Atuagagdliutit - 14.11.1996, Blaðsíða 3

Nr. 89 ■ 1996
3
Nuummi akileraarut nikissanngilaq
Sulineq ingerlalluarnerummat akileraarutinit isertitat amerlanerupput
Nuup Kommuneata landskarsip aatsaat 1999-imi Qallussu-
armi sapusiornissamut aningaasaliinissaa utaqqisinnaann-
gilaa. Taamaqmmat kommunip nammineerluni suliassaq 16
millioner kroninik nalilik, Namminersornerullutik Oqartus-
sat isumagisassaraluat aallartinnialerpaa.
Nuup Kommunea kan ikke vente på, at landskassens først
bevilger penge til en ny dæmning ved Cirkussøen i 1999.
Kommunen går derfor selv i gang med at projektere
anlægget til 16 millioner kroner, selv om det er en opgave
for hjemmestyret.
GRØNLANDSPOSTEN
Skål
NUUK(KK) - Nuup Kom-
muneata maqitsisarfimmi
Nuuk Imeq-mi piginneqa-
taassutaasa tuniniameqar-
nissaasa oqallisigineqamera
tamarmi nipangerpoq.
Piffissap ingerlanerani
kommunip 1996-imut mis-
singersuutini angummaffi-
gisinnaajunnaarai pasinar-
sigaluarpoq. Inuilli akileraa-
rutaasa qaffannerini isertitat
18 millioner kroninik amer-
lillutik katillugit 355 millio-
ner kroninngomerat, aamma
piginneqatigiiffiit pissarsial-
lu akile-raarutaannit isertitat
9 millioner kroninik amerlil-
lutik katillugit 23 millioner
kroninngomerat kommunip
karsianut iluaqutaavoq.
Aammami tunisinissaq
pitsaavallaarsimassanngik-
kaluarpoq.
Kommunip 1996-imi pi-
ginneqataassutinit 1 million
kroninik pissarsinissaq mis-
singersuusiorsimavaa, kisia-
nili Nuuk Imeq-mi pigin-
neqataassutit 2 1/2 millioner
kroninik isertitaqarfigine-
qarput.
Skål
NUUK(KK) - Al snak om at
sælge Nuup Kommuneas
aktiepost i tapperiet Nuuk
Imeq er forstummet i kom-
munalbestyrelsen.
En overgang så det ud til,
at kommunen ikke kunne få
sit budget for 1996 til at hæn-
ge sammen. Øgede per-
sonskatter på 18 millioner
kroner til i alt 355 millioner
kroner og øgede selskabs- og
udbytteskatter på ni millioner
kroner til i alt 23 millioner
kroner har imidlertid givet
højvande i kommunekassen.
Salget ville også have
været en dårlig idé.
Kommunen har i 1996
budgetteret med et aktieud-
bytte på en million kroner,
men udbyttet af Nuuk Inteq-
aktieme blev i virkeligheden
2 1/2 millioner kroner.
En stol stod tom
NUUK(KK) - Kommunalbe-
styrelsen i Nuuk har i begyn-
delsen af denne uge holdt sit
femte ordinære møde, hvis
vigtigste punkt var vedtagel-
sen af budgettet for 1997.
Kommunalbestyrelsens
nestor Siverth Motzfeldt fra
Qeqertarsuatsiaat har været
syg, og han følte sig endnu
ikke rask nok til at tage turen
til Nuuk. Istedet sendte han
sin I. suppleant Martin
Johnsen.
Bjarne Kreutzmann fra
Akulliit Partiiat deltog ikke i
mødet, og han stol i byrådssa-
len stod tom. Selv var Bjarne
Kreutzmann til Nordisk Råds
møde i København, og ingen
af hans to supleanter kunne
træde til. 1. suppleanten
Svend Junge var på rejse, og
2. suppleanten Rasmus Ly-
berth er flyttet til Qaqortoq.
Landstinget har netop ved-
taget en ny valglov, som træ-
der i kraft ved kommunalval-
get til april. Den nye lov
afskaffer princippet med per-
sonlige suppleanter og ind-
fører i stedet partisuppleanter.
Den kandidat, som lige præ-
cis ikke blev valgt, træder til,
når et valgt medlem af partiet
sender forfald.
Med den nye lov kommer
ingen stole til at stå tomme i
den nye kommunalbestyrelse.
NUUK(KK) - Nuummi kom-
munalbestyrelsi ilorrisimaa-
qaaq.
Innuttaasut aningaasarsior-
luarnerummata kommunip
karsia aningaasanik isaatitsi-
ngaatsiarpoq. Taamaammat
kommunip akileraartamermut
procenterititani, ukiuni ki-
ngullemi 25-miilluni nikissi-
manngitsoq qaffassallugu
peqqutissaqanngilaq. Nuna-
mut akileraarut ilanngullugu
Nuummi akileraarut 40 pro-
centiuvoq.
Pingasunngormat ullaap tu-
ngaani kommunip 1997-imut
missingersuutai akuerineqar-
put, ilimagineqareersutullu
akileraartamermut procente-
rititaq 25 nikisinneqanngilaq.
Tamatuma saniatigut kom-
munip sullissinissamut qulak-
keerisussatut missingersuutai
akuerineqarput, taakkulu ap-
paaffigineqaratik suliassaqar-
fiit ilaanni kommunip innut-
taanut 13.000-inut sullissineq
qaffaaffigineqarpoq.
Nuummiut
aningaasarsiorluarput
Nuup Kommuneata aningaa-
saqamera ingerlalluarpoq in-
nuttaasut aningaasaqarnerat
ingerlalluarmat.
Akileraartarnikkut isertit-
sissutaasinnaasut amerliartor-
put. Tamatumunnga takussu-
tissaginnarpoq ukiuni kingul-
lemi suliffissat amerlineqar-
nerat, pingaartumik sanaar-
tornerup iluani.
Naalakkersuisut suliffinnik
sinerissamut nussuileruttor-
mata pissutsit ajorsisutut isik-
koqarsimagaluarput. KNI-p
allanngortiterneqarnerani
Nuummi suliffissarpassuit
annaaneqarput, zinkimillu a-
kuiaavissami suliffissat nu-
taat naalakkersuisunut siulit-
taasup Lars Emil Johansen-ip
NUUK(KK) - Kommunalbe-
styrelsen i Nuuk er på den
gyldne gren.
Befolkningen tjener flere
og flere penge, og det giver en
øget strøm af penge lige ned i
kommunekassen. Derfor er
der overhovedet ingen grund
til at forehøje kommunens
skatteprocent, som i de sene-
ste år har ligget fast på de 25.
Sammen med landsskatten er
skatteprocenten i Nuuk 40.
Onsdag formiddag blev
kommunens budget for 1997
vedtaget, og det blev ikke
uventet med en skatteprocent
på de velkendte 25. Samtidig
vedtog kommunen et budget,
der garanterer et serviceni-
veau, som ikke bliver sænket,
men på en række områder
tværtimod øger servicen
overfor kommunens 13.000
borgere.
Nuuk tjener mere
Nuup Kommuneas økonomi
har det godt, fordi borgernes
økonomi har det godt.
Skattegrundlaget er stigen-
de. Det kan kun være et
udtryk for, at der i de allerse-
KNI-mi suliffinnik taartissa-
tut neriorsuutai suli takkutin-
ngillat.
Ukiuni kingullemi kommu-
nip akileraarutitigut isertitta-
gaasa amerliartomeri innut-
taasut akomanni ineriartor-
nermut takussutissaapput.
Kommunip inuit piginneqati-
giiffiillu akileraarutaannit
isertitai imatut isikkoqarput:
1990: 292 millioner kr.
1991: 292 millioner kr.
1992: 326 millioner kr.
1993: 348 millioner kr.
1994: 344 millioner kr.
1995: 352 millioner kr.
1996: 379 millioner kr.
1997: 380 millioner kr.
1996-imi kisitsisit ukioq
manna akiliutaagallartut tun-
ngavigalugit naatsorsugaap-
put, 1997-imilu kisitsit mis-
singersuutinut ilanngunneqar-
lutik.
neste år er blevet skabt flere
arbejdspladser, først og frem-
mest indenfor bygge- og
anlægsbranchen.
Det så ellers skidt ud, da
landsstyrets decentralise-
ringsiver var på sit højeste.
Omstruktureringen i KNI
kostede Nuuk mange arbejds-
pladser, og de nye arbejds-
pladser på zinkraffinaderiet,
som landsstyreformand Lars
Emil Johansen lovede kom-
munalbestyrelsen i bytte for
KNl-arbejdspladserne, er
endnu ikke dukket op.
Udviklingen i kommunens
skatteindtægter i de seneste år
beviser denne tendens med
øget vækst i lokalsamfundet.
Kommunens indtægter i per-
sonskatter og selskabsskatter
ser således ud:
1990: 292 millioner kr.
1991: 292 millioner kr.
1992: 326 millioner kr.
1993: 348 millioner kr.
1994: 344 millioner kr.
1995: 352 millioner kr.
1996: 379 millioner kr.
1997: 380 millioner kr.
Tallene for 1996 er bereg-
net ud fra de foreløbige indbe-
Imeq
pisariaqartinneqarpoq
Nuup Kommunea ullumikkut
aningaasaqarluaqigami Nam-
minersomerullutik Oqartussat
suliassat aaqqinniagaralui
nammineerluni aaqqiissute-
qarfiginialerpai.
Nuummi imeqamiameq a-
jomartorsiutaavoq. Qallussu-
aq assersuutigalugu Qeqer-ta-
kasinni raajaleriffissamut,
namminersortut aalisarner-
mik suliallit pilersinniagaan-
nut imermik pilersuissalluni
naammanngilaq.
Imeq Namminersomerullu-
tik Oqartussat suliassaqarfi-
gaat, aatsaalli portunerusumik
sapusiornissamut 1999-imi a-
ningaasanut inatsisissami im-
mikkoortitsisoqartussaavoq.
Tamanna kommunip utaq-
qiinnarusunngilaa. Taamaam-
mat Aggooraq Lynge, Atas-
sut, siunnersuuteqarpoq kom-
talinger i år, mens tallene for
1997 er indregnet i budgettet.
Vand skal der til
Nuup Kommunea er i dag så
kapitalstærk, at den kan gå
ind og løfte selv tunge opga-
ver, som hjemmestyret nøler
med at løse.
Nuuk har et problem med
vandet. Cirkussøen kan ikke
levere vand til kommende
industrier, for eksempel den
rejefabrik på Admiralitetsøer-
ne, som en privat kreds inden-
for fiskeriet vil opføre.
Vand er en opgave for
hjemmestyret, men der er
først afsat penge på finanslo-
ven til en højere dæmning i
1999. Det vil kommunen ikke
vente på. Derfor har Aggoraq
Lynge, Atassut, foreslået, at
kommunen selv går ind op
opfører dæmningen. Så kan
kommunen altid senere tage
et slagsmål med hjemmesty-
ret om den endelige adresse
for regningen på 16 millioner
kroner for en ny og højere
dæmning ved Cirkussøen.
muni nammineerluni sapusi-
ussasoq. Tamatuma kingorna
Qallussuup nutaamik portu-
nerusumillu sapusiomeqame-
rata akissaa 16 millioner kro-
niusoq pillugu kommunip
Namminersornerullutik Oqar-
tussanut isumaqatiginninniar-
fiumaarpaa.
Sulisukinnerulerpoq
- Sapusiomikkut ilaatigut raa-
jaleriffissaq pilersaarutigine-
qartoq imermik pilersorne-
qårsinnaalissaaq, Aggooraq
Lynge oqarpoq. Aamma inis-
sianik amerlanerusunik sa-
naartorpugut, tamatumalu
nassatarisaanik imermik atu-
ineq annertunerulissaaq. Taa-
maammat illoqarfiup alliler-
neqarnissaanut qulakkeeri-
sussamik nutaamik sapusior-
nissaq nukinginnarsivoq.
Aggooraq Lynge-p Godt-
håb Fiske Industri-p saattus-
salerivimminik atuiunnaarsi-
manera tikkuarpaa. Taa-
maammat tunisassiorfik taa-
maallaat 65-init 80-inut suli-
soqarpoq. Ukiut pingasutsi-
samat siomatigut inuit 450-it
GFI-mi sulisorineqartarsima-
galuarput.
Taamaammat Nuummi aa-
lisakkerinermi suliffissanik
nutaanik pilersitsiortornissaq
pisariaqartinneqarluarpoq, ki-
siannili raajaleriffissamut pi-
lersaarutit massakkuugallar-
toq unittooqqapput. Nukissi-
orfiimmi tunisassiorfissap
Qallussuarmit naammattumik
imermik pilersinneqarsinnaa-
nera qulakkeersinnaanngilaa.
Tamanna peqqutigalugu
kommunalbestyrelsi pinga-
sunngormat ualikkut aalaja-
ngerpoq 1997-imi Qallussuup
nutaamik sapusiomeqamissa-
anut pilersaarusiornissamut
600.000 kronit immikkoortin-
niarlugit.
Dadlende beskæftigelse
- Etableringen af dæmningen
vil skabe mulighed for leve-
ring af vand til blandt andet
den planlagt rejefabrik, siger
Aggooraq Lynge. Vi bygger
også flere boliger, som med-
fører et større vandforbrug,
derfor haster det med en ny
dæmning, som sikrer byen
udvidelsesmuligheder.
Aggooraq Lynge peger på, at
Godthåb Fiske Industri har
afmonteret sin krabbelinie.
