Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 20.02.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 20.02.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 14 • 1997 Rensdyrtælling viste ingen tegn på sult Antallet af rener på Storøen er faldende NUUK(KK) - En rensdyr- tælling på Storøen i Godt- håbsfjorden den 29. no- vember viste, at antallet rensdyr er faldende i for- hold til en lignende tæl- ling i februar 1994. Samtidig vurderer den ledende dyrlæge i Grøn- land Erling Hartmann Hansen, der deltog i rens- dyrtællingen, at de tilba- geblevne rensdyr klarer sig udmærket og ikke viser tegnet på afmagring. Arbejdsmarkeds- og er- hvervsforvaltningen i Nuup Kommunea fik i begyndelsen af november en henvendelse fra nogle borgere, som den 2. no- vember havde observeret flokke af afmagrede rens- dyr på nordvestsiden af Storøen. Denne alarmerende melding fik forvaltningen til at foreslå Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning en fælles besig- tigelse af området. Fint vejr Den 29. november blev der med en Bell 206-he- likopter fra Grønlandsfly foretaget en rensdyrtæl- ling på Storøen af den ledende dyrlæge Erling Hartmann Hansen, Direk- toratet for Sundhed, Miljø og Forskning, jagtbetjent Vittus Nielsen, Nuup Kommunea, og forsker, dr. scient. Christine Cuy- ler, Grønlands Naturinsti- tut. Flyvetiden var to timer over Storøen og een time over Bjømeøen. - Vejret var ideelt, siger Christine Cuyler i en rap- port fra rensdyrtællingen. Klart, næsten stille og med solskin. Snedækket var ideelt: Næsten 100 procent, og da det var fle- re dage siden, at det havde sneet, var der gode mulig- heder for at se rensdyr- spor. - På Bjømeøen fandtes der hverken rensdyr eller rensdyrspor. Det svarer til situationen i marts/april 1990, hvor der heller ikke fandtes rensdyr på Bjør- neøen. Der har dog senere været liere rygter om, at der skulle være rensdyr på Bjømeøen, men disse ryg- ter er hermed afkræftede. Sikkert tal På den nordlige del af Sto- røen fandt rensdyrtælleme derimod en flok på omkring 62 dyr. - Tallet er ret præcist, idet det var rimeligt let at tælle dem, siger Christine Cuyler. Foruden denne flok så vi spor af to ell^r højest tre rensdyr på den sydøstlige del af Storøen, men selv efter en grundig eftersøgning blev disse dyr fundet. - Vi kan efter rensdyr- tællingen med stor sikker- hed sige, at der ikke findes mere end 60 til 70 rensdyr på Storøen, siger Christi- ne Cuyler. Hovedparten af disse dyr gik i een stor flok, hvilket er typisk for »tamrener« og deres efter- kommere. Denne adfærd svarer helt til situationen den 23. februar 1994, da der blev talt en fiok på 93 rensdyr på Storøen. Der var ikke is på fjor- den, så rensdyrene har hverken kunnet tilvandre eller advandre Storøen. Tænderne slidt ned Erling Hartmann Hansen og Vittus Nielsen blev på Styorøen sat af helikopte- ren, som derefter drev llokken med de 62 dyr hen imod de to rensdyr- tællere. - Ved at se dyrene i be- vægelse konstaterede vi ikke noget unormalt, siger Erling Hartmann Hansen i en rapport om rensdyrtæl- lingen. Dyrene bevægede sig rask, også i forholdsvis dyb sne. Under flugten delte flokken sig op i tre mindre gruppen. Jagtbetjent Vittus Niel- sen skød et dyr til nærme- re undersøgelser. - Det drejede sig om en ældre, ikke drægtig sim- mel, siger Erling Hart- mann Hansen. - Efter afliudningen