Atuagagdliutit - 13.03.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 20 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi lunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
j
Suliffeqarflk imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
JBestyrels^^
Arkalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
_____________I
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Utertok Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
■»J
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion

Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Moller-Olsen (ass/foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./ovorsætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter

j
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasillaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
...............,1
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement

Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuapassilvik/Esklmo Press |
Ulla Arlbjørn (bureauchef) ,
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
KALAALLISUTILINNIARIT
AJORNAKUSOORPOQ kalaallisut ilinniassal-
luni oqaatsinut allarpassuarnut naleqqiullugu.
Soorunami meeqanuunngitsoq. Taakku tunnga-
vissaqarput. Taakku allatut ajomarmat ilinniar-
tarput. Mikigamik oqaaseqarpallaannginnamik
attaveqaqatigiinneq pisariaqartippaat, soqutigin-
ngilaat qallunaatut, kalaallisut kineseritulluunniit
oqalukkunik. Nunarsuarmi meeqqat sumiluunniit
peroriartoraluarunik, suulluunniit oqaasivigigalu-
arunikkit tamaasa assigiimmik poqerfigaat.
Oqaatsit suugaluilluunniit allanit nalunamerun-
ngillat. Oqaasigigigaanni.
Inersimasut kalaallisut oqaatsit allamiut oqaa-
siisut ilinniaruminaatsippaat. Pissutsit arlallit
aporfigisarpaat - soorlu aningaasat ilinnartitsisul-
lu, ilinniamissamut periarfissiinerit, ilinniamis-
samut piginnaanerit amigaatigineqartarlutik, im-
maqa kajumissuseq kiisalu kalaallisut oqaatsit
europamiut oqaasiinut, aallaaviukkajuttunut,
ungasingaatsiarmata. Peqqutissarpassuaqarpoq.
Ilaannullu tamakku tamarmik atuupput.
Inunnut arlalinnut avataanit Nunatsinni atorfi-
nikkiartortunut aporfissat suli amerlanerupput.
Ataaseq pingaartoq tassaavoq ukiualuinnanngua-
ni maaniittussaagamik, atorfinnut allanut sumiif-
finni allaniittunut ingerlaqqerusuttaramik. Ka-
laallit oqaasiinik ilinniamissamut kajumissuseq
piffissarlu amigaatigisarpaat.
Oqallinneq taannaa naajuitsuuvoq. Ingerlanne-
qartarpoq, unitsinneqartarporlu, oqallisaajun-
naartanngilarli. Ilaanni sakkortuumik, ilaanni sal-
laatsumik.
Maannalu sakkortuseqqinnialerpoq, kinguller-
mik naalakkersuisut siulittaasua Lars Emil Johan-
sen Katuami pisortat isumasioqatigiinneranni
oqallissaarivoq, isumaqarluni kalaallit suliffiu-
taanni anginemi qullersat kalaallisut oqaluttaria-
qartut.
Oqalugiaat soqutiginarlunilu qinngasaarisutut
nipeqarpoq, assortomeqarsinnaanngilarmi, tun-
ngavissaqarluaipormi, qullersat inuiaat oqallin-
nerannit paasiniassagumikku suliffitsik inuiaqati-
giinni sumi inissisimanersoq paasisariaqaramik-
ku. Tamannali oqallisigineqarsinnaavoq, ajoma-
kusooqaarmi immaqalu iluarsineqarsinnaanngi-
villuni.
KALAALLISUT IL1NNIARNISSAQ inersima-
suugaanni pisariaqarpoq Nunatta kissaatigineraa
aningaasaliinissaq, sukumiisumillu ilinniartsitsi-
nissamut nukissaqartitsinersoq. Peqqutissarpas-
suaqarpoq. Pingaartumik oqaatsitigut aporfissat
qanoq ajomakusoortigisut alakkarteraanni. Inu-
immi qallunaanut kalaallinullu avinngilai, kisian-
nili qallunaatut oqaluttunut kalaallisullu oqaluttu-
nut.
Nunatsinni kalaaleqarpoq kalaallisut oqalussin-
naanngitsut. Inuit Nunatsinni inunngorlutillu pe-
roriartortut, allaat ilaat kalaallisut oqaasilinnik.
Oqaatsit pillugit oqallinnermi taakku sumut inis-
sissavagut? Inuiaqatigiittut nunatullu akisussaaf-
figinnginnerlutigu kalaallisut oqalulemissaannut
periarfissinnissaat?
Inuit 15.000-it, ilaqutariittut qallunaatut oqalut-
tuunnerat eqqarsaatigigutsigu, soorluuna akueri-
gipput Nunarput nunaasoq marluinnik oqaaseqar-
fiusutut. Taamaakkaluaq avammut imaluunniit
pisortatigoortumik kissaatiginngilarput taamak
isummissalluta. Oqaatsit taakku assigiimmik pi-
neqanngillat. Kalaallisut oqaatsit pingaamertut
oqaasiupput - soorunami aamma taamaattussaa-
voq - sulili sulianik ilisimasallit qallunaatut oqaa-
sillit tikisittamissaat aappaatigut pinngitsoorsin-
naanngittuartillugit.
Kalaallisut oqaatsit sapinngisamik nukittorsar-
nissaat ilumut kissaatigigutsigu, maannakkumut
naleqqiullugu kalaallit oqaasiinik ilinniarusuttut
pitsaanemngaartumik atugassaqartittariaqarpa-
gut. Uaanneeriarluni ilinniutit takkuttarput, ukiul-
lu tamaasa inersimasunik unnukkut atuartitsiner-
ni kalaallisut ilinniartitsinissamut periarfissiiso-
qartarpoq. TV-kulli, radiokkulluunniit ilinniartit-
sisoqartanngilaq, TV-kut naatsunnguanik takutit-
sisanngillat, imaluunniit oqaaseqatigiinnik oqaa-
tsinilluunniit atomemsanik aviisitigut radiokkul-
luunniit saqqummiisoqartanngilaq, taamaalior-
neq ilinniarusuttut kiisalu tusarlemeqartussat ilu-
aqutigissagaluarpaat. Ullut tamaasa ilinniagassa-
nik assigiinngitsunik nalunassusilinnik ilinnia-
gassiisoqartarsinnaavoq, videonik ilinniutinik tu-
niniaasoqarsinnaalluni. Tamakku tamarmik mi-
silinneqarsimanngillat, uffa oqaatsit pillugit oqal-
linneq kiisalu oqaatsitigut ajomartorsiutit inuu-
nitsinni ilaasorujussuugaluartut.
KISSAATIGINNGIPPAGU Kalaallit Nunaata
qallunaatut oqaasillit kalaallisut ilinniamissaan-
nut pisariaqartunik periarfissiinissamut, oqaatsit
pillugit oqallinneq ilumoorunneqarsinnaanngi-
laq. Meerarpassuaqarpoq peroriartortunik kalaal-
lisut ilinnianngitsunik, aammalu suli tikisitsiuar-
pugut amerlanersaat nalinginnaanerpaannguanil-
luunniit ilinniamissaminnut periarfissinneqariar-
natik aallaannartartut.
Innuttaasut oqaatsitsiut piumasaqarfigissagut-
sigit paarlattuami oqaatsinik ilinniamissaannut
periarfissittariaqarpagut. Ilikkagaqameq silaan-
narmit pissarsiameqartanngilaq, inunnilli ilinni-
artitserusuttunit ilinniartitsisinnaasunillu tusagas-
siutit pisariinnerit nuannarineqamerillu atorlugit.
Nunatsinni marluinnik oqaaseqameq, annertu-
nerusumik annikinnermilluunniit naligiittut, aku-
ererusunngikkutsigu pisariaqarpoq inuit kalaalli-
sut oqalussinnaanngitsut ilinniamissaannut peri-
arfissittariaqarpagut, taamaalillutik taakkuninnga
marlunnik oqaasillit imminnut qanilliartorsinnaa-
nissaannik imminnullu paasinemnissaannik peri-
arfissillugit.
KALAALLIT NUNAATA kiffartuussinikkut
teknikkikkullu qaffasissumik inissisimanera taa-
maatsittuarusukkutsigu, suuli ukiorpassuit inuit
»nakkutilliisoqarfimmi« sulisinnaasut tikisittaria-
qassavagut. Amerlanersaat kalaallisut oqalussin-
naanngillat, avoqqaarisinnaanngilagullu. Kalaal-
lisut ilinniamissamut soqutiginninnerat taperser-
someratigut imaassinnaavoq maaniinnertik ukiu-
nik marlussunnik sivitsoraat, taamaaligutta Nu-
natsinni sulisut immikkut ilinniarsimasut tikisit-
takkat amerlanerit aningaasartuutaasaqisumik na-
leqquteqinngeqisumillu taarserartarnerujussui
pinngitsoortissagaluarpagut.
LÆR GRØNLANDSK
DET ER SVÆRERE at lære grønlandsk end
mange andre sprog. Dog ikke for børn, naturlig-
vis. De har forudsætningerne. Det er nøden, der
lærer dem det. Som umælende småfolk har de
brug for at kommunikere, og for dem er det lige-
gyldigt om det er dansk, grønlandsk eller kine-
sisk. Det er nøjagtig lige let at lære at tale uanset,
hvor i Verden børnene vokser op, og hvilket
sprog, de får som modersmål. Intet sprog er van-
skeligere at lære end andre. Som modersmål.
For voksne er det svært at lære grønlandsk som
fremmedsprog. De er hæmmet af mange forhold
- for eksempel manglende ressource, undervis-
ningstilbud, indlæringsevne, måske motivation
og så den omstændighed, at grønlandsk er tem-
melig fjernt fra de europæiske sprog, der ofte er
udgangspunktet. Der er grunde nok. Og for nog-
le gælder de alle.
