Atuagagdliutit - 05.11.1996, Page 2
2
Nr. 86 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861 -imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Sulitfeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende Institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail:
atuagagdliutit@tgserv.greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse I
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertok Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion fe
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter |
Nanortallk: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Manlltsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormllt: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer I
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussifflssaq klngulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement 1
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
plsiarinerinl: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarinnittut
Produktion |
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia |
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivlk/Eskimo Press tø
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
NUNARPUTINGERLANERLI0RT00
ULLUT ILAANNI ukiut arlaqanngitsut qaangiup-
pata aserfallatsaaliinermut aningaasanik atugassan-
ngortitsisoqanngippat ajorluinnartumik ingerlasoqa-
lissaaq. Aningaasarpassuillu atomeqartariaqarput.
Kalaallit Nunaanni pigisat paarineqanngippallaar-
put. Inissitat, atuarfiit, kabelit, ledningit Nukissior-
fiillu illutaat aserortussanngorput. Peqqinnissaqar-
fimmi, inunnik isumaginninnermi kiffartuussivinni-
lu allani aningaasat atugassarititaasut ima killeqarti-
gaat, inuiaqatigiinnit piumasaqaatit pisariaqamer-
paat eqquutitinneqarsinnaanatik.
Kisiannili politikerit naalakkersuisuusut oqarput
ajunngilluinnartumik ingerlasugut. Taamatut oqar-
tuaannarmata kiisa upperingajalerpavut. Siumut
ingerlavugut, taama oqartarput. Namminersomerul-
lutik Oqartussat ingerlalluarput, pissutsillu allan-
ngortinnissaannut pissutissaqanngilaq. Eqqortunik
pisortaqarpugut, Kalaallit Nunaatalu siunissaa tati-
gaarput, maannakkorpiaq - inuit ilavut - ajunngitsu-
nik atugaqarmata. Aningaasartuutit qaffannaveer-
saartinneqarput - ineqarnermut akiliutit, akileraaru-
tit, nioqqutissat. Tamanna taamaattumik toqqissisi-
manartutut pissuseqarpoq.
Tamatumunnga pissutaavoq inuiaqatigiit ani-
ngaasarsiomerannik ingerlatsisut pissaanermik pi-
ginnittut pissaanermik tigumminniinnarnissartik
anguniarlugu qulamaariniartut qanoq ingerlatsinerat
takusinnaannginnatsigu. Politikerimmi oqamiame-
rattut pissutsit taama ajunngitsiginngillat, qanittuk-
kullu uuliamit aatsitassanillu pisunik aningaasarsi-
ortoqalinngippat - imaluunniit takomariartitsineq
pillugu takorluukkat piviusunngortinneqanngippata
- taava ukiut ikittunnguit qaangiuppata Kalaallit
Nunaat nakkaattoorluinnassaaq.
Naalakkersuisunut ilaasortaq Konrad Steenholdt
oqarpoq, atuarfiit aserfallatsaalineqarnissaannut
1 milliard koruunit amigaatigalugit. Kalaallit Nu-
naanni illoqarfinni innaallagissat aqqutaasa aser-
fallatsaalineqamissaannut Nukissiorfiit aningaasar-
passuamik amigaateqarput. Inissiat aserfallatsaali-
neqamissaannut INI-p milliardit arlallit amigaatigai,
maannakkullu akissaqartinnagu inissiat maannakkut
ajorluinnalereersut iluarsaannissaat.
Tamatumunnga atatillugu kiffartuussiviit amerla-
nersaat sipaamiartoqamera pissutigalugu ingerlaq-
qissinnaanngillat. Inersimasut kajumissaameqar-
tarput kigutit nakorsiamaveersaaqqullugit, taamaa-
lilluni meeqqat pisariaqamerpaamik kigutileritissin-
naaqqullugit. Meeqqat angerlarsimaffinni paariner-
lunneqartarput, sulisussaaleqineq pissutigalugu pi-
sortat nakkutilliivii pissusissaq tamakkerlugu isu-
maginnissinnaanngimmata. Perorsaasut, isumagin-
ninnermi siunnersortit, ilinniartitsisut allarpassuillu
ilinniarsimasut suliatik qimattarpaat, suliffmnut
akissarsiaqarfiunerusunut nuuttarlutik. Soorlu asser-
suutigalugu politikeriuneq pitsaanerpaamik ani-
ngaasarsiorfiusarpoq.
Ajunngitsumik ingerlasoqartoq misigisimavugut,
inuunermi atugarisavut ajunngitsuutinniameqarma-
ta. Tamatumanili »piffissamik atukkemeqarsimavu-
gut«. Tamatumunnga pissutaavoq iluarsaassineq
aserfallatsaaliinerlu sipaamiarfigisaratsigik, ukiullu
arlaqanngitsut qaangiuppata sakkortuumik utertitsi-
vigineqarumaarpugut.
NUNARPUT NAKKAATTUUSSAAQ, tamannalu
nammineq pisuussutigissavarput. Soorunami aam-
ma politikerit qinersimasavut pisuussapput. Manna
tikillugu inuuinnarsimagatta pilluarpugut. Savalim-
miormiutut ajortigisumik ingerlasimannginnatta.
Isumaqarpugut pitsaanerusumik ingerlatsisinnaasi-
malluta. Milliardit atorlugit aqqusinniorsimanngi-
lagut, salimmiormiutullu 7 milliarder koruuninik
taarsigassaqalersimanngilagut, soorlu savalimmior-
miut ingerlanerliuleramik taamaaliorsimasut.
Taamaallaat 5 milliardit sinnilaarlugit akiitsoqar-
pugut, aqqusinngiunngilagut, kisianni mittarfiliorti-
terpugut. Aammalu aserfallatsaaliineq sipaamiarfi-
galugu.
Tupinnaannartumik ajunngilluartumik ingerlanit-
sinnik naammagisimaarinninnerput kukkusumik
tunngaveqarpoq. Ullut ilaanni akiligassavut takku-
tissapput, taamalu inuussutissarsiutitigut tunisassi-
ornikkullu nutaanik aningaasarsiulinngikkutta, taa-
va suut tamarmik nakkaalluinnassapput.
Suliffeqarfik sunaluunniit - aamma Kalaallit Nu-
naat taamaappoq - iluarsaassisariaqarlunilu aserfal-
latsaaliisariaqarpoq. Taamaanngippat pigisat nalillit
qatangiinnassapput, naggataagut atomeqarsinnaa-
junnaarlutik.
KALAALLIT NUNAAT immaqa ingerlalluaannas-
saaq, kisiannili tupinnartuliamik pisoqaqqaartaria-
qarpoq. Aningaasarsiutigineqarsinnaapput uulia, aa-
tsitassat imaluunniit tunisassiassat nutaat suli misi-
linneqarsimanngitsut.
Nunanut allanut 5 milliardinik akiitsoqartilluta a-
serfallatsaaliinermullu 5 milliardinik atugassaqartil-
luta annertuumik ajomartorsiuteqalissaagut, taa-
maalilluni ukiuni 10-20-ni tulliuttuni sanaartomeq
tamarmi unitsinneqartariaqalerluni. Aserfallatsaalii-
nermillu suliassat amerlasoorpassuit taama sivisuti-
gisumik suliarinissaat utaqqissunneqarsinnaanngi-
laq.
Pigisat nalillit ingerlanneqarnerat ajortumik
ingerlatsillugu suut tamarmik ajunngilluinnartumik
ingerlasinnaanngillat. Tamatumani pineqanngim-
mata pigisat takorluugaannaat, kisiannili pisariaqar-
titat aningaasaliiffigisariaqartut, kisiannili taarsigas-
sarsinikkut immaqa aningaasalersinnaanngisavut.
Aserfallatsaaliineq amigaataasoq aningaasanik taar-
sigassarsisitsisinnaasunit isumaqarfigineqassammat
aningaasanik asuli atuisimanertut. Tamatumanilu
ilumoorput.
Tamatumunnga atatillugu pigisat nalillit annaane-
qamerat tigussaasumik takuneqarluarsinnaavoq, ta-
manna kinguneqassammat inissiat aserorluinname-
rannik, innaallagissiorfiit uninnerannik, meeqqallu
atuartariaqartalissammata atuarfinni peqqinnaatsuni
aserfallalluinnarsimasuni, atuaqatigiillutik amerla-
vallaarlutik.
Ajuusaamartumik tamanna siunissaraarput, allan-
ngortinnissaallu ajomakusuussaaq, qanittukkut an-
nertuunik nutaanillu aningaasarsiorfittaanngikkutta,
manna tikillugu silaatsuliorsimanitsinnit annaassi-
sinnaasunik.
MANNA TIKILLUGU qangatut aningaasarsiorfiit
killissaqartut nunanullu allanut akiitsuvut eqqarsaa-
tigalugit, aserfallaatsiilinermik suliaqarsimanngin-
neq eqqarsamartorujussuuvoq.
Qalliinnakkut ajunngitsumik ingerlasoqarpoq,
pissutsilli maannakkut ilungersunarsiartulereerput,
taamalu uuliamik, guultimik imaluunniit diamanti-
nik naammattorsuamik nassaanngikkutta taava ajor-
luinnartorsuamik atugaqalissaagut.
GRØNLAND PÅ SPANDEN
EN DAG om nogle år går det helt galt, hvis ikke vi
får sat nogle penge ind på vedligholdelseskontoen.
Og der skal sættes mange penge ind. Grønland er
misligholdt. Boliger, skoler, kabler, ledningsnet og
bygninger i Nukissiorfiit er ved at falde fra hinan-
den. Inden for sundhedsvæsenet, socialområdet og
andre serviceområder er der strammet så meget op,
at man ikke kan leve op til de elementære krav, sam-
fundet stiller.
