Atuagagdliutit - 24.12.1996, Blaðsíða 9

Nr. 100 • 1996
9
GRØNLANDSPOSTEN
Ullorissap anaa nassaariuk 10.000 kronisillutillu
Eqqaamajulli: - Assaannannik attorniaqinagu
NUUK(KK) - Namminersor-
nerullutik Oqartussat Aatsi-
tassalerinermut Allaffia ullo-
rissap anaanik, Nuup kujataa-
nut tallimanngomermi 30. no-
vember ullaap tungaani nak-
kartumik nassaartoq 10.000
kroninik akilissamaarpaa.
Aatsitassalerinermut Allaf-
fiup ullorissap anaa Nuup ku-
jataanut helikopterimik ujari-
artoreeraluarpaa. Taamaattu-
mik Aatsitassalerinermut Al-
laffik 10.000 kroninik akilii-
niarnermigut neriuutigaa allat
iluatsitsiumaartut.
Ujarassiooq Kim Zinck
Jørgensen Aatsitassaleriner-
mut Allaffimmeersoq, helik-
opterimik ullorissap anaanik
ujarleqataagaluartoq oqarpoq,
pingaartoq nassaartup ulloris-
sap anaa assaannarmik attun-
nginnissaa.
Ullorissap anaa ulorianan-
ngikkaluarpoq, inussanilli at-
tuimininnguup ilisimatuut
paasiniaanissaat akornuser-
sinnaavaa. Taamatuttaaq aaq-
qatit uuliarasattut iluassan-
ngillat. Ullorissap anaa aam-
ma akornusersinnaammas-
suk.
Pitsaanerpaassaaq ulloris-
sap anaa assammik attornagu
plastikkimut ikinissaa, ima-
luunniit unitsiinnarlugu nas-
saarfillu nalunaaqutserlugu.
Savimineq ujaralluunniit
Ullorissat anai assigiinngitsut
marluupput.
Saviminiusut angisoorsuu-
sinnaapput, siornatigummi
Nunatsinni oqimaatsorujussu-
arnik nassaartoqartareerpoq.
Tamakku kajungerisaqarput,
ilisamaataasalu ilagaat piaar-
tumik manngertomertameri.
Ullorissat anaat ujaraan-
naasut qaqutigoornerupput,
naak tamakku Nunatsinni
nassaarineqartareeraluartut.
Ujaqqanut pinngortitamiittu-
nut arlalitsigut assingupput,
qaavili ikuallassimasarput si-
laannatsinnut pillukaakkaa-
ngamik amerlanerit ikumallu-
tik nakkariartortaramik.
Malugisat nutaat
Ullorissap anaa nassaarine-
qanngikkaluarpat Aatsitassa-
lerinermut Allaffiup inuit tu-
sarfigerusuppai tallimanngor-
nermi 30. november nalunaa-
qutaq arfrneq pingasut quli-
ngiluallu akomanni arlaannik
eqqumiitsunik takusimaner-
sut.
Nuup Kommuneani sulisut
Stauning Rafaelsen, Pitan-
nguaq Hard aamma Larseeraq
Berglund, Nuummi Entrepre-
nørdalen-imi seqquusartarfi-
up eqqaaniitillutik nakkariar-
tortoq isiginnaarpaat. Isuma-
qaqqaarsimagaluarput timmi-
sartorsuusoq, qulamanngilarli
ullorissap anarisimassagaa.
Aalisartup Eqaluit Paarler-
niitilluni aamma taanna isi-
ginnaarpaa, taamaattumik
Aatsitassalerinermut Allaffi-
up tamanna. ullorissap anaata
nakkarfigisimagunarmagu u-
jarlerfigaat. Nuna tamanna
annertoorujussuuvoq, tamaat-
tumik Aatsitassalerinermut
Allaffiup inuit Nuup kujataa-
neersut, Kangerluarsoruser-
miut Qeqertarsuatsiaarmiullu
eqqumiitsumik takusimana-
soralugit tusarfigerusuppai.
Nakkarfiusinnaasutut ilimagi-
sat imminnut assersuullugit
ujarlerfissaq millisinneqarsin-
naavoq.
Nuummi Aatsitassaleriner-
mut Allaffiup telefonia 2 30
00-mik normoqarpoq.
Malugisat qangarnisat
Ullorissap anaa Nuup eqqaa-
nut nakkartoq eqqartomeqari-
armat Aatsitassalerinermut
Allaffik angummit Jyllandi-
meersumit attavigineqarput,
1990-ikkut aallartinnerini
Utoqqarmiut Kangerluarsun-
nguani erngup nukinganik
innaallagissiorfiliortoqarmat
sulisimasumit.
Nuup Kommuneani sulisut
isigisaasa assinganik isigin-
naarsimavoq, taamanili per-
suarsiutigineqarnani. Maan-
nali isiginnaarsimasani eq-
qaallugu tutsiuppaa.
Ippassaanikkunni inuit
Vendsyssel-ermiut arlallit im-
minnut attuumassuteqan-ngit-
sut Jylland-ip Avannaani as-
singusumik isiginnaarsima-
nerarput.
Qularnanngilaq ullorissap
anaa nunamut nakkarsimassa-
soq. Imaluunniit imaanut nak-
karsimassasoq, tamakkunin-
ngami ilisimasallit ullorissap
anaa taanna Kattegat-imut
nakkarsimassasoraat.
Ilisimatusamermut
soqutiginaatilik
Nassartumut 10.000 kronit
narrugisassaanngillat.
Ullorissap anaa nunamut
nakkartoq immini naleqan-
ngikkaluarpoq, ilisimatuulli
silaannarsuarmeersunik ilisi-
matusarnissartik soqutigillu-
innarpaat.
Ullorissap anaa Mars-i-
meersoq Sikuiuitsumi Kujal-
lermi nassaarineqartoq qanit-
tukkut Nunarsuarmiunik tu-
pigusutsitsivoq, ujaqqamimi
tassani pisoqarsuarmi uumas-
susilinnik malussarfiuvoq.
Sunaaffa Silarsuarmi allaqar-
simassasoq, tamatumalu ilisi-
matuussutsikkut ileqqoris-
saamikkullu apeqqutit arlallit
puttarsineqarput.
Ullorissap anaa Nuup eq-
qaanut nakkartoq taamak so-
qutiginartigisunik nassarfius-
sanersoq paasineqassaqqaar-
poq.
Taamaattumik Aatsitassa-
lerinermut Allaffik aalaja-
ngerpoq nassaartoq 10.000
kronitsiarsuarnik akissarsitin-
niarlugu. Ullorissammi anaa
nassaarineqassagaluarpat mi-
sissorlualaarlugu nuannissa-
galuarmivoq...
Nuummi Entreprenørdalen-ip eqqaani seqquusartarfumni angutit pingasut isiginnaagaat
tunngavigalugu Aatsitassalerinennut Allajfimmiut isumaqarput ullorissap anaa immikkut
nalunaaqutserneqarsimasup iluani nassaarineqarsinnaasoq.
På baggrund af tre mænds observationer ved skydebanen i Entreprenørdalen i Nuuk mener
Råstofkontoret, at meteorittens nedslagssted må findes indenfor det skraverede område.
Find meteoritten og få dusør på 10.000 kroner
Men husk: - Rør den ikke med de bare hænder
NUUK(KK) - Grønlands
Hjemmestyres Råstofkontor
har nu udsat en dusør på
10.000 kroner til finderen af
den meteorit, som styrtede
ned syd for Nuuk fredag den
30. november om formidda-
gen.
Råstofkontoret har selv haft
en helikopter i luften syd for
Nuuk for at lede efter meteo-
ritten, men forgæves. Derfor
håber Råstofkontoret med du-
søren på de 10.000 gode kro-
ner, at andre har bedre held
med sig.
Geolog Kim Zinck Jør-
gensen fra Råstofkontoret,
der deltog i helikopterjagten
på meteoritten, siger, at det er
vigtigt for finderen at lade
være med at røre ved meteo-
ritten med de bare hænder.
Meteoritten er ganske ufar-
ligt, men selv det mindste fin-
geraftryk vil være med til at
forstyre videnskabsfolkenes
undersøgelser. Af samme
grund vil er par arbejdshand-
sker fyldt med olie heller ikke
være godt at bruge. De kan
også sætte falske spor på
meteoritten.
Det allerbedste vil være at
lirke meteoritten ned i en pla-
stikpose, eller simpelthen at
lade den ligge og så afmærke
fundstedet.
Jern eller sten
Der findes to former for
meteoritter.
Meteoritter af jern kan bli-
ve meget store, ja tonstunge
jernmeteoritter er tidligere
blevet fundet i Grønland. De
er magnetiske, og et andet
kendetegn er den hurtigt rust-
dannelse.
Meteoritter af sten er mere
sjældne, selv om de også tid-
ligere er fundet i Grønland.
De ligner på mange måder de
sten, som ellers findes i natu-
ren, men de har ofte en af-
brændt overflade efter det
dramatiske møde med atmos-
færen, hvor de fleste meteorer
brænder op som stjerneskud.
Nye observationer
Selv om man ikke finder
meteoritten, er Råstofkontoret
interesseret i at høre fra folk,
som så noget usædvanligt fre-
dag den 30. november mel-
lem klokken 8 og 9.
Et arbejdshold fra Nuup
Kommunea, bestående af
Stauning Rafaelsen, Pitann-
guaq Hard og Larseeraq Ber-
glund, stod ved skydebanen i
Entreprenørdalen i Nuuk og
fulgte nedstyrtningen. De tro-
ede i første omgang, at det var
en jumbojet, men det har
sandsynligvis været en
meteorit.
Samme syn så en fisker ved
Præstefjorden, og Råstofkon-
toret har derfor indkredset det
område, hvor meteoritten
sandsynligvis er faldet ned.
Det er et kæmpestort område,
og derfor er Råstofkontoret
interesseret i at høre fra folk
syd for Nuuk i området ved
Færingehavn og Qeqertarsu-
atsiaat, som har set noget
usædvanligt. Ved at lave
krydspejlinger kan nedslags-
stedet så begrænses væsen-
ligt.
Råstofkontoret i Nuuk har
telefon 2 30 00.
Gamle observationer
På baggrund af omtalen af
meteoritten ved Nuuk er
Råstofkontoret blevet kontak-
tet af en mand i Jylland, som i
begyndelsen af 1990’eme ar-
bejdede i Buksefjorden i for-
bindelse med anlæggelsen af
vandkraftværket.
Manden havde set samme
fænomen som de tre arbejde-
re fra Nuup Kommunea, men
den gang var observationerne
ikke kommet ud til en bredere
kreds. Nu syntes han, at han
ville fortælle om sin oplevel-
se.
Forleden havde en række
mennesker i Vendsyssel, uaf-
hængig af hinanden, set et lig-
nende syn over Nordjylland.
Det var uden tvivl også en
meteorit, som styrtede til jor-
den. Eller rettere sagt i van-
det, for folk med forstand på
de sager mener, at den nor-
denfjordske meteorit faldt
ned i Kattegat.
Videnskabelig interesse
En dusør på 10.000 kroner er
ikke at foragte.
En meteorit, som en meteor
hedder, når den er faldet til
jorden, har for så vidt ingen
værdi i sig selv, men viden-
skabsmænd er meget interes-
seret i at forske i disse besøg
fra Verdensrummet.
En meteorit fra Mars, som
blev fundet på Antarktisk sat-
te fomyligt Verden på den
anden ende, da der blev kon-
stateret tegn på liv i den æld-
gamle sten. Pludselig var vi
ikke alene i Universet, og det
rejste en række videnskabeli-
ge og etiske spørgsmål.
Om der er lige så spænden-
de ting at finde i meteoritten
fra Nuuk, ja det kan kun tiden
vise.
Derfor har Råstofforvalt-
ningen besluttet at udsætte
den flotte dusør på 10.000
kroner. Det kunne jo være
sjovt at finde meteoritten og
se den lidt nøjere efter i søm-
mene...
(TITARTAGAQ/GRAFIK: NISSIK)