Atuagagdliutit - 24.12.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 100 • 1996
Narsaq illoqarfiuvoq alianaatsoq, aserorterisamernilli ajortisaarneqarpoq. Narsaq er en smuk by, men den skæmmes af hærværk. Det har et antal
Tamanna illoqarfimmiut arlallit iliuuseqarfiginialerpaat. borgere nu sat sig for at gøre noget ved.
Aserorterisamerit unitsiimeqarlik
Innutaasut tamarmik suleqataasariaqarput
Allattoq Johan Egede,
Narsami ilanngutassiortoq
NARSAQ- Narsap katersor-
tarfiani novemberip qiteqqun-
nerani narsarmiunut tamanut
ammasumik ataatsimiititsine-
qarpoq eqqartomeqarluni qa-
noq iliomikkut aserorterisar-
nerujussuit pinngitsoortinne-
Af Johan Egede,
korrespondent i Narsaq
NARSAQ - Der var i midten
af november offentligt bor-
germøde i Narsaq Forsam-
lingshus, hvor man drøftede,
hvordan det tiltagende hær-
værk kan forebygges.
Initiativtageren til mødet,
Theo Kruse Jensen, sagde i sit
oplæg til mødet, at alle bor-
gerne på en eller anden måde
bør samarbejde for at fore-
bygge det tiltagende hær-
værk, der sker rundt omkring
i byen i dag, for eksempel i
boligblokkene, i skolerne, på
arbejdspladserne. Theo Kruse
Jensen har udført et opsøgen-
de arbejde »på gaden« for at
få andre med i arbejdet, så
samarbejdsprojektet kunne
komme i gang.
Hærværk forværres
Som udgangspunkt spurgte
man politiets repræsentant,
hvor omfattende hærværket
var. Hertil blev svaret, at det
endnu ikke er opgjort, hvor
stort hærværket har været i
1996, men det ser ud til, at det
bliver nogenlunde som i
1995.
Politiet har fundet ud af, at
det i de fleste tilfælde er de
helt unge, der begår hærværk,
og at hærværket karakter for-
værres. Politiet har lagt mær-
ke til, at de arbejdspladser,
der tidligere blev ramt af hær-
værk, men som har fået tyve-
rialarm, er sluppet af med
hærværket. Til gengæld er
hærværket mere omfattende
hos dem, der ikke har tyveri-
alarm.
qarsinnaanersut.
Ataatsimiititsinissamik su-
lissutiginnittup Theo Kruse
Jensen-ip aallamiinermini eq-
qartorpaa ukiorpassuami ase-
rorterisarneq, soorlu blokkini,
atuarfinni, kommuneqarfim-
mi suliffeqarfinnilu ullumik-
kut ingasatsikkaluttuinnartoq
qanoq iliuuseqarfigisariaqar-
For meget druk og bingo
Under debatten diskuterede
man spørgsmålet om, hvorfor
de unge begår hærværk, og
flere var inde på, at forholde-
ne i hjemmene har sin del af
ansvaret. Det drikkes for
meget og spilles for meget
bingo.
Når børn svigtes i hjemme-
ne, og forældrene mister kon-
trollen over dem, begynder de
at gøre en masse meningsløst,
som får konsekvenser både
for børnene og andre. I dag er
det ikke længere et særsyn at
se skoleelever, der møder i
skolen uden at have sovet,
fordi forældrene har holdt et
drikkegilde.
En del mødedeltagere men-
te desuden, at kriminalloven
er alt for eftergivende. Blandt
andet kan hærværksudøvere
ikke dømmes til foranstalt-
ninger.
Alle burde samarbejde
Debatten var livlig, og flere
forslag til forhindring af hær-
værk, indbrud og tyverier var
fremme. Blandt andet kunne
de, der ikke havde fået instal-
leret tyverialarmer anskaffe
sig et sådant anlæg, og man
kunne oprette et korps af nat-
tevægtere, samarbejde mel-
lem ungdomsklubberne, skol-
evæsenet, kommunen, politi-
et, forebyggelsesmedarbej-
deme, forældrene og andre
mulige samarbejdsinstanser.
Før i tiden var der i de stør-
re byer gående nattevægtere,
hvor disse sørgede for, at
børn, der var ude i byen efter
et bestemt tidspunkt, kom
hjem. Man ringede med kir-
toq nunaqqatigiit ataatsi-
moorlutik suleqatigiissinne-
risigut. Theo Kruse Jensen
suleqatissaminik aqqusinermi
ujartuilluni suleqatissarsisi-
mavoq, taamalu sulissutigi-
niagaq aallartissinnaalersi-
mallugu.
keklokken, og så vidste vi
børn, at det var en besked på
at gå hjem, hvilket vi efter
bedste evne prøvede at efter-
komme. På mødet var der fle-
re af os ældre, der fortalte, at
det dengang var en stor hjælp
for os selv og for vore foræl-
dre.