Men de regerende politikere siger, at det går ufat-
telig godt. Gang på gang, så vi er ved at tro på det.
Det går fremad, siger de. Hjemmestyret har klaret
sig godt, og der er ingen grund til at lave om på tin-
gene. Vi har de rigtige ledere, og vi har tillid til
Grønlands fremtid, fordi vi her og nu - i alt fald nog-
le af os - har det godt. Omkostningsniveauet holdes
nede - huslejer, skat, detailpriser. Det virker trygt
altsammen.
Men det er fordi vi ikke går bag kulissen i de sam-
fundsøkonomiske spil for galleriet, som skal sikre
magten for dem, der har den. Det går nemlig langt
fra så godt, som vore politikere gerne vil have det til
at se ud, og hvis ikke, der meget snart kommer nye
indtægter i form af olie og mineraler - eller turist-
erhvervets luftkasteller bliver til virkelighed - så
braser Grønland sammen om ørerne på os om gan-
ske få år.
Landsstyremedlem Konrad Steenholdt siger, at
han mangler en milliard kroner bare til vedligehol-
delse af skolebygningerne. Nukissiorfiit mangler
masser af penge til vedligeholdelse af kraftnettene i
de grønlandske byer. INI mangler flere milliarder til
vedligeholdelse af boligområdet og har ikke engang
råd til at bevare den elendige standard, som bolig-
massen har i øjeblikket.
Samtidig er de fleste serviceområder lammet af
besparelser. Voksne anmodes om at holde sig væk
fra tandlægen, så børnene kan få en bare nogenlun-
de service. Børn misrøgtes i hjemmene, fordi det
offentlige kontrolsystem på grund af personaleman-
gel ikke virker optimalt. Uddannede pædagoger, so-
cialrådgivere, lærere og mange andre forlader deres
fag til fordel for andre brancher med højere lønnin-
ger. Det er for eksempel meget mere indbringende
at være politiker.
Vi føler, det går ufattelig godt, fordi levestandar-
den holdes nogenlunde oppe. Men det er på lånt tid.
Det er fordi, vi sparer på reparation og vedligehol-
delse, og det giver en dag - om føje år - et gevaldigt
bagslag.
BRASER Grønland en dag sammen om ørerne på
os, er det vor egen skyld. Og naturligvis de politike-
re, vi har valgt. Vi har hidtil været lykkelige, fordi
vi har overlevet. Fordi det ikke gik lige så galt som
for færingerne. Vi mener, vi har været bedre til det.
Vi har ikke bygget veje til milliardbeløb, og vi har
ikke sat os i så alvorlig gæld, som færingerne med
deres syv milliarder, da det lille selvstyrede ørige
begyndte af kuldsejle.
Vi skylder kun godt fem milliarder væk, og vi
bygger ikke veje, men lufthavne. Og så sparer vi på
vedligeholdelsen.
Vores tilfredshed med, at det går så utroligt, ufat-
teligt godt bygger på et falsk grundlag. En dag kom-
mer regningen, og hvis vi ikke har skaffet os nye
indtægtsmuligheder gennem nye erhvervs- og eks-
portproduktioner, så braser det hele sammen.
Enhver virksomhed - og det gælder også Grøn-
land - skal vedligeholde og reparere. Ellers går vær-
dierne til, og i sidste ende kan de ikke mere bruges.
GRØNLAND klarer sig måske, men der skal et eller
andet mirakel til. Det kan være olie, mineraler eller
andet nyt og uprøvet.
Med en samlet gæld til udlandet på fem milliarder
og en vedligeholdelsesgæld på fem milliarder, får vi
et alvorligt problem, som vil standse anlægsaktivi-
teterne de næste 10-20 år. Og der er mange, mange
vedligeholdelsesarbejder der ikke kan vente så læn-
ge-
Det går ikke ufattelig godt, når man misligholder
sine værdier. Det er nemlig ikke fiktive værdier, vi
taler om, men regulære kontante behov, som vi
næppe kan låne penge til. Manglende vedligehol-
delse vil af eventuelle långivere blive opfattet sådan,
at vi har snoldet pengene op. Og det har de jo ret i.
Samtidig er værditabet helt håndgribeligt, fordi
det ender med, at boligerne falder ned om ørerne på
os, elektriciteten falder ud, og børnene må gå i sko-
le i faldefærdige usunde skolebygninger med alt for
mange i hver klasse.
Det er desværre fremtiden, og den bliver svær at
ændre, hvis ikke der åbenbares en løsning i form af
helt nye, meget store indtægter, som kan redde os
fra vort hidtidige letsind.
SAMMEN med de meget begrænsede traditionelle
indtægtsmuligheder og vor gæld til udlandet er ved-
ligeholdelses-efterslæbet meget, meget betænkeligt.
Det er kun på overfladen, det går rigtigt godt, men
det begynder at stramme sammen nu, og hvis ikke
vi finder olie, guld eller diamanter, så det forslår, så
er vi eftertryggeligt på spanden.