Atuagagdliutit - 14.11.1996, Blaðsíða 6

6
Nr. 89 • 1996
ajpajpc/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqarhiussisuuftigisat
assigiirmgissuteqarput
Illoqarfimmik ilisimasaqarneq pisariaqarpoq
NUUK(PM) - Nuummi eq-
qartuussisuussallunga aallaq-
qaammut piareersimaffigin-
ngikkaluarpara, Paamiuni eq-
qartuussisuusimasoq Poul
Møller AG-mut oqarpoq. - II-
loqarfimmi eqqartuussisuuffi-
gisassami ilisimasaqamissaq
pingaartorujussuusoraara,
taamaattumik kaammattome-
qarama akuersinissannut na-
ngaavunga.
Eqqartuussiveqameq pillu-
gu ataatsimiititaliarsuaq ullu-
ni makkunani Nuummi ataat-
simiinnermini aammaarluni
eqqartorpaa eqqartuussivinni
ilinniarsimasutut ilinniarsi-
manngitsutullu sulinermi pis-
sutsit. Tamatumunnga atatil-
lugu AG-p eqqartuussisoq
Poul Møller oqaloqatigaa,
Paamiuni Nuummilu misilit-
tagalik.
- Aallaqqaammut eqqar-
tuusseqataasamissara aalaja-
ngiuppara, Nuummilu eqqar-
tuussivimmi sulineq iserfigi-
artuaarlugu, naggataagut aa-
lajangernissannut piginnaasa-
qartutut misigivunga, ukiorlu
manna oktobarimit eqqar-
tuussisutut atorfininnissara
akueralugu.
Poul Møller, Paamiuni i-
nunngorfimmini alliartorfim-
minilu 1988-imit 1992-imut
eqqartuussisuuvoq, kommu-
neqarfiulli allattoqarfiani pi-
sortap tulliatut atorfeqalerami
atorfigisaminit tunuarpoq.
- Sumiiffimmi inuit ilisari-
simallugit eqqartuussisutut
sulineq ajomaannerusutut i-
sumaqarfigaara. Taamaattu-
mik aamma pingaarluinnar-
poq eqqartuusseqataasartut il-
lersuisullu illoqarfimmik ilisi-
manninnissaat. Eqqartuussi-
sumut iluaqutaaqaat, pingaar-
tumik uannut assersuutigalu-
nga Nuummut nuuttuulluni.
Eqqartuussisuu-
sinnaannginneq
- Illoqarfimmi inukitsumi eq-
qartuussisuulluni soorunami
ilaanneeriarluni eqqartuussi-
suusinnaanngitsutut misigi-
nartarpoq. Assersuutigalugu
kammalaatigisimasaq eqqar-
tuunneqartussaatillugu. Taa-
maattoqartillugu eqqartuusse-
qataasartut arlaannut paarlaq-
qusariaqartarpoq, Poul Møller
oqarpoq. - Ilaquttat tungaan-
nut aamma taamaappoq, aam-
ma ungasissumik ilaqutaritil-
lugit. Eqqartuusseqataasartut
paarlatsigisinnaallugit eqqar-
tuussinerup eqqortumik i-
ngerlanneqarsinnaaneranut a-
komutaanngilaq.
- Pingaartittuarsimavara pi-
neqaatissinneqartoq nassuia-
ateqarfigissallugu sooq eq-
qartuussineq taamak naam-
massineqamersoq. Pinerlussi-
manngitsummi pineqaatissin-
neqameq ajorput. Inuit ikit-
tunnguugatta pineqaatissin-
neqarsimasoq piffissami tak-
kuttussami naapinngitsoor-
sinnaanngilarput, taamaattu-
millu paasinerluisoqarata
naapissinnaasariaqarpugut.
Nuuk allaavoq
Poul Møller oqarpoq Nuup
eqqartuussiviani sulineq illo-
qarfinnut allanut assersuun-
neqarsinnaanngitsoq. - Illo-
qarfimmiut taarserartuamerat
allaassutigaa. Eqqartuussisul-
lu illoqarfinni allaniittunut
naleqqiullutik suliassaqame-
roqaat. Uagutsinnut iluaqu-
taaqaaq Nunatta Eqqartuussi-
viani siunnersuisoqarfik qa-
nikkatsigu.
- Takorloomeqarsinnaavoq
inuinnaat saqitsaanneranni
Nunatta Eqqartuussivia eq-
qartuussivittut siullertut ator-
neqarsinnaasoq. Ullumikkut
taamaareerpoq piginneqati-
giiffiit anpartsselskabit eqqar-
saatigalugit. Suliassat allat i-
Forskel i dommerjobbet
i Nuuk og i Paamiut
Lokalkendskab en nødvendighed
NUUK(PM) - Jeg var i første
omgang ikke indstillet på at
blive kredsdommer i Nuuk,
fortæller tidligere kredsdom-
mer i Paamiut, Poul Møller til
AG. - Jeg mener det er meget
vigtigt, at have lokalkendskab
til det samfund man skal
dømme i, derfor var jeg be-
tænkelig ved at sige ja til op-
fordringen.
Retsvæsenskommissionen
beskæftiger sig på mødet i
Nuuk i disse dage endnu en
gang med forholdet mellem
den fagligt uddannede og den
ikke uddannede bemanding i
kredsretterne. I den forbindel-
se har AG henvendt sig til
kredsdommer Poul Møller,
som har erfaringer både fra
Paamiut og fra Nuuk.
-1 første omgang valgte jeg
at blive sættedommer og fik
efterhånden indblik i arbejdet
i Nuuk kredsret, og til sidst
følte jeg mig moden til at tage
det afgørende skridt og accep-
tere en egentlig ansættelse
som kredsdommer fra okto-
ber i år.
Poul Møller, der er født og
opvokset i Paamiut,' var
kredsdommer i sin hjemby fra
1988 til 1992, men valgte at
forlade jobbet, da han fik en
souchefstilling i den kommu-
nale administration.
- Jeg mener, det er lettere at
være dommer i et samfund,
hvor man kender befolknin-
gen. Derfor er det også meget
vigtigt, at domsmændende og
bisidderne har et meget godt
lokalkendskab. De er til stor
hjælp for kredsdommeren
specielt i mit tilfælde som til-
flytter til Nuuk.
Inhabilitet
- Som kredsdommer i en by
med et lille indbyggertal, kan
man selvfølgelig til tider føle
sig inhabil til at behandle en
sag. Det kan for eksempel
dreje sig om en tidligere kam-
merat, der er for retten. Så må
man bede en af sættedommer-
ne om at klare sagen for én,
siger Poul Møller. - Det sam-
me gør sig jo gældende for
familien, også når der er tale
om fjerne familiemedlemmer.
Med sættedommerne som
mulige stedfortrædere mener
jeg ikke, at nærhedsbegrebet
kan hindre en sag i at blive
udført korrekt.
- Jeg har altid følt det meget
vigtigt, at forklare de dom-
fældte, hvorfor dommen blev,
som den blev. Man bliver jo
ikke dømt for ingenting. Det
er små samfund vi lever i, og
vi møder uundgåeligt de
domfældte i den kommende
tid, derfor skal vi kunne om-
gås hinanden uden misfor-
ståelser.
Nuuk er atypisk
Poul Møller siger at man ikke
kan sammenligne arbejdet i
Nuuk kredsret med arbejdet i
andre byer. - Det er atypisk på
den måde, at der er stor ud-
skiftning i befolkningen.
Dommerne skal også behand-
le langt flere sager i forhold til
andre byer. Det er bestemt en
fordel for os, at vi er så tæt på
vejledningsafdelingen i
Landsretten, som vi er.
- Man kunne godt forestille
sig, at man i mere udbredt
grad bruger landsretten som
første instans i behandlingen
af visse civile sager. Det gæl-
der allerede i dag for sager
omkring anpartselskaber. Det
samme kunne jo gælde andre
civilsager med komplicerede
juridiske aspekter. Det ville
være naturligt at bruge lands-
retten som første instans i
sådanne tilfælde, siger Poul
Møller til AG.
natsisitigut ajornakusoortor-
tallit aamma taamak ingerlan-
neqarsinnaapput. Taamaattu-
nik suliassaqartoqartillugu
pissusissamisuussaaq Nunatta
Eqqartuussivia eqqartuussi-
vittut siullertut atussallugu,
Poul Møller AG-mut oqar-
poq.
Poul Møllerip Nuummi eqqartuussisunngoqquneqaqqaarami
naaggaaqqaarsimavoq inuiaqatigiit tikitani
annertunerusumik ilisimasaqarfiginnginnamigit.
Poul Møller valgte iførste omgang at blive sættedommer i
Nuuk, fordi han ikke mente at have kendskab nok til
befolkningen i Nuuk.
Alle dokumenter er på dansk
Især politiattester kan være svære at oversætte direkte
NUUK(PM) - Næstformanden
for den grønlandske politifore-
ning, André Guttesen, kunne
godt tænke sig, at politiaspi-
ranteme overværer nogen flere
retsforhandlinger i kredsretter-
ne samme med deres rådgive-
re, inden de som grønne politi-
assistenter bliver kastet ud i
jobbet som anklager.
