Atuagagdliutit - 25.02.1997, Side 2

2
Nr. 15 • 1997
INUIAQATIGIITTUTAVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gro nlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
^estyrels
J
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Lauge Arlbjorn
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
mm.
Jan H. Nielsen (forretningsforer)
Inge Nielsen
Utertox Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-lredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion

Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
j
Lauge Arlbjorn
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Moller-Olsen (assVfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsVoversatter)
ilanngutassiortut
JLorrespondenter
Nanortalik:
Oaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Manlitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Kari M. Josefsen
Søren Moller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund

Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Mariun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste Indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Lossalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
eeai
J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Praatt j
Nissik Reklame
^tuajaasilvik/Etklmo
Ulla Aribjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
SANAART0RT00ARLI
INISSAALEQINEQ oqalunnerinnakkut iluarsi-
neqarsinnaanngilaq. Peqqinnissaqarfimmittaaq
inissaaleqineq. Inissianik amerlanemik sanaartor-
neq taamaallaat iluaqutaasinnaavoq. Suliffeqar-
finni aalajangersimasuni inissaaleqisoqarpat
taakku immikkut sanaartorfiusariaqarput.
Nunatsinni peqqissaasut siulittaasuat Kama
Jokumsen ajornartorsiut pillugu ullumi aviisimi
qupperneq 11-mi silatusaartumik nalilerpaa.
Nuannaarutigaa maanna pisoqalerunarmat. Isu-
maqanngilarli maanna inissiaatigineqareersunik
paarlaaqattaameq illuarsiissutaasinnaasoq. Pi-
ngaartumik siunissaq ungasinnemsoq eqqarsaa-
tigalugu.
- Taarsigassarsinikkut aningaasalliomeq iluar-
sineqarsinnaanngilaq, oqarpoq, - Pingaartumik
tamatumunnga ilutigitillugu aningaasaqarneq
pilersaarusiunngikkaanni, siunissami assingusu-
mik ajomartorsiuteqalissanngippat. Ilumoorluin-
nassusiali.
Taamatuttaaq suliaqarfmnit kiffartuussiveqar-
finnilluunniit allanit inissianik »atomeq« ima-
luunniit »tigusineq« atomeqarsinnaanngilaq, ta-
matumunnga ilutigitillugu inissaaleqinermut
ajornartorsiutit iluarsiniarlugit siunertalinnik pif-
fissaq siusinnerusoq eqqarsaatigalugu suliniute-
qartoqanngippat.
Kama ilumoorpoq.
Tamatumunngalu tunngavilersuutigaa iluaqu-
taanngitsoq nakorsat peqqissaasullu inissaqartin-
niarlugit ilinniartitsisut meeraannik ilinniartit-
sisussat, imaluunniit perorsaasut meeraannik
paaqqinnittussat inissaannik arsaarlugit. Taama-
attoqaraluarpat nikeriartoqassanngilaq. Nunatsin-
nilu peqqinnissaqarfimmi sulisussarsiorneq suli-
sorinniinnamissarlu eqqarsaatigalugit aaqqiinis-
samut siuariartoqanngilaq.
TAAMAALLAAT sanaartomikkut inissaaleqi-
neq aaqqinneqarsinnaavoq. Sanaartomerlu akisu-
voq. Tassa ajomartorsiummut qitiusoq. Aningaa-
sat pissarsiarineqartariaqarput, pissarsiarineqar-
sinnaanngippatalu ajornartorsiut aaqqinneqarsin-
naanngilaq.
Inissialiomemut aningaasat pisortanit nammi-
nersortunillu pissarsiarineqarsinnaapput. Ani-
ngaasat pisortanit pissarsiarissagaanni allatut tul-
leriaarinikkut pisinnaavoq, imaluunniit akileraa-
rutit akitsuutillu amerlisinnerisigut.
Aaqqiineq kingulleq ajorpoq, nunatsinni ajor-
nartorsiutaareerpoq aningaasartuutit amerlarujus-
suareemeri. Akileraarutit amerlisinnerisigut ani-
ngaasartuutit ataatsimut isigalugit amerlissapput.
Inuussutissat akitsussapput. Tunisassiornermut
aningaasartuutit amerlissapput, unammillersin-
naassuserpullu siornatigut pitsaanngereersoq
ajorseqqiinnassaaq.
AAQQINNEQARSINNAAVOQ inissaaleqiner-
mut ajornartorsiut, pisortanilli aningaasalersor-
neqanngippat namminersortut aningaasalersui-
sinnaapput. AG-mi kingullermik inatsisartunut
ilaasortaq Anders Nilsson soqutiginartumik siun-
nersuuteqarpoq, pimoorullugu sammineqartaria-
qartoq. Siunertaraa namminersortut inissialior-
nermut aningaasaliisinnaanerat kajungemartun-
ngortariaqartoq.
Arlalitsigut iliortoqarsinnaavoq, periutsilli nas-
satarisariaqarpaa inissianik attartomernut akigi-
tinneqartut pisortat inissiaataattut akeqartillugit
akuerisinnaasatsinnik.
Periutsit ilagaat sanaartukkat ilaat akileraar-
nermi ilanngaatigineqarsinnaanissaat neqerooru-
tigineqartassasoq, taamaalilluni Nunatsinni inis-
sialiomeq iluaqutaasinnaalluni. Tunngavilersuut
