Atuagagdliutit - 14.11.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 89 • 1996
INUtAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail:
atuagagdliutit@tgserv.greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Amalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/naestform.)
Lauge Arlbjørn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertok Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqlssuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn
Kud Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Karen Kleinschmidt
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsVoversætter)
llanngutasslortut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamlut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussifflssaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfla
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagasaiivik/Eskimo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
NALIGIISSUT PAASIUMINAATS00
TUPINNANNG1LAQ eqqartuussiveqameq pil-
lugu ataatsimiititaliarsuaq inuit isumaannik paa-
sinnerusummat. Tamatumanimi pinerluttartutta
qanoq iliorfigisamissaat pineqarpoq. Qanoq pine-
qaatissinneqartassappat? Qanoq iluarsitissava-
gut? Sumiitissavagut? Qanorlu atugaqartissava-
gut?
Apeqqutit immikkut ilisimasallit akisinnaan-
ngisaat. Innuttaasut aalajangiissapput, innuttaa-
sulli ataatsimiititaliarsuup suliaani maannamullu
angusaani peqataavallaarsimanngillat.
Imaanngilaq soqutiginninnginnamik. Sulia-
mulli aammalu oqallinnermut ilaatinneqanngillat
- suli. Oqallissaarilluni paasisitsiniaanerit qisuari-
arfigineqanngillat, arlaannik aallamiisitsinngillat.
Eqqartuussiveqamermi pissutsit pillugit isummat
saqqummiunneqartutuat tassaapput ataatsimiiti-
taliap ilaasortaasa, politikerit ilaasa, kiisalu aviisit
pinngitsaaliusallugit isummertitaasa oqaatigisaat.
Ataatsimiititaliarsuaq naapeqqippoq, tamatu-
muuna Nuummi, eqqartomeqamerpaarlu tassa
eqqartuussivinni sulisut - illersuisut eqqartuus-
sisullu. Ilinniarsimanngitsut sulisorineri pineqar-
put, unnerluussisup ilinniarsimasup kiisalu iller-
suisup ilinniarsimanngitsup piginnaasaasa assi-
giinngissutaat. Pineqaatissiinerni pitsaassutsit
aammali piginnaasat. Pissutsinik ilisimasaqameq
kiisalu eqqartuusseriaatsit.
Apeqqutit paasiuminaalluinnartut. Kisianni
Oqallinneq siunissarlu ullumikkut piviusunut na-
leqqiullugu paasiuminaannerunngillat. Ajomaku-
soortua tassaavoq kukkussutit amigaatillu ullu-
mikkut eqqartuussiveqamermi atuuttut qanoq ilu-
arsiniarneqassanersut.
NALIGIISSUT pingaarnersaavoq. Pineqaatissii-
samemi pingaarut. Ilioriaatsinut pingaarut. Eq-
qartuussisut ilinniarsimanngitsut piginnaasaat.
Eqqartuussisut piginnaasaat pillugu oqallinner-
mut ilanngullugu saqqummiunneqarpoq, inuin-
naat saqitsaannerini paatsiveqarpallaanngitsut
imaluunniit inatsisitigut ajomakusoortut, eqqar-
tuussivinni eqqartuussisumit inatsisilerituumit
aalajangiiffigineqartariaqartut, pinerluuteqarsi-
manernili - assersuutiginnarlugu - ilinniarsiman-
ngitsut aalajangiilluarsinnaasut.
Eqqartuussivik ilinniarsimasunut ilinniarsi-
manngitsunullu avissallugu eqqarsaat mianema-
poq, pinngitsoomani atomeqarsinnaagami paa-
sineqarsinnaallunilu pitsaassutsit marluusut assi-
giinngitsuusut. Eqqartuussutini assigiinngitsuni
ilinniarsimanngitsut atorlugit suleriaatsit assigiin-
ngitsuunngillat. Nunaqqataasunik eqqartuussi-
nemi tamani pissutsinik inunnillu ilisimasaqar-
neq pingaaruteqarpoq, eqqartuussutilli ima paasi-
uminaatsigippata, eqqartuussiviillu piginnaasa-
kinnerminnik misigippata, eqqartuussut Nunatta
Eqqartuussivianut aallaqqaammulli suliaritissin-
naavaat. Ullumikkut taamaaliortoqartarpoq, taa-
maattuartariaqarporlu.
Eqqartuussinemi aamma naligiinneq pingaa-
mteqarpoq. Eqqartomeqarput pinerluttut tunulia-
qutaat aamma pinerluutigisap qanoq ittuunera
tunngavigalugu naliliisamerit, aammalu piner-
luutit assigiit assigiimmik pineqaatissiissutigi-ne-
qartameri. Pinerluuteqartup atugai tunngavigalu-
git pineqaatissiisassanerluta imaluunniit piner-
luutigisap suunera tunngavigiinnarlugu pineqaa-
tissiisassanerluta. Manna tikillugu tamarmik ator-
neqartarput. Ilaanneeriarluni pinerluuteqartup tu-
nuniaqutaa aallaavigissallugu eqqortuusarpoq, al-
lanilu pinerluutigineqartup qanoq ittuunera a-
peqqutigitinneqartarluni.
Ileqquugajuppoq iluanaarniakujuk pinerluute-
qarnini tunngavigalugu pineqaatissineqartartoq,
allatigut imerajuttoq tamimigut erloqissutilik pi-
neqaatissinneqartarluni, inuunermini ilorraap tu-
ngaanut aallariarsinnaanera eqqarsaatigalugu.
Ataatsimiititaliamili nalornissutigineqarpoq
innuttaasut qanoq isumaqarnersut. Paasinarpoq
isummat illuatungeriittut tamarmik eqqarsaatigi-
neqartut, innuttaasulli nalinginnaasumik isumaat
ilisimaneqanngitsoq.
Naligiissulli Kalaallit Nunaanni eqqartuussi-
vinni assigiimmik atorneqanngilaq. Nuummi pis-
sutsit, sinerissamilu ilinniarsimanngitsuinnamik
sulisoqarfiusuni pissutsit assigiinngissuteqaqaat.
Nuummi inatsisilerituut eqqartuussivinni sulisar-
put, taamaalillutillu eqqartuussinemi aalajangik-
kani naligiinnermik taaneqarsinnaanngitsumik
pilersitseqataasarlutik. Inuit ilaasa inatsisilerituu-
nit ikiortittarput, allat taamaannatik. Innuttaasut
tunuliaqutaat assigiinngeqisut - qaammarsame-
qamikkut, aningaasaqamikkut, kultureqamikkut
- inatsisinik unioqqutitsisimasut eqqartuussivinni
assigiinngitsunik periarfissinneqartarput.
EQQARTUUSSIVINNI eqqartuussisut - pi-
ngaartumik aamma Nuummi - sapinngisamik
pikkorilluartariaqarput. Aviisimi eqqartorpagut
eqqartuussivinni sulisoqamermi pissutsit assi-
giinngitsut, ilaatigullu eqqartuussisut ilinniartin-
neqamissaat eqqartomeqarpoq.
Paasilluartariaqarparput eqqartuussivimmi ilin-
niarsimasut atomemlemerini pissutsinik inunnil-
lu ilisimasaqamissamut pingaartitsineq atomeer-
ukkiartussammat. Eqqartuussisut inatsisinik ilisi-
masaqamerulemertik tunngavigiartuinnalerunik-
ku, innuttaaqataasut allaanemsumik iliortartut
inuiaqatigiinnit pineqaatissinneqartarnerat min-
nemleriartuaaginnassaaq.
Annilaangassutigisinnaavarput eqqartuusseria-
atsitsinni qangamisami misililluariikkamilu pit-
sanngorsaanerit aallaavigalugit pineqaatissiisar-
nemi isummat tunngaviusut pitsaasullu pigiinna-
rusutaraluagut qimakkiartuaaginnassagatsigit.
Piffissarli uninngaannanngilaq. Inuiaqatigiit al-
lanngoriartorput, nalimmassartariaqarpugullu -
aamma »Pinerluuteqarnermut inatsisit nunarsu-
armi nutaaliaanersaat« aammalu eqqartuusseriaa-
seq inuiaqatigiinnut akuliutsitseqqiniarnermik
aallaavilik ukiuni 50-ini ingerlassimasarput na-
limmassartariaqarlutigu.
KOMPLICERET LIGHED
DER ER IKKE noget at sige til, at retsvæsens-
kommissionen gerne vil vide, hvad befolkningen
tænker. Det handler nemlig om den måde, vi skal
behandle vore afvigere på. Hvordan skal vi straf-
fe dem? Hvordan skal vi få dem på banen igen?
Hvor skal vi have dem? Og under hvilke forhold?
Det er ikke spørgsmål, en kommission af eks-
perter kan svare på. Det er befolkningen, der skal
bestemme, og netop befolkningen har ikke med-
virket særlig meget til kommissionens arbejder
og foreløbige resultater.
Det er ikke, fordi den ikke interesserer sig for
det. Den er bare ikke draget med ind i arbejdet og
debatten - ikke endnu. Det debatskabende oplys-
ningsarbejde har ikke fænget, har ikke sat noget i
gang. Ikke noget spontant, og de eneste menin-
ger, vi kender om retsvæsensforholdene, kommer
fra kommissionens medlemmer, fra nogle få poli-
tikere og fra dem, aviserne har vredet armen om
på for at få dem til at sige noget.