Referatet til Retsvæsens-
kommissionen
Man blev enige om, at refera-
tet af det offentlige borgermø-
de skulle sendes til Retsvæs-
enskommissionen, fordi hær-
værk og kriminalitet ikke er et
lokalt problem udelukkende i
Narsaq, men et landsomfat-
tende problem, der hurtigst
muligt bør gøres et eller andet
ved. Nu rinder tiden snart ud
for det planlagte sundhed for
alle år 2000, hvor en kraftig
nedbringelse af hærværk,
tyverier og formålsløse hand-
linger uvægerligt også har
med sundhed at gøre.
På mødet ytrede man be-
klagelse over, at politikere,
myndigheder og skolevæsen
fra Narsaq ikke var repræsen-
teret. Da mødet udelukkende
var et oplæg til det videre
arbejde, håbede man dog på,
at fremtidige møder i Narsaq
af den art ville have deltagel-
se af alle relevante instanser.
Det er jo immervæk sunde
børn og unge, der ikke be-
skæftiger sig med formålsløse
handlinger, som vi sætter
vores lid til i fremtiden. Der-
for skal vi alle samarbejde om
sådanne initiativer for at opnå
resultater.
Aserorterisamerit
sakkortusiartorput
Oqallinnissamut aallaavissa-
tut aserorterisamerit qanoq
annertutiginerat politiit aallar-
titaanut apeqqutigineqarpoq,
taannalu akissuteqarpoq uki-
oq manna 1996 suli erseqqis-
sumik oqaatigineqarsinnaan-
ngikkaluartoq, aserorterisar-
nerit ukiunut siuliinut naleq-
qiullugit amerlassusiat taa-
maaginnangajattoq. Aserorte-
risamerit aningaasarpassuar-
nik naleqarput, taassumalu ki-
ngunerisaanik tillinniartame-
rit annertoqalutik.
Politiit paasisimavaat ase-
rorterisartut amerlanerpaar-
taat tassaasut inuusuttuaqqat,
taamaaliortarnerallu sakkor-
tusiartortoq. Politiit malugi-
saasa ilagaat suliffeqarfiit si-
ornatigut aserorteriffigineqar-
tartut tillinniarfigineqalemer-
mut kalerrisaarutitaarsimasut
aserorteriffigineqartarunnaar-
simanerat, kalerrisaarutita-
qanngitsunili aserorterisameq
annertusiartortoq.
Imigassartorneru j ussuaq
bingorneru j ussarlu
Oqallinnermi annerpaamik
tikinneqarpoq »sooruna inuu-
suttuaqqat annermik aserorte-
risarpat«? Taamatut iliortar-
nerannut pissutaasinnaasut
arlaqartut tikinneqarput, ilaa-
tigut angerlarsimafflnni pis-
sutsit, ernguttamerujussuit
bingornersuarlu.
Meeqqat angerlarsimaffln-
ni iluamik nakkutigineqarun-
naaraangamik silaatsuliomis-
saminnut saattarput imminnut
allanullu ajoqutaangaartunik
kinguneqartartunik. Atuar-
fimmi meeqqat ilaatigut si-
ninneqaratik atuariartortarne-
rat takornartaajunnaarsima-
voq angajoqqaat emgussima-
nerannik pissuteqartumik.
Pinerlutsaalinermi inatsisit
qasuunganemjussuat ataatsi-
meeqataasunit uparuartome-
qarpoq, ilaatigut aserorteri-
sartut pineqaatissinneqarsin-
naannginnerat eqqartomeqar-
luni.
Tamat
suleqataasariaqarput
Ataatsimiititsineq uummaa-
rissumik ingerlavoq, aserorte-
risamerit tilliniartarnerillu
pinngitsoortinniarnissaannut
aqqutissanik arlalinnik eqqar-
tuisoqarpoq. Soorlu kalerri-
saaruteqanngitsut kalerrisaa-
rutitaqartinnerisigut, pigaar-
toqartitsisalernikkut, ung-
domsklubbit, atuarfeqarfiit,
kommune, politiit, pinaveer-
saartitseqatigiiffik, angajoq-
qaat suleqataasinnaasullu al-
lat suleqatiginerisigut.
Qanga illoqarfinni anneru-
suni pisuinnarnik pigaarto-
qartarpoq, takkulu meeqqat
unnukkut aneersut piffissaq
aalajangersimasoq atorlugu
angerlartinnissaat isumagisar-
paat. Oqaluffiit siamgi sianer-
linneqartarput, taamaalisoqar-
tillugulu naluneq ajorparput
meeqqanut angerlaqqusine-
qartoq - naalanniarsarisarpar-
pullumi. Ilaatigut ataatsimee-
qataasut utoqqasaanerusut o-
qaluttuarput tamanna uagut-
sinnut angajoqqaatsinnullumi
iluaqutaasarsimaqisoq.
Imaqarniliaq
ataatsimiititaliarsuarmut
Ataatsimiinnermi eqqartuk-
kanik imaqarniliaq eqqartuus-
sinermi ataatsimiititaliarsuar-
mut nassiunneqartussatut
isumaqatigiissutigineqarpoq,
aserorterisarnerimmi piner-
luuteqartamerillu Narsamiin-
naq ajomartorsiutaanngillat,
illoqarfinni tamani taamaat-
toqarpoq piaamerpaamik qa-
noq iliuuseqarfigisariaqaler-
sut. Takuammi tamatta ukioq
2000 peqqissuunissarput a-
nguniarneqarpoq aajunara-
laarsuanngortoq, aserorteri-
samerit, tillianniartamerit si-
laatsuliortamerillu millisaru-
jussuarneqarnissaat aamma
peqqinnissamut attuumassu-
teqarluinnarput.
Ataatsimiinnermi peqataa-
sunit ajuusaarutigineqarpoq
Narsami politikerit, pisortat
atuarfeqarfillu ataatsimiigiar-
titaqanngimmata. Taannali a-
taatsimiinneq suliassanut aaq-
qiiniarfissatut aallamiutaam-
mat neriuutigineqarpoq siu-
nissami ataatsimiittamissani
Narsarmiut sapinngisamik ta-
marmiunerullutik ataatsimee-
qataasalerumaartut. Meeq-
qammi inuusuttuaqqallu peq-
qissut silaatsuliortanngitsullu
siunissami isumalluutissa-
raagut taamalu anguniagaqar-
nermi tamatta suleqataasaria-
qarpugut.
200-liinissaq
piareersarpaat
NANORTALIK(LRH) -
Nanortallip kommunia uki-
unik 200-nngortorsiornis-
samut piareersaleruttorpoq,
15. august pisussatut aala-
jangiunneqarsimasoq, niu-
ertoq Nanortalimmut taa-
mani tikissimammat.
- Peqatigiiffiit suliffeqar-
fiillu suleqatigalugit 200-
nngortorsiorluta nalliuttor-
siornissarput piareersale-
ruttorparput, borgmester
Kristine Raahauge AG-mut
oqaluttuarpoq.
- Natsorsuutiginngilar-
pummi 15. august tikisiat
nalliuttorsiorfigissallugu,
aalalli ingerlanerani assi-
giinngitsunik aaqqissuinik-
kut ukiunik 200-nngortorsi-
orneq malunnartinniassa-
varput.
llloqarfittut ikinngutsits-
innit arlalinneersunit tikera-
arneqassaagut, peqatigiif-
fiillu assigiinngitsut aliik-
kusersuinissarpassuit maan-
na piareersarpaat, Kristine
Raahauge oqarpoq.
200-års jubilæum
forberedes
NANORTALIK(LRH) -
Nanortalik kommune er i
fuld gang med at forberede
sit 200-års jubilæum, som
er fastsat til den 15. augsul,
hvor kolonibestyreren lan-
dede i Nanortalik.
- Vi er i fuld gang med
sammen med foreninger og
andre institutioner at forbe-
rede os til festlighederne i
forbindelse med 200-års
jubilæet, siger borgmester
Kristine Raahauge til AG.
- Vi regner nemlig ikke
med, at vi kun fejrer dagen
den 15. august, men at vi i
løbet af sommeren vil mar-
kere 200-året med en række
arrangementer. Vi får be-
søg fra vores venskabsbyer,
og de forskellige foreninger
forbereder en masse under-
holdning, siger Kristine
Raahauge.
Piniartut akis-
sarsitinneqartut
NUNA TAMAAT(PM) -
Ulluni makkunani piniartut
aalisartullu tallimat »Augo
Lyngemut eqqaaniutitut a-
ningaasaateqarfimmit« ner-
sornaaserneqarput. Pine-
qartut tassaapput aalisartut
piniartullu Otto Jensen,
Saqqaq, Jens Løvstrøm,
Upernavik, Qaavigannguaq
Kruse, Niaqornat, Naiman-
ngitsoq Kristiansen, Qaa-
naaq aamma Hjelmer Ham-
meken Ittoqqortoormiit.
Tamarmik 8.000 koruu-
ninik aningaasartalimmik
akissarsitinneqarput inuu-
tissarsiutiminnik eqiasuil-
lutik ingerlatsinertik pissu-
tigalugu. Taassumalu sani-
atigut allagartamik diplo-
miusumik nassinneqassal-
lutik.
Nersomaasemeqartut na-
jukkaminni aalisartut pini-
aitullu peqatigiiffiinit kom-
munalbestyrelse aqqutiga-
lugu akissarsisinneqamis-
saat siunnersuutaapput.
Aningaasaateqarfiup siu-
lersuini ilaasortaapput Naa-
lakkersuisut siulittaasuat
Lars Emil Johansen,
K.N.A.P.K-mi siulittaasoq
Anthon Siegstad aamma
Pisortaaneq Kaj Kleist.
Stop hærværket!
Alle borgerne skal samarbejde