Atuagagdliutit - 24.12.1996, Blaðsíða 5

Nr. 100 • 1996
5

GRØNLANDSPOSTEN
Inissiisarfiimni paarsisoq
pinngitsuutmneqarpoq
Inissiisarfimmiititamik timmiarsiummik qunusaarisimaneragaavoq
NUUK(PM) - Pinerluuteqar-
simasunut inissiisarfimmi
Nuummi paarsisoq suliartoq-
qissinnaanngorpoq, Nuup eq-
qartuussiviani pinngitsuutin-
neqareerluni, inissiisarfim-
miittoq toqunnissaanik sioo-
rasaarisimasut unnerluunne-
qaraluareerluni.
Nuummi eqqartuussivimmi
isumaqarput inissiisarfim-
miittumik toqunniarsimanera-
gaanermut unnerluussisoq
naammattunik uppernarsaa-
tissaqanngitsoq. Taamaattu-
mik takunnissimasutut nas-
suiaatit tutsuiginanngimmata,
unnerluunneqartoq pinngit-
suunerartoq, pinngitsuutip-
paat.
Pisoq pivoq ukioq manna
juni-p arfernani pinerluute-
qarsimasunut inissiisarfimmi
Nuummiittumi, aatsaalli ullut
18-it qaangiummata inissii-
sarfimmiittup pisimasoq poli-
tiinut nalunaarutigaa. Unner-
luussineq pimmalli paarsisoq
suliffimminit tunuartitaavoq,
maannalu apeqqutaalerpoq
politiit eqqarsarfissaqarusut-
tut suliaq landsret-imut inger-
lateqqissaneraat.
Suliaq ingerlateqqinneqas-
sappat paarsisorlu pisuutin-
neqarpat, politimester aalaja-
ngemiartussaavoq paarsisoq
suleqqilissanersoq.
Piniariartussaapput
Paarsisup inissiisarfimmiittoq
ulloq taanna qunusaamerar-
mat, ualikkut inissiisarfimmi-
ullu piniariartussaapput. Inis-
siisarfimmiittut nereqqam-
merput, unnerluussisorlu qu-
nusaamerameqartoq paarsisut
allaffiat saneqquppaa, paar-
sisut pisortaat aamma taqqa-
maniittoq.
Inissiisarfimmiittup nassui-
aanera naapertorlugu paar-
sisut allaffianni arlalinnik aal-
laaseqarpoq, paarsisullu ataa-
seq tigummiarpaa.
- Oqarfigaara isikkamigut
aallaasornissani mianerissa-
gaa, inissiisarfimmiittoq nas-
suiaavoq. Oqarportaaq paar-
sisut oqarfigisimagaani taar-
siullugu aallaaniarlugu »Bull-
shit rocker«-imillu taagaani.
Kingomagooq unnerluuti-
gineqartut inissiisarfimmiit-
toq qinnuigisimavaa matumut
aappaluttumut qeqqeqqullugu
eqqorluarnerusinnaagamiuk,
umerlugulu.
Kingunissai
aarleqqutigai
Inissiisarfimmiittoq inuuner-
minik navianartorsiortinne-
qartutuf misigisoq emgerluni
unnerluussinngilaq. Aatsaat
ullut 18-it qaangiummata po-
litiinut unnerluussivoq. Eq-
qartuussivimmi nassuiaavoq
isumaqarluni politiinut unner-
luussiguni misiligummik ipe-
ragaanissaminut kingunerlus-
sinnaanera aarleqqutigigami-
uk.
- Taamaattumik unnerluuti-
ginninnginninni eqqarsaati-
gilluaqqaarpara.
Inissiisarfimmiut allat mar-
luk takunnissimasutut killisi-
orneqarput, tamarmillu up-
pemarsarpaat paarsisut allaf-
fiani aallaasinik takusimallu-
tik. Aappaa oqaqqaaraluar-
poq paarsisup kammalaanni
umersimagaa. Apeqqarissaar-
figineqarluariaramili takun-
nissimannginneraannarpoq,
oqarporli paarsisoq oqartoq
tusarsimallugu mianersoqqu-
sisoq taarsiullugu imminut
aaginnassammat.
Inissiisarfimmiut marluul-
lutik nassuiaataasa ilaat poli-
tiinut nassuiaatigisimasaannit
allaanerupput. Nassuiaanitik
assigiisinniarsaralugit ilu-
ngersoraluarput, iluatsitsival-
laanngillalli.
Ittuat isersimasimavoq
Unnerluunneqartup saniatigut
paarsisut ittuat allaffimmi
isersimasimavoq, arlaannillu
eqqumiitsumik sakkortuumil-
lu pisoqarsimassappat malu-
ginngitsoorsinnaanagu.
- Paarsisunut akisussaasu-
tut pisussaaffigaara inissiisar-
fimmi pinartumik pisoqamera
nalunaarsuummi allattussaal-
lugu, paarsisut ittuat oqarpoq.
- Nammineq allaffimmiip-
punga, eqqaamanngilarali ul-
loq taanna pinartumik piso-
qamersoq. Nassuiaavoq inis-
siisarfimmiut paarsisullu im-
minnut sammisamerat peq-
qamiittarsinnaasoq.
Unnerluutigineqartup iller-
suisua Claus Hjorting nalilii-
gami oqarpoq, paarsisup inis-
siisarfimmiititaq piaaraluni
umersimanavianngikkaa.
Paarsisoq taamaaliorsiman-
nginnerarpoq. Eqqaaman-
ngilaaluunniimmi taamak pi-
soqarsimanersoq. Paarsisut-
taaq ittuat allaffimmeeqataa-
soq arlaannik pinartumik pi-
soqarsimaneranik malugisa-
qarsimanngilaq.
Aallaasit imaqarpat
- Pissusissamisuunngitsunik
pisoqarpat paarsisut ittuata
nalunaarsuutigisussaavai, pia-
aralunilu taamaaliorsiman-
ngikkuni assigiinnarpaa ator-
fimminik sumiginnagaasoq.
Illersuisuttaaq aallaasit ar-
lallit pillugit nassuiaatigine-
qartut paatsivissinngilai. A-
taaseq oqarpoq paasisup aal-
laasit arlallit tigummiarsima-
gai. Inissiisarfimmiititaq u-
memiarsimassaguniuk aallaa-
sit ilai ileqqaariarlugit ataaseq
tigoriarlugu aatsaat ummius-
simassagaluarpaa.
- Piffissaqarsimassanerpa
aallaasit ilai ileqqaariarlugit
ataaseq tigoriarlugu ummius-
sinissaminut?
Illersuisuttaaq maluginiaq-
quaa eqqarsaatigineqarsin-
naanngitsoq aallaasit immer-
simasut pinerluuteqarsimasu-
nut inissiisarfimmiitinneqar-
nissaat.
Anstaltsbetjent frifundet ved kredsretten i Nuuk
Blev beskyldt for at have truet en indsat med et haglgevær
NUUK(PM) - En anstaltsbe-
tjent i Nuuk kan se frem til at
komme på arbejde igen, efter
at Nuuk kredsret frifandt ham
i en sag, hvor han angiveligt
skulle have truet en af de
domfældte på livet.
Nuuk kredsret fandt ikke, at
anklagemyndigheden havde
ført beviser for, at anstaltsbe-
tjenten havde truet den dom-
fældte på livet. Derfor blev
den tiltalte, der nægtede sig
skyldig, frifundet med bag-
grund i de usikre vidneud-
sagn.
Episoden fandt sted i
anstalten for domfældte i
Nuuk den sjette juni i år, og
først efter 18 dage anmeldte
den domfældte sagen til poli-
tiet. Siden anmeldelsen har
anstaltsbetjenten været sus-
penderet, og nu er spørgsmå-
let, om politiet, der udbad sig
betænkningstid, anker sagen
til landsretten.
Hvis sagen ankes, og be-
tjenten bliver fundet skyldig,
skal politimesterembedet tage
stilling til, om anstaltsbetjen-
ten kan fortsætte på sit job.
Skulle på jagt
Den dag anstaltsbetjenten
skulle have truet den dom-
fældte, forberedte man sig i
anstalten på at tage på jagttur
sammen med de domfældte
om eftermiddagen. De indsat-
te havde netop spist middag,
og vedkommende der indgav
anmeldelsen om truslen kom
gående forbi vagtlokalet, hvor
også vagtchefen var til stede.
Efter den domfældtes for-
klaring, var der flere geværer
ved vagtlokalet, og anstalts-
betjenten holdt et i hånden.
- Jeg sagde til ham, at han
skulle passe på ikke at skyde
sig selv i foden, forklarede
den domfældte, da han blev
ført som vidne. Han sagde
videre at anstaltsbetjenten
havde sagt til ham, han ville
skyde ham i stedet og kaldte
ham en gammel »Bull-shit
rocker«.
Herefter skulle den tiltalte
have bedt den domfældte om
at stille sig op af en rød dør til
en af afdelingerne, så han
bedre kunne ramme ham, og
sigtede på ham.
Bange for
konsekvenserne
Den domfældte der følte sig
truet på livet indgav ikke poli-
tianmeldelse med det samme.
Der gik hele 18 dage før han
meldte truslen til politiet. Han
forklarede i retten, at han var
bange for at det kunne få kon-
sekvenser for hans prøve-
løsladelse, hvis han meldte
sagen til politiet.
- Derfor tænkte jeg det
grundigt igennem, før jeg
meldte sagen.
To andre domfældte blev
ført som vidner, og de be-
kræftede begge to, at have set
geværer ved vagtlokalet. Den
ene sagde også i første om-
gang, at han så da anstaltsbe-
tjenten sigtede på kammera-
ten. Da han blev gået lidt me-
re på klingen, havde han alli-
gevel ikke set noget, men
havde hørt en bemærkning fra
anstaltsbetjenten om, at han
skulle passe på, at det ikke var
ham, det gik ud over i stedet
for.
Der var andre ting i forkla-
ringen fra de to domfældte,
der ikke stemte overens med
forklaringer, de tidligere hav-
de afgivet hos politiet. De
gjorde hvad de kunne for at få
deres vidneudsagn til at stem-
me over ens, uden det lykke-
des særlig godt.
Vagtmesteren til stede
Foruden den tiltalte var vagt-
mesteren til stede i vagtloka-
let, og kunne ikke have und-
gået at lægge mærke til, hvis
der skete noget usædvanligt
eller voldsomt.
- Det er min pligt som
ansvarshavende for vagterne
at notere i døgnrapporten,
hvis der sker noget alvorligt i
anstalten, sagde vagtchefen. -
Jeg var til stede, men husker
ikke, at der er sket noget
alvorligt den dag. Han forkla-
rede videre, at der godt kan
være en lidt rå tone mellem de
indsatte og vagterne på
anstalten.
Den tiltaltes bisidder, Claus
Hjorting, sagde i sin procedu-
re, at det ikke var bevist at
anstaltsbetjenten skulle have
sigtet på den domfældte.
Anstaltsbetjenten nægter at
have gjort det. Han erindrer
slet ikke, at det skulle være
sket. Heller ikke vagtchefen,
der også var til stede, har
noteret sig, at der udspillede
sig en alvorlig episode.
Var geværerne ladt
- Vagtchefen har pligt til at
notere uregelmæssigheder i
døgnrapporten, og det vil
være det samme som grov tje-
nesteforsømmelse, hvis han
med vilje har undladt det.
Bisidderen kunne heller
ikke få forklaringerne om fle-
re geværer til at hænge sam-
men. Det ene af vidnerne sag-
de, at betjenten holdt flere
geværer på en gang. Han
skulle for at sigte på den ind-
satte først stille de andre fra
sig, tage det ene gevær op til
skulderen og sigte.
- Hvordan havde han tid til
at stille de andre fra sig, og
sigte med den ene af dem?
Desuden gjorde bisidderen
opmærksom på , at det var
utopisk at tænke sig, at man
på en anstalt ville opbevare
ladte geværer.
©PIB Copenhagen
Meeqqat
tullinnguupput
NANORTALIK(LRH) -
Nanortalimmi kommunal-
bestyrelsi isumaqarpoq u-
toqqaat kisimik kommuni-
mit aallunneqartassanngi-
tsut. Ukiualunni komrnu-
nalbestyrelsi kommunip
missingersuusiortarnerani
utoqqaat immikkut isuma-
gisariallit eqqarsaatigalugit
immikkoortitsisarsimapput,
utoqqaat napparsimanngin-
namik napparsimmavim-
miittariaanngitsut, imrnik-
kulli isumagineqamissamik
pisariaqartitsisut. Kommu-
ni utoqqaat illuanni nappar-
simasunik ikiortit saniati-
gut peqqissaasunik marlun-
nik sulisoqarpoq.
Tamatuma saniatigut u-
toqqaat katerisimaartarfe-
qarput, siunnersorneqarlu-
tillu ilitsersorneqarfigisin-
naasaminnik.
Meeqqalli tullinnguup-
put. 1997-ip aasaanerani
Nanortallip Kommunia Red
Barnet aamma Foreningen
Grønlandske Børn suleqa-
tigalugit Nanortalimmi
meeqqat katerisimaartarfis-
saannik pilersitsiniarput.
- Tusaratsigu Red Barnet
aamma Foreningen Grøn-
landske Børn Ammassa-
limmi Amamgivat-mmit
tunuartut, tassanimiut im-
minnut isumagisinnaan-
ngormat, atassuteqarfigaa-
gut, peqatigiiffiit taakku
paasiniaaffigalugit assingu-
sumik suliniummut ikiorsin-
naaneraatigut. Qujanartumik
ikiuutemsupput, ukioq man-
nalu tamanna piviusunngus-
saaq, borgmester Kristine
Raahauge oqarpoq.
Katerisimaartarfissami,
kingorna atserneqartussa,
ullup ingerlanerani meeq-
qat 20-30 inissaqartinne-
qassapput, pilersaarutigine-
qarporlu sapaatit akunneri-
sa naanerini, akissarsiffin-
ni, qaammatillu naalemera-
ni meeqqat qulit sinittorine-
qarsinnaassasut.
- Ammassalimmisut suli-
sut piumassuseq naapertor-
lugu sulisoqarnerussaaq,
Kristine Raahauge oqar-
poq, Katerisimaartarfillu-
gooq pilersinneqariarpat
nammineq pigaartuusarnis-
sani pilersaarutigaa.
Assartuinermi
akitsuutimi-
ninnguaq
NUUK - Royal Arctic Line
A/S assartuineratalu akigi-
titai AG nr. 98 qupperneq
6-imi allaaseraarput.
1997-ip ingerlanerani as-
sartuinermut akit assigiim-
millu akeqartitsilluni as-
sartuineq nalimmassarne-
qartussaapput. Taakku
marluullutik nalimmassar-
nerini iluarsisussaapput,
taamaalillutik atuisartut a-
taatsimut isigalugu assartu-
inermut akinik akitsuiffigi-
neqartussaanatik. Taamaa-
lilluni 1997-imi assartui-
nermut akit taamaaginnas-
sapput.
Assartuinermi assigiim-
mik akeqartitsineq akitsu-
laassaaq, maanna 16,00
procentiuneranit 18,13 pro-
centinngortussaavoq - tassa
akitsuilaameq 2,13 procen-
tiulluni.
Ajuusaarutigaarput akitsui-
laameq allaaserisap kalaalli-
soortaani paatsuunganartu-
mik allanneqarsimanera.