Atuagagdliutit - 12.11.1996, Qupperneq 12

12
Nr. 88 • 1996
Billigere el til
tre virksomheder
NUUK(KK) - 2,15 kroner.
Det er li vad den grøn-
landske forbruger skal be-
tale energiforsyningssel-
skabet Nukissiorfnt og de
kommunale bygdeelværker
for en kilowatttime. Der-
med stryger Grønland helt
til tops på energipriserne
»Top 10«.
Og så blev prisen endda
sat ned fra 2,24 kroner til
de 2,15 kroner den 1. janu-
ar i år.
Der er dog tre undtagel-
ser for denne pris.
Alle fiskeindustrier, de
grønlandske værfter Amut-
siviit og plastfabrikken
Kjølbro Plast i Nuuk får
elektriciteten leveret til 58
ører for en kilowatttime.
Altså kun en fjerdedel af
den pris som andre indus-
trivirksomheder og privat-
forbrugere må betale.
Denne prisreduktion be-
tyder en samlet besparelse
for fiskeindustrien, værfter-
ne og plastfabrikken på i alt
30 millioner kroner om året.
Desuden yder Nukissior-
fiit rabat på vandet til fiske-
industrien, og denne rabat
beløber sig til 36 millioner
kroner om året.
Til sammen er der såle-
des en »industri-støtte« til
tre udvalgte industrivirk-
somheder på 66 milliopner
kroner om året.
Spanien dyrest
Er en industripris på 58 øre
for en kilowatttime konkur-
rencedygtig?
I Stockholm har National
Utility Services Scandinav-
ia netop lavet en oversigt
over de el-priser, som indu-
strien i en række lande må
betale.
Den billigste strøm får
industrien i Sydafrika
(22,47 øre/kWh) og vor
nabo mod vest Canada
(24,39 øre/kWh).
Derefter kommer lande
som Sverige (26,48
øre/kWh), Australien (28,05
øre/kWh), Norge (29,79
øre/kWh) og Finland (32,40
øre/kWh).
Danmark ligger med en
industripris på 40,47 øre/kWh
i en mellemgmppe sammen
med England (35,28
øre/kWh) og USA (40,33
øre/kWh).
Tre udvalgte grønland-
ske industrivirksomheder
betaler som nævnt 58,00
øre/kWh, mens listen top-
pes af Spanien med en pris
på 60,63 øre/kWh.
Det er da altid en trøst.
Men næppe for de virk-
somheder i Grønland, som
må betale den fulde pris på
215 øre/kWh.
Aalisakkeriviit
innaallagissamut
kilowatttime-mut 58
ørinik akiliisarput.
Fiskefabrikkerne giver 58
ører for en kilowatttime.
GRØNLANDSPOSTEN
Inissiaqarfiit arfinillit Paamiuni, Maniitsumi aamma
Qasigiannguani 1997-imi nukissiornermi sipaarniamermut
atalillugu kiassarneq sakkukillisussaavaat.
Seks boligafsnit i Paamiut, Maniitsoq og Qasigiannguit skal
i 1997 skrue ned for blusset i form afen
energisparekampagne.
Spar på energien - det kan betale sig
Seks boligafsnit i Paamiut, Maniitsoq og Qasigiannguit skruer ned for blusset
NUUK(KK) - Selv om det
ofte er koldt og mørkt i Grøn-
land, er det alligevel muligt at
spare på energien uden at fry-
se og famle i blinde.
Ved at ændre på vore vaner
og foretage få og økonomisk
overkommelige investeringer
i energibesparende udstyr kan
vi spare mellem 15 og 20 pro-
cent af vort samlede energi-
forbrug i Grønland.
Det er noget, der kan mær-
kes. Først og fremmest i hus-
holdningen og på arbejds-
pladsen.
Derfor skal seks udvalgte
boligafsnit i Paamiut, Maniit-
soq og Qasigiannguit sætte
focus på energibesparelser i
1997. Viser det sig at være en
god idé, ja så regner landssty-
remedlem for erhverv, trafik
og forsyning Peter Grønvold
Samuelsen, Siumut, helt sik-
kert med, at dette initiativ vil
brede sig som ringe i vandet
til andre dele af det grønland-
ske samfund.
De seks afdelingsbestyrel-
ser er helt med på ideen. De
håber også, at en bedre be-
vidsthed om energiforbruget
vil føre en bredere interesse
for et bedre miljø i det hele
taget med sig. De penge, som
bliver sparet på energien,
kunne for eksempel bruges til
at bygge en legeplads til kvar-
terets børn.
Snespurvene
Der skal ske en kollektiv
påvirkning af samtlige beboe-
re i de seks boligafsnit i de tre
byer. Ellers har en energispa-
rekampagne ingen effekt.
I dag er der selvstændige
elmålere til alle forbrugere,
men forbruget af vand og var-
me til lejlighederne i en bolig-
blok kører på en fælles måler.
Det kan have en negativ
psykologisk effekt: Hvad nyt-
ter det, at jeg skruer ned for
varmen og tager en tyk swea-
ter på, hvis naboen åbner for
vinduerne og fyrer for sne-
spurvene og Grønlandsfly?
Så kommer jeg jo alligevel til
at betale for et varmefrås.
Samtidig kan lejerne ikke
vælge og vrage mellem bolig-
selskabet INIs lejligheder: INI
bestemmer, hvor du skal bo, og
hvem du dermed får som nabo.
At løfte i flok
På papiret vil løsningen på
dette problem være installe-
ringen af individuelle vand-
og varmemålere til alle lejlig-
hed.
Boligselskabet INI anser
det imidlertid ikke for økono-
misk muligt indenfor de nær-
meste år at foretage denne
milliontunge engangsinveste-
ring, som også skal følges op
af folk, som går rundt og af-
læser målerne.
Derfor må vi også i de
kommende år løfte i flok.
Og de starter i Paamiut,
Maniitsoq og Qasigiannguit i
1997.
»Gratis« restvarme er for dyr
Landsstyret vil have kulegravet energiforbruget i Grønland
NUUK(KK) - Når det grøn-
landske energiforsyningssel-
skab Nukissiorfnt ved hjælp af
gasolie producerer elektricitet
på sine elværker, opstår der en
stor mængde restvarme.
Denne sideproduktion er
lige så god som den alminde-
lige varmeproduktion, men
den er bare svær at sælge til
forbrugerne.
Det lyder underligt, at det
er svært at sælge varme i et
koldt land, og derfor skal en
arbejdsgruppe se nærmere på
paradokset. Arbejdsgruppens
mål er selvfølgelig, at vi ud-
nytter vor dyrt importerede
energi til sidste dråbe varmt
vand.
Foreklaringen i dag lyder
nogenlunde sådan her: Nukis-
siorfiit er en nettostyret virk-
somhed, som i sine priser på
el, vand og varme også skal
medregne renter og afdrag på
sin gæld til hjemmestyret. En
gæld som opstod, da Nukissi-
orfiit overtog el-, vand- og
varmeværkerne med det til-
hørende ledningsnet.
Dette regnskabsprincip,
omfattende renter og afdrag
til landskassen, gælder ikke
for de kommunale varmevær-
ker eller for Boligselskabet
INIs varmeværker, som straks
efter opførelsen bliver afskre-
vet.
Derfor er den varme, som
bliver produceret af de kom-
munale varmeværker og af
boligselskabets varmeværker
billigere end Nukissiorfiits
varme, herunder også elpro-
duktionens restvarme.
Kommunerne og INI vil
derfor hellere selv producere
varmen end at købe den til en
højere pris af Nukissiorfnt.
Blokade
Landsstyrets takstreguleringer
har dermed skabt en blokade
for at udnytte den »gratis«
restvarme fra Nukissiorfnt.
Derfor skal arbejdsgruppen
se på mulighederne for at
nedbryde barrieren mellem
priserne på Nukissiorfiits pro-
duktion af varme, herunder
»restvarme«, og de kommu-
nale varmeværkers og bolig-
selskabet INIs produktion af
varme.
Ideen er, at forbrugerne ik-
ke skal opleve prisstigninger
på varme, men at al varme,
der nu engang bliver produce-
ret, så også bliver brugt for-
nuftigt.
Alt andet vil være tosset.
Hvor går energien hen
Der bliver brugt masser af
energi i Grønland, men på
hvad?
Landsstyremedlem for er-
hverv, trafik og forsyning Pe-
ter Grønvold Samuelsen, Siu-
mut, måtte på Landstingets
energipolitiske debat forny-
ligt indrømme, at landsstyret
mangler det nødvendige ma-
teriale til en grundlæggende
forståelse af energiens uran-
sagelige veje.
Enten bliver registreringen
og datamaterialet slet ikke
indsamlet, og i bedste fald bli-
vet det indsamlet til andre end
energimæssige formål.
Det skal der nu rådes bod på.
Landsstyret tager et initia-
tiv på tværs af direktoraterne i
hjemmestyret for at systema-
tisere indsamlingen af energi-
data, så det vil være muligt at
etablere en landsdækkende
registrering af energiforbru-
get i Grønland.
Et klart billede
Skal vi virkelig spare på ener-
gien i morgen, skal vi i dag
vide, hvad vi egentlig bruger
vor energi til.
Ellers kender politikerne
ikke resultatet af forskellige
former for en mulige energi-
regulering, for eksempel gen-
nem en nærmere bestemt
prispolitik.
Nogle af de tal, som er nød-
vendige for at skabe et samlet
billede af energiforbruget i
Grønland, vil kræve et lovini-
tiativ, som bliver fremlagt på
forårssamlingen 1997.
I dag kører olieleverandører-
ne en del af energien ud til for-
brugerne i tankbiler, men bli-
ver olien brugt til opvarmning
af hjemmet eller til driften af
virksomheden?
Et svar på dette spørgsmål
hører med til det totale billede
af vort energiforbrug, men
dette svar kan landsstyret med
den aktuelle lovgivning ikke
pålægge olieleverandøreme at
give. Derfor bliver der fremsat
en ny lov på forårssamlingen,
som giver landsstyret mulig-
hed for at udbede sig et detal-
jeret rapport fra såvel olie-
vognmænd som virksomhe-
der og institutioner.
Dermed er der mulighed
for at skabe sig et mere tyde-
ligt billede af energistrømme-
ne i Grønland.
Suliffeqarfiit
innaallagissamut
akikilliliif-
figineqartut
NUUK(KK) - 2,15 kroner.
Tassa kalaallit innaalla-
gissamik atuisartut 1 kilo-
watttime-mut Nukissiorfm-
nut akiliuutigisartagaat.
Kalaallit Nunaat taamaalil-
luni nunarsuarmi innaalla-
gissamut akikinnerpaamik
akeqartitsisut qulit akor-
nanniilerpoq.
Akiusoq 2,24 kroniusoq
ukioq manna januarip aal-
laqqaataanit 2,15 kroninut
appartinneqarpoq.
Taamatulli akeqartitsi-
nermi peqataatinneqanngi-
tsut pingasuupput.
Aalisakkeriviit, Amutsi-
viit aamma Nuummi pla-
stikiliorfik Kjølbro Plast
innaallagissamut kilowatt-
time-mut 58 øreertarput.
Taakku akiliutigisarta-
gaat suliffissuit allat inuin-
naallu akiliutaasa sisamar-
terutigiinnarpaat.
Akinik appaanerup nas-,
satarisaanik ukioq manna
aalisakkeriviit, amutsiviit
plastikiliorfillu katillugit 30
millioner kroninik sipaa-
gaqassapput.
Tamatuma saniatigut Nu-
kissiorfnt aalisakkerivinnut
imermut akikinnerutitsip-
put, akikinnerutitsinerlu
taanna ukiumut 36 millio-
ner kroninik naleqarpoq.
Suliffissuarnut pingasu-
nut pineqartunut »tapiissu-
tit« taamaalillutik ukiumut
66 millioner kroninik nale-
qarput.
Spania
akisunerutitsivoq
Suliffissuamulli kilowattti-
me-mut akiusup 58 øriutin-
neqarnera unammillemer-
mut iluaqutaanerluni?
National Utility Services
Scandinavia, Stockholm-
imiittoq nunarsuarmi sulif-
fissuaqarfrit innaallagissa-
mut akiliutigisartagaat pil-
lugit takussutissioqqam-
merpoq.
Suliffissuarni akikinner-
paamik innaallagissersor-
neqarput Sydafrikami sulif-
fissuit (22,47 øre/kWh)
aamma kititsinni Canadami
suliffissuit (24,39 øre/kWh).
Taakku tullersortigaat
Sverige (26,48 øre/kWh),
Australien (28,05 øre/kWh),
Norge (29,79 øre/kWh) og
Finland (32,40 øre/kWh).
Kalaallit Nunaanni sulif-
fissuit toqqakkat oqaatigine-
qareersutut kilowatttime-
mut 58,00 ørenik akiliisar-
put, akisunerpaatut Spania
60,63 ørenik inissisimalluni.
Kalaallilli Nunaanni su-
liffeqarfiit akigititaasoq
215 øre/kWh tamakkerlugu
akiliisartut matumani pine-
qanngillat.
Amutsiviit innaallagissa-
mik kilowatttime-mut 58
ørinik akiliisarput.
De grønlandske værfter
Amutsiviit giver 58 øre
for en kilowatttime.