Atuagagdliutit - 05.11.1996, Page 11

Nr. • 1996
11
GRØNLANDSPOSTEN
Tamimigut napparsimasoq pamaarussaasoq
Unitsinneqarusulluni arlaleriarluni Sanamut saaffiginnartaraluarpoq
NUUK(PM) - Amaq 25-nik
ukiulik tamimigut nappaate-
qartoq ajorluinnartumik misi-
gisaqarpoq, napparsimma-
vimmut unitsinnagu pamaa-
runneqarami. Unitsinneqar-
usulluni Sanamut saaffigin-
neqqaarsimagaluarpoq itigar-
titaallunili. Ima ajortigisima-
voq allaat parnaamssaanini
eqqaamasaqarfiginagu. Aat-
saat amaa politiinut ilisimatit-
simmat panni 25-inik ukiulik
qanoq napparsimatigisoq Sa-
namut unitsinneqarpoq.
Amaq ukiut kingulliit talli-
mat arlaleriarluni tamimikkut
nappaatillit immikkoortor-
taqarfiannut unitsitaasarsima-
voq. Taamaattumik taamaal-
luni sapaatit akunnerisa naa-
neranni nappaateqaqqilerluni
malugigamiuk tupinnanngit-
sumik Sanamut saaffiginnip-
poq. Meerartaarnerminut ata-
tillugu napparsimaleqqaar-
poq. Erneqarpoq anaananilu
najugaqatigisaminnik.
Arnaq anaanaalu kinaassut-
siminnik isertuusserusupput,
tarnimikkulli nappaatillit pi-
neqartarnerat pillugu oqallit-
toqalemissaa kissaatigaat.
Sapaatip akunnerata naane-
rani eqqartorneqartumi na-
korsap arnaq unitsikkusun-
ngilaa sininnartunilli pingasu-
nik tuniinnarlugu. Tamanna
tallimanngomemp ualikkuani
pivoq. Taamaalinerani nakor-
sap ilisimavaa napparsimasoq
sapaatip akunnera ataaseq
NUUK(PM) - Det har været
et ufatteligt, rædselsfuldt ma-
reridt for en 25-årig psykisk
syg kvinde, da man i stedet
for at indlægge hende på psy-
kiatrisk afdeling satte hende i
detentionen. Hun henvendte
sig først på Sana for at blive
indlagt, men blev afvist. Hun
husker ikke noget fra selve
opholdet på detentionen, så
dårlig var hun. Først da mo-
deren gjorde politiet opmærk-
som på datterens sygdom,
lykkedes det med politiets
hjælp at »overtale« Sana til at
indlægge den 25-årige.
Kvinden har været indlagt
på afdelingen flere gange i
løbet af de sidste fem år. Der-
for var det mest naturligt at
henvende sig på Sana, da hun
en week-end igen følte, at
sygdommen var ved at over-
mande hende. Hun blev syg
første gang i forbindelse med
barnefødsel. Hun har en søn,
der bor sammen med hende
og moderen.
Kvinden og hendes mor
ønsker at være anonyme, men
vil ikke undlade at gøre op-
mærksom på og skabe debat
om de problemer, der er om-
kring behandlingen af psy-
kisk syge mennesker.
Den pågældende week-end
ville lægen ikke indlægge
kvinden, og gav hende i ste-
det tre piller hun kunne sove
naallugu sinissimanngitsoq,
nerisimanngitsoq oqarsima-
naniluunniit. Nakorsiarmat
amaa ilaavoq, unitsinneqar-
nissaatalu pisariaqartinneqar-
nera taakkartorlugu.
Sapilivippoq
Panigisaq amaalu angerlartin-
neqarput, sininnartulli sunni-
uteqanngivipput. Tamimigut
nappaatilik ajorsigaluttuin-
narpoq sininngitsoorlunilu.
- Sapilivissutut misigisima-
vunga, 25-nik ukiullip arnaa
oqaluttuarpoq. - Ikiomeqaru-
sullunga sumut saaffiginnis-
saanga, Sanami unitsinneqa-
rusunngimmat? Tamimikkut
nappaatillit ilaat imminortar-
put, taamaattumik ajorluin-
nartumik pisoqamissaa naat-
sorsuutigaara.
Anaanaasup napparsima-
sup illortaava atassuteqarfi-
gaa, arfminngomerullu ualik-
kuani Sanaliaatsillutik. Angu-
satuaraali napparsimasup a-
ngerlarteqqinneqamera.
- Paasisinnaanngilara nap-
parsimasup ilaqutaasa oqalut-
tuaat tusaaneqarnerorusun-
ngimmata. Uagummi nappar-
simaleraangata allannguutit
takusinnaavagut. Allatut iliu-
lemeri takusinnaavagut, nap-
paateqalernerinilu oqaatigi-
sinnaallugit. Sooruna paasis-
sutissat tamakku Sanami ator-
neqarusunngitsut? Upperin-
nginneramitigut?
på i week-enden. Det var en
fredag eftermiddag. På dette
tidspunkt vidste lægen, at pa-
tienten hverken havde sovet,
spist eller sagt noget i en hel
uge. Moderen var med ved
konsultationen, og argumen-
terede for, hvor nødvendigt
det var, at hendes datter blev
indlagt.
Kræfterne svigter
Datter og mor blev sendt
hjem, men pillerne havde
ingen virkning. Den psykisk
syge blev dårligere og fik
ikke sovet.
- Jeg følte mig aldeles hjæl-
peløs, fortæller den 25-åriges
mor. - Hvor skulle jeg hen-
vende mig for at få hjælp, når
Sana ikke ville indlægge hen-
de? For nogle fører psykiske
sygdomme til selvmord, og
jegs var forfærdelig urolig.
Moderen kontaktede en
niece, som kørte hende og
datteren til Sana lørdag efter-
middag. De opnåede kun at
blive sendt hjem igen.
- Jeg forstår ikke, at man
ikke hører mere efter, hvad
familien kan fortælle om den
syge. For det er os, der kan se
forandringerne, når sygdom-
men melder sig. Vi ser den
anderledes opførsel og kan
sige, at der er optræk til en
sygdomsperiode. Hvorfor kan
man ikke bruge disse oplys-
Politiit akuliunneqarput
Arfminngornerup sapaatillu
akomanni unnuakkut amaq a-
jortinneruvoq, aqqaluaatalu
kisimeeqatigisaata Sanamu-
kaateqqippaa. Takanani tusa-
ajumaneqanngillat, politiillu
aggertinneqarput angerlaateq-
qullugit.
- Tamatuma nalaani anger-
larsimanngilanga, arnaa oqa-
luttuarpoq. Ernutaralu nuk-
kanni tukkuvugut. Emuttama
ami peqqutigalugu isumaku-
lulernissaa piumannginnak-
ku.
Sapaatip ullaavani 25-nik
ukiullip sussalluni paatsivee-
ruppaa. Ilisimavaa inissiap
najukkamik eqqaani politii-
mik najugaqartoqartoq, iga-
laavalu ujaraaqqanik milluu-
lerpaa.
- Ikiomeqarnissannik paa-
sitinniarlugu ussersorfigaara,
amaq oqaluttuarpoq.
Parnaarussaavoq
Sivitsunngitsoq arnaq politii-
nit tigusaavoq pamaarussaal-
lunilu.
Amaa oqaluttuarpoq anger-
larami panni angerlarsiman-
ngimmat tupassimaqaluni. -
Emerma aamma naluaa su-
miinnersoq. Eqqarsaatigeq-
qaagara tassa imaanut immi-
nut igissimassasoq.
Amaata Sana atassuteqar-
figaa paasiniarlugu panni uni-
tsinneqarsimanersoq. Uni-
tsinneqarsimanngimmat poli-
ninger på Sana? Tror man
ikke på os?
Politiet blev indblandet
Natten mellem lørdag og søn-
dag blev kvindens tilstand
værre, og hendes lillebror, der
var alene med hende, kørte
hende igen på Sana. Her ville
man ikke vide af dem og fik
politiet til at hente dem, og
køre dem hjem.
- Jeg var ikke hjemme på
det tidspunkt, fortæller den
25-åriges mor. Jeg sov hos
min søster sammen med mit
barnebarn. Jeg ville ikke ha-
ve, han skulle blive urolig på
grund af sin mor.
Tidlig søndag morgen ane-
de den 25-årige ikke, hvad
hun skulle gøre af sig selv.
Hun vidste, der boede en poli-
tibetjent i nærheden af deres
lejlighed, og smed med små-
sten på en af ruderne.
- Jeg prøvede med fagter at
gøre opmærksom på, at jeg
trængte til hjælp, fortæller
kvinden.
Kørt til detentionen
Det varede ikke mange øje-
blikke, før politiet anholdt
den 25-årige og satte hende i
detentionen.
Moderen til den 25-årige
fortæller, at hun blev forfær-
det, da hun kom hjem og op-
dagede at datteren var væk. -
tiit atassuteqarfigai, taakkulu
tupaallaqaat tusaramikku ar-
naq napparsimasoq.
Kiisami amaq tamimikkut
napparsimasut immikkoortor-
taanut unitsinneqarpoq.
- Ima napparsimasimati-
gaanga allaat Vordingborg-
imi matoqqasumut unitsin-
neqamikuullunga, 25-nik uki-
ulik oqaluttuarpoq. - Taa-
maakkaluartoq tamit nappaa-
taat pillugit oqaloqateqartar-
tumik oqaloqateqarnissannik
neqeroorfigineqanngisaan-
narsimavunga.
Misiligut
Napparsimasup amaa tami-
mikkut nappaatilinnik oqalo-
qatiginnittartumit ikiomeqar-
nissaanik piumasaqarnini ta-
maasa paasitineqartarsima-
voq sulisukippallaameq peq-
qutigalugu tamimikkut nap-
paatillit tamarmik isumagine-
qarsinnaanngitsut.
- Tamimikkut napparsima-
sut Danmarkimit nunatsinnut
angerlartinneqarnissaat sooq
eqqarsaatigineqassava Nunat-
sinni tamimikkut napparsi-
masut isumagineqarsinnaan-
ngitsut, anaanaq aperivoq.
Toqqissisimanarinngilaa
panni nakorsaatinik assigiin-
ngitsunik misiligarfigineqar-
mat. - Ajomartorsiutini tami-
mikkut nappaatilinnik oqalo-
qatiginnittartumut eqqartoru-
nigit iluaqutiginerussagalu-
aqaa.
Min søn vidste heller ikke,
hvor hun var. Så min første
tanke var, at hun måske havde
kastet sig i havet.
Moderen kontaktede Sana
for at høre, om de havde ind-
lagt datteren. Da det ikke var
tilfældet, kontaktede hun po-
litiet, der blev meget forbav-
sede over at høre, at kvinden
var syg.
Så lykkedes det endelig at
få kvinden indlagt på psykia-
trisk afdeling.
- Jeg har været så alvorligt
syg, at jeg blev indlagt på den
lukkede afdeling i Vording-
borg, fortæller den 25-årige. -
Alligevel har jeg aldrig fået
tilbud om at gå til samtaler
hos en psykolog.
Forsøgsdyr
Når den syges mor har anmo-
det om psykologhjælp på Sa-
na, har hun hver gang fået at
vide, at der er for lidt ansatte
til at tage sig af alle de psyki-
atriske patienter.
- Hvordan kan man overho-
vedet snakke om, at hjemtage
de psykisk alvorligt syge fra
Danmark, når man ikke har
kapacitet til at tage sig af de
syge i Grønland, spørger mo-
deren.
Hun føler det meget utrygt,
at man afprøver forskelligt
medicin på hendes datter. -
Det ville være meget bedre
Oqaloqatigiinnerit
iluaqutaapput
Ukiut tallimat matuma sioma
amaq napparsimaleqqaarmat
amap ikinngutaata attaveqar-
figaa illoqarfimmilu saaffi-
ginnittarfimmut saaffiginnit-
sillugu. Taamani Aasianni
najugaqarpoq.
- Saaffiginnittarfiup Qara-
jap ajornartorsiutima assinga-
nik ajornartorsiutilinnut in-
nersuuppaanga, sivisuumillu
sapaatit akunnikkaartumik
ataatsimiittarpugut, tamimik-
kut nappaatilinnik oqaloqati-
ginnittartoq ajornartorsiutit-
sinnik oqaloqatigisarlugu.
Assorsuaq toqqissiallannar-
tarpoq. Nuummi taamatut so-
qutiginnittoqaraluarpat iluas-
sagaluaqaaq.
Arnap anaanaata kissaatigi-
nartikkaluarpaa tamimikkut
nappaatillit immikkoortorta-
qarfiannit pitsaanerusumik
ilisimatitsisoqartarnissaa. -
Paaserusutarpassuamik apeq-
qutissaqaraluarpunga. Aperi-
nissamullu periarfissinneqan-
ngisaannarpugut.
Arnap napparsimasup a-
naanaatalu kissaatigigalua-
qaat unitsitaanissamik kissaa-
teqaraangamik Sana-mi su-
lisunit pimoorunneqarneru-
nissartik. - Taamaaliornikkut
napparsimasamerit artoman-
nginnerulissagaluarput sivi-
kinnerulerlutillu.
for hende at komme frem
med de problemer, hun slås
med igennem samtaler med
en psykolog.
Samtaler hjælper
Da kvinden første gang blev
syg for fem år siden, kontak-
tede en veninde hende og fik
hende til at henvende sig til
krisecenteret i Aasiaat, hvor
hun dengang boede.
- Krisecentret Qarajaq hjalp
mig med at finde frem til
andre med samme problem,
og vi havde i lang tid ugentli-
ge møder, hvor vi sammen
med en psykolog talte om
vores problemer. Det var vir-
kelig noget der lettede. Det
ville være rart, hvis der også
her i Nuuk var interesserede
til sådan en gruppe.
Kvindens mor efterlyser
først og fremmest en ordent-
lig information af lægerne på
psykiatrisk afdeling. - Jeg
brænder inde med en masse
spørgsmål, som jeg gerne vil-
le have besvaret. Man får bare
aldrig mulighed for at stille
disse spørgsmål.
Det er et stort ønske for
kvinden og hendes mor, at de
bliver taget alvorligt af perso-
nalet på Sana, når hun kom-
mer og anmoder om at blive
indlagt. - Sygdomsperioderne
ville blive lettere og kortere
på denne måde.
Equngassutsinut
Tasiilamit oqaatsit
soqutiginartut
TASIILAQ - »Kalaallit Nu-
naanni aningaasarsiomermut
siunnersuisoqarfimmut Am-
massalik kommuni pillugu
ilisimatitsissut« soqutiginar-
poq. Kommunimi piitsuuneq
pillugu ilaatigut ima allassi-
masoqarpoq:
»Sermersuaq itivillugu ko-
ruunimik ataatsimik tunnius-
sisoqarneri tamarluinnaasa
kitaani koruuni taanna amig-
aatigineqalissaaq. Aningaa-
sanut tunngasuni KANU-
KOKA namminer-somerul-
lutik oqartussanut isumaqati-
giinniartartuuvoq, kattuffillu
demokrati tunngavigalugu
suliniartuugami kommunit
amerlanerit soqutigisaat salli-
utinneqartuartassammata i-
laatigut Ammassalik kom-
munimik pitsaasumik ilior-
neq amigaatigineqartassaaq.
Taamaattumik kommunip
nukippassuit atortarpai KA-
NUKOKA-mit maluginiar-
neqamissi suliniutigalugu,
aammalu - qulakkeeriniarlu-
ni - namminersomerullutik
oqartussat pisortaqarfiinut.
Nangippoq: »Aningaasa-
qamiameq qulakkeemiarlu-
gu kommunip nukippassuit
atortarpai kiisalu suliniute-
qarfiit ima taaneqarsinnaap-
put:
Namminersomerullutik o-
qartussat aningaasatigut e-
qungatitsissutai kommunip
aningaasaqameramit sapin-
ngisamik minnerpaamik sun-
niuteqartinniarlugit sillima-
juamissamik qulakkeerineq».
Kommuni ingerlaavartu-
mik aningaasaateqamiartuar-
poq, pisariaqartilersinnaasat
isumaginiassallugit, nammi-
nersomerullutik oqartussat
aningaasartuutissanik kom-
munimut isumagisassan-
ngortitsigaangat pisariaqaler-
sartut.
Kommunip ilisimalluar-
paa taamannak sillimaniarlu-
ni ingerlatsineq kommunip
suliassarigaa, namminersor-
nerullutik oqartussat pisari-
aqartitsippata.
Kommunip ingerlaavar-
tumik suliniutigaa nammi-
nersomerullutik oqartussat
kommunimi suliffeqarfiini
assigiinngitsuni ataqatigiis-
saariniarluni imminnullu ata-
tinniarlugit. Suliarli tamanna
ajomakusooriartuinnarpoq,
suliassat amerlanerujartuin-
nartut ingerlatseqatigiiffinnut
nuna tamakkerlugu qitiusu-
rnillu aqunneqaitunut inger-
lanneqamerulemerini, angu-
sarli pitsaanerpaajugaanga
taamaallaat illoqarfimmi sun-
niutiginiagaq »eqqarsaatigi-
neqartarpoq« suliaqarfinnit
pissaaneqanngitsunit »de-
mokrati sunniuteqanngivis-
soq atorlugu ingerlanneqartu-
nit«. Naalagaaffiup ingerlat-
sinerata nalaani kommunal-
bestyrelsit ministeriaqarfiit
grønlandsrådilu arlaannik
kissaateqamemi sunnemis-
saat ajomaannerutittarpaat.
Ullumikkut pissutsinut asser-
suutissaqqippoq niuertoq fri-
mærkinnguamilluunniit pi-
sisinnaanngitsoq Maniitsumi
akuerineqamissaminik qin-
nuteqaqqaanngikkuni, kiisa-
lu illoqarfimmi INI-p allaf-
feqarfia illoqarfimmi sun-
nguamilluunniit iliuuseqar-
sinnaanerminik arsaagaallu-
innarsimasoq.
Kommunit isumaat atuas-
sallugit soqutigigaanni atua-
gassaq soqutiginartoq.
Psykisk syg kvinde sat i detentionen
Henvendte sig adskillige gange på Sana for at blive indlagt