Nu er retsvæsenskommissionen samlet igen,
denne gang i Nuuk, og det altdominerende emne
er bemandingen i kredsretterne - både bisiddere
og dommere. Det handler om lægprincippet, om
styrkeforholdet mellem en mere eller mindre pro-
fessionel anklagemyndighed og et ikke-uddannet
forsvar. Det handler om kvalitet i retsafgørelser-
ne og såmænd også om kompetence. Og det
handler om nærhed og om retsprincipper.
Det er et uhyre kompliceret spørgsmål. Men
diskussionen og fremtiden er såmænd ikke mere
kompliceret en virkeligheden i dag. Det vanskeli-
ge ligger i at finde ud af, hvordan vi kan få rettet
de fejl og mangler, som trods alt findes i det eksi-
sterende retsvæsen.
LIGHED er et nøgleord. Et nøgleord for fastsæt-
telse af foranstaltninger. Et nøgleord for praksis.
Et nøgleord for lægdommernes kompetence.
Hvad angår det sidste har det som led i diskus-
sionen om, hvad en kredsdommer egentlig har
forstand på, været fremme, at indviklede eller ju-
ridisk spidsfindige civile sager bør afgøres af en
juridisk dommer i kredsretten, mens kriminalsa-
ger - for eksempel - udmærket kan udføres af
lægfolk.
Det er en farlig tanke at splitte kredsretten op i
et A-hold og et B-hold, fordi det uundgåeligt vil
blive brugt og opfattet som to forskellige kvalite-
ter. Der er ingen forskel på lægretsprincippet i
forskelliger typer sager. Nærheden er vigtig i alle
sager i lokalsamfundene, og skulle der endelig
være sager, der er så komplicerede, at kredsretten
ikke føler sig kompetent, så kan de indbringes for
landsretten som første instans. Sådan er det i dag,
og sådan kan det blive ved med at være.
Lighed er også et nøgleord for domspraksis.
Der tales om gemingsmandsprincippet og ger-
ningsprincippet, om lige dom for lige handling.
Skal vi dømme med baggrund i gerningsmandens
forhold eller alene tage hensyn til det, han har be-
gået. Hidtil har det været begge dele. I nogle til-
fælde har det været rigtigt at tage udgangspunkt i
gerningsmandens baggrund og i andre i selve for-
brydelsen.
En beregnende Karl Smart bliver typisk »knal-
det« for det, han har gjort, mens en sindsforvirret
alkoholiker bliver idømt en foranstaltning, som
forhåbentlig kan bringe ham på fode igen.
Men der er i kommissionen stor usikkerhed
om, hvad befolkningen mener. Det står dog klart,
at begge yderligheder af holdninger er repræsen-
teret, men et billede af befolkningens gængse
holdning har man altså ikke.
Lighed er imidlertid ikke nøgleord for retsfor-
holdene i Grønland. Der er nemlig meget stor for-
skel på forholdene i Nuuk og i den øvrige del af
landet, hvor et rendyrket lægretssystem stadig
lever i bedste velgående. I Nuuk derimod har de
professionelle indtaget kredsretten og har været
med til at skabe alt andet end lighed i de retslige
afgørelser. Nogle bruger advokat, andre ikke. Be-
folkningens meget forskellige baggrund - oplys-
ningsmæssige, økonomiske, kulturelle - udstyrer
lovovertræderne med ulige muligheder i kreds-
retten.
FOR KREDSRETTEN gælder det i det hele taget
- og i Nuuk i særdeleshed - at dommerne bliver så
dygtige som muligt. Inde i avisen beskæftiger vi
os denne gang med forskellige forhold omkring
bemandingen af kredsretterne, og der fortælles
blandt andet om et forsøg med en regulær uddan-
nelse af dommere.
Vi må bare gøre os klart, at jo mere professio-
nel, vi gør retten, jo større er risikoen for, at nær-
hedsprincippet udvandes. Jo mere boglig eller
konkret juridisk baggrund, kredsdommeme får,
jo mindre er det samfundet som sådan, der døm-
mer samfundets afvigere.
Vi risikerer altså let, at forbedringer af vort
gamle, velprøvede lægretssystem piller vi det
grundlæggende og positive indhold, vi gerne vil
bevare. Men tiden står jo ikke stille. Samfundet
forandrer sig, og vi er nødt til at tilpasse os - også
»Verdens mest moderne kriminallov« og den re-
socialiserende retspraksis, vi har haft i et halv
hundrede år.