Atuagagdliutit - 24.12.1996, Blaðsíða 11

Nr. 100 • 1996
11
f^Éaapapc/é/'g
GRØNLANDSPOSTEN
- Kalaallit Nunaanni naatitaannamik
muusoqarsinnaanngilaq
Nerisassat illinnartut oqalualaallu pillugit atuakkiaq, juullimi piisaarnermik qatsussisunut
isumassarsiorfiusinnaasoq
!
B*kg:“aT
Gerda Janda
1
GlkØ ^ LAN ^1
^ Mad og

Cookery
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni naatitaannamik inuu-
soqarsinnaanngilaq.
Finlandimiu atuakkiortoq
Martha Tikkanen atuakkiami-
ni »Piniartorsuaq«-mi allap-
poq. Aammami tamanna pi-
sariaqanngilaq. Sissami qeq-
qussat qaqqanilu paamat is-
seqarluarlutillu kimittugalu-
arput, kisiannili nunami, im-
mami silaannarmilu neqinik
ulikkaarpoq.
Pisuussuterpassuillu taakku
atuakkami nutaami kusanar-
tumi sammineqarput, juullik-
kunni puallamartorpassuamik
qatsussimisaarsimasunit isu-
massarsiorfigineqarsinnaasu-
mi.
»Grønland - mad og my-
ter«, (Kalaallit Nunaat - neri-
sassat oqalualaallu) Gerda
Janda-p aamma Pernille Bæk-
gaard-ip atuakkiartik taama-
tut taasimavaat. Atuakkamilu
nerisassat, nerrivimmi oqaat-
sitigullu, tamakkiisumik taak-
kartomeqamissaat atuakkami
pingaamerutinneqarpoq.
Gerda Janda arlaleriarluni
Nunatsinni najugaqarsima-
voq. Siullermik ukiut 30-it
sinnerlugit matuma siorna
inuusuttuulluni Paamiuniissi-
mavoq, kingullermillu takor-
nariartitsinermik suliaqarluni
Nuummiissimalluni.
Pernille Bækgaard igasuu-
voq, København-imi Restau-
rant Kong Hans-imi ilinniar-
simasoq, aammalu qupper-
sakkami sapaatit akunneran-
nut saqqummersartumi ALT
for damerne-mi nerisassat pil-
lugit allaaserisaqartarluni.
Upemaaq marluullutik as-
siliisoq Jens Slotze ilagalugu
isumassarsioriartorlutik atu-
akkiaminnullu »Grønland -
mad og myter«-imut atortus-
saminnik katersiartorlutik
Kalaallit Nunaanniipput.
Pernille Bækgaard nerisas-
siugassat isumagai, Gerda
Janda-p oqalualaat isumaga-
lugit.
Nerisassat siulliullugit
Pernille Bækgaard-ip Kalaal-
lit Nunaanni nerisassioriaaseq
nalinginnaasoq pinnagu neri-
sassiassarpassuit aallaavigai.
Taamaammat atuakkami
nerisassiomissamut najoqqu-
taliani uiluiit, raajat, uillut, as-
sagiarsuit, suluppaakkat, qa-
lerallit, kapisillit, savaaqqat
kigutaamallu suaasaliaanngit-
sut naammattoorsinnaavagut.
Pernille Bækgaard-ip neri-
sassioriaatsini nunat tamat
nerisassioriaasiannik akoorsi-
mavai, taamaammallu nunap
avataani aammattaaq akussa-
nik pissarsiffiusinnaasuni mi-
silerameqarsinnaallutik. Kisi-
annili atuagaq puisit arferillu
neqaannik ilaqartinneqan-
ngilaq, taakku Kalaallit Nu-
naata avataani pissarsiarine-
qarsinnaanngimmata.
Kalaallit Nunaanni Ilisima-
tusarfimmi rektoriusimasoq
Robert Petersen atuakkamik
siulequtsiinermini soorlu al-
lattoq:
- Ullutsinni kalaallit igaffii-
ni nerisassiaasartut nunap
nammineq pigisarpai, nerisas-
sioriaaserli nutaanit sunner-
neqarluni.
Oqalualaallu
Gerda Janda kalaallit atuagaa-
taannit katersingaatsiarsima-
voq. Taakku allanneqarneri
allanngoraraluarlutik imaat
assigiipput. Tamarmik neri-
sassanut tunngapput. Nerisas-
sarpassuamut.
Gerda Janda-p Knud Ras-
mussen-ip Mannik, Akiani
Nuup Kangerluaniittumi Na-
pasortuuni najugaqarsimasoq
pillugu oqalualaava aallamiu-
tigaa. Mannik inuulluataar-
tuusimavoq, aammalu ama-
nik nerisassanillu nuannaris-
aqarnera ingasallluinnarsi-
malluni. Oqaluttuaq quianart-
uuvoq ileqqulunnermik oqari-
artuuteqarluni: Kiserliorluni
kaallunilu innassanngikkaan-
ni ilatsaasuisuusariaqarpoq
(naammattunik tigooqqaallu-
ni).
Allakkiat assigiinngitsut
ilannguppai, aammattaaq ne-
risassat pillugit nammineq
misigisani.
Eqqarsaatigilluaraannilu ta-
manna ilumoorpoq. Kalaallit
Nunaat pillugu allaaserisa-
qartartut amerlanersaat qaqu-
gukkulluunniit nerisassat i-
lannguttarpaat.
Piffissap ingerlanerani Ka-
laallit Nunaanni nerilluataa-
vissoqartarsimavoq, immaqa
angiluttornermut kaanner-
mullu aammattaaq Kalaallit
Nunaanni inuunermut ilaasar-
simasumut taartitut.
Assit ataqatigiissitsipput
Nerisassat inuulluataarnar-
tuupput. Piareersamerini neri-
nerinilu, kisiannili aamma
atuarnerini taamaappoq.
Gerda Janda-p aamma Per-
nille Bækgaard-ip atuakkiaat
»Grønland - mad og myter«
Jens Stoltz-ip assilisaasa ki-
mittunerulersippaat. llaatigut
pinngortitami ilaatigullu neri-
sassat illinnarluinnartumik
sassaalliussanik assilisat.
Nalunngilarput Kalaallit
Nunaat alianaatsorsuummat,
ilaanneeriarlunillu silarlulil-
laraangat tamanna uatsinnut
eqqaasitsissutigineqartarmat
qujanartarpoq.
Atuagaq qallunaatut naqi-
taavoq aammalu tuluttut
»Greenland - cookery and
culture«-mik ateqartinneqar-
luni naqitaalluni. Nunani alla-
ni ikinngutinut ilisarisimasa-
nullu tunissutissaqqissuuvoq,
aammalu suliffeqarfiit Ka-
laallit Nunaat pillugu sammi-
sallit arlallit sulisuminnut
tunissutissatut pisiarisima-
vaat.
Gerda Janda - Pernille
Bækgaard:
»Grønland - mad og myter«
Aschehoug Dansk Forlag,
quppemerit 96-it, qalipaa-
sersorlugu ilusilersugaq,
Akia:250 kroner.
-1 Grønland kan man ikke leve som vegetar
Appetitlig bog om mad og myter giver inspiration til dem, der er trætte af det store jule-sulebord
NUUK(KK) -1 Grønland kan
man ikke leve som vegetar.
Det siger den finske forfat-
ter Marta Tikkanen i sin
roman »Storfangeren«. Men
det behøver man såmænd hel-
ler ikke. Godt nok er der mas-
ser af saft og kraft i tang fra
stranden og bær fra fjeldet,
men landet bugner jo af kød -
til lands, til vands og i luften.
Og denne rigdom af mad er
temaet i en ny, flot bog, som i
denne tid kan give inspiration
til dem, der sådan er blevet
lidt vel trætte af al den fede
julemad.
»Grønland - mad og myter«
har Gerda Janda og Pernille
Bækgaard kaldt deres bog. Og
mad i alle dens afskygninger-
ne, både på bordet og i ordet,
er netop bogens røde tråd.
Gerda Janda har boet i
Grønland i flere perioder.
Først som ung husmor i Paa-
miut for mere end 30 år siden,
senest som ansat i turistbran-
chen i Nuuk.
Pernille Bæksgaard er kok,
uddannet på Restauranten
Kong Hans i København og
desuden madskribent på uge-
bladet ALT for damerne.
I foråret rejste de to sam-
men med fotografen Jens Slo-
tze til Grønland for at samle
inspiration og materiale til
bogen »Grønland - mad og
myter«.
Maden tager Pernille
Bæksgaard sig af, myterne
klarer Gerda Janda.
Først maden
Pernille Bæksgaards tager sit
udgangspunkt i de mange fri-
ske råvarer, som Grønland
rummer, men ikke i det tradi-
tionelle grønlandske køkken.
Derfor finder vi i bogen
nye opskrifter med kammus-
linger, rejer, muslinger, krab-
ber, rødfisk, hellefisk, laks,
lam og blåbær, men det ender
ikke som suaasat.
Pernille Bæksgaards
opskrifter har et flot internati-
onalt tilsnit, så de kan
afprøves langt udenfor lan-
dets grænser, hvor ingredien-
serne også er til rådighed. Til
gengæld rummer bogen ikke
opskrifter på sæl og hval, som
ikke kan skaffes udenfor
Grønland.
Som den tidligere rektor på
det grønlandske universitet
Ilisimatusarfik Robert Peter-
sen udtrykker det i bogens
forord:
- I vore dages grønlandske
køkken er meget af råmateria-
let landets eget, men tilbered-
ningen har fået nye påvirknin-
ger.
Så myterne
Gerda Jenda har samlet en
række tekster fra den omfat-
tende grønlandske litteratur.
Disse tekster er meget svin-
gende i deres form, men ikke
i deres indhold. Alle handler
de om mad. Masser af mad.
Gerda Janda lægger ud med
Knud Rasmussens myte om
Mannik, som boede ved
Napassortuut på Nordlandet i
Godthåbsfjorden. Mannik var
en virkelig livsnyder, og hans
appetit på kvinder og mad var
enorm. Det er en burlesk for-
tælling med en umoralsk
morale:Det gælder bare om at
rage til sig, hvis man ikke vil
gå ensom og sulten i seng.
Derefter kommer en række
tekster, også egne oplevelser
om mad.
Og ved nærmere eftertanke
er det jo rigtigt. De allerfleste,
som har skrevet om Grøn-
land, kommer på et eller
andet tidspunkt ind på mad.
Der er gennem tiderne vir-
kelig blevet smovset i Grøn-
land, måske som en kompen-
sation for den misfangst og
sult, som også kunne være en
del af livet i Grønland.
Billeder binder sammen
Mad er jo en herlig ting. Både
at tilberede og at spise, men
også at læse om.
Gerda Jandas og Pernille
Bækgaards »Grønland - mad
og myter« har en ekstra styrke
i Jens Stoltzes fotografier.
Dels naturoptagelser, dels
stilleben af mad, appetitligt
serveret.
Vi ved jo godt, at Grønland
er et fantastisk land, men det
er rart en gang imellem at bli-
ve mindet om det, når vejret
viser sig fra sin sure side.
Bogen er på dansk og
engelsk, hvor titlen er »Gre-
enland - cookery and cultu-
re«. Det er en oplagt gaveidé
til venner og bekendte i
udlandet, og en række virk-
somhed med engagement i
Grønland har da også købt
bogen som firma-gave.
Gerda Janda - Pernille
Bækgaard:
»Grønland - mad og myter«
Aschehoug Dansk Forlag,
96 sider, gennemillustreret i
farver,
Pris:250 kroner.
Uiluiit
salvie aamma pe-
berfrugt akugalugit
Inunnut marlunnut:
Uiluiit 16-20,
angissusii apeqqutaatil-
lugit,
1 peberfrugt aappaluttoq
1 peberfrugt sungaartoq
1 alussaat kapers
1 salvie »qilertat« nutaat
1 lime-p issera
olivenolie
taratsut aamma
qasilitsut sequtsikkat
Peberfrugt-it uuliaminer-
mik tanissinnarlugit uullii-
vimmut 225 gradenik kis-
sassusilimmut minutsini 8-
10-ni kissakkit.
Peberfrugt-it kissartut
plastikimut ikikkit, minut-
sinilu tallimani tassaniitil-
lugit. (Qalipai peeruminar-
nerulissapput).
Qalipai piikkit, qeqqisigut
avikkit kigutaalu piiarlugit.
Uuliamineq siatsivimmut
kissaguk, uiluiillu salvie-
lerlugit minutsini pingasuni
siallugit.
Taratsunik qasilitsunillu
akukkit.
Peberfrugt-it kapers-il lu
siatsivimmut kissakkit
lime-llu isseranik akullugit.
Ernerlutit sassaalliutigik-
kit. iffialerneqarsinnaapput.
Kammuslinger
Med salvie og peberfrugt
Til to personer:
16-20 kammuslinger,
alt efter størrelse,
1 rød peberfrugt
1 gul peberfuigt
1 spiseskefuld kapers
1 lille bundt frisk salvie
saft fra 1 lime
olivenolie
salt og
friskkvæmet peber
Smør peberfrugterne med
lidt olie og læg dem på en
rist i en vann ovn, 225 gra-
der i otte til 10 minutter.
Læg de varme peberfrug-
ter i en plastikpose i fem
minutter. (Det gør, at skin-
det er nemmere at pille af.
Pil skindet af, del peber-
frugterne og fjern kernerne.
Vann lidt olie på en pan-
de og rist kammuslingeme
sammen med salvie i tre
minutter.
Krydér med salt og
peber.
Varm peberfrugten og
kapers med på panden og
pres saften fra limen henover.
Servér straks, eventuelt
med et godt brød til.
Tvangsakkord
Den 5. december 1996 har Skifte-
retten åbnet for forhandling om
tvangsakkord uden for konkurs for:
Malerfirmaet Regnbuen Nuuk ApS
Reg. nr. ApS 206.202
Postboks 5228
3905 Nuussuaq
Fordringshavere indkaldes til
møde:
Onsdag, den 8. januar 1997 kl. 10.00
til behandling af og afstemning om
akkordforslaget med dividende på
25 %. Forslaget ligger til eftersyn i
Skifteretten. Fordringshavere op-
fordres til inden den 8. januar 1997
skriftligt, at anmelde og dokumen-
tere deres fordring overfor Skifte-
retten, såfremt kravet ikke tidligere
er gjort gældende overfor
Advokat Henrik Hey
Aqqusinersuaq 23
Boks 510
3900 Nuuk
Skiftesamlingen afholdes i Grøn-
lands Landsret, Retssal 3, Tjal-
fesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den 6. december 1996.