Atuagagdliutit - 04.03.1997, Side 32

Smillap inupilunnut malussarsinnaassusia
Filmi pissanganartuliaq nuannersoq, atuakkap eqqumiitsortaanik minitaqarfiusoq
7888
BO
000017
Kiisami Bille August-ip Peter
Høeg-ip atuakkiaa »Niviar-
siaq Smilla Apullu« malillu-
gu filmiliaata pissanngatigi-
neqamera qaangemeqarpoq.
Tamannalu emerluta oqaati-
gisigu. Oqaluttualiaq pissa-
nganartuliaavoq, inuup kinaa-
neranik ersersitsiffiusoq, ta-
mannalu peqqutaalluni atuak-
kiaq taamatut inemeqarpoq.
Smilla eqqumiitsortaqanngi-
laq, kulturillu marluk akoran-
ni toqqammavissaaleqinera
ersersillatsiaannarneqarpoq.
Bille August-illi pissanganar-
tuliaa nunatsinni pissanga-
nartuliarpaaluit allat assigalu-
git video-kkut, filmkanaliti-
gut KNR TV-kkullu takusa-
lissaqqaarpagut. Qularineqas-
sanngilarli Smilla-p Kalaallit
Nunaat nunarsuatta assigani
malunnamerulersimmagu, ta-
matumunngalu nunat tamat
isiginnaariartoqarluarnerat
qutsatigisinnaavarput, Peter
Høeg-ip atuakkiaminik iluat-
sitsilluamera peqqutaalluni.
Aamma pisut avatangiisil-
lu, inuit nalilersorluamissaat
inupiliullu pissusilersomerat
filmimut nalunaaquttap akun-
nerinik marlunnik sivisussus-
ilimmut kattussuunnissaat a-
jomakusoorsimassaaq. Dan-
markimi Tyskland-imilu Bille
August-ip filimiaanik nalu-
naarusiortut oqaluttuarinia-
pallattorujussuuaat filmi nu-
annersoq atuakkamut nuan-
nersumut assersuutassaan-
ngitsoq. Tamanna soorunami
ilumoorpoq, kisianni filmili-
omermi ilitsersuisup atuagaq
najoqqutaralugu filmiliussa-
guni atuakkat pitsaassusaa a-
tortariaqarpaa. Bille August-
ip pisut allanngortinnagit saq-
qummersippai, taakkulu pif-
fissamut sivikitsumut naleq-
qussamiameri ajomakusoor-
tissimavai. Oqaloqatigiinnerit
eqikkakkat sivisuallaarput,
killomerilu nuanniilluinnar-
put, pisunut paasinniffiunatik.
Allaanngivippoq killuinermi
piffissakilliortoqarsimalluni
naleqqussaaneq atomeqarsi-
manngitsoq, taamaalillunilu
oqaluttuariaaseq »erinaluttu-
tut« misinnarsilluni.
Isiginnaartitsisartut
Aammattaaq oqaluttualiaa-
voq tusaamasarsuamik inutta-
lersussallugu pisariaqanngit-
soq, akuttunngitsumillu ma-
lunnartarpoq ilitsersuisoq pi-
umasaqaateqarpallaarsiman-
ngitsoq. Tusaamasarsuamik
inuttalersuinissaq naamman-
ngilaq. Tamakku nammin-
neersinnaanngillat, ilaannee-
riarlunilu imminiigaasimasu-
tut isikkoqartarput.
»Uagut namminneq« isi-
ginnaartitsisartutsinnut misi-
gisaavoq nuannersoq, pi-
ngaartumik Agga Olsen-imut,
pikkoreqaluni Juliane-usaar-
tumut, nukappiaqqamut Esa-
jas-imut anaanaasaartumut i-
merajuttumut. Tusaamasat
nunanit allamiut isiginnaartit-
seqatigilluaqai, peqataaninilu
sivikikkaluaq Juliane, atuar-
tartut atuakkami misigineqar-
neratut saqqummersillugu.
Malinannguaq Markussen-
Mølgaard Smilla-p meeraa-
nermini Avanersuarmi pinia-
riartamerminnit takorluugaa-
ni ersillatsiaqattaarpoq, nivi-
arsiararlu Ida Julie Andersen
Smillaasaarpoq. Talliman-
ngormat filmi Katuami taku-
teqqaameqarmat pingasuullu-
tik najuupput.
Pineqartoq
»Niviarsiaq Smilla Apullu«-
mi oqaluttuarineqarpoq nu-
kappiarannguaq kalaaleq Kø-
benhavn-imi toqutaasoq. Inis-
siap qaani pinnguarnermini
nakkarsimasutut isikkoqar-
poq. Illup qaliaani tumai »a-
junaameralu« allanartortaqar-
pasinngillat. Smilla-lli emer-
luni takuaa nukappiaraq ma-
linneqarluni toqusimasoq. Ili-
sarisimavaa, portusuut ersi-
gai, tumaasigullu takusinnaa-
vaa pinnguarsimanngitsoq.
Smilla-mmi aputip pissusia
nalunngilaa.
Peqqusersusaartut paasiu-
minaapput, nuanneqaarli.
Soorunami Peter Høeg tama-
tumunnga qutsavissaraarput.
Ilisimasassarsiortut silarsu-
aanni angallanneqarpugut,
Kalaallillu Nunaanni ilisima-
sassarsiomermut atuumassu-
tillit nukappiaqqap Esajas-ip
toquneranut qalliartuinnartin-
neqarput.
Smilla-p pisut paasiartuin-
nartillugit ajomartorsiornera
alliartuinnalerpoq, inupilun-
nillu toqunniameqalerluni.
Oqaluttuap naan'era Kalaal-
lit Nunaanni filmiliaavoq,
Smilla umiarsuarmut assartu-
ummut »Kronos«-imut piso-
qarfioqisumik ilaalluni pasit-
saasimasaminut uppernarsaa-
tissaminik nassaartorluni.
Bille August-ip Peter Høeg-
illu suleqatigiillutik Kalaallit
Nunaannut tunngasut eqqun-
ngitsut, kalaallit atuakkamik
atuagaqarsimasut uummit-
saattarsimasaat aaqqissuussi-
mavaat, taamaalillunilu filmip
naanera paasiuminameruler-
sinneqarpoq, kisiannili aam-
ma pisoqarfiuvallaarunnaarlu-
ni - qasunaannartutut oqaati-
Smillas fornemmelse
for slemme skurke
En god spændingsfilm, blottet for bogens mystiske charme
Så udløstes endeligt spændin-
gen omkring Bille August-fil-
matiseringen af Peter Høegs
»Frøken Smillas fornemmel-
se for sne«. Og lad det være
sagt straks. Det er et spæn-
dingseventyr, helt blottet for
det personindhold, som er
med til at gøre romanen til
det, den er. Der er ingen my-
stik omkring Smilla, og hen-
des frustrationer over at have
et ben i hver af de to kultur er
kun strejfet. Men Bille Au-
gust’s film er en udmærket
spændingsfilm, det man på
engelsk kalder en thriller,
som dusinvis af andre ud-
mærkede thrillere, vi her i
landet uundgåeligt kommer
til at se på video, diverse film-
kanaler og i KNR TV. Men
ingen tvivl om, at Smilla-
filmen er med til at sætte
Grønland på verdenskortet,
takket være den publikums-
succes, den allerede nu synes
at blive internationalt, som
følge af Peter Høegs roman-
succes.
Det må nu også være svært,
at klemme handling og miljø,
personanalyser og skurkagtig
psykologi ind en en to timers
film-fortælling. Efter de ned-
sablende anmeldelser i både
Danmark og Tyskland har
Bille August haft travlt med
at fortælle, at en god film ikke
er det samme som en god ro-
man. Det er naturligvis rig-
tigt, men når man som film-
instruktør vil filmatisere en
roman, så må det være for at
bruge dens kvaliteter. Bille
August har kun brugt det nøg-
ne handlingsforløb, og selv
det har han haft svært ved at
presse ind på den lille plads.
Det har givet alt for lange,
fortættede dialoger og en
hæsblæsende klipning, der
ikke giver mulighed for at
dvæle ved forløbet. Det er
som om man under klipnin-
gen af tidnød har »skippet«
hensynet til god timing, og
det efterlader indtryk af en
afstumpet og »umusikalsk«
fortællestil.
Skuespillet
Det er tillige en fortælling,
der ikke kræver det helt store
af skuespillerne, og det ser
ofte ud til, at heller ikke
instruktøren har stillet særlig
store krav. Det er ikke nok at
have store stjerner. De kan
ikke klare sig på egen hånd,
og i perioder fungerer deres
spil, som om de har været
overladt til sig selv.
Det var en positiv oplevelse
at se »vore egne« skuespille-
re, især Agga Olsen, der spil-
ler en meget overbevisende
Juliane, den fordrukne moder
til drengen Esajas. Hun spiller
fint op med de udenlandske
stjerner og og fremstiller sin
korte medvirken til trods Ju-
liane, som læserne har ople-
vet hende.
Malinannguaq Markussen-
Mølgaard spiller i korte til-
bageblik Smillas mor på
fangstture ved Thule, og pi-
gen Ida Julie Andersen er
Smilla som barn. Alle tre var
med ved premieren i Katuaq i
fredags.
Handlingen
»Frøken Smillas fornemmel-
ses for sne« handler om dra-
gissanngikkaanni.
Filmertarfik
Oqaaseqaatilli isornartorsiu-
taasut peqqutaallutik isigin-
naartartut filmertarfimmut fil-
meriarnissaaminnut qunus-
sanngillat. Filmi aliikkutaalu-
arpoq, kalaallinummi filmer-
tarfinnik sungiusimasaqan-
ngitsunut filmi assililluagaa-
voq, ersarissunik assiliarta-
qarluni, nipaatalu assigiin-
ngitsunit sammiveqamera im-
mini misigisaavoq nuanner-
soq.
Katuap filmertitsinini naam-
massilluarpaa, naak qaliaasap
illuata tungaanit, AG-p peqa-
taatitaata issiavigisaanit højta-
lerit filmimik takutitseqqaar-
nermi atornissaattut atorne-
qanngitsutut nipeqarsinnaaga-
luit.
Ilaatigut filmertarfik am-
marlugu takutitani assiliarsu-
aq kusanarluinnartoq »im-
mikkut iluaqusersukkanik ni-
pilerlugu« isiginnaartunut a-
bet på en lille grønlandsk
dreng i København. Det ser
ud til, at han under leg er styr-
tet ned fra taget på en beboel-
sesejendom. Der er fodaftryk
efter ham på taget, og »ulyk-
kens« forløb synes helt op-
lagt. Men Smilla ved med det
samme, at drengen er tvunget
i døden. Hun kender ham, han
er bange for højder, og på
fodaftrykkene kan hun se, at
han ikke har leget. Smilla har
nemlig fornemmelse for sne.
Intrigen er indviklet, men
god. Og det er naturligvis Pe-
ter Høegs fortjeneste. Den
fører os rundt i et videnskabs-
miljø, hvorfra mennesker
med tilknytning til grønlands-
forskning kommer tættere og
tættere på drengen Esajas
død.
Efterhånden som brikkerne
begynder at falde på plads for
Smilla, rager hun sig ud i stør-
re og større problemer, og
skurkene prøver på at komme
hende til livs.
Finalen foregår i Grønland
efter en nervepirrende rejse
merlanernut tupigusutsitsi-
voq.
Bille August-ip nammineer-
luni Katuaq filmertarfittut
ammarpaa. London-imit tele-
kkut attaveqaatit atorlugit pe-
qataavoq, taamaalernerani
»Les Miserables« piareersale-
ruttorpaa. Isiginnaartitsisartut
kalaallit peqataasut nersor-
paat, suleqatigilluameranullu
qutsavigalugu, oqaatigaallu
Kalaallit Nunaanni filmili-
oqqikkumaamissaa neriuuti-
galugu. Tamatuma kingoma
Katuap filmertarfia pisortati-
goortumik ammarpaa, seqer-
sitsisarfissuarmiillu isigin-
naariat isumalluaqisut aalate-
riffigalugit. Taava »Niviar-
siaq Smilla Apullu« aallartip-
poq - tassanilu ilisimasassar-
siortut peqqamiitsut ikiortaal-
lu maluginiarnarnerugunar-
put.
Jens Brønden
med fragtskibet »Kronos«,
ombord på hvilket Smilla fin-
der de endelige beviser for sin
mistanke.
Bille August og Peter Høeg
har i fællesskab rettet nogle af
de grønlandske unøjagtighe-
der, som irriterede grønland-
ske læsere af bogen, og slut-
ningen er gjort mere håndgri-
belig, men samtidig meget,
meget enkel - for ikke at sige
banal.
Biografen
Disse kritiske bemærkninger
bør dog ikke holde publikum
borte fra biografen. Dels er
filmen absolut god under-
holdning, og for det alt andet
end biografvante grønlandske
publikum er en film med ud-
søgt fotografering, knivskar-
pe billeder og surroundlyd en
oplevelse i sig selv.
Katuaq bestod prøven som
biograf, selvom det på balko-
nens ene side, hvor AG’s ud-
sendte sad, godt kunne lyde,
som om højttalerne ikke rig-
tigt kunne klare det niveau,

lyden var indstillet på på pre-
miereaftenen.
Det gjaldt blandt andet ved
åbningsscenen, der landska-
beligt var helt betagende og i
sine »special effects« tog pip-
pet fra de fleste.
Det var i øvrigt Bille August
selv, der åbnede Katuaq som
biograf. Han var med på tele-
konferenceudstyr fra London,
hvor han er i gang med forbe-
redelserne til »Les Miserab-
les«. Han blev hyldet af »si-
ne« grønlandske skuespillere,
takkede for det gode samar-
bejde og udtrykte håb om en
anden gang at lave film i
Grønland. Derefter erklærede
han officielt Katuaq’s biograf
for åben og vinkede fra lærre-
det til det forventningsfulde
publikum. Og så var det tid
for »Smillas fornemmelse for
sne« - en fornemmelse, der i
filmversionen nok mere går
på kyniske videnskabsfolk og
deres håndlangere.
Jens Brønden
Esajas, Clipper Milano-p inuttaaffigisaa, toqqutissaminik qalianit nakkanngitsiarnerani
assilisaq.
Esajas, spillet af Clipper Milano, på taget umiddelbart før, han styrter ned og bliver dræbt.
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet