Atuagagdliutit - 14.11.1996, Page 9

Nr. 89 • 1996
9
GRØNLANDSPOSTEN
Ivittuut: Umimmaat aap, savat naagga
- Pinngortitap pigiinnarnissaa kissaatigaarput, iluarsiniaqqinnissaa pinnagu, borgmester Henrik
Skolemose oqarpoq
NUUK(KK) - Inatsisartut nu-
natsinnilu kommunit minner-
saat Ivittuut akerleriipput.
Nanortallip, Qaqortup Nar-
sallu kommuniini savaateqar-
nissamut piukkunnartut sa-
vaatilinnit atomeqareerput,
taamaammallu Paamiuni Ivit-
tuunilu savaateqarfinnik nu-
taanik pilersitsiortomissaq i-
natsisartut kissaatigaat.
Paamiut suliffissaaleqiffiu-
nerpaagami savaateqarfin-
ngorusuppoq, Ivittuunili
kommunip killeqarfiata iluani
savaateqamissaq savaateqar-
finnilluunniit pilersitsinissaq
piumaneqanngilaq.
Massakkullu aaqqiagiin-
ngittoqalerpoq, Namminer-
somerullutik Oqartussat illo-
qarfiit nunaqarfullu avataanni
oqartussanerummata.
Avatangiisinik
allanngutsaaliuineq
- Ivittuuni kommunalbesty-
relsip piumanngilaa - uterpara
piumanngilaa kommunip
killeqarfiata iluani savaate-
qartoqalemissaa, borgmester
Henrik Skolemose oqarpoq.
AG: - Imaappa, Ivittuuni
savaatillit nuannarineqanngi-
tsut?
Henrik Skolemose: - Naa-
mik! Taamatut isumaqartut
meerarpaluttumik eqqarsaria-
aseqarsimassapput. Savaate-
qalernissamut akerliunitsin-
nut peqqudgaarput eqqarsar-
luarsinnaassuseqaratta takun-
nissinnaassuseqarlutalu. Issit-
tup uumasorinngisaasa, kisi-
annili meqqoqarluartut taak-
ku issittumi avatangiisitsinnik
aserujasunik aseruilluinnar-
nissaat pinngitsoomiarparput.
- Ukiut ingerlanerini ava-
tangiisinik allanngortitsin-
ngilluinnamissaq Ivittuuni pi-
ngaartilluinnarsimavarput,
Ivittuut Kommuniata pinngortitaq allanngutsaaliniarlugu
umimmaat 200-nut amerlanerpaaffilerniarlugit
aalajangersimavoq.
For at bevare miljøet har Ivittuut Kommune valgt at
begrænse bestand af moskusokser til maksimum 200 dyre.
Henrik Skolemose oqarpoq.
- Taamaammat kommunit-
ta naasoqamera uumasoqar-
neralu, timmiaqarluartunik
qaqqaqarnera, eqalulinnik
kooqamera, avataanillu nuu-
tatuanik umimmaqarluamera
imaannaanngilaq.
Pisortat tapiissutaat
Amerlanerusunik savaateqar-
feqalemissaa inatsisartut kis-
saatigaat, borgmesterili Hen-
rik Skolemose Ivittuuni sa-
vaateqamerup aningaasatigut
iluaquteqaataasinnaasunik ta-
kusaqarsinnaanngilaq:
- Savaateqarnermi savat
inaat, nerukkaatissat attave-
qaatillu annertuut pisariaqar-
tinneqartarput, aatsaallu pi-
sortat tapiissuteqangaatsiar-
tarnerisigut ingerlasinnaallu-
ni, naak savaateqameq isu-
mannaatsuunngikkaluaq, ilu-
anaarfiusinnaanngikkaluaq
issittumilu avatangiisinut ase-
rorsaataagaluaqisoq.
- Umimmalli issittup uuma-
soraa, nersutit inaannik ne-
rukkaatissanillu pisariaqartit-
siviunngitsoq. Qiviui savap
qiviuinit naleqamerungaatsi-
arput. Neqaata annertussusaa
nerukkaatissanik atuinermut
sanilliullugu unammillerne-
qarsinnaanngilaq. Naatsumik
oqaatigalugu: Umimmaate-
qarneq napalluarsinnaavoq!
Aningaasaqarluarneq
- Avatangiisigut illersomiar-
lugit umimmaat 200-nut
amerlanerpaaffilersimavagut,
Henrik Skolemose oqaluttu-
arpoq.
- Amerlanerpaaffigititarput
pigiinnarniarlugu ukiumut
umimmaat 20-40-t pisarine-
qartariaqartarput, amerliartor-
nerat apeqqutaatinneqartarlu-
ni. Umimmaat ilaat tammaju-
itsussaminnik aallaaniartartu-
nut pisassiissutaasarput, taa-
matullu aallaaniameq umim-
maat aningaasaqarlualissutaa-
sinnaanerinut takussutissaal-
luartarpoq.
- Kikkulluunniit kujataani
savaateqarfinnik tikitaqarsi-
masut takusarpaat nuna ivi-
gartorfiungaatsiarluni aseror-
neqarsimatillugu savaatilip-
passuit - issittup naasuisa naa-
jumaataartamerat pissutaallu-
ni - savaatimik ivigartorfis-
saannik nutaanik ujarlertuar-
tariaqartartut.
- Savat uumasuutaasartunit
allanit nunamut aserorsaataa-
nerpaasarput, Henrik Sko-
lemose oqarpoq. Ivittuulli
Kommunianni umimmaat a-
vatangiisinut sunniuteqamer-
lussimanngillat, amerlanatillu
amerlassusaat killilersorne-
qarmat.
New Zealand-imut
Kommunalbestyrelsimi aala-
jangersimasumik tunngave-
qarpugut.
- Avatangiisitta allanngut-
saalinissaat kissaatigaarput,
iluarsartuuteqqinnissaa kis-
saatiginnginnatsigu.
- Uagut inuit iluarsartuus-
seqqilluta aallartikkaangatta
iluarsartuutagut nammineq
aserugarisimasarpagut. Pin-
ngortitaq qilersorsimanngit-
soq mingutsinneqanngitsorlu
amigaataavoq. Taamaammat
kommunit namminneq nukis-
saqartutut pinngortitamillu
pigisaqartutul misigisimasut
savaateqarfissanik neqeroor-
niarlik.
- Ivittuut Kommuniata pin-
ngortitap allanngutsaalineqar-
nissaa taamatullu takornariar-
titsineq pillugu isumaa savaa-
teqarnermut naleqqutinngi-
laq, Henrik Skolemose erseq-
qissaavoq.
- Imaluunniit takornariap
tyskip Narsarsuarmiilluni
uannut oqameratut: - Savat
nunalu ivigartorfiungaatsiar-
simasoq takorusussimagalu-
arutsigu New Zealand-iliarsi-
massagaluarpugut!
Takomarissat Kalaallit Nu-
naannukartarput Kalaallit Nu-
naviat misiginiarlugu, Henrik
Skolemose oqarpoq.
Ivittuut: Ja til moskusokser, nej til får
- Vi ønsker at bevare naturen, ikke at genoprette den, siger borgmester Henrik Skolemose
NUUK(KK) - Landstinget og
Grønlands mindste kommune
Ivittuut er kommet på kollisi-
onskurs.
De velegnede steder til få-
reavl i Nanortalik, Qaqortoq
og Narsaq kommuner er ef-
terhånden taget i brug taf få-
reholderne, og derfor ønsker
Landstinget at etablere nye
fåreavlersteder i Paamiut og
Ivittuut.
Paamiut med sin rekord-
høje arbejdsløshed vil gerne
have ny status som fåreavler-
kommune, men Ivittuut vil
hverken eje eller have får
eller fåreavlere indenfor kom-
munegrænsen.
Og så er der lagt op til bal-
lade, fordi hjemmestyret
udenfor by- og bygdezoner
har fat i den lange ende.
Miljøbevarelse
- Kommunalbestyrelsen i Ivit-
tuut ønsker ikke - jeg gentager
ikke fårehold indenfor kom-
munegrænsen, siger borg-
mester Henrik Skolemose.
AG: - Er det fordi, Ivittuut
ikke kan lide fåreholdere?
Henrik Skolemose: - Nej!
De, der tror det, er ofre for en
forkert og barnlig tankegang.
Når vi er modstandere af fåre-
hold, er det et udslag af al-
mindelig sund fornuft i kom-
bination med en nøgtern iagt-
tagelsesevne. Vi vil undgå, at
disse ikke-arktiske, men dog
heluldne repræsentanter for
dyreriget helt og totalt øde-
lægger der sårbare subarkti-
ske miljø.
- Gennem årene har vi givet
bevarelsen af det oprindelige
miljø højeste prioritet i Ivit-
tuut, siger Henrik Skolemose.
- Derfor udgør vor kommu-
ne et unikt område med intak-
te plante- og dyrearter, aktive
fuglefjelde, ørredførende elve
og, som det eneste udefra
kommende element, en sund
og enestående livskraftig be-
stand af moskusokser.
Offentlige tilskud
Landstinget vil gerne have
flere fåreavlersteder, men
borgmester Henrik Skolemo-
se har svært ved at se den
økonomiske fordel ved fåre-
avl i Ivittuut:
- Fårehold kræver stalde,
foder og en omfattende infra-
struktur, der kun er mulig at
opretholde gennem en solidt
arbejdede offentlig installeret
pengepumpe, som tilfører de
nødvendige støttemidler til
det ikke-bæredygtigt, ikke-
rentable og for det sarte arkti-
ske miljø katastrofalt bela-
stende erhverv, der går under
betegnelsen fårehold.
- Moskusoksen er til
gengæld et arktisk dyr, der
hverken kræver stalde eller
foder. Ulden er langt mere
værdifuld end fåreuld. Kød-
mængden er set i relation til
foderforbruget udenfor kon-
kurrence. Kort sagt: Mos-
kusoksedrift er bæredygtig!
Sund økonomi
- For at bevare vort miljø har
vi valgt at begrænse vor be-
stand af moskusokser til mak-
simum 200 dyre, fortæller
Henrik Skolemose.
- Dette maksimum kræver
bortskydning af 20-40 dyr om
året, alt afhængig af tilvæks-
ten. Nogle af dyrene går til tro-
fæjagt, og denne jagt er med til
at understrege den sunde øko-
nomi i moskusokser.
- Enhver, der har besøgt få-
reholderområderne i Syd-
grønland, har kunnet opleve,
at den intense græsning har
ødelagt naturen i en sådan
grad, at mange fåreholdere -
på grund af den arktiske flo-
ras uhyre langsomme regene-
rering - desperat leder efter
nye områder til deres dyr.
- Får er et af de mest natur-
belastende husdyr, der findes,
siger Henrik Skolemose. Ivit-
tuut Kommunes moskusokser
har til gengæld ikke haft ne-
gativ indflydelse på det oprin-
delige miljø, fordi bestanden
er lille og kontrolleret.
Til New Zealand
Vi har i kommunalbestyrelsen
en fundamentale holdning:
- Vi ønsker at bevare natu-
ren, så vi slipper for at genop-
rette den.
- Hver gang vi mennesker
går i gang med at genoprette
noget, har vi selv ødelagt det.
Den frie og uberørte natur er
en mangelvare. Lad derfor de
kommuner, der mener, de har
samvittighed og naturressour-
cer til det, tilbyde ny arealer
til fåreholdeme.
- Ivittuut Kommunes hold-
ning omkring miljømæssig
bæredygtighed i kombination
med tema-turisme kan ikke
harmonere med fårehold, un-
derstreger Henrik Skolemose.
- Eller som en tysk turist
sagde til mig under et ophold i
Narsarsuaq: - Hvis det var får
og nedgræsset natur, vi ville se,
var vi taget til New Zealand!
Når turister rejser til Grøn-
land, er det et oprindeligt
Grønland, de ønsker at ople-
ve, siger Henrik Skolemose.
Lars Sørensen - savaateqar-
filiomissat siwmersuutigaa.
Lars Sørensen -foreslår
fåreavl.
Savat kommunimk
avissaartuutsitsisut
NUUK(KK) - Paammiut
aamma Ivittuut kommunii-
ni sumiiffinni tallimani ar-
finilinniluunniit savaate-
qarfissaqqissoqarpoq.
Inatsisartunut ilaasortaq
Paamiuneersoq Lars Søren-
sen, Inuit Ataqatigiit, siun-
nersuuteqarpoq taakku sa-
vaateqarfinngussasut, Inat-
sisartullu savaateqarnermik
inuussutissarsiornermik si-
uarsaajuarnissaq taperser-
sorlugu Lars Sørensen isu-
maqatigaat.
Paamiut isumaqataapput,
Ivittuulli kommuneqarfim-
ntini savamik ataasinngua-
milluunniit takorusunngilaq.
Inatsisartut Aalisarner-
mut, Piniarnermut Nunale-
rinermullu ataatsimiititalia-
ata Ivittuut isumaqataan-
nginnerat paasinngilluin-
narpaat, akuerisinnaanngi-
laallu savaateqarnerup ine-
riartortinnissaa kommunit
ataasiakkaat unitsinnias-
sappassuk.
Illoqarfiit nunaqarfiillu
avataanni nunamik atuinis-
samut naalakkersuisut inat-
sit malillugu tuniussisinis-
samut piginnaatitaapput.
Taamaattumik ataatsimiiti-
taliaq isumaqarpoq Nunat-
sinni savaateqarnerup siu-
arsarnissaanut Ivittuut a-
kerliunera sunniuteqartaria-
qanngitsoq.
Ivittuut eqqaanni savaa-
teqarfiliornissamut suli qin-
nuteqartoqanngilaq.
Fårene splitter
nabokommuner
NUUK(KK) - Der er natur-
lige betingelser for at etab-
lere fåravl fem til seks ste-
der i Paamiut og Ivittuut
kommuner.
Landstingsmedlemmet
fra Paamiut Lars Sørensen,
Inuit Ataqatigiit, foreslår
disse arealer brugt til netop
fåreavl, og Landstinget er
enig med Lars Sørensen i at
støtte en fortsat udvikling
af fåreavlererhvervet.
Paamiut er med på ideen,
men Ivittuut vil ikke se et
eneste får indenfor kommu-
negrænsen.
Fiskeri-, Fangst og Land-
brugsudvalget i Landstin-
get stiller sig meget ufor-
stående overfor Ivittuuts af-
visning og findet det uac-
ceptabelt, at enkelte kom-
muner bremser væksten i
den grønlandske fåreavl.
Landsstyret har i henhold
til loven om arealanveldelse
kompetence til at give are-
altildeling i frilandszoner-
ne. Udvalget mener derfor,
at Ivittuuts protest ingen
indflydelse bør få på det
videre arbejde for fåreav-
lens udbredelse i Grønland.
Aktuelt er der dog ingen
ansøgninger om arealtilde-
ling til fåreavl i Ivittuut.