Atuagagdliutit - 25.02.1997, Síða 7

Nr. 15 • 1997
7
GRØNLANDSPOSTEN
Nutumni innuttaasut affaat
suliffissaaleqisuupput
Suliffissarsiuussisarfiup sulerusuttunik pitsaanerusumik siunnersuisarnissaq
aallunniarpaa
NUUK(KK) - 1996-ip inger-
lanerani Nuummi innuttaasut
affaasa suliffissaaleqineq mi-
silissimavaat.
Ukiut nikinneranni illoqar-
fik 12.969-inik inoqarpoq.
Nuup Kommuneani suliffis-
sarsiuussisarfiup naatsorsuu-
siaani ersippoq 1996-ip inger-
lanerani inuit 6.889-it suliffis-
saaleqisimasut.
6.889-it ilaat arlaleriarlutik
suliffissaaruttartut suliffeqar-
tamermik akomisigut suliffis-
saaleqisutut naatsorsuutini
ataasiaannaratik allassimasa-
raluarput, kisianni kisitsisit
ersersippaat Nuummi suliffis-
saaleqineq ajornartorsiutaa-
nerpaasoq.
Kiisalu naatsorsuutini inuit
15-it 60-illu akomanni ukiul-
lit kisimik pineqarput, taama-
tullu Nuummi qallunaanit
tusindinik arlalinnik amerlas-
susilinnit ikittuaraannannguit
1996-imi suliffissaaleqisimal-
lutik.
Tamatumanilu paasinarsi-
voq Nuummi innuttaasut ka-
laallit akomanni inersimasut,
15-init 60-inut ukiullit sulif-
fissaaleqinermik eqqugaane-
msartut.
- Taakku ajomartorsiutaan-
nik aaqqiiniaqataasussaavu-
gut, suliffissaaleqisulli pillu-
git naatsorsuutinut ilaatinne-
qanngillat.
- Taamaammat inuppaalus-
suit suliffissarsinngikkaluar-
lutik naatsorsuutinit peeme-
qartarput.
- Tassanilu inuit suliffissar-
sinissaminnik kissaateqarlu-
tik suliffissarsiuussisarfim-
mut saaffiginnittartut kiser-
ngorupput. Ilanngartuinerup
kinguneranik suliffissarsiuus-
sisarfimmi inuit pineqartut
suliffissarsiuunnissaannut nu-
kigut atorsinnaavagut.
- Tamatumattaaq kingune-
ranik suliffeqarfinnut suleqa-
taasutut tatiginartutut anner-
tunerusumik isigineqalersin-
naavugut, Svend Erik Rot-
hberg oqarpoq.
- Ullumikkut suliffissaale-
qisut soqutiginnippallaan-
ngitsut suliassamilluunniit
naammassinnissinnaanngitsut
innersuuttarpagut, tamannalu
sulisitsisunut puffannarsisar-
poq.
- Taarsiullugu suliffissaale-
qisut sulemsuttut taamatullu
suliinnalemissaminnut periar-
fissaqarluamerusut kisiisa in-
nersuussinnaalissavagut.
- Taamaattoqamissaanullu
.suliffissarsiuussisarfiup pit-
saasuunissaa aallaaviussaaq,
Svend Erik Rothberg oqar-
poq.
Pikkorissartitsinerit
Nuup Kommuneata inunnik
sulilersitsiniartameq pillugu
Århus Amt qanillugu suleqa-
tigilersimavaa.
Periarfissat piviusunngor-
tinneqalersut ilagaat sulisunik
nikerartitsisamissaq.
o Nuup Kommunea aamma
Århus Amt eqqarsaateqarput
suliffissaaleqisunik immikkut
pikkorissartitsisarniarlutik,
soorlu eqqiaasunik, svejseri-
sartunik, qarmaasunik qalissi-
alersuisartunillu.
Pikkorissartut naammassi-
gaangata suliffissarsiuussisar-
fik suliffeqarfinnut pioreersu-
nut saaffiginnilluni siunner-
suuteqartassaaq sulisui pikko-
rissartinneqartassasut, pikko-
rissamerinilu suliffissaaleqi-
sunit paarlanneqartassallutik.
Nikerartitsilluni pikkoris-
sartitsisalemikkut suliffissaa-
leqisut suliffeqavissullu ilisi-
masatik naleqqussartassavaat.
Taamaalilluni suliffissaale-
qisut sulilemissaminnut peri-
arfissqarnerulissapput sulif-
feqavissullu suliffimmik pi-
giinnamissaannut periarfis-
saqalissallutik, sulisunut piu-
masaqaatit annertunerusut aa-
lajangersimanerusullu piuma-
sarineqarmata.