Derfor beskæftiger fabrikken
kun 65 til 80 medarbejdere. For
blot tre til fire år siden beskæf-
tigede GFI450 medarbejdere.
Der er altså et stort behov for
nye arbejdspladser i fiskeindu-
strien i Nuuk, men foreløbigt
er planerne om en ny rejefabrik
strandet. Energiforsyningssel-
skabet Nukissior-fiits kan
nemlig ikke garantere den nye
fabrik den tilstrækkelige
mængde vand fra Cirkussøen.
Kommunalbestyrelsen be-
sluttede derfor onsdag efter-
middag at afsætte 600.000
kroner i 1997 til at udarbejde
et projekt til en ny dæmning
ved Cirkussøen.
Skatten holdes i ro i Nuuk i 1997
Hjulene kører hurtigere, og det giver flere skattekroner i kommunekassen
Angallattakkat
qamillugit
NUUK(KK) - Oqarasuaatit
angallattakkat nukappiaqqa-
nut utoqqanngorsimasunut
nuannaarutissanngorlugit sa-
naajupput, sumiikkaluaraan-
nilu sianerpalummik tusaaju-
artussanut allanut qinngasaa-
rutissianngorlugit sanaailutik.
Ippassaani borgmester Ag-
nethe Davidsen, Siumut,
kommunalbestyrelsip ataa-
tsimiinneranik aqutsiniartu-
mut ingasappallaalerpoq.
Oqarasuaat angallattagaq
ilaasortat ilaata nammattagaa-
niittoq taannaqali sianertaqat-
taalerpoq, taamaattumillu
borgmester uparuaavoq:
- Ataatsimiittarfimmi o-
qarasuaatit angallattakkat qa-
missimasassapput. Ataatsi-
miinnermik akornusersuip-
put, borgmester oqarpoq.
Ataatsimiittarfik nipaallial-
lak.
Sluk mobiltelefonen
NUUK(KK) - Mobiltelefo-
ner er noget Fanden har skabt
for at glæde voksne drenge
og irritere alle andre, der må
høre på et ustandseligt linge-
ri de mest ukristelige steder.
Forleden blev det for me-
get for borgmester Agnethe
Davidsen, Siumut, som var i
fuld gang med at lede kom-
munalbestyrelsens møde.
En mobiltelefon i en af
kommunalrøddemes taske
snerrede vredt gang på gang,
og det fik borgmesteren til at
løfte det ene øjenbryn:
- Vi må slukke for mobil-
telefonerne i byrådssalen. De
forstyrrer mødet, sagde borg-
mesteren.
Og så blev der ro i salen.
Issiavik
inoqanngitsoq
NUUK(KK) - Nuummi kom-
munalbestyrelsi sapaatip a-
kunnerata uurna aallardnnera-
ni tallimassaanik nalinginnaa-
sumik ataatsimiilerpoq, 1997-
imi missingersuutit pingaar-
nertut oqaluuserisassaralugu.
Kommunalbestyrelsimi i-
laasortat utoqqaanersaat Si-
verth Motzfeldt, Qeqertarsu-
atsiaat, napparsimasimavoq,
Nuummukarnissaminullu
peqqissilluarsimasutut misi-
gisimanani. Taarsiullugu sin-
niisussani siulleq Martin
Johnsen ataatsimiigiartippaa.
Bjarne Kreutzmann, Akul-
liit Partiiat, ataatsimiinnermut
peqataanngimmat issiavia ino-
qanngilaq. Bjarne Kreutz-
mann Nordisk Råd-ip ataatsi-
miititsineranut peqataalluni
København-imiippoq, sinnii-
sussaasaluunniillu arlaannaat
ataatsimiinnermut peqataasin-
naanngilaq. Siullertut sinnii-
sussaa Svend Junge angalavoq,
aappaalu Rasmus Lyberth
Qaqortumut nuussimalluni.
Inatsisartut qinersisamer-
mut inatsimmik nutaamik
aprilimi kommunalbestyrelsi-
mut qinersinermi atuutilertus-
saq akuereqqammerpaat. Inat-
sisip nutaap atuutilemeratigut
sinniisussaqartameq atorun-
naassaaq, paitiimillu sinniiso-
qartalemissaa atuutilissalluni.
Qineqqusaartoq qinigaanngit-
soortoq partii sinnerlugu qini-
gaasup sulisinnaajunnaamera-
tigut sinniisartussanngussaaq.
Inatsit nutaat atuutilerpat
kommunalbestyrelsini nutaani
issiavinnik inoqanngitsunik
takussaasuemttussaavoq.