Atuagagdliutit - 04.03.1997, Side 21

Nr. 17 • 1997
21
ajpaj^ofé/’a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Atom i Grønland - nej tak
Af Agnes Olsen, Nuussuaq (Nuuk)
Den 20. februar 1997 var jeg
meget overrasket over Anders
Nilssons udtalelse i aftensra-
dioavisens indslag om landets
økonomi ved eventuel ind-
førelse af selvstyre. Mon An-
ders Nilsson og Uffe Elle-
mann Jensen er gået fra for-
standen? Begge mener, at lan-
det er velegnet til oplagring af
atomvåben og kan tjene man-
ge penge ved det. Er det det
eneste forslag, de kan komme
med til landets bedste? Eller
er det et forslag, som de har
fundet som det bedste? De
kaster nemlig bolden videre
til Grønland, og bilder os ind,
at det er den bedste løsning
uden at komme nærmere ind
på konsekvenserne.
Forskellige lande kommer
med velformulerede forslag
og tilbyder os økonomisk
godtgørelse, hvis vi kan lade
Frankrig, USA og Rusland, til
at bruge Grønland til at oplag-
ring af atomvåben, og fortæl-
ler os, at landet kan tjene pen-
ge ved det. Mon disse lande
har tænkt på, at vi har i sinde
at værne om vort natur, så den
også kan bestå langt efter, vi
dør?
Hvad skete der med folk i
Thule i 1953, har man også
allerede glemt det? Det kan
også godt være, at de begge er
løbet tør for gode ideer. De
lyder nemlig som om, de er i
gang med at konkurrere om,
hvem der kan komme med
flest rappe replikker.
USA vil ikke handle med
Grønland, og vil ikke engang
vide noget om, hvad der fore-
går i landet. Hvorfor skal vi så
tilbyde os selv til USA? Er
det den eneste måde, vi kan
profilere os udad til?
Hvis Grønland har så store
økonomiske problemer, vil
det være på sin plads, at
landsstyremedlemmet for
økonomi træder frem på lan-
det vegne. Han er folkevalgt,
og er netop den, der skal træ-
de frem og forklare om for-
holdene indenfor landets
grænser, også selv om, det
ikke er nødvendigt med en ny
lovgivning. Det mindste han
kan gøre, er at sætte sig sam-
men med landstinget for at
drøfte langsigtede løsninger.
Man kan ikke lade være med
at spørge sig selv, om det er
på sin plads at lade andre
befolkningsgrupper styre lan-
dets økonomi.
I det nordligste Rusland, er
der sænket 48 ubåde i Golf-
strømmen, og der er fare for,
at strømmen fører dem videre
til Grønland. Hvordan kan vi
stoppe forureningen, inden
det går over havets fisk og
andre levende ressourcer? Vi
har ingen videnskabsmænd i
Grønland, men vi er ikke
dumme. De russiske ubåde
burde ikke være Grønlands
Inissiani sullemit
Allattoq, Erik Ravn, Pisortaq INI-Nuuk
AG nr. 13-imi atuameqarsin-
naavoq Kaj Kimer A/S Inissi-
aatileqatigiiffiup INI-p
Nuummi immikkoortortaqar-
fiani saaffiginninnermini
oqarfigineqaannarsimasoq
»uumasuaqqat inissiamiittut
sungiunniartariaqaannartut«.
Soorunami Kaj Kimer-ip
immikkoortortaqarfimmit
naammaginartumik sullinne-
qarsimannginnera iluarine-
qanngilluinnarpoq, tamanna-
lu Inissiaatileqatigiiffiup a-
juusaarutigaa. Inissiaatileqati-
giiffik sullitaminut ersarillu-
innartumik politikeqarpoq,
tassalu sullitat apeqqutissa-
qarlutik saaffiginnitsillugit
ersarissumik akineqartamis-
saat, tamannalu imatut inger-
lanneqartassasoq sullitat suu-
supagineqartutut misigitin-
neqassanngitsut, sullitat kis-
saatigisaannut eqquuttumik
akineqaraluarunik, aammat-
taarlu Inissiaatileqatigiiffik
sullitamik allaanerusumik
isumaqassagaluarpalluunniit.
Silarsuarmi sumiikkaluara-
anni inissiat tamavimmik as-
sigiinngitsunik uumasuara-
qarsinnaasarput. Maani
Nuummi uumasuaqqat navia-
nanngitsut assigiinngitsut 10-
15-it nassaarineqarsimapput.
Taakku uumasuaqqat ilaan-
nikkooriarlutik takkuttarput
takkunnerannullu pissutsit
nassuiaruminaallutik.
Uumasuaqqat amerlaner-
saat nunatsinnut takkukkiar-
tuaarput nunanit allanit naati-
tat paamallu allanartut tike-
rameri ilutigalugit. Uumasu-
aqqat ilaasa isungutak uumal-
luarfigisarpaat, ilaasalu qa-
qorsaatikut imaluunniit neris-
assat sinnikui il.il.
Uumasuaqqat/sullinerit ta-
makku nungusarnissaat i-
maannaanngitsuuvoq, kisian-
nili siaruaannissaat pina-
veersaartinniarlugu aalaja-
ngersimasunit arlariinnik iliu-
useqartoqarsinnaavoq. Tassa-
lu peqqissaartumik eqqiaasar-
neq, ininit silaannarissaaneq
kiisalu nerisassat nillataartit-
sivimmut inissittarnerisigut
imaluunniit nerisassat soorlu
qillertuusanut matulluarsin-
naasunut inissinnerisigut.
A/S Inissiaatileqatigiiffik
INI siunissami peqqumaate-
qartalissaaq sullinemut serpa-
littaatinik, toqunartunik alla-
nillu pinaveersaartitsinermut
atorneqarsinnaasunik, taa-
maalilluni ajomartorsiut tak-
kunniariartillugu ingerlaan-
naq aaqqiissuteqartoqarsinaa-
niassammat. Aammattaaq
Inissiaatileqatigiiffiup isuma-
gissavaa inissiarsuami nakku-
tilliisut (viceværtit) attartortut
tamakku tungaasigut ajomar-
torsiuteqartillugit ikiuuttar-
nissaat.
problem. Hvis der findes no-
genlunde tænkende personer
blandt russerne, kan denne
befolkning selv finde på en
løsning til oplagring af ubåde-
ne.
Anders Nilsson og Uffe
Ellemann Jensen mener, at
Grønland er det rigtige land
til oplagringen. Jeg mener
selv, at Alaska og Rusland er
de rigtige. I Rusland kan der
laves undergrundsgrave, som
stopper Golfstrømmen. Den
anden mulighed er Alaska.
Når man kigger på verdens-
kortet, er Grønland ikke det
bedst velegnede til at lave
undergrundsgrave. Golf-
strømmen strømmer gennem
Ruslands og Alaskas farvan-
de, og der er ingen under-
søiske vulkaner i disse far-
vande. Det gør disse steder til
de bedste løsninger for oplag-
ring.
75 procent af Grønlands
fiskeprodukter sælges som
eksportvarer, og derfor kan
man ikke lade være med at få
kuldegysninger, når man tæn-
ker på fremtiden. Hvad sker
der med vore børn og efter-
kommere, hvis de forventede
fund af olie, diamanter og
guld udebliver?
Der findes dog kun én
løsning, og det er, at vi ikke
skal lade andre lande oplagre
atomvåben indenfor landets
grænser, når Frankrig og
USA end ikke vil købe vore
sælskind. Hvorfor skal vi ofre
I AG nr. 13 fremgik, at Kaj
Kimer ved henvendelse til
A/S Boligselskabet INI’s fil-
ialkontor i Nuuk havde fået
oplyst, at han »bare måtte
leve med de dyr, han havde
konstateret i sin bolig.«
Det er naturligvis meget
uheldigt, at Kaj Kimer har
fået en ikke tilfredsstillende
behandling på filialkontoret
og det må selskabet naturlig-
vis beklage. Det er selskabets
klare politik, at enhver kunde,
der henvender sig, får et klart
svar på sin henvendelse, lige-
som det skal foregå på en
måde, så kunden ikke føler
sig dårligt behandlet, uanset
om man får det svar, man
ønsker eller selskabet har en
anden opfattelse end kunden.
I stort set alle boliger, alle
os selv for de to lande?
Til sidst vil jeg som en trøst
understrege, at landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen har
steder i verden, er der kryb af
den ene eller anden slags. I
Nuuk har vi konstateret 10-15
forskellige »kryb« som alle er
uskadelige. Det sker fra tid til
anden, at der af helt uforklar-
lige årsager kommer omtalte
dyr.
De fleste af disse dyr er
kommet til landet, efterhånd-
en som vi har fået flere og fle-
re eksotiske grøntsager og
frugter. Nogle trives i fugtig-
hed, nogle i sæberester, nogle
i madrester osv.
Det er ikke en let opgave at
udrydde disse insekter/dyr,
men der er nogle grund-
læggende ting som gør deres
udbredelse mindre. Dette er
en meget grundig rengøring,
udluftning, madvarer opbeva-
res i køleskab eller lufttætte
været fornuftig allerede fra
starten, da han afslog forsla-
get om oplagring af atomvå-
ben i Grønland.
beholdere.
A/S Boligselskabet INI vil
begynde at lagerføre forskel-
lige insektspray, gifte og
andet forebyggelse, således at
det hele tiden bliver muligt at
gøre noget ved situationen,
når den opstår. Samtidigt vil
selskabet sikre, at vore ejen-
domsfunktionærer vil være
lejerne behjælpelige.
Insekter i boligerne
Af Erik Ravn, Forretningsfører INI-Nuuk
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT
Inuussutissarsiornermut, Angallannermut Pilersuinermullu Pisortaqarfik pissarsiorpoq
Inatsisilerituumik
Pisortaqarfiup inatsisilerinermut immikkoortortaqarfiani
inatsisilerituutut atorfik ataaseq sapinngisamik piaartu-
mik inuttassarsiuunneqarpoq.
Inatsisilerinermut immikkoortortaqarfimmut
sulianik ingerlatsisartoq:
Immikkoortortaqarfimmi suliarineqartarput suliassaqar-
finni amerlasuuni soorlu inuussutissarsiornermut, unam-
milleqatigiinnermut inuussutissarsiorsinnaanermullu
inatsisiliornikkut ineriartortitsinermut ingerlatsinermullu
tunngasunik suliassat kiisalu inuiaqatigiinnut atortuler-
suutit pillugit soorlu nukissiuutinut, timmisartunik imaa-
tigullu angallannermut aamma nalunaarasuartaateqar-
nermut inatsisiliornerit. Immikkoortortaqarfimmi sulisut
arfineq pingasunut amerlassusiligaapput.
Inatsisileritooq inatsisit tunngavigalugit sulianik inger-
latsinermik misilittagalik pissarsiariniarneqarpoq.
Immikkoortortaqarfik allanngortiteriffigineqarpoq taa-
maammat suliassanut tamatigoortuunissaq pingaartin-
neqarluni, naatsorsuutiaineqarporli suleqataalersussap
pingaartumik unammilleqatigiinnermut inuussutissarsi-
orsinnaanermullu tunngasuni inatsisiliornerit suliarissa-
gai. Suliassanut ilaatigut ilaapput allaffissornikkut
naalakkersuinikkullu pisortaasut aalajangiinissaannut
tunngavissanik suliaqartarneq, taamaammat pingaar-
tipparput naalakkersuinikkut/allaffissornikkut periaatsini
sulinissamut piumassuseqarneq piginnaaneqarnissarlu.
Atorfeqartitaanermi pissutsit:
Akissarsiat atorfeqartitaanerlu, tassunga ilanngullugit
akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq pisattallu anaal-
lanneqarnerat atorfininnermi Danmarks Jurist- og Øko-
nomiforbundip Namminersornerullutik Oqartussallu
akornanni isumaqatigiissut atuuttoq malillugu pissapput.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq maleruaqqusat atuuttut
malillugit akilersorneqartussamik. Inissarsiortut amerla-
vallaarnerannik pissuteqartumik inigisassavimmut nuun-
ngikkallarnermi utaqqiisaasumik inissiami ineqarallar-
nissaq naatsorsuutigineqassaaq.
Atorfik pillugu erseqqinnerusumik paasissutissat immik-
koortoqarfimmi pisortaagallartumut Margrethe Søren-
senimut, oqarasuaat 2 30 00, saaffiginninnikkut pis-
sarsiarineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat CV-t kiisalu soraarummeersimanermut
uppernarsaatit siusinnerusukkut suliffeqarnermit upper-
narsaatillu il.il. nuutinnerinik ilalerlugu nalunaaqutserlu-
gu atorfik inuttassarsiugaq normu 493 uunga nassiun-
neqassaaq:
Inuussutissarsiornermut, Angallannermut Pilersuinermullu Pisortaqarfik
Box 909 • 3900 Nuuk
Telefon 2 30 00 • Telefax 2 43 19
Qinnuteqarnissamut killiliussaq: Atorfimmut qinnuteqaatit pisortaqarfimmut
anngutereersimassapput kingusinnerpaamik 20. marts 1997.
Inuussutissarsiornermut, Angallannermut Pilersuinermullu Pisortaqarfiup inuussutissarsiutitigut ineriartorneq, inuiaqatigiinnut atortulersuutit teknikkik-
kullu pissutsit aullersaqarfittut allaffissornikkut aqunneqarnerat, pilersaarusiorneqarnerat akuersissutitigullu aqunneqarnerat akisussaaffigaa. Pisor-
taqarfiup suliffeqarfiit aalajangersimasunik tapiiffigineqartarlutik imminnut aquttut, Nukissiorfiit, Amutsiviit Mittarfeqarfiillu aqutsinikkut aningaasa-
liissuteqartarnikkullu qullersaqarfittut akisussaaffigai kiisalu ingerlatseqatigiiffinnut arlaqartunut oqartussaasutut suliaqarfiulluni.
Pisortaqarfik immikkoortortaqarfinnut pingasunut agauarneqarsimavoq - aqutsinermut allattoaarfik, aningaasaqarnermut immikk ortortaqarfik
aamma inatsisilerinermut immikkoortortaqarfik. Maannakkut pisortaqartimmi inuit 18-it sulisuupput.