For en hel del mennesker, der kommer udefra
til en stilling i Grønland, er der endnu flere hin-
dringer. En væsentlig én går på, at de kun ophol-
der sig i landet nogle få år for så at søge videre
udfordringer og karriere andre steder. De mang-
ler både motivation og tid til at lære grønlandsk.
Det er en debat, der aldrig slutter. Den kom-
mer, og den går, men den går aldrig i »nul«. Un-
dertiden er den heftig, undertiden i dvale.
Nu er den ved at blusse op på ny, sidst med
landsstyreformand Lars Emil Johansens oplæg til
direktionsseminaret i Katuaq, hvor han gav ud-
tryk for, at direktionerne i de store grønlandske
virksomheder skal kunne grønlandsk.
Det var et spændende og provokerende indlæg,
som næppe kan modsiges, forde det uden videre er
et godt argument, at direktionen må kunne forstå
folkedebatten for at kende virksomhedens place-
ring i samfundet. Men emnet kan debatteres, fordi
det er umådelig nuanceret og måske uløseligt.
AT LÆRE GRØNLANDSK som voksen forud-
sætter, at Grønland i tilstrækkelig grad ønsker at
sætte penge og kræfter af til en massiv undervis-
ning. Det kunne der være mange gode grunde til.
I alt fald, hvis man ser nuanceret på sprogproble-
matikken. Den deler nemlig ikke bare folk i dan-
skere og grønlændere, men i dansktalende og
grønlandsktalende.
Der findes grønlændere i Grønland, der ikke
taler grønlandsk. Mennesker, der er født og op-
vokset i Grønland, nogle endda af grønlandsk-
sprogede forældre. Hvor skal vi placere dem i
sprogdebatten? Og har vi som samfund og nation
ikke et ansvar for at give dem mulighed for at tale
grønlandsk?
Med 15.000 mennesker, der i familiemæssig
sammenhæng mere eller mindre har dansk som
dagligsprog, er det, som om vi i praksis anerken-
der, at Grønland er et samfund med to sprog-
grupper. Men udadtil eller officielt ønsker vi ikke
at drage konsekvensen. Sprogene er ikke sidestil-
lede. Det er grønlandsk, der er hovedsproget - og
sådan skal det naturligvis være - mens vi dog fort-
sat er afhængig en meget stor import af dansk-
sprogede fagfolk.
Hvis vi virkelig ønsker at styrke grønlandsk
mest muligt, så skal vi skabe langt bedre vilkår
for dem, der gerne vil lære grønlandsk. I ny og næ
kommer der en lærebog, og aftenskolerne har
hvert år tilbud om grønlandskundervisning. Men
der er ingen undervisning i TV, ingen undervis-
ning i radio, ingen små spots på skærmen, i avi-
serne eller i radioen med dagligsdags vendinger,
som kunne stikke hul på bylden, både for dem,
der vil lære, og dem, der skal modtage. Der kun-
ne være daglige tilbud af lektioner i forskellige
sværhedsgrader, salg af videobånd med undervis-
ning. Alt dette er aldeles uprøvet, og det på trods
af, at sprogdebatten og sprogproblematikken op-
tager så stor en del af vor dagligdag.
NÅR GRØNLAND IKKE ønsker at sætte de for-
nødne kræfter ind på at lære dansksprogede grøn-
landsk, så er sprogdebatten ikke seriøs. Dels vok-
ser der stadig mange bøm op, som ikke lærer
grønlandsk, og dels importerer vi mennesker,
hvoraf de fleste ikke har en chance for at lære
bare de mest elementære udtryk eller dagligdags
vendinger, før de igen damper af.
Når vi stiller sproglige krav til befolkningen, så
må vi også give nogle sproglige tilbud. Lærdom-
men kommer jo ikke fra den blå luft, men fra
mennesker, der vil og kan lære fra sig i let til-
gængelige og populære medier.
Hvis ikke vi vil acceptere, at der i Grønland er
to sprog, som er mere eller mindre lige, så må vi
gøre noget for, at den gruppe, der ikke kan grøn-
landsk får mulighed for at lære noget grønlandsk,
så de to sproggrupper kan nærme sig hinanden at
forstå hinanden noget bedre.
VIL vi servicemæssigt og teknologisk fortsat
køre på højt blus i Grønland, så må vi endnu i
mange år tilkalde nogle mennesker, der kan be-
mande »kontrolrummet«. De aller fleste af dem
kan ikke grønlandsk, og det kan vi ikke bebrejde
dem. Ved at støtte deres interesse for at lære
noget grønlandsk, er der desuden sandsynlighed
for, at de bliver et par år længere, så vi ikke har
den omkostningskrævende og irrationelle ud-
skiftning i mange af de specialiserede jobs i
Grønland.