Atuagagdliutit - 14.11.1996, Side 10

10
Nr. 89 • 1996
a.jt'ap'ofé/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Vi må sætte tæring efter næring
Peder Elkjær stopper som formand for Det rådgivende udvalg vedrørende
Grønlands økonomi
Nunatsinni aningaasaqarneq Peder Elkjær-ip ukiorpassuarni malinnaaffigaa - siullermik
nunatsini Bikuben-imik aallartitsinermi, kingorna Nuna Bank-inngortitsinermi, ukiunilu
kingullerni sisamani Kalaallit Nunaata aningaasaqarnerani siunnersuisoqatigiinni
siulittaasutut.
Peder Elkjær har i mange år fulgt den økonomiske udvikling i Grønland - først med
etableringen af Bikuben i Grønland, senere med omdannelse til Nuna Bank og de seneste
fire år som formand for Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi.
Peter Beck.
Ny formand for det
rådgivende udvalg
NUUK(KK) - Det rådgi-
vende udvalg vedrørende
Grønlands økonomi, som
blev nedsat af statsminister
Poul Schluter i august
1988, har fået ny formand.
Formanden gennem de
seneste fire år, den tidligere
direktør i Bikuben Peder
Elkjær trådte ud af udvalget
den 1. november.
Tidligere overvismand,
professor, cand. polit. Chri-
sten Sørensen fra Odense
Universitet er blevet udval-
gets nye formand.
Den 51-årige Christen
Sørensen var formand for
det økonomiske råds for-
mandsskab fra 1985 til
1988. Han betragtes som en
kontroversiel økonom, der
tør sige sin mening. Be-
grundelsen for valget af
Christen Sørensen er hans
kvalifikationer som tidlige-
re overvismand.
- Det er en ny linie, som
statsministeriet har indledt,
oplyser konsulent Steen
Ryd Larsen i Statsministe-
riet. Det rådgivende udvalg
vedrørende Færøernes øko-
nomi har også fået ny for-
mand. Det blev forstander
Arne Larsen, der også er
tidligere overvismand.
Del rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands øko-
nomi har til opgave at følge
den økonomiske udvikling i
Grønland og afgive en
beretning til statsministeren
og Grønlands Hjemmestyre.
Statens myndigheder
skal holde det rådgivende
udvalg underrettet om alle
foranstaltninger af betyd-
ning for de økonomiske
forhold i Grønland.
Udvalgets udtalelser skal
indhentes, inden der foreta-
ges væsentlige ændringer i
de retningslinier, som lig-
ger til grund for ydelse af
statstilskud, samt ved andre
statslige dispositioner, der
har en væsentlig betydning
for den grønlandske økono-
mi.
Det rådgivende udvalg
består foruden formanden
af fem medlemmer. Stats-
ministeriet udpeger for-
manden og to medlemmer.
De øvrige medlemmer ud-
peges af Finansministeriet,
Danmarks Statistik og
Grønlands Hjemmestyre.
Direktør Peter Beck fra
Direktoratet for økonomi-
ske anliggender og boliger
er Grønlands repræsentant i
udvalget. Peter Beck rejser
sammen med landsstyre-
medlem Daniel Skifte,
Atassut, til København i
begyndelsen af december
for at sige farvel til Peder
Elkjær og goddag til Chri-
sten Sørensen.
Udvalget årlige rapport
udkommer i slutningen af
november, og den vil også
have finansloven for 1997
med i sine vurderinger.
NUUK(KK) - Arbejdsløshe-
den er den største trussel mod
den grønlandske økonomi,
mener den afgående formand
for Det rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands økono-
mi, direktør Peder Elkjær.
Alligevel nytter det ikke
med en række hovsa-løsnin-
ger for at få hjulene igang. De
grundlæggende problemer
med et alt for højt omkost-
ningsniveau og et for lavt
uddannelsesniveau skal løses,
før der kan skabes reelle mu-
ligheder for ny beskæftigelse
i Grønland.
Det kræver ganske vist tål-
modighed, men en politisk
zig-zag-kurs vil ikke have en
blivende effekt på beskæfti-
gelsen.
Peder Elkjær ved, hvad han
snakker om. Han har i mange
år fulgt den grønlandske øko-
nomi på meget tæt hold.
Som direktør for Bikuben
var han med til at etablere sin
bank i Grønland i 1960’eme
og senere at omdanne banken
til Nuna Bank i 1980’eme.
I de fire seneste år har Pe-
der Elkjær været formand for
Det rådgivende udvalg ved-
rørende Grønlands økonomi,
som statsministeren nedsatte i
1988.
Den 1. november fratrådte
den 68-årige Peder Elkjær
denne post.
En fisker går i land
Den grønlandske økonomi
har i årene med hjemmestyre
været udsat for en del tumult.
- Efter højkonjunkturen i
1985 til 1988 var det nødven-
digt at rebe sejlene ganske
kraftigt, konstaterer Peder
Elkjær.
- Højkonjunkturen var
skabt dels af en overophedet
byggeri, ikke mindst i Nuuk,
men også andre byer, og dels
af særlige gunstige prisvilkår
for rejefiskeriet. I denne for-
bindelse skal vi også huske
på, at det grønlandske rejefi-
skeri er af nyere dato. Det
startede for alvor i begyndel-
sen af 1970’eme, og det tog
først virkelig fart i begyndel-
sen af 1980’eme. Det var en
kort og hurtig vækst med kun-
stige prisforhøjelser.
- Vi burde vel alle sammen,
når vi tænker tilbage til denne
periode, have forudset, at det
var nødvendigt at bremse op
og tilpasse samfundet til et
lavere niveau. Det gjaldt efter
min mening først og frem-
mest rejefiskeriet, som hjem-
mestyret begyndte at tage fat
på i denne periode med kon-
demneringsrunden.
- Hele denne tilpasning af
søkogeme til fangstmulighe-
derne er nu løst. Det har med-
ført, at Grønland har skabt
økonomi i trawlerflåden.
Samtidig har det været nød-
vendigt at sænke fiskeritryk-
ket. Det er en positiv udvik-
ling, som det har været fuld
enighed om mellem fiskerior-
ganisationerne og hjemme-
styret at følge. I øjeblikket er
hjemmestyret i gang med en
tilsvarende sanering af det
kystnære fiskeri, som også
har haft en dårlig økonomi på
grund af overkapacitet.
Det kommer til
at gøre ondt
- Tilbage står så at få tilpasset
landanlæggene, siger Peder
Elkjær. Det er den næste store
opgave, som hjemmestyret nu
står overfor. Det er uundgåe-
ligt at skulle reducere kapaci-
teten, selv om det vil få nogle
alvorlige konsekvenser for de
bysamfund, som det går ud
over.
AG: - Hvor langt skal vi ned?
- Jeg tror, at vi skal ganske
langt ned. Hvis det så også
viser sig at være nødvendigt
at sænke fiskeritrykket ud
over de tanker, som er gæl-
dende for øjeblikket, kommer
vi virkelig til at gå mange
procent under det nuværende
niveau. Det er ikke muligt at
sætte nøjagtige tal på denne
reduktion i landanlæggenes
kapacitet, men det bliver en
alvorlig sag.
- Samtidig sker der en ef-
fektivisering af produktionen
i de eksisterende anlæg, som
giver mindre beskæftigelse,
men det er nødvendigt for at
opretholde konkurrenceevnen
i Royal Greenland, som er en
nøglevirksomhed, ikke alene i
fiskeriet, men i hele det grøn-
landske samfund.
AG: - Det betyder vel, at en
lang række mennesker, som i
dag er beskæftiget i det kyst-
nære fiskeri og på landan-
læggene, skal finde sig et nyt
arbejde?
- Ja, det er nok uundgåeligt.
