Atuagagdliutit - 05.11.1996, Side 8

8
Nr. ■ 1996
*
O
Otto Steenholdt - Folke-
tingimut apeqqutiger-
usuppaat Nunarput
namminersulivippat suli
ataatsimut tapiissute-
qartoqartassanersoq.
Otto Steenholdt - vil
spørger Folketinget, om
bloktilskuddet kan
opretholdes i et
selvstændigt Grønland.
Otto: - Folketing
aperissavara
NUUK(KK) - Folketingi-
mut inatsisartunullu ilaa-
sortaq Otto Steenholdt.
Atassut, Inatsisartuni nam-
minersulivinnissaq oqallisi-
gineqarnera iluaraa.
- Namminersulivinnissaq
oqallisigalugu nuannerpoq,
Otto Steenholdt oqarpoq.
Ajoraluartumilli inuiaqatigiit
kissaatigisarpassui naam-
massineqamissaannut anin-
gaasaateqamerput kinguar-
simavoq. Suli uuliamik nas-
saanngilagut, ataatsimoorus-
samillu tapiissutit landskarsi-
mut iluaqutaaqaat.
- Ullumikkut namminer-
sulivinnissaq piffissaann-
gilaq, Folketingilli oqalut-
tarfianit aperiumaarpunga
qallunaat naalagaaffiat pia-
reersimanersoq Kalaallit
Nunaat namminersulivip-
pat suli 2 1/2 milliard kro-
ninik tapiisarusunnersut.
Akissutissarli siumut ili-
simareerpaa: Naamerluin-
naq.
Inatsisartuni oqallittoqar-
mat Otto Steenholdt tujuu-
luaqqamik atorpoq allagar-
talimmik »Suna tamarmi
attaveqaqatigiinneruvoq,
attaveqaqatigiinnerli kisimi
apeqqutaanngilaq.«
Imaallaat paasivarput.
Otto: - Jeg spørger
Folketinget
NUK(KK) - Folketings- og
landstingsmedlem Otto
Steenholdt, Atassut, glæder
sig over debatten om selvs-
tændighed i Landstinget.
- Det føles rart at snakke
om selvstændighed, siger
Otto Steenholdt. Imidlertid
halter vor økonomi bagef-
ter de mange behov, som
samfundet ønsker dækket.
Vi har endnu ikke fundet
olie, og bloktilskuddet
vejer meget tungt i lands-
kassen.
- Tiden er simpelthen
ikke moden til selvstændig-
hed i dag, men jeg skal da
gerne fra Folketingets taler-
stol spørge, om den danske
stat har lyst til fortsat at
sende et bloktilskud på 2
1/2 milliarder kroner til et
selvstændigt Grønland,
lover Otto Steenholdt.
Han mener imidlertid at
kende svaret på forhånd:Et
klart nej.
Under debatten i Lands-
tinget bar Otto Steenholdt
for øvrigt en T-shirt med
teksten »Alt er kommuni-
kation, men kommunikati-
on er ikke alt.«
Så ved vi det.
GRØNLANDSPOSTEN
- Akissutissat ilisimanngilagut
Inuit Ataqatigiit Nunatta namminersulivinnissaa periarfissaqarsoraat
Maliinannguaq Markussen Mølgaard: - Neriuutigeqaara
Kalaallit Nunaat namminersulivissasoq.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard: - Jeg ønsker af hele
mit hjerte, at Grønland bliver et selvstændigt land.
NUUK(KK) - Kissaatigeqaa-
ra Nunarput namminersuli-
vissasoq. Takorlooruminaap-
poq kinguaassatta akuersaa-
ginnassagaat nunamit allamit
4.000 kilometerinik ungasin-
nerusumit qaqugorsuarmut
qulanersimaneqartuarnissar-
put.
Taamak oqarpoq Maliinan-
nguaq Markussen Mølgaard,
Inuit Ataqatigiit, Inatsisartuni
nunatta siunissaa oqallisis-
sanngortikkamiuk - naala-
gaaffeqatigiinni avataani-
luunniit.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard isumaqarpoq suku-
miisumik misissuisoqassasoq
namminersulivinnerup ilua-
qutissaanik akomutaasunillu
qaqilerinermi, Danmark aam-
ma Savalimmiut peqatigalu-
git naalagaaffeqatigiinnermut
naleqqiullugu.
- Akissutissat tamaasa ilisi-
manngilakka, Maliinannguaq
Markussen Mølgaard oqar-
poq, apeqqutilli akineqamis-
saat pingaarteqaara. Tamatu-
ma kingoma tunngavissaqar-
lualissaagut nunatta siunissaa
oqallisigissallugu, oqallinnis-
sarlu qilanaarilereerpara.
Oqallinneq
Pingasunngomermi 30. okto-
ber siunnersuutaa Inatsisartut
nalunaaquttap akunnerisa pi-
ngajuat affaani oqallisigine-
qarpoq.
Inatsisartuni partiit tamar-
mik isumaqarput Kalaallit
Nunaat immikkuullarissuu-
soq, oqaatsit kulturilu eqqar-
saatigalugu. Taamaattumik
pingaartinneqarpoq Kalaallit
Nunaata namminersulivinnis-
saaq, taamaattumik partiit as-
sigiinngitsut tamarmik isu-
maqatigiissutiginngilaat Nu-
natta qanoq piaartigisumik a-
nguniakkani anguniassaneraa.
- Nuannaarutigaara Inatsi-
sartuni partiit tamarmik nam-
minersulivinnissaq isumaqa-
tigigaat, Maliinannguaq Mar-
kussen Mølgaard oqarpoq.
Isumaqanngilanga ullumi a-
qaguluunniit namminersuli-
vissasugut, piaartumilli inuia-
qatigiinni sukumiisumik pivi-
usorpalaartumillu oqallittari-
aqarpugut, sanngiissutigut
nakuussutigullu paasiniarlu-
git. Taamaanngippat inger-
laqqinnavianngilagut.
Oqallinneq ingerlassaaq
- Aalajangersimasumik ape-
rineqartuarpugut: »Kalaallit
Nunaat qallunaat naalagaaffi-
annit aningaasatigut tapeme-
qamani imminut napatissin-
naava? Tamanna ilisiman-
nginnakku taamaattumik isu-
maqarpunga iterna tikillugu
paasiniarneqartariaqarpoq.
Naalakkersuisut siulittaasu-
at Lars Emil Johansen oqar-
poq misissuinerit tamakku
piffissaagallartillugu misis-
someqarumaartut.
- Akissut tamanna iluarin-
ngilara, Maliinannguaq Mar-
kussen Mølgaard oqarpoq.
Taamaattumik nunatta siunis-
saa pillugu arlaannik aalaja-
ngernermi kingunerisinnaasat
pillugit eqqarsaatima misis-
sorluarneqarnissaat ingerla-
teqqissavara.
- Neriuppunga amerlanerit
oqalliseqataassasut, taamaa-
lilluni nunatta siunissaa suku-
miisumik innutaasunit oqal-
lisigineqarsinnaalluni. Nunat-
ta pisariaqartippaa, siunner-
suuteqartoq oqarpoq.
Suleqatigiinneq
Inatsisartunut ilaasortaq Tuusi
Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit,
Kalaallit Nunaata, Sa-valim-
miut Danmarkillu naalagaaf-
feqatigiinneranni nutaamik
isumaqatigiinniartoqartaria-
qartoq nunat kiffaanngissuse-
qarlutik namminersorlutillu
ingerlanissaat pillugu.
Tuusi Motzfeldt-ip taavaa
naalagaaffeqatigiit suleqati-
giiffiat. Ukiuni makkunani
nunat ilaat avissaartuupput al-
lallu pilersinneqarlutik, ilaati-
gut Europa kangiamiut. Pis-
sutsit nutaat allatut suleqatigi-
innissamik piumasaqalersit-
sipput, namminersulivittutut
nunatullu naligiissutut.
Taamaattumik Tuusi Motz-
feldt-ip oqallinneq eqarsoraa
avissaamerinn armik eqqartu-
iffiummat, tassa Danmarki-
mit aammalu ataatsimut ta-
piissutit eqqartomeqarlutik.
Tuusi Motzfeldt-ip takorlo-
orluarsinnaavaa Kalaallit Nu-
naat pilersikkiartuaarneqar-
nermini assersuutigalugu
Danmarkimit aningaasanik
ikiorsemeqarsinnaasoq, nunat
namminersortut kattuteqati-
giinnerisa iluanni.
- Vi kender ikke svarene
Inuit Ataqatigiit ser mange alternative muligheder for et selvstændigt Grønland
NUUK(KK) - Jeg ønsker af
hele mit hjerte, at Grønland
bliver et selvstændigt land.
Det er svært at forestille sig,
at vore børn skal kunne
acceptere, at et andet land, der
ligger 4.000 kilometer borte,
skal have overhøjhed over os
i al evighed.
Det siger landstingsmed-
lem Maliinannguaq Markus-
sen Mølgaard, Inuit Ataqati-
giit, som begrundelse for, at
hun i Landstinget har rejst en
debat om Grønlands fremtid -
i eller udenfor rigsfællesska-
bet.
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard mener, at der skal
igangsættes en række grundi-
ge undersøgelser, som blo-
tlægger fordelene og ulem-
perne ved at være et selvstæn-
digt land i modsætning til at
være en del af et rigsfælles-
skab med Danmark og
Færøerne.
- Jeg kender heller ikke
svarene, siger Maliinannguaq
Markussen Mølgaard, men
jeg finder det afgørende at få
svar på disse spørgsmål. Så
kan vi altid bagefter på et reelt
grundlag diskutere Grønlands
fremtid, og denne debat glæ-
derjeg mig allerede til.
Debat
Det tog Landstinget 2 1/2
time at drøfte hendes forslag
onsdag den 30. oktober.
Alle partier i Landstinget er
enige om, at Grønland er
noget for sig selv, såvel etnisk
som sprogligt og kulturelt.
Derfor er det endegyldige mål
at kunne etablere et selvstæn-
digt Grønland, og derfor er de
forskellige partier kun uenige
om den hast, som Grønland
skal bevæge sig frem mod det
endegyldige mål.
- Jeg er glad for, at alle par-
tier i Landstinget bakker op
omkring vore tanker om selv-
stændighed, siger Maliinan-
nguaq Markussen Mølgaard.
Jeg mener bestemt ikke, at vi
skal være selvstændige hver-
ken i dag eller i morgen, men
vi skal så hurtigt som muligt
skabe en grundig og realistisk
debat i samfundet, så vi kan få
afsløret vore svagheder og
vor styrke. Ellers kommer vi
jo ikke videre.
Debatten stopper ikke
- Vi får ofte slynget et
bestemt spørgsmål i ansigtet:
»Kan Grønland klare sig uden
bloktilskud fra den danske
stat?«. Jamen, det aner jeg
virkelig ikke, og netop derfor
synes jeg, at vi så hurtigt som
muligt få det undersøgt til
bunds.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen siger, at en
undersøgelse af disse forhold
tidsnok vil kunne udfolde sig.
- Det svar er jeg bestemt
ikke tilfreds med, siger Malii-
nannguaq Markussen Møl-
gaard. Derfor vil jeg arbejde
videre med mine tanker om
en fuldstændig undersøgelse
af konsekvenserne for den
ene eller anden beslutning om
Grønlands fremtid.
- Jeg håber også, at flere og
flere vil tage del i debatten, så
vi virkelig får en bred, folke-
lig debat om Grønlands frem-
tid. Det fortjener Grønland,
siger forslagsstilleren.
Partnerskab
Landstingsmedlem Tuusi
Motzfeldt, ligeledes Inuit
Ataqatigiit, ser det som et
mål, at de nuværende dele af
rigsfællesskabet Grønland,
Færøerne og Danmark laver
en ny aftale om samarbejde
som frie og selvstændige lan-
de.
Tuusi Motzfeldt peger på
De Forenede Nationers model
»A new partnership«, et nyt
partnerskab. Lande bryde op
og andre kommer til i disse år,
blandt andet i Østeuropa. Det-
te nye mønster på atlaset sæt-
ter også krav om nye måder at
samarbejde på, netop som
selvstændige og ligeværdige
lande.
Tuusi Motzfeldt ser derfor
ikke debatten så firkantet, at
den kun drejer sig om løsri-
velse, både fra Danmark og
fra bloktilskuddet.
Tuusi Motzfeldt kan sag-
tens forestille sig, at Grønland
i en fortsat opbygningsfase
kan få økonomisk hjælp af for
eksempel Danmark inden for
en føderation af selvstændige
lande.
Utaqqigallarta
NUUK(KK) - Namminer-
sulivissutissaqalerutta nam-
minersulivikkumaarpugut.
Akulliit Partiiata siulit-
taasua Bjarne Kreutzmann
inatsisartut namminersuli-
vinnissaq oqallisigimmas-
suk oqarpoq.
- Namminersulivinnissaq
akisussaassutsimik malit-
seqassaaq, Bjarne Kreutz-
mann erseqqissaavoq. Aki-
sussaassuseq inuiaat aqu-
tassaat pilersussallugit pi-
sariaqartutigut tamatigut
inuutissallugit, siunissami-
lu kinguaariit isumannaat-
sumik inuusinnaatissallu-
git,
- Ullumikkut namminer-
sulivissutissatsinnik suute-
qarpugut, Bjarne Kreutz-
mann aperaaq.
- Uulia? Sumiittoq?
- Kuulti? Nunatsinni qa-
noq atsigisoq pigaarput?
- Aalisakkat raajallu? A-
qagu suut immatsinni aali-
sagassaappat?
- Taamaattumik Akulliit
Partiiata isumaa erseqqa-
rippoq, Bjarne Kreutzmann
oqarpoq.
- Namminersulivissutis-
saqalerutta uterfigisigu!
Bjarne Kreutzmann: -
Utaqqigallarta.
Bjarne Kreutzmann: -
Lad os vente.
Lad os vente
NUUK(KK) - Når vi har
midlerne til at blive fulds-
tændig selvstændige, skal
vi nok også blive det.
Det siger formanden for
Akulliit Partiiat Bjarne
Kreutzmann i landstingsde-
batten omkring Grønlands
selvstændighed.
- Med selvstændighed
følger et ansvar, understre-
ger Bjarne Kreutzmann. Et
ansvar for at sikre samfun-
det et eksistensgrundlag i
dag, og et ansvar for at ska-
be en sikker fremtid for
vore efterkommere.
- Hvad har vi af midler til
en fuldstændig selvstæn-
dighed i dag, spørger Bjar-
ne Kreutzmann.
- Olie? Hvor skal den
komme fra?
- Guld? Hvor meget er
der egentlig i den grønland-
ske undergrund,
- Fisk og rejer? Jamen,
hvad vil der være af leven-
de ressourcer i vort hav i
morgen?
- Derfor er Akulliit Parti-
iats holdning klar, siger
Bjarne Kreutzmann. - Lad
os vende tilbage til emnet,
når vi har midlerne til det!
ASS./ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN