Atuagagdliutit - 05.11.1996, Qupperneq 12

12
Nr.
1996
GRØNLANDSPOSTEN
Misiginneqatigiimiimeq
aaqqiissutaanavianngilaq
Nunatsinni perorsaasutut ilinniarsimasut 400-galuartut
suliffeqarfiit amigaateqarnerat pillugu akisussaasut
imminnut aperisariaqartut perorsaasut peqatigiiffiata
PIP-p siulittaasua isumaqarpoq
Perorsaasut suliatik
eqqumaffiginerusariaqarpaat.
Meeqqat misiginneqatigiin-
narlugit ikiorneqarsinnaan-
ngillat. Taamatut pineqamis-
sartik atorsinnaanngilaat, a-
jomartorsiutillu aaqqinneqar-
tariaqarput. Misigissutsigut
tunulliullugit sulisariaqarpu-
gut, Alice Gundel oqarpoq.
Perorsaasut siulittaasuat, Alice Gundel: - Perorsaasut
suliatik eqqumaffiginerusariaqarpaat. Meeqqat
misiginneqatigiinnarlugit ikiorneqarsinnaanngillat.
Misigissutsigut tunulliullugit suliniartariaqarpugut.
Formand for pædagogerne, Alice Gundel: - Pædagoger bør
være mere faglige. Ingen børn bliver hjulpet ved blot at få
medfølelse. Vi må lægge følelserne bag os og handle.
Medfølelse løser ikke problemer
Det er urimeligt, at arbejdspladserne mangler pædagoger, når der er
uddannet 400 i Grønland, siger formanden for pædagogernes forening, PIP
Perorsaasut meeqqat ulluunerani paaqqinnittaifinni
ajunngitsumik inuuneqarnissaat kisiat isumagissanngilaat.
Angerlarsimaffinni ajornartorsiortoqarnersoq eqqumaffigi-
nerusariaqaraat perorsaasut siulittaasuat isumaqarpoq.
Pædagoger skal ikke blot sørge for, at børnene har det godt
på daginstitutionen. De skal også være opmærksomme på,
om der kan være problemer hjemme, mener formand for
pædagogerne.
NUUK(LRH) - Perorsaasut
Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat
(PIP) isumaqarpoq assersuu-
tigalugu Nuup Kommuneata
inuusuttunik ajornartorsiuti-
linnik sullissiniartunik atorfi-
nitsitsisimanerata ersarissu-
mik takutikkaa ullumikkut
meeqqat inuusuttullu qa-
ngamut naleqqiullugu anne-
rusunik artornarnerusunillu
ajomartorsiuteqartut.
- Suliassaqarfimmi tassani
ilinniarsimasunik pisariaqar-
titsinermut takussutissaavoq.
Taamaammat eqqumiiginar-
poq arlaannaalluunniit immi-
nut aperisimanngimmat sooq
suliffeqarfiit perorsaasunik
amigaateqarnersut, ukiut
ingerlanerini 400-t ilinniarsi-
magaluartut, PIP-p siulittaa-
sua AG-mut oqarpoq.
- Ajomartorsiutip ilunger-
suutigineqamissaa kissaatigi-
neqarluinnarsimappat, aam-
malu ajomartorsiutit ilunger-
sunartut piffissami kingul-
lermi meeqqat atulersimasaa-
sa sulissutigineqamissaat kis-
saatigineqarluinnarsimappat
suliassaqarfimmi sulisut ajor-
nartorsiutaat ilanngullugit mi-
sissuiffigineqartariaqarput.
- Perorsaasuni akissarsia-
kippallaarneq apeqqutaatin-
neqarpoq. Perorsaasutut ilin-
niarsimasut allanik suliffis-
sarsiortarput perorsaasutut
akissarsiaqarluni sulineq im-
minut akilersinnaanngimmat,
Alice Gundel oqarpoq.
Paarsinerlunneq
Aammattaaq Alice Gundel-ip
isertuukkusunngilaa peror-
saasut aamma tunuarsimaar-
tarmata, naak meeqqamik
paarsinerluttoqartoq ' nalun-
ngikkarluarlugu tunuarsi-
maartarmata.
- Isumaqarpunga perorsaa-
sut inuttulli allatut inuit allat
taakkulu ajornartorsiutaat pil-
lugit »oqaatilliigunik« kingu-
nissaat annilaangagisaraat.
Soorunami tamanna kukkusu-
usoq kikkulluunniit isumaqa-
taaffigisinnaavaat. Taamaam-
mallu ammasumik oqallisigi-
nerusariaqarparput. Perorsaa-
sut ulluinnarni imminnut
oqaloqatigiissinnaanissamin-
nut piffissaqarnerusariaqar-
put. Ingillutik ataatsimut i-
summertariaqarput, meeqqat
atugarissaanngitsut qanoq ili-
oifigineqartassanersut.
NUUK(LRH) - For pædago-
gernes landsforening (PIP), er
det et tydeligt tegn på, at børn
og unge i dag har større og
sværere problemer end tidli-
gere, når Nuup Kommunea
for eksempel har ansat mil-
jøarbejdere, som skal opsøge
unge med problemer.
- Det er et tegn på, at der er
behov for uddannet arbejds-
kraft inden for dette område,
siger formanden for PIP, Ali-
ce Gundel til AG. - Og det er
mærkeligt, når der i tidens løb
er uddannet over 400 af dem.
- Hvis man virkelig ønsker
at tage problemet alvorligt, og
hvis man virkelig ønsker, at
der skal ansættes uddannet
personale til at tage sig af alle
de alvorlige problemer, der er
fremkommet i den senere tid
omkring forholdene for børn,
så bør man også undersøge
løn- og arbejdsforhold for de
Naak akisussaasut
Alice Gundel-ip ilaasortami
tunuarsimaarnerat kisiat anni-
laangassutiginngilaa.
- Suliassaqarfimmi naalak-
kersuisoq (Benedikte Thor-
steinsson - aaqq.) ilanngulluni
meeqqat ajornartorsiutaat qa-
noq isumaqarfiginerlugit
oqalunnerusariaqarpoq. Pi-
sortaqarfik ajomartorsiutinut
takkussuuttunut qanoq isuma-
qarpa, Alice Gundel aperi-
voq.
- Ajomartorsiutit sorpiaa-
nersut pisortaqarfimmit ilisi-
maneqareerput, aammalu si-
visuumik ilisimareerpaat. Ki-
siannili qanoq isumaqarfigi-
neraat qanorlu iliuuseqarfigi-
niarneraat ilisimanngilarput.
Suliassaqarfimmi tassani suli-
sut tamaasa qaninnerullugit
suleqatigisariaqaraluarpaat.
Forstanderit kattuffiliorsima-
gamik ajunngeqaaq, kisianni-
li amerlanerulluta katersuuffi-
gisinnaasatsinnik pilersitsisa-
riaqaraluarpugut, Alice Gun-
del oqarpoq, qujaginerarpaali
ajomartorsiutit ilaat inunnik
isumaginninnermik iluarsar-
tuusseqqinnissamut ataatsi-
miititaliarsuarmi aaqqiiffigi-
neqartarmata.
uddannede medarbejderne
inden for området.
- For pædagogerne drejer
det sig først og fremmest om,
at lønnen ganske enkelt er for
lav. Folk med en pædagogisk
uddannelse søger andre jobs,
fordi det ikke kan betale sig at
arbejde for den løn, man får
som pædagog, siger Alice
Gundel.
Omsorgssvigt
Alice Gundel ønsker ikke at
lægge skjul på, at også pæda-
goger er for tilbagholdende,
når de bliver opmærksomme
på, at et barn kan være udsat
for omsorgssvigt.
- Jeg tror, at pædagoger,
som andre mennesker, er ban-
ge for de følger det kan få at
»sladre« om andre og deres
problemer. Det er selvfølgelig
en forkert holdning, og det er
alle naturligvis enige om.
Derfor bør vi også tale noget
mere åbenlyst om det. Pæda-
goger bør afsætte tid til at tale
sammen om det i deres dag-
ligdag. De bør sætte sig ned
og finde frem til en fælles
holdning til, hvad man skal
gøre, når man bliver opmærk-
somme på børn, som ikke har
det godt.
- Pædagoger bør arbejde
mere fagligt og mindre følel-
sesstyret. Ingen bøm bliver
hjulpet ved blot at få medfø-
lelse. Den kan de ikke bruge
til noget, og det løser slet in-
gen problemer. Vi må lægge
følelserne bag os og handle,
siger Alice Gundel.
Hvor er de ansvarlige
Alice Gundel er ikke blot
bange for den tilbagholden-
hed, der findes blandt hendes
medlemmer.
- Landsstyremedlemmet på
området (Benedikte Thorste-
insson red.) bør også være
noget mere udfarende med,
hvad hun mener om proble-
merne på børneområdet.
Hvad mener direktoratet
egentlig om de problemer, der
er fremkommet, spørger Ali-
ce Gundel.
- I direktoratet er man
opmærksom på, hvori proble-
merne består, og man har
vidst det længe. Men vi ved
ikke, hvad direktoratet mener
om dem, og hvad det vil gøre
ved dem. Der bør være et tæt-
tere samarbejde mellem alle
dem, der arbejder med dette
område. Det er godt forstan-
derne har dannet en forening,
men vi bør have et forum,
som er bredere end det, mener
Alice Gundel, som dog sætter
sin lid til, at nogle af proble-
merne løses af Socialreform-
kommissionen.
Rabatbilletter til
studerende
HELE LANDET - Det er
ikke så længe siden, at unge
og ældre i Danmark fik vri-
stet penge ud af politikerne
til billigere bus- og togbil-
letter.
I mandags rejste Kristine
Raahauge, borgmester og
landstingsmedlem, samme
spørgsmål under trafikde-
batten. Der må skaffes flere
rejsepenge til de studeren-
des flyrejser.
Der er ikke tid til at tjene
penge, når man læser, og
ønsket om at komme hjem
en gang imellem kan spæn-
de ben for økonomien og
kan i værste fald fald føre
til afbrudte studier. Forsla-
get gav anledning til en
debat, hvor nogle gjorde
gældende, at de unge har
mulighed for at få rabat på
billetter.
AG har fra Grønlandsfly
fået oplyst, at der ikke er
egentlige rabatbilletter til
studerende. Der er rabatter,
der gælder for alle, for
eksempel de billige harpun-
billetter. Og på stræknin-
ger, hvor de ikke kan an-
vendes, er der maksimums-
billetten, hvis pris ikke kan
overstige 2940 kroner hver
vej. Man afviser dog ikke,
at 2940 kroner for nogle
kan være mange penge. En
studiestøtte rækker for
eksempel ikke langt i den
forbindelse.
Men på atlantruterne er
der rabat for unge - 25 pro-
cent på normalprisen indi-
viduelt - og hertil kommer
de særlige rabatbilletter,
som for eksempel apex-bil-
letter og grupperabatter til
skole- og ungdomsrejser.
Men der eksisterer altså
ingen særlige rabatrejse
med fly for studerende.
Debatten i landstingssa-
len gav ingen konkrete løf-
ter, men nu er sagen da
rejst.
Sisimiut
katersugaasiviat
pisortartaarpoq
SISIMIUT - 13. november
Sisimiut katersugaasiviat
pisortartaassaaq. Itsarsior-
tup Hans Christian Vorting,
Søren T. Thuesen taarsissa-
vaa.
Hans Christian Vorting
Tasiilami katersugaasivim-
mi pisortaanikuuvoq; pif-
fissamili kingullermi Mel-
lemfolkeligt Samvirke-mi
katersugaasiveqarnermut
siunnersortitut Afrika-mi
Botswana-mi atorfeqarsi-
mavoq.
Katersugaasivimmi pi-
sortanngortoq 53-inik uki-
oqarpoq Horsens-imiuullu-
ni, Vejle-mili najugaqarlu-
ni. Nulia Vejle-mi ilinniar-
titsisuuvoq, kingusinne-
rusukkut Sisimiunut malin-
nittussaasoq.
Hans Christian Vorting
itsamitsanut pisoqaaneru-
sunut magister-iuvoq.