Atuagagdliutit - 20.02.1997, Side 8

8
Nr. 14 • 1997
Rensdyrtælling
viste ingen
tegn på sult
Antallet af rener på Storøen er
faldende
NUUK(KK) - En rensdyr-
tælling på Storøen i Godt-
håbsfjorden den 29. no-
vember viste, at antallet
rensdyr er faldende i for-
hold til en lignende tæl-
ling i februar 1994.
Samtidig vurderer den
ledende dyrlæge i Grøn-
land Erling Hartmann
Hansen, der deltog i rens-
dyrtællingen, at de tilba-
geblevne rensdyr klarer
sig udmærket og ikke
viser tegnet på afmagring.
Arbejdsmarkeds- og er-
hvervsforvaltningen i
Nuup Kommunea fik i
begyndelsen af november
en henvendelse fra nogle
borgere, som den 2. no-
vember havde observeret
flokke af afmagrede rens-
dyr på nordvestsiden af
Storøen.
Denne alarmerende
melding fik forvaltningen
til at foreslå Direktoratet
for Sundhed, Miljø og
Forskning en fælles besig-
tigelse af området.
Fint vejr
Den 29. november blev
der med en Bell 206-he-
likopter fra Grønlandsfly
foretaget en rensdyrtæl-
ling på Storøen af den
ledende dyrlæge Erling
Hartmann Hansen, Direk-
toratet for Sundhed, Miljø
og Forskning, jagtbetjent
Vittus Nielsen, Nuup
Kommunea, og forsker,
dr. scient. Christine Cuy-
ler, Grønlands Naturinsti-
tut.
Flyvetiden var to timer
over Storøen og een time
over Bjømeøen.
- Vejret var ideelt, siger
Christine Cuyler i en rap-
port fra rensdyrtællingen.
Klart, næsten stille og
med solskin. Snedækket
var ideelt: Næsten 100
procent, og da det var fle-
re dage siden, at det havde
sneet, var der gode mulig-
heder for at se rensdyr-
spor.
- På Bjømeøen fandtes
der hverken rensdyr eller
rensdyrspor. Det svarer til
situationen i marts/april
1990, hvor der heller ikke
fandtes rensdyr på Bjør-
neøen. Der har dog senere
været liere rygter om, at
der skulle være rensdyr på
Bjømeøen, men disse ryg-
ter er hermed afkræftede.
Sikkert tal
På den nordlige del af Sto-
røen fandt rensdyrtælleme
derimod en flok på
omkring 62 dyr.
- Tallet er ret præcist,
idet det var rimeligt let at
tælle dem, siger Christine
Cuyler. Foruden denne
flok så vi spor af to ell^r
højest tre rensdyr på den
sydøstlige del af Storøen,
men selv efter en grundig
eftersøgning blev disse
dyr fundet.
- Vi kan efter rensdyr-
tællingen med stor sikker-
hed sige, at der ikke findes
mere end 60 til 70 rensdyr
på Storøen, siger Christi-
ne Cuyler. Hovedparten af
disse dyr gik i een stor
flok, hvilket er typisk for
»tamrener« og deres efter-
kommere.
Denne adfærd svarer
helt til situationen den 23.
februar 1994, da der blev
talt en fiok på 93 rensdyr
på Storøen.
Der var ikke is på fjor-
den, så rensdyrene har
hverken kunnet tilvandre
eller advandre Storøen.
Tænderne slidt ned
Erling Hartmann Hansen
og Vittus Nielsen blev på
Styorøen sat af helikopte-
ren, som derefter drev
llokken med de 62 dyr
hen imod de to rensdyr-
tællere.
- Ved at se dyrene i be-
vægelse konstaterede vi
ikke noget unormalt, siger
Erling Hartmann Hansen i
en rapport om rensdyrtæl-
lingen.
Dyrene bevægede sig
rask, også i forholdsvis
dyb sne. Under flugten
delte flokken sig op i tre
mindre gruppen.
Jagtbetjent Vittus Niel-
sen skød et dyr til nærme-
re undersøgelser.
- Det drejede sig om en
ældre, ikke drægtig sim-
mel, siger Erling Hart-
mann Hansen.
- Efter afliudningen af
dyret konstaterede vi, at
det var afmagret. Der fan-
tes intet synligt fedtvæv,
hverken under huden eller
i bughulen eller i tarm-
krøset.
- Vi fandt intet unormalt
i dyrets indre organer.
Vommen var fyldt med
indhold. En undersøgelse
af dyrets mundhule afs-
lørede, at både fortænder
og kindtænder var helt
nedslidte.
- Det er min vurdering,
at dyrets afmagring skyld-
tes det nedslidte tandsæt,
siger den ledende dyrlæge
Erling Hartmann Hansen.
Sammenholdt med obser-
vationerne af dyrene un-
der bevægelse giver det
ikke grundlag for at anta-
ge, at dyrene på Storøen
sulter.
Den nedlagte dyr blev
efterladt i terrænet, da den
ledende dyrlæge vurdere-
de, at det var uegnet til
menneskeføde.
GRØNLANDSPOSTEN
Uumasut nakorsaasa pisortaat Erling Hartmann Hansen novembarimi Qeqertarsuarmi
tuttunik kisitsereerluni tuttut perlilersorinngilai.
Den ledende dyrlæge Erling Hartmann Hansen finder efter en rensdyrtælling på Storøen i
november ingen grund til at antage, at dyrene sulter.
De sidste 70 rensdyr på
Storøen bliver nu skudt
Bestanden sulter ikke - Alligevel skal dyrene udryddes
NUUK(KK) - Nu er det ved
at være slut med de tamrener,
som Nuup Kommunea for 25
år siden satte ud på Storøen i
Godthåbsfjorden.
Kommunalbestyrelsen har
på sit møde mandag den 10.
februar vedtaget, at jollefi-
skeme i Nuuk i sidste halvdel
af februar må skyde 70 rens-
dyr på Storøen.
En rensdyrtælling i slutnin-
gen af november viste, at der
var mellem 60 og 70 rensdyr
på Storøen.
Efter vinterjagten vil der
altså ikke være flere rensdyr
tilbage på Storøen og Bjør-
neøen i Godthåbsfjorden.
Rensdyrtællingen viste og-
så, ifølge den ledende dyr-
læge i Grønland, Erling Hart-
mann Hansen, at de tilbage-
blevne rensdyr ikke sulter,
men har det godt.
Til stadfæstelse
Kommunalbestyrelsens be-
slutning om at udrydde be-
standen af rensdyr på Storøen
er sendt til Grønlands Hjem-
mestyre, som skal stadfæste -
eller forkaste kommunalbe-
styrelsens ønske om at åbne
for vinterjagt på Storøen.
Det er kommunens plan, at
den lokale fisker- og fanger-
forening selv fordeler de 70
dyr mellem jollefiskerne i
Nuuk.
1 begyndelsen af denne uge
var sagen sendt fra Direktora-
tet for Fiskeri, Fangst og
Landbrug til Direktoratet for
Miljø, lige som også Grøn-
lands Naturinstitut vil blive
hørt i denne sag om rensdyr-
jagt.
Kommunalbestyrelsen ved-
tog den 10. februar, at vinter-
jagten skulle foregå fra den
15. til den 28. februar. Der-
med har kommunen gjort reg-
ning uden hjemmestyret, for
det kan rent tidsmæssigt slet
ikke lade sig gøre at behandle
sådan en kommunal ansøg-
ning på et par dage.
Misundelse
Den lokale fisker- og fanger-
forening i Nuuk drøftede på et
møde den 28. januar rensdy-
rene på Storøen, og efter mø-
det skrev formanden, Nikolaj
Heinrich, en ansøgning til
kommunen om at åbne for
vinterjagt på rensdyrene.
- Vi vil gøre opmærksom
på, at man ved, at der er man-
ge rensdyr på Storøen, skriver
Nikolaj Heinrich.
En meget nøjagtig tælling i
slutningen af november viste,
at der var færre end 70 dyr på
Storøen.
- Når man ser, at fangerne
fra Sisimiut og Maniitsoq har
gode mulighededr for mos-
kusoksejagt i vintermåneder-
ne, er det misundelsesværdigt
for jollefiskeme i Nuuk, skri-
ver Nikolaj Heinrich.
Det var for øvrigt de sam-
me jollefiskere i Nuuk, som
sidste år forhindrede en ud-
sættelse af moskusokser i
Nuup Kommunea.