Det rammer først og frem-
mest Diskobugten, men også
Sydgrønland. Vi kan så glæde
sig over, at hellefisken har
fået et stort opsving, hvor pri-
serne har været stærk stigen-
de. Nedgangen i rejefiskeriet
er blevet opvejet af stigningen
i hellefisken, også hvad angår
eksportindtægterne.
På land
AG: - Hvad skal folk så lave?
- Jeg har naturligvis nøje
fulgt diskussionen om etable-
ringen af produktionsvirk-
somheder på land, siger Peder
Elkjær.
- Jeg er overbevist om, at
denne produktion skal udvik-
les i de allerede eksisterende
grønlandske virksomheder,
som har kapacitet og initiativ
til at sætte nye aktiviteter i
gang. Hidtil har vi set alt for
få af disse aktiviteter, men det
hænger også sammen med det
høje omkostningsniveai og
det lave uddannelsesniveau i
Grønland.
- Den første forudsætning
for at få skabt vækst i de land-
baserede erhverv, og her tæn-
kerjeg ikke på byggeri, anlæg
og service, men på varefrem-
stilling, er, at de store hjem-
mestyrevirksomheder er parat
til at være med til at aftage
disse varer.
- Det skal selvfølgelig være
til en konkurrencedygtig pris
og kvalitet, men så bliver det
nødvedigt at sælge ud af arve-
sølv som ensprissystemet for
at sænke prisniveauet, for
eksempel på el, vand og var-
me, så de private produktion-
svirksomheder får levedygti-
ge vilkår at arbejde under.
Iværksættere efterlyses
I de senere år er der eksperi-
menteret en del med nye ar-
bejdspladser i Grønland. Sæ-
be, plastik, kød, is og stearin-
lys for at nævne nogle af de
nye produktioner, som i de
fleste tilfælde har lidt en
krank skæbne.
- Jeg kan ikke pege på spe-
cifikke områder, som Grøn-
land skal tage fat på, siger Pe-
der Elkjær, men der skal være
et hjemmemarked og helst
også et eksportmarked til den
nye produktion. Eventuelt
kan der også skabes arbejds-
pladser i Grønland i form af
underleverancer til produktio-
ner udenfor landets grænser.
- Vi skal altså til at tænke
nye tanker, men det nye
Grønland mangler en iværk-
sættertradition. I de glade
60’ere og 70’ere blev der på
grund af højkonjunkturerne
starter en lang række virk-
somheder indenfor byggeri,
anlæg og service, men i dag
står mange af disse virksom-
heder over for et generations-
skifte, som desværre lader
vendte på sig. Jeg har bemær-
ket mig den nye strategi i det
grønlandske erhvervsudvik-
lingsselskab Sulisa A/S, hvor
man starter fra bunden og
fører etableringen af en virk-
somhed helt til dørs.
I disse år sætter landsstyret
en stor del af sin lid til olie-
og mineralefterforskningen
og til turismen.
- Problemet med olien og
mineralerne er, at det tager
tid, inden en egentlig produk-
tion kan sættes i gang, og i
mellemtiden skal der jo også
smør på brødet.
- Turismen? Det lyder bes-
nærende, men turisme i Grøn-
land har det problem, at det er
meget kapitaliontensiv, lige
som det stiller store krav til
den interne trafikstruktur.
Desuden er turismen stærkt
sæsonbetonet, som den eks-
plosive vækst i turismen, som
hjemmestyret og dets Green-
land Turism lægger op til, er
nok for optimistisk. Vi skal i
stedet lade udviklingen fore-
gå i et stille og roligt tempo,
så grønland også selv kan føl-
ge med.
Tiltro til økonomien
AG: - Hvad er dit bud på den
grønlandske økonomi i de
kommende år?
Peder Elkjær: - Den sam-
fundsmæssige udvikling og
den offentlige økonomi har
jeg tiltro til at ville forløbe,
som den har gjort i de seneste
år, hvor der har været ganske
godt styr på økonomien.
- Jeg øjner til gengæld ikke
tendenser til økonomisk vækst
i den nærmeste fremtid. Grøn-
land må lære at leve af det,
som I har i dag, men det skul-
le også være muligt.
Ataatsimiititaliami
siulittaasunngortoq
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naata aningaasaqamera pil-
lugu siunnersuisutut ataat-
simiititaliaq, 1988-imi au-
gustimi statsminister Poul
Schliiter-imit pilersinneqar-
toq siulittaasortaarpoq.
Ukiuni kingullerni sisa-
mani siulittaasuusimasoq,
Bikuben-imi direktøriusima-
soq Peder Elkjær no-vembe-
rip aallaqqaataani ataatsimii-
titaliamit tunuarpoq.
Overvismandiusimasoq,
professor, cand. polit. Chri-
sten Sørensen, Odense Uni-
versitet-imeersoq ataatsi-
miititaliami siulittaasun-
ngorpoq.
51-inik ukiulik Christen
Sørensen aningaasaqamer-
mut siunnersuisoqatigiit si-
ulittaasoqarfianni 1985-imit
1988-imut siulittaasuusima-
voq. Taanna økonom-itut
pimoomssisusutit isumma-
minillu anitsisinnaasutut
isigineqarpoq. Christen Sø-
rensen-ip toqqameqamera-
nut tunngavigineqarput
overvismandiunermini pi-
ginnaaneqarfigiligai.
- Statsministeria periaatsi-
mik nutaamik aallartitsivoq,
Statsministeriaqarfimmi si-
unnersorti Steen Ryd Larsen
ilisimatitsivoq. Aammattaaq
Savalimmiut aningaasaqar-
nerat pillugu siunnersuisutut
ataatsimiititaliaq nutaamik
siulittaasortaarpoq. Tassaa-
voq forstander Arne Larsen,
siusinnerusukkut overvis-
mandiusimasoq.
Kalaallit Nunaata ani-
ngaasaqamera pillugu siun-
nersuisutut ataatsimiititali-
ap suliassaraa Kalaallit Nu-
naanni aningaasaqarnerup
ineriartorneranik malin-
naassalluni aammalu statsi-
ministerimut Namminer-
sornerullutillu Oqartussa-
nut nalunaarusiussalluni.
Naalagaaffimmi oqartus-
saasut ingerlatat Kalaallit
Nunaata aningaasaqamera-
nut pingaarutillit tamaasa
pillugit siunnersuisutut a-
taatsimiititaliamut nalunaa-
rutigisartussaavaat.
Naalagaaffiup tapiisame-
ranut malueruagassanik al-
lannguisoqangaatsiartoqan-
nginnerani kiisalu kalaallit
aningaasaqarnerannut pi-
ngaaruteqangaatsiartunik
iliuuseqartoqannginnerani
ataatsimiititaliaq oqaase-
qartinneqartassaaq.
Siunnersuisutut ataatsi-
miititaliaq siulittaasup sani-
atigut tallimanik ilaasor-
taqarpoq. Siulittaasoq ilaa-
sortallu marluk Statsmini-
steriaqarfimmit toqqagaap-
put, sinneri Finansministe-
riamit, Danmarks Statistik-
imit aamma Namminersor-
nerullutik Oqartussanit toq-
qagaapput.
Aningaasaqamermut I-
neqamermullu Pisortaqar-
fimmi direktøri Peter Beck
Kalaallit Nunaat sinnerlugu
ataatsimiititaliami ilaasor-
taavoq. Beter Beck naalak-
kersuisunut ilaasortaq Da-
niel Skifte, Atassut, ilagalu-
gu decemberip aallartinne-
rani Peder Elkjær inuullu-
aqqujartorlugu Christen Sø-
rensen-ilu tikilluaqqujartor-
lugu København-iliassaaq.
Ataatsimiititaliap ukiu-
moortumik nalunaarutaa
novemberip naanerani saq-
qummissaaq, tassanilu
1997-imut aningaasanut
inatsisissaq nalilersuiner-
minut ilaatittussaavaa.