- Den uddannelse, vi får på
det første skoleophold, består
om, hvordan retsforhandlin-
gen egentlig foregår. Det er
vigtigt, at man ikke stiller le-
dende spørgsmål. Man skal
kunne fremlægge sagen efter
en fast procedure og kunne
Kalaallit Nunaani Politiit Peqatigiiffianni siulittaasup tullia,
André Guttesen, oqarpoq pappialat qallunaatuut
eqqartuussivimmi toqqaannartumik nutsernissaat ilaatigut
ajornartorsiuutaasartoq.
Næstformanden for Den Grønlandske Politiforening, André
Guttesen, siger at det kan volde problemer at skulle
oversætte danske dokumenter til grønlandsk under selve
retshandlingen.
argumentere for den foran-
staltning, der kræves af ankla-
gemyndigheden, fortæller
André Guttesen.
- Den egentlige uddannelse
får man først ved at møde
som anklager i kredsretterne,
og man bliver bedre til jobbet
jo mere erfaring man får.
Svære dokumenter
André Guttesen indrømmer,
at mange politiassistenter, der
møder i retten som anklagere,
kan have svært ved at frem-
sætte lægeattesterne på et for-
ståeligt grønlandsk.
- Alle dokumenter, man
møder med til retshandlingen,
er på dansk. Det gælder an-
klageskrift, forskellige udta-
lelser fra læger, kriminalfors-
org og andre implicerede i sa-
gen. Det kan være meget
svært at oversætte dokumen-
terne direkte fra papiret.
- Det gælder især udtalelser
fra læger, der har undersøgt
for eksempel et voldsoffer.
Det danske er i forvejen me-
get svært at forstå, fordi det er
fyldt med latinske betegnel-
ser. De dokumenter kan være
meget svære at skulle over-
sætte direkte fra papiret.
André Guttesen er enig i, at
det er et problem der skal
løses. Men: »Hvem skal sætte
det i værk«? spørger han.
Allattukkat qallunaatuiinnaat
Pingaartumik politiit uppernarsaataat nutseruminaattarput
NUUK(PM) - Kalaallit Nu-
naanni politiit peqatigiiffianni
siulittaasup tulliata André
Guttesen-ip kissaatiginartip-
paa politiinngomiat siunner-
sortitik ilagalugit eqqartuussi-
vinni eqqartuussinerit amerla-
nerit tusamaartassagaat, poli-
tiinngorlaatut unnerluussisu-
tut sulilinnginnerminni.
- Atuarfimmeeqqaraangatta
ilinniartitsissutinut eqqartuus-
sinerit qanoq ingerlasarneri
ilaatinneqartarput. Pingaaru-
teqarpoq akissutisseereerluni
aperisannginnissaq. Aalaja-
ngersimasumik maleruagass-
aqarluni unnerluussut saq-
qummiussinnaasariaqarpoq,
unnerluussisullu pineqaatis-
siinissamik piumasaqaataa
tunngavilersorneqartariaqar-
luni, André Guttesen oqalut-
tuarpoq.
- Atsaat ilinnialivinneq aal-
lartittarpoq eqqartuussivimmi
unnerluussisutut sassaraanni,
misilittagaqarnerulernermilu
pitsanngoriartortoqartarpoq.
Allagartat nalunartut
André Guttesen-ip nassueru-
tigaa politeerpassuit unner-
luussisutut eqqartuussivimmi
sassamerminni nakorsat up-
pemarsaasiugaat paasinarlu-
artumik kalaallisut saqqum-
miukkuminaatsittarmatigit.
- Allagartat tamarmik eq-
qartuussinermi nassartakkat
qallunaatuujusarput. Unner-
luussutit, nakorsanit, piner-
luuteqarsimasunik nakkutil-
liisunit allanillu oqaaseqaatit
assigiinngitsut. Allagartat up-
pernarsaatit pappilissamit
toqqaannartumik nutsernis-
saat ajomartorujussuusinnaa-
voq.
- Pingaartumik nakorsat o-
qaaseqaataat, assersuutigalu-
gu persuttarneqarsimasumik
misissuinermeersut. Qallu-
naatut allassimaneri naluna-
reertarput, latinerisut taaguu-
terpassuaqartaramik. Allagar-
tat uppernarsaatit tamakku
pappilissamit toqqaannartu-
mik nutseruminaattorujus-
suusarput.
André Guttesen-ip ajomar-
torsiutip tamatuma iluarsisa-
riaqamera isumaqataaffigaa.
Kisiannili:»Kikkut aallartis-
sappat«? aperivoq.