-
tersen fra Suluit Air at blive
færdig med udflyvningen
af forsyninger i midten af
næste uge.
- Vi har fået megen hjælp
fra forbindelsesofficeren og
fra speditøren fra Pituffik,
siger Per Rosing Petersen. -
1 Savissivik har de målt
isens tykkelse ved bygden
og derpå lavet en landings-
bane. De er fantastisk dyg-
tige i bygden, og når vi lan-
der, venter der 4-5 hundes-
læder, og flyet bliver tømt i
løbet af et kvarter, så vi
hurtigt kan komme afsted
igen og udnytte det gode
vejr bedst muligt, slutter
Per Rosing Petersen.
ANNONCE
Skiftesamling til prøvelse af for-
dringer og stillingtagen til afhæn-
delse af aktiv.
I boet efter Leo Lindstrøm Jensen,
Qasigiannguit, cpr. nr. 020144-
2931, død den 26. januar 1996, ind-
kaldes herved til prøvelse af for-
dringer.
Prøvelsen finder sted i Grønlands
Landsret, Retssal 3, Tjalfesvej 1,
3900 Nuuk
onsdag, den 30. oktober 1996,
kl. 11.00.
Kopi af gældbogen med medhjæl-
pers indstillinger vil ligge til efter-
syn i Landsretten fra fredag, den
25. oktober 1996.
Kun kreditorer, hvis krav ikke ind-
stilles til godkendelse fuldt ud, vil
modtage særskilt indkaldelse fra
medhjælper.
På mødet vil der desuden blive
taget stilling til afhændelse af af-
dødes beboelsesejendom. Der er på
baggrund af salgsbestræbelseme
kun fremkommet 1 bud på ejen-
dommen.
Grønlands Landsret,
den 4. oktober 1996.