Atuagagdliutit - 14.11.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 89 • 1996
RUTH ORSUGIAMINER-
MIK AKOQ ALAAR POQ
Ruth Heilmann atuarfeqarnermik ilinniartitaanermillu soqutiginninnini tunngavigalugu
politikimik suliaqalerpoq. Soqutininnera maannakkut isumaginninnermut
sangusimalerpoq
NUUK(LRH) - Ruth Heil-
mann ataataasut qitornatik
akisussaaffigiunnaarniarlugit
ataasiaannartumik akiliisaral-
larmata inunngorsimavoq -
neqeroorullu taanna pingaar-
tumik angutit qallunaat ator-
luartarsimavaat. Siumut sin-
nerlugu inatsisartunut ilaa-
sortaq Ruth Heilmann illar-
luni oqaluttuarpoq 5. april
1945-mi Arsummi inunngor-
ami 785 kroneqarsimalluni.
Angunni qallunaaq ilisarisi-
manngilaa, taannalu taamani
Ivittuuni orsugiassiorfimmi
atorfeqarpoq.
Ruth Heilmann-ip meeraa-
nerani amaa sakialluummik
nappaateqarpoq. Taamani pi-
latseqaanngikkaanni nappaat
taanna qaangemeqarsinnaan-
ngilaq. Taamaammat Ruth
aatamini, Arsummi piniartoo-
reerluni eqqumiitsuliortuusu-
mi peroriartornerusimavoq.
- Anaanama peqanngittuar-
nerani aataap, ilaqquttama
nunaqqatimalu uannut isuma-
ginnittartuamerat asanninner-
lu tunniuttagaat qujassutigisa-
qaakka, Ruth oqarpoq.
Kisianni arni Danmarkimut
Paamiunulluunniit napparsi-
mavimmut unikkiartoraangat
akuttunngitsumik ilagisarsi-
mavaa. Arni napparsimavim-
mi uninngaqatigisinnaanngik-
kaangamiuk angakkumini
nakorsakkuniluunniit mee-
rarsiaasarsimavoq, ukiunilu
marlunni ilaqutariinni Vor-
dingborgimi meerarsiaasima-
voq.
Ruth Heilmann-immi pi-
ngasuinnarnik ukioqarluni ar-
ni Danmarkimut ilageqqaar-
paa, tallimanillu ukioqarluni
uteqqikkami kalaallisut o-
qaatsini puigungajassimavai
suliarlu ilungersunartoq aal-
lartillugu. Ullumikkut qallu-
naatut oqaluppallaanngilaq,
namminerlu oqarpoq kakkap-
pallaarani. Nassuiaavoq mee-
raalluni oqaatsini paatsiveer-
ullugit ittoqileraluarsimalluni,
taamaammallu qallunaatut
oqaatsit puigorniaannarsimal-
lugit.
Efterskole
Ruth Heilmann qallunaatut
oqaatsinik kakkappallaan-
ngikkaluarluni atuaqamminit
siuarsimaneruvoq, tamannalu
tunngavigalugu ikinngunilu
Naja Qaqortumi efterskoler-
nissamut toqqameqarput. Ta-
manna pivoq sioorageqisami-
nik apersorteqqammerluni,
tamatumami siuningaatsiaa,
ukiut marluk sioqqullugit,
amaa sakialuumminik pilat-
sinniarluni Nuummi Sanamut
unissimavoq.
Arnaa Qaqortumut pivoq
Hedtoft-imut ilaalluni, kingu-
ninngua umiarsuaq kujammut
ingerlaqqinnermini tantmar-
poq. 1959-imi umiarsuit aal-
lartarfii ataqatigiissaagaan-
ngillat, taamaammallu amaa
aatsaat upemaakkut Qaqortu-
mit Arsummut tikippoq. Kisi-
anni Ruth Heilmann-ip aper-
sortinnissani siooragisaria-
qarsimanngilaa. Arnaa pia-
reersarluni aallartereersima-
voq, ullumikkullu suli kalaal-
lisuumi nuilarmiui, arnami
nuisimasai atortarpai.
Ruth efterskolemi ingerlal-
luaruttorami Nuummi real-
skolemut ingerlaqqippoq.
- 1963-imi Danmarkimi
qaammatit pingasut 3. reale-
qatigullu atuariartoreerluta
Nuummut uterama paasivak-
ka angajoqqaakka Arsummiit
Maniitsumut nuussimasut,
assut tupaallaatigisannik,
Ruth oqaluttuarpoq.
- Ukiorpassuit anaanaga
juullisioqatigisimanagu Aa-
vooq-mut ilaallunga 24. de-
cember juulliaraqqami ullaa-
ralaaq Maniitsumut tikinnera
puigunaatsuuvoq. Alianaak.
Igalaani nanemuteeqqat iki-
tereersimasut. Aterfiorteqan-
nginnama aqqutaani apersuil-
lunga anaanakkut sumi naju-
gaqartut nanivakka. Juullia-
raammat nuannaaqalunga i-
serfigaakka.
Naartuersinneq
inerteqqutaavoq
Realskolemiinnermini inger-
lalluaannarpoq, akomuseme-
qarporli, ukioq kingulleq real-
skolernermini paasileramiuk
naartulersimalluni.
Maniitsumi aasarsioreerlu-
ni paasivaa naartulersimallu-
ni. Taamanikkullu naartuer-
sinneq aamma inerteqqutaa-
voq.
Oktoberip 16-iani Maniit-
sumut angerlartinneqarpoq,
ukiup tulliani ernereeruni
realskolemut uternissaminik
neqeroorfigineqarluni.
- Ulloq sunarpiaanersoq eq-
qaamalluinnarpara. Misigisaq
puigunaatsuuvoq atuaqatikka
qimalerakkit, Ruth Heilmann
oqaluttuarpoq.
- Naartuffimma aallaq-
qaammut takunissaa kissaati-
gisarsimanngilara, isumak-
keerfigaarali, Ruth illarluni o-
qaluttuarpoq. Ullumikkut
Ruth-ip Ortooraq tallimanik
qitomaqarfigaa.
Ortoorarmi tunuinnagas-
saasimanngilaq, Ruth-ilu
naartunermi nalaani aalaja-
ngerpoq qitomani namminer-
misulli ataataqaratik peroriar-
tussanngitsut, taamaattumik
kungit pingasut ulluanni ka-
tipput.
Meeqqat tallimat
Ruth Heilmann emini anga-
julleq tallimaannamik qaam-
mateqartoq aalajangerpoq
realskolemut uternissaminut
neqeroorfigineqamini akueri-
niarlugu. Tamanna ilunger-
sorfigeqaa.
- Assupilorujussuaq inequ-
narpoq, qimannialerakkulu
ivianngikka immummik ulik-
kaavipput, Ruth oqaluttuar-
poq. - Qujanartumillu kingor-
na qimaqqinngilagut.
Realskolemi naammassiga-
mi eqiasuinnerminik akissar-
sisinneqarpoq oqaatsinillu
kusanartunik oqaaseqarfigi-
neqarluni, kisiannili Ruth
aalajangereersimavoq. Erni
qimaqqinngilluinnarniarpaa.
1967-imi allamik ernertaar-
poq, ’71-imi panissaarluni,
’78-mi panissaaqqilluni aam-
malu 1984-imi nukarlequnni
nukappiaraq meerartaaralugu.
Ruth angerlarsimaffimmi a-
vataani peqatigiiffilerilluni ti-
mersornermillu sammisaqa-
ngaatsiartaraluarluni meeqqi-
ulerami uinilu aalisartuum-
mat Maniitsoq qimallugu ilin-
niarnissaminut periarfissa-
qanngilaq.
Piffissap ingerlanerani
Ruth timelæreritut atorfinik-
kami timelærerit atugaasa
pitsanngorsarnissaat aalluti-
ngaatsialerpaa. Taamaammat
allat pingasut suleqatigalugit
illoqarfik najugaq qimannagu
ilinniartitsisutut ilinniarsin-
naaneq siunnersuusiorpaat.
Siunnersuut taanna ukiuni ar-
lalinni eqqarsaasersuutigine-
qaqqaarpoq suleqatigiisitali-
ortoqaqqaarlunilu, kingomalu
oqaasertai allanngortilaagin-
narlugit akuerineqarpoq.
Ruth-ip aamma ilungersuute-
qameratigut timelærerit taa-
manikkut ilinniartitsisut kat-
tuffianut nutaamut, IK-mut
ilaasortanngorput.
1987-imi Ruth Heilmann
allallu 50-it najugaq qiman-
nagu ilinniareerlutik ilinniar-
titsisutut naammassipput.
Politikeri
Peqatigiiffilerinini timelære-
rillu atugaasa pitsanngorsaa-
viginiarnerini suleqataaner-
mini Ruth Heilmann-ip kom-
munalbestyrelsimut piukkun-
neqaatigipallappaa. Aallaqqa-
ammulli sinniisussaannaa-
voq. Aatsaat 1989-imi aalaja-
ngerpoq kommunalbestyrelsi-
mut qinigassanngortinniarlu-
ni, qinigaallunilumi.
Ullumikkut uggorilaartar-
paa immaqa kingusinaarluni
taamaaliorsimagami.
- Qitomakkali perorteqqaa-
rusussimavakka, tamannali
peqqissimissutigisariaqanngi-
laq, Ruth oqarpoq.
Tassami inatsisartunut qini-
gaanermi, kommunalbesty-
relsimut qinigaaqqinnermi
aammalu INI-mut Isumagin-
ninnermillu Ataatsimiititali-
arsuarmut siulittaasunngor-
nermi kingorna inuunermi
annersaa politikimut atoralu-
arlugu suliani alutoralugillu
pissarsiaqarfigilluartarlugit
misigisimagami, ilaanneeriar-
luni assassomissaq assigisaa-
MAN KAN FINDE LIDT KRY<
Interessen for skole- og uddannelsesområdet fik Ruth Heilmann til at gå ind i politik. I dag er interessen vendt
NUUK(LRH) - Ruth Heil-
mann er født i en tid, hvor
fædre med et engangsbeløb
kunne betale sig fra ansvaret
for børn - et tilbud, som spe-
cielt danske mænd benyttede
sig af. Landstingsmedlem for
Siumut Ruth Heilmann kan
således med boblende latter
fortælle, at hun kostede 785
kroner, da hun den 5. april
1945 blev født i Arsuk. Hen-
des far, som hun ikke kender,
er dansk og havde på det tids-
punkt arbejde i Ivittuut.
Ruth Heilmanns barndom
bar præg af, at hendes mor
havde TB. Dengang blev man
ikke helbredt for TB, før man
havde været igennem opera-
tioner. På grund af moderens
sygdom voksede Ruth Heil-
mann i realiteten op hos sin
bedstefar, som efter et langt
liv som fanger endte sine
dage som kunstner i Arsuk.
Ruth er i dag dybt taknemlig
for den kærlighed hun mod-
tog fra sin bedstefar, familie
og fra andre i Arsuk.
Men Ruth var også ofte
med sin mor, når hun skulle
indlægges på sygehus enten i
Danmark eller i Paamiut. Da
hun ikke kunne bo sammen
med sin mor på sygehusene,
blev hun sat i pleje hos sin
onkel eller hos lægefamilier. I
to år boede hun hos en pleje-
familie i Vordingborg.
Ruth Heilmann var kun tre
år, da hun første gang fulgte
sin mor til Danmark, og da
hun som fem-årig kom hjem
igen, havde hun næsten glemt
sit grønlandske sprog og et
hårdt arbejde gik igang. I dag
taler hun kun modvilligt
dansk, og ifølge sig selv ikke
særlig godt. Hun forklarer det
med, at sprogforvirringen på
et tidspunkt blev så hårdt, at
hun begyndte at stamme, og
derfor valgte hun at glemme
det danske sprog.
Efterskole
Ruth Heilmanns manglende
danskkundskaber hindrede
hende ikke i at blive den
førende i klassen, og på den
baggrund blev hun sammen
med sin veninde, Naja, valgt
til at gå på efterskole i Qaqor-
toq. Det skete kort efter hen-
des konfirmation, som hun
havde gruet for, fordi hendes
mor to år forinden var indlagt
for TB på Sana i Nuuk.
Moderen kom til Qaqortoq
med Hedtoft, som på sin vide-
re tur sydover forsvandt spor-
løst. I 1959 var der ikke
regelmæssige koordinerede
skibsafgange, så moderen
kom først til Arsuk fra Qaqor-
toq i løbet af foråret. Men
Ruth Heilmann havde ikke
behøvet at bekymre sig for sin
konfirmation. Moderen havde
sat forberedelser igang, og i
dag bruger hun stadig den
perlekæde til nationaldragten,
som hendes moder syede til
hende.
På efterskolen klarede Ruth
sig så godt, at hun gik videre
til realskolen i Nuuk.
- Efter tre måneder i Dan-
mark sammen med mine real-
skolekammerater fik jeg en
noget ubehagelig overraskel-
se, da jeg kom tilbage til
Nuuk igen. Jeg fik nemlig at
vide, at mine forældre var
flyttet til Maniitsoq, siger
Ruth Heilmann.
- Men det var nu alligevel
en dejlig fornemmelse, da jeg
den 24. december det år kom
til Maniitsoq med Aavooq.
Jeg blev ikke hentet på kajen,
men der var sterinlys i vindu-
erne. Jeg spurgte mig frem til
mine forældres hus, og jeg
trådte glad ind i deres hus,
fordi det var juleaften.
Abort forbudt
På realskolen fortsatte Ruths
succes, men det kom som en
streg i regningen, at hun det
sidste år på realskolen fandt
ud af, at hun var gravid.
Det var efter sommerferien
i Maniitsoq, at hun blev klar
over, at hun var gravid. Det
var i en tid, hvor man ikke
kunne få abort.
Den 16. oktober blev hun
sendt hjem fra realskolen til
Maniitsoq med tilbud om at
komme igen næste år, når hun
havde født.
- Jeg husker lige så tydeligt
datoen. Det var simpelthen så
kedeligt at skulle fra sine ven-
ner, fortæller Ruth Heilmann.
Da Ruth kom til Maniitsoq
gik hun lang tid og nægtede at
se Ortooraq, som er far til
hendes ældste søn. I dag er
Ruth gift med Ortooraq og
har fem børn med ham.
Ortooraq var nemlig ikke
sådan at ryste af, og i løbet af
graviditeten besluttede Ruth,
at hendes børn ikke, ligesom
hun selv, skulle vokse op
uden en far. Derfor blev de
gift hellig tre kongers aften.
Fem børn
Ruth Heilmann valgte at tage
imod tilbudet om at komme
tilbage på realskolen, da hen-
des ældste søn kun var fem
måneder gammel. Det var
hårdt for hende.
- Han var så sød, så sød, og
mine bryster var fyldt til bri-
stepunktet med mælk, da jeg
skulle forlade ham, fortæller
Ruth. - Heldigvis har vi ikke
siden været væk fra hinanden
i længere tid.
Hun fik flidspræmie og
flotte ord med på vejen, da
hun var færdig med realsko-
len, men Ruth havde besluttet
sig. Aldrig mere ville hun for-
lade sin søn. I 1967 fik hun
endnu en søn, en datter i ’71,
endnu en datter i ’78 og så
den yngste søn i 1984. Selv-
om Ruth var meget aktiv
uden for hjemmet med for-
eningsarbejde og sport, betød
børnenes ankomster og man-
dens fag som fisker, at Ruth
ikke havde mulighed for at
rejse væk fra Maniitsoq for at
tage en uddannelse.
Da Ruth på et tidspunkt
blev timelærer, var hun derfor
meget opsat på at forbedre
forholdene for timelærerne.
Hun udarbejdede derfor sam-
men med tre andre et oplæg
til den decentrale læreruddan-
nelse. Et oplæg, som efter fle-
re års granskning og dannelse
af arbejdsgrupper, blev vedta-
get uden de store ændringer.
Samtidig gjorde blandt andet
Ruths benarbejde timelærerne
medlemmer af den dengang
nydannede lærerforening, 1K.
I 1987 blev Ruth Heilmann
sammen med 50 andre uddan-
net som lærer fra den decen-
trale læreruddannelse.
Politiker
Foreningsarbejde og hendes
aktive medvirken til forbed-
ring af forholdene for time-
lærerne, fik hurtigt Ruth Heil-