af dyret konstaterede vi, at det var afmagret. Der fan- tes intet synligt fedtvæv, hverken under huden eller i bughulen eller i tarm- krøset. - Vi fandt intet unormalt i dyrets indre organer. Vommen var fyldt med indhold. En undersøgelse af dyrets mundhule afs- lørede, at både fortænder og kindtænder var helt nedslidte. - Det er min vurdering, at dyrets afmagring skyld- tes det nedslidte tandsæt, siger den ledende dyrlæge Erling Hartmann Hansen. Sammenholdt med obser- vationerne af dyrene un- der bevægelse giver det ikke grundlag for at anta- ge, at dyrene på Storøen sulter. Den nedlagte dyr blev efterladt i terrænet, da den ledende dyrlæge vurdere- de, at det var uegnet til menneskeføde. GRØNLANDSPOSTEN Uumasut nakorsaasa pisortaat Erling Hartmann Hansen novembarimi Qeqertarsuarmi tuttunik kisitsereerluni tuttut perlilersorinngilai. Den ledende dyrlæge Erling Hartmann Hansen finder efter en rensdyrtælling på Storøen i november ingen grund til at antage, at dyrene sulter. De sidste 70 rensdyr på Storøen bliver nu skudt Bestanden sulter ikke - Alligevel skal dyrene udryddes NUUK(KK) - Nu er det ved at være slut med de tamrener, som Nuup Kommunea for 25 år siden satte ud på Storøen i Godthåbsfjorden. Kommunalbestyrelsen har på sit møde mandag den 10. februar vedtaget, at jollefi- skeme i Nuuk i sidste halvdel af februar må skyde 70 rens- dyr på Storøen. En rensdyrtælling i slutnin- gen af november viste, at der var mellem 60 og 70 rensdyr på Storøen. Efter vinterjagten vil der altså ikke være flere rensdyr tilbage på Storøen og Bjør- neøen i Godthåbsfjorden. Rensdyrtællingen viste og- så, ifølge den ledende dyr- læge i Grønland, Erling Hart- mann Hansen, at de tilbage- blevne rensdyr ikke sulter, men har det godt. Til stadfæstelse Kommunalbestyrelsens be- slutning om at udrydde be- standen af rensdyr på Storøen er sendt til Grønlands Hjem- mestyre, som skal stadfæste - eller forkaste kommunalbe- styrelsens ønske om at åbne for vinterjagt på Storøen. Det er kommunens plan, at den lokale fisker- og fanger- forening selv fordeler de 70 dyr mellem jollefiskerne i Nuuk. 1 begyndelsen af denne uge var sagen sendt fra Direktora- tet for Fiskeri, Fangst og Landbrug til Direktoratet for Miljø, lige som også Grøn- lands Naturinstitut vil blive hørt i denne sag om rensdyr- jagt. Kommunalbestyrelsen ved- tog den 10. februar, at vinter- jagten skulle foregå fra den 15. til den 28. februar. Der- med har kommunen gjort reg- ning uden hjemmestyret, for det kan rent tidsmæssigt slet ikke lade sig gøre at behandle sådan en kommunal ansøg- ning på et par dage. Misundelse Den lokale fisker- og fanger- forening i Nuuk drøftede på et møde den 28. januar rensdy- rene på Storøen, og efter mø- det skrev formanden, Nikolaj Heinrich, en ansøgning til kommunen om at åbne for vinterjagt på rensdyrene. - Vi vil gøre opmærksom på, at man ved, at der er man- ge rensdyr på Storøen, skriver Nikolaj Heinrich. En meget nøjagtig tælling i slutningen af november viste, at der var færre end 70 dyr på Storøen. - Når man ser, at fangerne fra Sisimiut og Maniitsoq har gode mulighededr for mos- kusoksejagt i vintermåneder- ne, er det misundelsesværdigt for jollefiskeme i Nuuk, skri- ver Nikolaj Heinrich. Det var for øvrigt de sam- me jollefiskere i Nuuk, som sidste år forhindrede en ud- sættelse af moskusokser i Nuup Kommunea. Mere acceptabelt - Vi har valgt at imødekomme jollefiskemes ønske om vin- terjagt på Storøen, siger for- manden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Nuup Kommunea, Aggooraq Lyn- ge, Atassut. - Vor samlede vurdering si- ger, at bestanden ikke trives, og at der tilsyneladende er mangel på foder til de reste- rende dyr. Der har i de seneste år ikke været islæg mellem Storøen og Nordlandet, så rensdyrene har kunnet vandre til områder med bedre vegeta- tion. - Hvis jollefiskeme får lov af Grønlands Hjemmestyre at skyde 70 dyr, er det slut med de kommunale tamrener, som blev udsat på Storøen for 25 år siden. Vi har alligevel anset denne løsning for at være mere acceptable, end at dyre- ne sulter. - Om kommunen atter vil udsætte tamrener på Storøen og Bjørneøen? Det må tiden vise. I disse år har rensdyrbe- standen i Godthåbfjorden det ikke for godt, men naturens gang kan gøre det attraktivt at udsætte nye dyr en gang i fremtiden, siger Aggooraq Lynge. Nuuk og Upernavik venskabsbyer NUUK(KK) - Nuuk har fået endnu en venskabsby; den- ne gang er det Upernavik. Det er borgmesteren i Upernavik, Niels Mattaaq, som har foreslået Nuuk at knytte tættere bånd mellem de to kommuner, og på det seneste møde i kommunal- bestyrelsen i Nuuk blev invitationen modtaget. Upernavik ser gerne et samarbejde mellem de to kommuner omkring idræt, kultur, teknik, erhverv og sociale områder. Upernavik har gerne set, at et dokument, som be- kræfter venskabet mellem de to kommuner, bliver underskrevet i forbindelse med Upemaviks 225 års jubilæum den 8. august. Det giver praktiske pro- blemer i Nuuk, som lørdag den 9. august får besøg og dronning Margrethe, prins Henrik, prinsesse Alexan- dra og prins Joachim. Derfor foreslår Nuuk, at venskabsdokumentet bliver underskrevet på et andet tidspunkt end jubilæet i Upernavik. Nuup Kommunea er i forvejen venskabsby med Thorshavn, Lyngby-Taar- bæk, Cuxhaven i Tyskland, Pangnirtung i Canada, Kautokeino i Norge og Barrow i Alaska. Nuuk har via Lyngby- Taarbæk afledte venskabs- byforbindelser til Huddinge i Sverige, Seydisfjørdur i Island, Vanda i Finland og Askim i Norge. Nuuk har også gennem sit medlemsskab i Nordisk ho- vedstadssamarbejde forbin- delse med Reykjavik, Stock- holm, Helsinki, Oslo, Thors- havn, København og Marien- hamn på Ålandsøeme. Qeqertarsuatsiaat har venskabsforbindelser med Frederiksberg og Arsuk. Kapisillit er i færd med at etablere venskabsforbin- delse med den lille bygd Maze i Norge. Ny Siumut'er NUUK(KK) - Da kommu- nalbestyreslsen i Nuuk holdt sit sidste møde i den- ne valgperiode mandag den 10. februar, var Siumut- gruppen vokset fra syv til otte medlemmer. Per Berthelsen, der i 1993 blev valgt på Akulliit Partiaats liste, brød tidlige- re med partiet. Efter en periode som løsgænger har han nu sluttet sig til Siu- muts gruppe. Som borgmester Agnet- he Davidsen udtrykte det: - Per Berthelsen er blevet en Siumut’er. Ved kommunalvalget i 1993 fik Akulliit Partiiat 1640 stemmer i Nuuk, der- af trak partiformanden Bjarne Kreutzmann alene 1.005 personlige stemmer. Per Berthelsen blev valgt med 133 personlige stem- mer. På det sidste møde i kommunalbestyrelsen del- tog også Morthen Johnsen fra Qeqertarsuatsiaat, som i det seneste halve års tid har været suppleant for den sygemeldte Siverth Motz- feldt, Siumut.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.