Atuagagdliutit - 12.11.1996, Síða 14

14
Nr. 88 • 1996
NARSARSUUP MITTARFIANUT
EL-INSTALLATØR-
MESTER
Narsarsuup Mittarfia el-installatørmester-imik Teknikimut
immikkoortortami 1. januar 1997-imi tamatumaluunniit
kingorna piaartumik atorfinissinnaasumik pissarsiorpoq.
El-installatørmesterip Teknikimut pisortaq qullersarissavaa.
SULIASSAT PINGAARNERIT
■ HSP stationinik taakkulu attaveqaataannik ingerlat-
sineq aserfallatsaaliinerlu.
■ Innaallagissamik sakkukitsumik pilersuiffinnik inger-
latsineq aserfallatsaaliinerlu - taakkununnga ilanngul-
lugit illunut innaallagissersuutit.
■ Suliassanik annikitsunik pilersaarusiorneq.
■ Ingerlatsinermi sanaartornermilu suliassat aningaasart-
assaannik missingersuusiorneq.
■ Qerititsivinnik nillataartsitsivinnillu ingerlatsineq.
■ Mittarfiup qulliinik ingerlatsineq.
Kiisalu innaallagisserinerup nalinginnaasup iluani sulias-
sarpaaluit. Immikkoortortaq marlunnik sulisoqarpoq.
PIGIN NAASAQARFIIT
El-installationsmesteritut atorfinittussap makkuninnga
piginnaaneqarnissaa Mittarfeqarfiit kissaatigaat:
■ el-installatøritut misilitsissimanissaa.
■ suliassanik tulleriiaarinissamut piginnaaneqarluni paa-
sisimaarinnilluarnissaa.
■ assassorissanik suliaqarsimanissaa, pineqartup suliassat
isumagineqarnerini peqataasarnissaa naatsorsuutigin-
eqarmat.
■ namminersorsinnaallunilu akisussaaffimmik ilisimaarin-
nittuunissaa.
MITTARFEQARFIIT NEQEROORUTIGAAT
■ Suliffeqarfimmi ineriartortumi allanngoriartortumilu
atorfik soqutiginartoq piumasaqarfiusorlu.
■ Atorfininnerup nalaani isumaqatigiissutit atuuttut naa-
pertorlugit atorfinitsitsisoqassaaq.
■ Narsarsuarmi malittarisassat atuuttut malillugit atorfi-
ninnermi, soraarnermi sulinngiffeqarnermilu angalaner-
ni akiliunneqarnerit.
■ Narsarsuarmi malittarisassat atuuttut malillugit akiliut-
eqarnani nerisaqarneq, pequsersukkamilu najuga-
qarneq. Ajoraluartumik ilaqutariinnut inissaqartitsis-
oqanngilaq.
■ Sivikinnerpaamik qaammatini 12-ini atorfeqarnissami
atorfinikkiartornermi soraarnermilu nassatat 75 kg
tikillugit timmisartukkut nassiunnerini akiliutit utertin-
neqarneri.
PAASISSUTISSAT SUKUMIISUT
Atorfik pillugu paasissutissat sukumiinerusut Teknikimut
pisortamut Finn Thomsen-imut, tlf. 3 52 66-imut saaffigin
ninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat »Opslag nr. 9663«-mik nalunaaqutsigaq,
ilinniarsimanermut uppernarsaatinik, suliffigisimasat
pillugit nassuiaatinik il.il. ilallugu Mittarfeqarfinnut nas-
siunneqassaaq. Aamma telefax 2 14 60-ikkut qinnute-
qaatit nassiunneqarsinnaapput.
MITTARFEQARFIIT
GRØNLANDS LUFTHAVNSVÆSEN
Sulisoqarnermut Immikkoortortaqarfik
Postboks 1036, 3900 Nuuk
Qinnuteqarfissap killinga: 28. november 1996.
NARSARSUUP MITTARFIA alianaatsorsuarnik avatangiiseqarpoq, Kujataatalu
sinneranitulli takornariaqarnikkut ineriartorfiungaatsiarluni, taamaammallu
Mittarfeqarfiit naatsorsuutigaat takornarissat ukiuni tulliuttuni
amerliartornerat ingerlaannarumaartoq.
GRØNLANDSPOSTEN
Imallunniit peqqutissaqanngikkaluaraanni pasineq atuuttuarpoq. Jalousi trives selv uden en grund som denne.
Mine oplevelser med
en jaloux partner
Indlæg fra en AG-læser, der har levet sammen med en, der lider af jalousi.
Hun vil gerne være anonym, men redaktionen ved, hvem hun er
JEG LÆSTE med interesse
artiklen i AG nr. 85 »Jeg lider
af sygdommen jalousi«, og
det fik mig til at skrive, fordi
jeg selv i flere år har levet
sammen med en person med
samme sygdom. Det er ikke
min mening at give nogen
dårlig samvittighed, men for-
håbentlig vil artiklen være
med til at skabe mere op-
mærksomhed på denne syg-
dom, og hvordan man kan
prøve at kommer over den.
I nævnte artikel siger den
jaloux person, at hans verden
ramlede sammen, når hans
samlever ikke havde kontak-
tet ham i løbet af arbejdsda-
gen, eller hun bare talte lidt
med en anden mand på gaden.