soqutiginarpoq, taamaattumik Atassutip inatsi-
sartuni siunnersuutissaa ilalillaqqunarpoq. Nam-
minersortummi inissialiomemlersinnaapput, at-
tartortitassaannaanngitsunik aammali ukiunut ar-
lalinnut isumaqatigiissusiomikkut aaqqiisoqar-
sinnaalluni, assemutigalugu Anders Nilsson-ip
siunnersuutaani peqqinnissaqarfimmut ukiunut
arlalinnut isumaqatigiissusiomikkut aaqqiisoqar-
sinnaalluni, attartortitsisut taamaalillutik qulak-
keerisinnaallutik.
SANAARTORNIKKUT - sanaartomerinnakkul-
lu - inissaaleqineq iluarsiartuaarsinnaavoq. Taa-
maaliomerinnakkut peqqinnissaqarfimmi sulisut
inissarsiortullumi allat pitsaanemsunik atugassin-
neqarsinnaapput.
Pissutsit tamakku anguniassagaannik ajomar-
tariaqanngillat. Taarsigassarsiniamikkut ajomar-
torsiutit aaqqinnavianngilagut, taamaalioruttami
inuiaqatigiinni allat peqqinnissaqarfimmi sulisut
aamma atorfissaqartitaat ajomartorsiortiliinnas-
savagut.
Kama Jokumsen ilumoorluinnarpoq. Oqaasii
ulumoomnniarsigit!
DER SKAL BYGGES
BOLIGMANGLEN KAN ikke løses med snak.
Heller ikke boligproblemerne indenfor sundheds-
væsenet. Det eneste, der batter, er at bygge flere
boliger. Og hvis vi mangler boliger til en bestemt
gruppe, så må vi bygge boliger specielt til den.
Formanden for de grønlandske sygeplejersker
Kama Jokumsen giver i snusfornuftige vendinger
sin vurdering af problemet på side 11 i dagens
avis. Hun er glad, fordi det nu så småt ser ud til,
at der sker noget. Men hun mener ikke, det er
vejen frem at rokere rundt med den eksisterende
boligmasse. I alt fald ikke på længere sigt.
- Man løser ikke sin økonomiske problemer
ved at låne penge, siger hun, -1 alt fald ikke uden
samtidig at planlægge sin økonomi, så der ikke
opstår lignende problemer i fremtiden. Det har
hun evig ret i.
På samme måde kan man heller ikke bare
»låne« eller »tage« boliger fra andre samfunds-
eller serviceområder uden med det samme at
arbejde langsigtet på at imødekomme boligpro-
blemet.
Kama har ret.
Og hun begrunder det med, at det jo ikke nyt-
ter at skaffe læger og sygeplejersker boliger, hvis
de skal tages fra lærere, som skal undervise deres
børn, eller pædagoger, der skal passe dem i dag-
institutionerne. Så er vi nemlig lige vidt. Og vi er
ikke kommet et skridt videre imod en løsning af
rekrutteringen og fastholdelsen af sundhedsper-
sonale i Grønland.
KUN ved at bygge boliger løser vi boligproble-
merne. Og byggeri koster penge. Det er sagens
kerne. De penge skal skaffes, og hvis det skulle
vise sig umuligt, ja så er der ingenting at gøre ved
problemet.
Finansieringen af boligbyggeri kan skaffes fra
det offentlige og fra det private område, erhvervs-
liv eller enkeltpersoner. Fra det offentlige kan der
skaffes midler enten ved at prioritere anderledes
eller ved at sætte skatter og afgifter i vejret.
Det sidste er en dårlig løsning, fordi et af pro-
blemerne her i landet i forvejen er det meget høje
omkostningsniveau. Ved at sætte skatterne i vej-
ret, stiger omkostningsnivauet bredt. Priserne på
forbrugsprodukter stiger. Produktionsomkostnin-
gerne går i vejret, og vor konkurrencesituation,
der i forvejen ikke er for god, forringes yderlige-
re.
LØSES boligproblemerne ikke med offentlige
midler, er der altså kun privat finansiering tilba-
ge. Landstingsmedlem Anders Nilsson kom i sid-
ste AG med et interessant forslag, der fortjener
seriøs interesse. Det går i al sin enkelthed ud på at
gøre det tilpas attraktivt for privat kapital at inve-
stere i boligbyggeri.
Det kan gøres på mange måder, men metoden
skulle gerne betyde, at huslejerne kommer til at
ligge på det niveau, vi finder acceptabelt for det
offentlige boligbyggeri.
En af måderne er at tilbyde skattemæssige fra-
drag for en del af byggeriet, så det at bygge boli-
ger i Grønland præmieres. Princippet er interes-
sant, og det lovforslag, som Atassut stiller med i
Landstinget fortjener en positiv imødekommen-
hed. Det kan nemlig sætte gang i privat bolig-
byggeri ikke bare til udlejning, men også til for
eksempel sundhedsvæsenet, der i Anders Nils-
sons oplæg, skulle kunne tegne kontrakt for en
årrække og dermed skabe sikkerhed for udleje-
ren.
VED AT BYGGE - og kun ved at bygge - tager
vi trykket af boligpresset. Og kun derved kan der
skabes ordentlige forhold for sundhedspersonalet
og boligsøgende i øvrigt.
Det er en erkendelse, som ikke skulle være
vanskeligt at nå. Vi løser ingen problemer ved at
låne, for derved skaber vi problemer for andre
samfundsgrupper, som også sundhedspersonalet
har brug for.
Kama Jokumsen har så evigt ret. Lyt til hende!
ASS J FOTO: AG