Atuagagdliutit - 04.03.1997, Síða 2

2
Nr. 17 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitslsoq
Udgiver
_

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutlt/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
■Mi
mJ
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
________I
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertOK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16
J
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
å
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (assVfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
J
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Oaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Manlitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormlit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer , |
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement |
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgronlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^tuagassiivjk/Esklmo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Presj^jj
GRØNLANDSPOSTEN
ATUARTARTUT OOALLINNERAT
OQALLINNEQ oqartussaaqatigiinnermi (demo-
kratimi) pisariaqarpoq. Tamanna tunngavilersuuti-
gineqartoq tusartuarparput. Tusagassiortut qilersor-
simanngitsut qilersorsimaneqaranilu oqallinneq
demokrati ingerlassappat pingaaruteqarluinnarput.
Kisianni oqallinneq annertusisarlunilu annikilli-
sarpoq. Ilaanni ilanngussassat aaqqissuisoqarfim-
mut takkuttartut imaaginnavttarput, ilaanni akuttor-
tarlutik. Piffissami kingullermi pisut kingulliit pillu-
git atuartartut oqallinnissamut kajumissuseqarluar-
put, taamaammallu aviisi quppemernik arfineq pi-
ngasunik ilaniarlugu aalajangerpugut. Naamman-
ngillalli. Suli arlalissuamik piaartumik ilanngussas-
satsinnik inissaqartitsiniartariaqarpugut.
Atuartartut ilanngussaat soqutigineqartut pillugit
takussutissaasarput, nassuertariaqarpugullu pine-
qartorpiaq sooq tiguartiffigineqartamersoq tamati-
gut paasisinnaaneq ajoratsigu. Piffissami matuma
immaqa paasiuminaappallaanngikkaluarpoq. Pine-
qartormi misigissutsinut tunngasuuvoq - tassa Ka-
laallit Nunaannut sakkussianik atomitalinnik toq-
qorterinissaq. Tamanna nalominaateqaralunilu paa-
siuminarpoq.
Ilaanneeriarlunili ajomartorsiutit inuiaqatigiinnut
soqutiginaatillit pineqartillugit oqallinnermut ilan-
ngussisoqanngitsoortarpoq, ilami allaat nunami de-
mokratip atomeqamera, politikerit naalakkersuisu-
nullu ilaasortat piulluanngitsuliornerat aammalu
inatsisinik nalunaarutinillu unioqqutitsinerit pine-
qartillugit.
Tamanna aviisit kukkunerilluarsinnaavaat. I-
maassinnaavoq sakkortunerusariaqartugut, »qulaa-
jaanerusariaqartugut« aammalu atuartartut sakkor-
tunerusumik qisuariartinniarlugit apeqqutit paasiu-
minamerusumik saqqummersittariaqarigut.
Aviisili ullumi saqqummersoq ajorusuutissaan-
ngilaq. Quppemerit oqalliffiusut pingaarutilippassu-
arnut tunngasuupput, nunaqarfmni atugarliomemiit
»atomimut paamaarussiviit« tikinneqarlutik.
Ilanngussaq ataaseq kalaallit aviisiinut tunnga-
voq, taamatullu AG-mut tunngalluni, isomartorsiu-
tigineqarporlu aviisit marluullutik kalaallit oqaasii
atorlugit oqallittoqarsinnaanngimmat, taamatullu
qallunaatut ilanngussat kalaallisut ilanngussanit pi-
ngaamerutinneqartartut oqaatigineqarluni.
AG-p tungaanit qujanartumik taamaattoqanngit-
soq oqarsinnaavugut. Aviimi ullumi saqqummersoq
uppemarsaatigisinnaavarput AG tassarpiaammat
kalaallit oqallinnerannik ingerlatsilluartoq, oqaatsi-
nillu salliutitsinermi kalaallisut oqaatsit qallunaatut
oqaatsinit pingaartinneqamerusut. Allaaserisanik o-
qallinnermilu ilanngussanik qallunaatuuginnamik
ilanngussineq ajorpagut, kalaallisullu allaaserisat a-
viisimi quppememut takujuminarnemut inissittar-
pagut.
INNUTTAASUT/ATUARTARTUT isumaat Atua-
gagdliutit/Grønlandsposten-ikkut ersertarsiman-
ngippata, nunatsinni tusagassiutit ersersitsisarsimas-
sanngillat. Kissaatigisinnaavarpulli aamma oqaluu-
serisat misigissutsinut tunngannginnerusut - soorlu
kalaaleqatitta politikikkut kukkuluttomerinut unioq-
qutitsinerinullu tunngasut - AG-kkut oqallinnermut
sunniuteqarsinnaanissaat. Tamannali takkutingaja-
lersoq malunnarpoq. Soqutiginninneq aatsaat taa-
mak ullumikkut annertutigaaq, annertusiartomeralu
ingerlaannassaaq.
Tamanna soorunami AG-p kisimi pisuussutigin-
ngilaa. Inuiaqatigiinni pisunik eqqumaarinniffigin-
ninnerup annertusiartomerata kinguneraa, assuar-
nartuliat annertuut naammagittaalliorfigineqameri-
sa annertusiartomeranit pilersinneqartunit, soorlu
KNI-p allanngortitemeqamerani siullermi.
Qujanartumilli assuamatuliaanngitsorpassuit pil-
lugit allaaserisassaqartarpoq, aviisimilu matumani
allaaserisat ilaat oqallisigineqartariaqarput. Allaase-
risatta ilagaat suliffissaaleqineq, kommunini arlalin-
ni kommunalbestyrelsinut qinersinissat, peqqinnis-
saqarfik Nuummilu fritidshjemmip meeqqat/uuma-
sut pillugit suliniutaannut borgmesterip akomusii-
nera. Sammisassarpassuaqarpoq, naallu oqallinner-
mut ilanngussassat tamakkileraluarlugit atuartartut
sakkortunerpaamik kajumissaassavagut allaaserisa-
qarlutik isummaminnik anitsisaqqullugit.
INNUTTAASUT isumaat politikerinut aallaavigis-
sallugit pitsaasuupput. Imaanngilaq aviisitigut oqal-
linnermut isumalluarlutik ilanngussisartut politike-
rit iliuusissaannut aalajangiissasut. Kisianni innut-
taasut saqqummiuttariaqarpaat politikerit qinersi-
sartunit suliakkiissutit qanoq ingerlattariaqarneraat
isumaqarfiginerlugu. Oqallinnikkut killiliussassat
qanoq qaangemeqartigissanersut uagut - innuttaasut
- aalajangeeqataaffigisariaqarparput. Pissutsit
maannakkutut itsillugit kukkuluttomerpassuit piu-
suusaartitsinerpassuillu aammalu inatsisilersomeru-
jussuaq akuersaaginnarparput.
ISUMMAT saqqummiussuunneqarlutik saqqum-
mertoqartarpoq. Akerleriit imminnut naapittarput,
isumaqatigiinngiffiusut qallorneqartarput ajomar-
torsiutillu aaqqinneqartarlutik. Kisiannili aatsaat
taamaattoqartarpoq oqallinneq pissutsinut isuma-
qatigiinngiffiusunut tamanut tunngasoq ingerlaan-
naraangat.
AG-p quppemerini eqqunngitsuliomerpassuit,
politikerit - aqutsisullumi allat - piliaat pillugit na-
qitaqartarpugut. Akuttunngitsumilli nipangiutiin-
nameqartarput. Unnerluussut isomartorsiullu nipa-
ngiutiinnameqartarpoq, suliani amerlavallaani aviisi
kisimi politikerit qanoq iliuuseqarsinnaanerinik kil-
lissanik saqqummiussisarmat. Atuartartut oqallin-
nermut ilapittuutaasinnaapput isornartorsiuineq
taperserlugu isomartorsiugarluunniit illersorlugu.
Taamaattoqanngippat ilatsiinnameq ingerlaannar-
tussaavoq.
Aaqqissuisoqarfimmi AG-p ilanngulluni atuartar-
tunik tapersersuinissaa eqqumaffigaarput. Oqallin-
nermut ilanngussaq tusagassiortunit tapersemeqar-
nissaa pisariaqartikkaagatsigu taamaaliortarpugut.
Atuartartup apeqqutaasa akineqamissaat ujartortar-
parput, eqqartomeqartorlu aalluttarlugu. Kisianni
aamma atuartartut pisunut mianemartunut aviisimi
saqqummiunneqartunut malinnaanissaat pingaarto-
rujussuuvoq, ajornamerulissaarlu isornartorsiuineq
isiginngitsuusaaginameqarpat, piffissallu ingerlane-
rani nipangiutiinnameqassappat.
DEBATTEN er nødvendig for demokratiet. Det ar-
gument hører vi hele tiden. En fri presse og en fri
debat er simpelthen en forudsætning for, at et demo-
krati kan fungere.
Men det er op og ned med debatten. Nogle gange
vælter det ind med debatindlæg på redaktionen, og
andre gange er der langt imellem. I den senere tid
har læserne vist stor lyst til at debattere tidens ak-
tuelle spørgsmål, og derfor har vi denne gang valgt
at føje otte sider til avisen. Men det har ikke engang
været nok. Vi har stadig en pukkel, som vi hurtigst
muligt vil skaffe plads til.
Læserindlæggene er et billede af, hvad der opta-
ger læserne, og vi skal med det samme indrømme,
at det ikke altid er let at forstå, hvorfor lige dét emne
fænger. I denne periode er det måske ikke så van-
skeligt. Det er nemlig et følsomt emne, der har fået
mange til at fare i blækhuset - deponeringen af al-
verdens atomvåben i Grønland. Det er til at tage og
føle på.
Men andre gange udebliver debatten om vitale
samfundsproblemer, hvoraf nogle oven i købet
handler om demokratiet i landet, om politikeres og
landsstyremedlemmers overgreb og tilsidesættelse
af love og bekendtgørelser. Det kan ofte være van-
skeligt at få øje på demokratiets spejl i debatten i de
grønlandske aviser.
Det kan godt være avisens fejl. Det kan være, vi
skal være endnu grovere, at vi skal »afklæde« og
forenkle problemstillingerne for at hidse læserne op
til dåd.
I dagens avis skal vi dog ikke klage. Debatsider-
ne er præget af mange væsentlige emner, ligefra be-
trængte bygdeforhold til det såkaldte atomfængsel.
Et enkelt indlæg er rettet imod de grønlandske
aviser, og dermed også imod AG, som kritiseres for,
at begge ikke er i stand til at skabe en grønlandsk-
sproget debat, ligesom vi beskyldes for at prioritere
det danske stof højere end det grønlandske.
For AG’s vedkommende kan vi lykkeligvis mel-
de hus forbi. Dagens avis er et bevis på, at det net-
op er i AG, den grønlandske debat har bedst vilkår,
og hvad angår prioriteringen af sprogene, så priori-
teres det grønlandske altid højere end det danske. Vi
bringer aldrig artikler eller debatindlæg kun på
dansk, og vi placerer altid den grønlandske tekst på
de mest fremtrædende sider.
AFSPEJLER Atuagagdliutit/Grønlandsposten ikke
borgemes/læsernes meninger, så er der ingen me-
dier i Grønland, der gør det. Vi kunne dog godt øn-
ske os, at også mindre følsomme emner - for eksem-
pel vore egne grønlandske politiske fadæser og
overgreb - kunne stimulere debatten og menings-
tilkendegivelsen i AG’s spalter. Men den er på vej.
Interessen har aldrig været større end i dag, og ud-
viklingen fortsætter.
Det behøver naturligvis ikke at være AG’s fortje-
neste. Det kan skyldes en stadig større bevidsthed
om samfundets anliggender, presset af en stadig
større utilfredshed med store skandalesager som for
eksempel den første fatale KNI-omstrukturering.
Heldigvis er der meget andet end skandalesager at
skrive om, og i dagens avis er der adskillige artikler,
som kunne trænge til at blive debatteret. Vi beskæf-
tiger os med arbejdsløsheden, med kommunalbesty-
relsesvalget i flere kommuner, sundhedsvæsen og
med Nuuk-borgmesterens bremse på et bøm/dyr-
projekt på et af byens fritidshjem. Der er nok at tage
fat på, og selvom vi har været ved at kløjse i debat-
indlæg, skal vi kraftigt opfordre læserne til forsat at
fatte pennen og give deres mening til kende.
BORGERNES synspunkter er trods alt et godt ud-
gangspunkt for politikerne. Ikke sådan forstået, at
det er de entusiastiske avis-debattører, der skal
bestemme, hvad politikerne må og ikke må. Men
borgerne bør tilkendegive, hvad de mener om poli-
tikernes forvaltning af de opgaver, som vælgerne
uddelegerer til dem. Debatten kan være med til at
trække grænser for, hvad vi - borgerne - vil accepte-
re. Som det er nu, tillader vi for mange smuttere og
for megen manipulation og for meget lovvrideri.
MENINGER brydes, og knitrende musik opstår.
Konflikter mødes, uoverensstemmelserne kommer
på bordet, og problemer løses. Men kun, hvis der
sker en løbende og fri debat om alle de forhold, der
giver anledning til uenighed.
I AG’s spalter har vi trykt mange uhyrligheder,
som politikere - og ledere i øvrigt - har gjort sig
skyldige i. Men det er ofte blevet til streger i strand-
sandet, som viskes ud ved næste højvande. Ankla-
gen og kritikken ties ihjel, fordi det i alt for mange
sager kun er avisen, der trækker grænserne for, hvad
vore politikere kan tillade sig. Læserne skal bakke
op om debatten, enten ved at følge op på kritikken
eller ved at tage de kritiserede i forsvar. Ellers bliver
fortielse en sovepude og debatsiderne bare en dyne,
man slår i.
Vi er på redaktionen opmærksomme på, at også
AG skal bakke læserne op. Når der er et debatind-
læg, som godt kunne fortjene en joumalsitisk op-
bakning, så giver vi den. Så søger vi svar på de
spørgsmål, som læserne rejser for at få sat grundigt
fokus på emnet. Men en læser-opfølgning på avi-
sens brændbare emner er ligeså vigtig, og den vil
gøre det vanskeligere blot at negligere kritikken og
lade tiden og tidevandet slette sporene.