Det kan jeg godt genkende,
for jeg har oplevet, at min tid-
ligere samlever troede så
meget på sin mistanke, at han
ville have mig til at give ham
ret, og gik amok, når han
fandt ud af, at han ikke kunne
få sin vilje.
NÅR HAN FIK raserianfald,
brugte han de værste gloser,
og det var som om, han ikke
vidste, hvad han gjorde. Når
han begyndte at tæve mig, var
det som om, at han nærmest
var ligeglad med, om jeg ikke
længere kunne gå, og han
smadrede mit ansigt og truede
med at slå mig ihjel.
Efter at være blevet betrag-
tet som ingenting i så mange
år, begyndte jeg efterhånden
at skamme mig over at være
sammen med andre menne-
sker, og min indelukkethed
over for andre blev mere
udtalt. Jeg troede jo efter-
hånden på, at jeg var en skidt
person, intet var værd som
menneske, for det var hvad
han ustandseligt bombardere-
de mig med.
Jeg holdt op med at stole på
andre mennesker, og især
blev jeg meget bange for
mænd, fordi jeg troede, at alle
mænd af natur var jaloux
voldsmænd. I disse år troede
jeg ikke længere på mig selv,
og regnede heller ikke med, at
jeg nogensinde ville jeg blive
elsket af andre. Jeg troede
efterhånden, at det var min
skyld, at manden var voldelig
mod mig.
I DAG føler jeg nogle gange,
at jeg har et stort åbent sår
inden i mig, som aldrig ville
heles, og det på trods af, at det
efterhånden er mange år
siden, jeg levede sammen
med manden. Selv om jeg i
dag lever med den bedst tæn-
kelige partner, sker det nogle
gange, at jeg farer forskræk-
ket sammen, bare han hæver
stemmen. Når jeg mærker, at
folk er urolige på gaden, er
det som om, at mit liv er i
fare. Den dag i dag har jeg
mareridt, i hvilke jeg oplever,
at min gamle partner forfølger
mig for at tæve mig.
Når der sker lignende epi-
soder i mine omgivelser, op-
lever jeg den store uro i mit
indre, og det gør ondt, for jeg
ville så gerne glemme disse
følelser. Jeg har fundet ud af,
at jeg bliver nødt til at samar-
bejde med en psykolog eller
en psykiater, hvis jeg vil
komme nogenlunde over det-
te traume.
Efter at være blevet »befri-
et« fra disse forhold, begyndte
jeg at undersøge, hvorfor jeg
har levet under disse forhold,
og hvorfor jeg havde mødt
sådan et menneske. En af de
ting jeg fandt ud af var, at jeg
i mit voksne liv bare havde
fortsat de oplevelser jeg havde
været ude for i min opvækst,
bare endnu stærkere.
DA JEG IKKE har fået den
fornødne kærlighed i min
barndom, har jeg lært at leve
med at være »den rene ingen-
ting og intet værd« som men-
neske, og i mit voksne liv har
jeg så affundet mig med min
skæbne, dét at blive tævet.
Jeg tog det som en selvfølge,
for jeg var intet værd.
En anden ting, jeg fandt ud
af var, at sygelig jaloux
mænd, der i deres opvækst
ikke har oplevet den fornødne
kærlighed, som voksne aldrig
kommer til at tro på, at de selv
får kærlighed, fordi de ikke
har lært elske sig selv.
Mit inderlige håb er, at
mine erfaringer vil komme
mit barn tilgode, for jeg vil
ikke have, at det oplever det
samme. Jeg håber, at jeg kan
give barnet så megen kærlig-
hed, at det føler selvværd som
menneske, ikke bliver syge-
ligt jaloux og aldrig kommer
til at møde én, der lider af
denne sygdom.
JEG MENER AT have for-
stået, at forældre kan give
deres børn så megen kærlig-
hed, at de selv er i stand til at
modtage kærlighed, og hvis
ikke, at de i tide får psykolog-
hjælp - så børnene får en sund
opvækst.
Derfor håber jeg meget, at
forældre til små børn, der
allerede selv har menneskeli-
ge problemer, allerede i dag
kan få en eller anden form for
hjælp, så de psykisk bliver så
stærke, at de kan blive i stand
til at give deres bøm den kær-
lighed, som de vitterligt be-
høver. Det kan ske ved råd-
givning og vejledning, for jeg
mener, at det at være i stand
til at give kærlighed er kernen
i en sund opvækst, der kan
hindre, at man kommer til at
lide af sygelig jalousi.
Forfatteren til artiklen kom
ind på, at han ellers har været
til samtale med en psykolog
for at komme over sin sygelig
jalousi. Han ville selv gøre
noget ved sin egen sygdom,
for han erkender, at han lider
under sin sygdom. Det kunne
være interessant at høre fra
andre, der har samme syg-
dom, om de på nogen måde
har fået noget ud af at tale
med en psykolog, for jeg tror,
at der er mange, der har den
sygdom i Grønland. Der er
nok mange, der ville være
interesserede i at høre, hvad
andre gør for at komme over
sygdommen.
MODELFOTO: LOUISE-INGER KORDON