Mere acceptabelt
- Vi har valgt at imødekomme
jollefiskemes ønske om vin-
terjagt på Storøen, siger for-
manden for Arbejdsmarkeds-
og Erhvervsudvalget i Nuup
Kommunea, Aggooraq Lyn-
ge, Atassut.
- Vor samlede vurdering si-
ger, at bestanden ikke trives,
og at der tilsyneladende er
mangel på foder til de reste-
rende dyr. Der har i de seneste
år ikke været islæg mellem
Storøen og Nordlandet, så
rensdyrene har kunnet vandre
til områder med bedre vegeta-
tion.
- Hvis jollefiskeme får lov
af Grønlands Hjemmestyre at
skyde 70 dyr, er det slut med
de kommunale tamrener, som
blev udsat på Storøen for 25
år siden. Vi har alligevel anset
denne løsning for at være
mere acceptable, end at dyre-
ne sulter.
- Om kommunen atter vil
udsætte tamrener på Storøen
og Bjørneøen? Det må tiden
vise. I disse år har rensdyrbe-
standen i Godthåbfjorden det
ikke for godt, men naturens
gang kan gøre det attraktivt at
udsætte nye dyr en gang i
fremtiden, siger Aggooraq
Lynge.
Nuuk og
Upernavik
venskabsbyer
NUUK(KK) - Nuuk har fået
endnu en venskabsby; den-
ne gang er det Upernavik.
Det er borgmesteren i
Upernavik, Niels Mattaaq,
som har foreslået Nuuk at
knytte tættere bånd mellem
de to kommuner, og på det
seneste møde i kommunal-
bestyrelsen i Nuuk blev
invitationen modtaget.
Upernavik ser gerne et
samarbejde mellem de to
kommuner omkring idræt,
kultur, teknik, erhverv og
sociale områder.
Upernavik har gerne set,
at et dokument, som be-
kræfter venskabet mellem
de to kommuner, bliver
underskrevet i forbindelse
med Upemaviks 225 års
jubilæum den 8. august.
Det giver praktiske pro-
blemer i Nuuk, som lørdag
den 9. august får besøg og
dronning Margrethe, prins
Henrik, prinsesse Alexan-
dra og prins Joachim.
Derfor foreslår Nuuk, at
venskabsdokumentet bliver
underskrevet på et andet
tidspunkt end jubilæet i
Upernavik.
Nuup Kommunea er i
forvejen venskabsby med
Thorshavn, Lyngby-Taar-
bæk, Cuxhaven i Tyskland,
Pangnirtung i Canada,
Kautokeino i Norge og
Barrow i Alaska.
Nuuk har via Lyngby-
Taarbæk afledte venskabs-
byforbindelser til Huddinge
i Sverige, Seydisfjørdur i
Island, Vanda i Finland og
Askim i Norge.
Nuuk har også gennem sit
medlemsskab i Nordisk ho-
vedstadssamarbejde forbin-
delse med Reykjavik, Stock-
holm, Helsinki, Oslo, Thors-
havn, København og Marien-
hamn på Ålandsøeme.
Qeqertarsuatsiaat har
venskabsforbindelser med
Frederiksberg og Arsuk.
Kapisillit er i færd med at
etablere venskabsforbin-
delse med den lille bygd
Maze i Norge.
Ny Siumut'er
NUUK(KK) - Da kommu-
nalbestyreslsen i Nuuk
holdt sit sidste møde i den-
ne valgperiode mandag den
10. februar, var Siumut-
gruppen vokset fra syv til
otte medlemmer.
Per Berthelsen, der i
1993 blev valgt på Akulliit
Partiaats liste, brød tidlige-
re med partiet. Efter en
periode som løsgænger har
han nu sluttet sig til Siu-
muts gruppe.
Som borgmester Agnet-
he Davidsen udtrykte det: -
Per Berthelsen er blevet en
Siumut’er.
Ved kommunalvalget i
1993 fik Akulliit Partiiat
1640 stemmer i Nuuk, der-
af trak partiformanden
Bjarne Kreutzmann alene
1.005 personlige stemmer.
Per Berthelsen blev valgt
med 133 personlige stem-
mer.
På det sidste møde i
kommunalbestyrelsen del-
tog også Morthen Johnsen
fra Qeqertarsuatsiaat, som i
det seneste halve års tid har
været suppleant for den
sygemeldte Siverth Motz-
feldt, Siumut.