- Uatsinnut pingaameruvoq
inuit sulilersittamissaat, Svend
Erik Roghberg oqarpoq.
- Inuit qaammaterpassuar-
ni, allaammi ukiorpassuami
suliffissaaleqisamerat sulini-
uteqarsinnaanerinut naleqas-
susianullu annikillisaarujus-
suartarpoq. Nikerartitsilluni
pikkorissartitsisarnikkut su-
liffissaaleqisut suliffeqaler-
sinneqartassapput imminullu
tatiginertik utertittassallugu,
taamatullu suliffimmi pigin-
naanitik naleqqussartassallu-
git. Tamatuma saniatigut suli-
sorineqartut pikkorissartissin-
naavagut siunissami piumasa-
qaatinik naammassinnissin-
naalersillugit piareersartillu-
git-
Nuummi suliffissaaleqisutut nalunaarsorsimasut 1995-imi
7.297-iusut 1996-imi 6.889-inut ikilipput. Maanna Nuup
Kommunea nikerartitsilluni pikkorissartitsisalernialerpoq,
siullermik sulifftssaaleqisut immikkut
pikkorssartissinnarlugit atorfeqavissut
pikkorissartinneqarnerini paarlattaatittarlugit.
Ledighedstallene i Nuuk faldt fra 7.297 registrerede ledige i
1995 til 6.889 registrerede ledige i 1996. Nu vil Nuup
Kommunea arrangere såkaldte rotationskurser, hvor først
de ledige skal på specialkurser, hvorefter de er i stand til at
vikariere i de fastansattes stillinger, når turen til at komme
på kursus er kommet til dem.
Arbejdsløshed er virkelighed for
halvdelen af Nuuks befolkning
Arbejdsformidlingen satser på en bedre rådgivning til dem, der gerne vil arbejde
NUUK(KK) -1 løbet af 1996
Suliffissanut
piareersimaneq
1996-imi Nuummi inuit
6.889-it suliffissaaleqisutut
nalunaarsomeqarput. Suliffis-
saaleqinerup sivisussusaa ni-
kerartorujussuusarpoq.
Inuit ilaat emerlutik sulif-
fissaminnik neqeroorfigine-
qarsinnaasarput, ilaallu sulil-
inngitsuuittarlutik.
Qeqqani inissisimapput
inuit piffissap ilaani suliffis-
saaleqisartut, suliffissaaleqi-
nerallu qaammammit ataatsi-
miit arfineq marlunnut, ilaati-
gullu arfineq pingasunut ni-
kerarsinnaasarpoq.
1995-imi Nuummi innut-
taasut 7.297-it suliffissaa-
leqisutut nalunaarsomeqarsi-
mapput, 1996-imilu suliffis-
saaleqisut 1995-imut naleqqi-
ullugu 406-inik ikileriarsi-
mallutik.
Tamannali Nuummi sulif-
fissaaleqisut atugarinneruler-
nerannut takussutissaanngi-
laq.
- Sapinngisatsinnik suliffis-
sarsiuussinermi piareersima-
titsiniartameq sukannersumik
aqunniarsaraarput, Nuup
Kommuneani suliffissarsiu-
ussisarfimmi pisortaq Svend
Erik Rothberg AG-mut oqar-
poq.
- Tamatumalu kingunera-
nik inuit suliffissarsiussiner-
mi piareersimanngitsut naat-
sorsuutini suliffissaaleqisutut
ilanngunneqameq ajorput.
- Inoqarpoq sulerusunngi-
vissunik, anaanallu kisermaat
paaqqinninnikkut ajomartor-
siuteqangaatsiartut ilaapput,
taamaalillutillu suliffissarsiu-
ussinermi piareersimasutut
oqaatigineqarsinnaanngitsunik.
oplevede halvdelen af befolk-
ningen i Nuuk at være ar-
bejdsløs.
Byen talte ved årsskiftet
12.969 indbyggere. En opgø-
relse fra Nuup Kommuneas
arbejdsformidling viser, at
6.889 indbyggere i løbet af
1996 blev registreret som ar-
bejdsløse.
Nogle af disse 6.889 ind-
byggere er ganske vist blevet
noteret i ledighedsstatistikken
mere en een gang, hvis de har
været arbedsløse i flere perio-
der mellem et arbejde, men
tallene understreger under
alle omstændigheder arbejds-
løsheden som et af de mest
fundamentale problemer i
Nuuk.
Samtidig beskæftiger ledig-
hedsstatikstikken sig kun med
folk mellem 15 og 60 år, lige
som kun ganske få af de flere
tusinde danskere i Nuuk iføl-
ge statistikken har været be-
rørt af ledighed i 1996.
Tilbage står den kendsger-
ning, at den voksne del af den
grønlandske befolkning i Nuuk
mellem 15 og 60 år er meget
sårbar overfor arbejdsløshed.
Til rådighed for
arbejdsmarkedet
I 1996 blev altså 6.889 ind-
byggere i Nuuk registreret
som arbejdsløse.
Længden af arbejdsløs-
hedsperioden svinger meget.
Yderpunkterne er folk som
straks kan få anvist et arbejde,
og folk som aldrig kommer i
gang med et arbejde.
I midten står hovedparten
af de ledige med en arbejds-
løshedsperiode, som svinger
fra een måned til syv, nogle
gange otte måneder.
I 1995 blev 7.297 indbyg-
gere i Nuuk registreret som
arbejdsløse, og der er altså
sket et fald på 406 arbejdsløse
fra 1995 til 1996.
Det kan imidlertid ikke
eentydigt tages til indtægt for
en forbedret situation for de
ledige i Nuuk.
- Vi forsøger at håndhæve
rådighedsreglen så stramt
som muligt, siger lederen af
arbejdsformidlingen i Nuup
Kommunea Svend Erik Roth-
berg til AG.
- Det betyder, at folk, der
rent faktisk ikke er til rådig-
hed for arbejdsmarkedet, hel-
ler ikke skal optræde som
ledige i statistikken.
- Der er folk, som simpelt-
hen ikke ønsker at arbejde, og
der er enlige mødre med så
store pasningsproblemer, at
de i virkeligheden ikke er til
rådighed for arbejdsmarkedet.
- Disse grupper har et pro-
blem, som vi skal være med
til at løse, men de hører ikke
hjemme i statistikken over
arbejdsløse.
- Derfor ryger en del ud at
ledighedsstatistikken, uden at
de af den grund har fået et
arbejde.
- Tilbage bliver de menne-
sker, som henvender sig til ar-
bejdsformidlingen med et
reelt ønske om at komme i
arbejde. For arbejdsformid-
lingen betyder denne sanering
af statistikken, at vi kan kon-
centrere vore kræfter om at
skaffe denne gruppe et arbej-
de.
- Denne sanering betyder
også, at vi i højere grad kom-
mer til at virke som en tro-
værdig medspiller overfor
arbejdspladserne, siger Svend
Erik Rothberg.
- I dag henviser vi ledige,
som reelt ikke er interesseret
eller i stand til at udfylde et
arbejde, og det skaber irrita-
tion hos arbejdsgiverne.
- Vi skal i stedet frem til en
situation, hvor vi kun henvi-
ser motiverede ledige, som til
gengæld får en bedre chance
for at komme i varigt arbejde.
- Nøgleordet er kvalitet i
arbejdsformidlingen, siger
Svend Erik Rothberg.
Rotationskurser
Nuup Komunea har startet et
tæt samarbejde med Århus
Amt for at få folk i gang med
et arbejde.
En af mulighederne, som er
ved at blive realiseret, er at få
arbejdsstyrken til at rotere.
Nuup Komunea og Århus
Amt forestiller sig, at der bli-
ver tilrettelagt en rækker spe-
cialkurser for de ledige, for
eksempel rengøringsfolk,
svejsere, murere og tagdæk-
kere.
Når disse grupper er færdi-
ge med deres kursus, kan ar-
bejdsformidlingen gå til de
eksisterende arbejdspladser
og foreslå, at deres medarbej-
dere kommer på lignende kur-
ser, og at de ledige i kursus-
perioden besætter de fast-
ansatte medarbejderes stillin-
ger.
Disse rotationskurser vil
betyde, at både de ledige og
de fastansatte hen over en pe-
riode får ajourført deres vi-
den.
Det vil give de ledige bedre
mulighed for at komme i ar-
bejde og de fastansatte bedre
mulighed for at fastholde
deres arbejde i en tid, hvor der
bliver stillet større og mere
specifikke krav til medarbej-
derne.
- Det vigtigste for os er at få
folk i gang med et arbejde,
siger Svend Erik Rothberg.
- Det er dræbende for folks
initiativ og selvværd at gå le-
dige i månedsvis, ja nogle
gange i årevis. Med rotations-
kurserne kommer de ledige
ud på arbejdspladser og gen-
vinder deres selvtillid, lige
som deres faglige færdighe-
der bliver opdateret. Samtidig
dygtiggør vi den bestående
arbejdsstyrke, så den er parat
til at løse fremtidens krav.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN