Atuagagdliutit - 25.03.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 23 ■ 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
ariaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Sullffeqarflk Immlnut plglsoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarflk
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarflk
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (assJfoto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nutsVoversætter)
llanngutassiortut
^JKorTesgondenter^
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Manlltsoq: Søren Møller
Kangaatslaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasillaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormlit: Jonas Bronlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlusslfflssaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn.nal. 10
Sisiman.aviisimut:Ta!liman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Lossalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nlssik Reklame
^tuagasslivlk/Eaklmo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
Cg gp'ag'c/é/'a. C/C
GRØNLANDSPOSTEN
INNUTTAASUT QANILLUGIT
AAMMA QITIUSUMIK AQUTSINEQ
»ATASSUTIP INNUTTAASUT qanilluinnarlu-
git aqutsineq oqartussaaffinnillu siammarsaaneq
anguniagaraa, tassami qitiusumik aqutsinermik
eqiterineq oqartussaajumanerunerlu ajomartorsi-
ulememik pilersitsiffmsarmata«.
Partiip Atassutip siulittaasua, aningaasaqamer-
mut naalakkersuisoq Daniel Skifte partiip qiner-
sinissamut aviisiani Nuggit-mi taama oqarpoq.
Oqaatigineqamermisulli ilumoortigaaq.
Ajomartorsiutaaginnarporli oqaatsit ilumoortut
taakku aprilip arfineq pingajuani qinersinissap
sioqqullugu oqaatigissallugit naammanngimma-
ta. Pingaaruteqarluinnarporlu aprilip arfineq pi-
ngajuata kingoma inatsisilerinermi innuttaasut
qanilluinnarlugit aqutsinerup oqartussaaffinnillu
siammarsaanerup qulakkeemeqamissaa.
Atassut Daniel Skifte-lu ataqqilluinnaraluarlu-
git paasilluarsimanngilarput nunatsinni politikerit
ajunngisaarlutik pissaanermik ataqqineqarner-
millu sumiiffinni inuiaqatigiinnut agguaanialer-
saamersut. Tassani oqariaasitsialak »Namminer-
sortut periarfissikkit« naammanngilaq.
Namminersomerulemermit ukiut 18-it siulliit
ingerlanerini oqaatsit kusanartut, innuttaasut
qanilluinnarlugit aqutsinermut oqartussaaffinnil-
lu siammarsaanermut tunngasut malinniarlugit
iliuuseqamiartoqartamera ajomakusuungaatsiar-
simavoq.
Tamatumunnga taarsiullugu ukiut ingerlanerini
partii kunngikkormiutut ataqqisaq Siumut, Atas-
summik Inuillu Ataqatigiinnik suleqateqartarsi-
masoq Nuummi Namminersomerullutik Oqartus-
sat allaffeqarfissuanni pissaanermik qitiusumik
aqunneqartumik pinngoriartortitsisimavoq, allaat
nunanik allanik qitiusumik aqunneqartunik asser-
suutissatsinnik tikkuaassagutta nunat Cuba-tut
Korea-llu avannaatut ittut tikkuartariaqalerlutigit.
Akomanniinnissarlu nuannerpallaanngi-laq...
Ukiuni 18-ini taakkunani suliffissuit Nammi-
nersomerullutik Oqartussanit aqunneqartut piler-
sinneqartarsimapput, soorlu Royal Greenland,
Royal Arctic Line, A/S Inissiaatileqatigiiffik INI
aamma minnemnngitsumik KNI, allanngorarti-
ngaatsiameqartartoq. Naalakkersuisut suliffissuit
taakku ikiortigalugit imaaliallaannarlutik kom-
munini nammineq aqutsineq kusanartunngortis-
sinnaavaat ajortilluinnarsinnaallugulu.
Naalakkersuisullu suliassanik kommuninut
tunniussigaangamik amerlanertigut nammatassa-
nut suliassanullu agguaaneq allanngortinnagu a-
taatsimoortumik tapiissutinik pisariaqartitanik
malitseqartittanngilaat. Atuarfeqameq assersuu-
tissaalluarpoq, tassami kommunit meeqqat atuar-
fiini atukkat angajoqqaanut, atuartunut ilinniartit-
sisunullu naleqquttunngorlugit aaqqiissuteqassa-
tillutik namminneq aningaasaliisariaqartarput.
MAANNAKKORPIAQ atuarfinni siulersuisun-
ngortussat oqallisaapput, tassanissaarlu takoqqip-
parput innuttaasut qanilluinnarlugit aqutsineq
oqartussaaffinnillu siammarsaaneq pillugit oqaat-
sit kusanartorsuit aamma naalakkersuisut pissaa-
nermik ataqqineqamermillu iperaanissamut piu-
massuseqamerat assigiinngitsorujussuusut.
Ilinniartitaanermut naalakkersuisoq Konrad
Steenholdt, aammattaaq partiimut kommunini
qinersinissamut kusanartorsuamik anguniagalim-
mut ilaasortaq meeqqat atuarfii pillugit inatsisar-
tut peqqussutaanik nutaamik 1. august 1997-imit
atuutilersussamik pilersinniagaqarpoq. Tusarlugu
iluarinarpoq, tassami meeqqatta sapinngisamik
pitsaanerpaamik atuartitaanissaat tamatta kissaa-
tigaarput.
Naammaginartumik atuartitsisoqassappat
meeqqagut kikkunnit atuartinneqassanersut pi-
ngaamteqarluinnarpoq. Taamaammat soomnami
atuarfinni siulersuisunngortussat atorfinitsitsisin-
naasariaqarput, aammalu - pisariaqassappat - atu-
arfinni pisortanik ilinniartitsisunillu soraarsitsi-
sinnaasariaqarlutik.
Taamaattoqarsinnaanngitsorli Konrad Steen-
holdt oqarpoq. Peqqussutissami nutaami siunner-
suutigaa atuarfinni siulersuisut atorfinitsitsisinna-
atigaanerat soraarsitsisinnaatitaanerallu aatsaat 1.
august 2000-mi atuutilissasoq. Sooq tamannarpi-
aq ukiuni pingasuni atuutsinneqarani meeqqat
atuarfii pillugit inatsisartut peqqussutissaanni
immikkoortut sinneri tamarmik atuutsinniar-
neqamerat maannamut suli eqqoriaruminaappoq.
Konrad Steenholdt ippassingami Radioaviisimi
tusamaartunut angajoqqaanullu atuarfinni siuler-
suisut atorfinitsitsisinnaatitaanerat soraarsitsisin-
naatitaanerallu sooq ukiunik pingasunik kinguar-
tinniameqamera pillugu nassuiaaniaraluartoq tu-
saallugu nallinnaqaaq.
Kommunit kattuffiata siulittaasua Edvard Møl-
ler imatut eqqortumik oqarunarpoq: - KANUKO-
KA-p innuttaasut sinnerlugit maanna skolenæv-
niusut aqqi allanngortiinnarlugit naalakkersuisut
innuttaasut meeqqamik atuarfiinik aqutsisinnaa-
lemissaminnut »inerittutut« isiginnilemissaat u-
taqqiinnarusunngilaa.
QANGAANERUSOQ maannalu naalakkersuisut
suli isummertarput suna innuttaasunut pitsaaner-
soq ajomersorlu kisimik nalunagu. Taamatut i-
summertameq ajorpoq, sakkortunerpaamillu a-
kerlilertariaqarparput.
Namminersomerulemermi eqqarsaatigineqan-
ngilaq qallunaat atorfillit pissaanerat kalaallit naa-
pigiarumatuut pissaanerannik taarsemeqamissaa.
Eqqarsaataavorli Kalaallit Nunaanni innuttaasut
ulluinnami inuunerminni sunniuteqamerusinnaa-
lemissaat. Sunniuteqaqataasinnaalemissarlu pitin-
nagu suliassat suli amerlasoorsuupput.
Kisianni aprilip arfineq pingajuani kommunal-
bestyrelsinut qinersineq misiligutaasinnaavoq
uppemarsisaqamissamut, nunatsinni politikerit
innuttaasut qanilluinnarlugit aqutsineq oqartus-
saaffinnillu siammarsaaneq pillugit oqaatsitik ku-
sanartorsuit pimoorunneraat imaluunniit oqaatsit
Benjamin-imut Sakæus-imullu qineqqusaaru-
taannaanersut.
NÆRDEMOKRATI OG CENTRALSTYRING
»ATASSUT GÅR IND for nærdemokrati og
decentralisering, fordi koncentration af central-
styring og magt skaber utilsigtede problemer«.
Det siger formanden for partiet Atassut, lands-
styremedlemmet for økonomi Daniel Skifte i par-
tiets valgavis Nuggit.
Det er jo så rigtigt, som det er sagt.
Problemet er blot, at det ikke er nok at sige dis-
se sandheder op til kommunalvalget den 8. april.
Det er også piskende nødvendigt i det praktiske
lovarbejde efter den 8. april at sikre nærdemokra-
tiet og decentraliseringen så gode vækstbetingel-
ser som muligt.
Og med al respekt for Atassut og Daniel Skifte
er vi altså ikke så sikre på, at landspolitikkerne
for alvor er indstillet på at åbne op for godterpo-
sen og uddelegere magten og æren til lokalsam-
fundene. Det er ikke nok med kække slogans som
»Giv de private en chance«.
I hvert fald viser de første 18 år af hjemmesty-
ret, at det har knebet gevaldigt med at lade hand-
ling følge de flotte ord om nærdemokrati og
decentralisering.
I stedet er der i årenes løb omkring det konge-
lige autoriserede parti Siumut med Atassut og
Inuit Ataqatigiit som de vekslende støttepartier
blevet opbygget en så stærk centralistisk magt i
hjemmestyre-bunkeren i Nuuk, at vi skal til lande
som Cuba og Nordkorea for at finde tilsvarende
centraltstyrede lande. Og det ikke et pænt selskab
at komme i...
Der er i de 18 år blevet skabt hjemmestyrekon-
trollerede mastodonter som Royal Greenland,
Royal Arctic Line, A/S Boligselskabet INI og
ikke mindst KNI i mange afskygninger. Ved
hjælp af disse mastodonter kan landsstyret med et
pennestrøg forgylde eller knække ryggen på det
kommunale selvstyre.
Og overlader landsstyret områder til kommu-
nerne at forvalte, sker det som regel uden at lade
denne ændring af byrde- og opgavefordelingen
følge op af det nødvendige bloktilskud til kom-
munerne. Det har betydet, at det økonomisk tryk
er blevet flyttet fra landskassen over på kommu-
nekassen. Skoleområdet er et klassisk eksempel
på, at kommunerne i høj grad selv må spæde til,
hvis der i de enkelte kommunen skal hældes flø-
de på en folkeskole, som forældrene, eleverne og
lærerne kan være tjent med.
FOR TIDEN RASER der netop en debat om de
kommende skolebestyrelser, og igen ser vi en
afgrundsdyb kløft mellem de flotte ord omkring
nærdemokrati og decentralisering og landsstyrets
konkrete vilje til at give slip på magten og æren.
Landsstyremedlemmet for undervisningen
Konrad Steenholdt, som også er fra partiet med
de flotte målsætninger op til kommunalvalget, vil
have indført en ny landstingsforordning om fol-
keskolen fra den 1. august 1997. Det lyder godt,
for vi ønsker alle en så god og pædagogisk for-
svarlig undervisning af vore børn som muligt.
For at skabe en tilfredsstillende undervisning er
det helt afgørende, hvem vi sætter til at undervi-
se vore bøm. Derfor skal de nye skolebestyrelser
selvfølgelig også kunne ansætte og - hvis det bli-
ver nødvendigt - også afskedige skoleledere og
lærere.
Men nej, den går ikke, siger Konrad Steenholdt.
I den nye forordning lægger han i stedet op til, at
netop afsnittet om skolebestyrelsernes an-
sættelses- og afskedigelseskompetence først bli-
ver indført den 1. august 2000. Hvorfor netop det-
te ene punkt skal sættes ud af kraft i tre år, mens
alle andre punkter i den nye landstingsforordning
for folkeskolen uden problemer kan træde i kraft
til august, ja det må foreløbigt forblive en gåde.
Det var i hvert fald ynkeligt at høre landsstyre-
medlem Konrad Steenholdt forsøge i Radioavi-
sen forleden at forklare de undrende lyttere og
forældre nødvendigheden af denne 3-årige forsin-
kelse af skolebestyrelsenes ansættelses- og afske-
digelseskompetence.
Formanden for kommunernes landsforening
Edvard Møller er nok inde på noget af det helt
rigtige, når han siger:- KANUKOKA vil ikke på
borgemes vegne være med til blot at give de
nuværende skolenævn et andet navn og så ellers
vente på, at landsstyret skal finde befolkningen
»moden« nok til at styre deres børns skole.
DER HAR VÆRET og er fortsat en klar hold-
ning i landsstyret til, at de alene vide, hvad der er
godt og hvad der er skidt for befolkningen. Det er
en skidt holdning, som vi på det kraftigste må
tage afstand fra.
Meningen med hjemmestyret var ikke at afløse
et dansk embedsmandsvælde med et grønlandsk
pampervælde. Meningen var at give borgerne i
Grønland reel indflydelse på deres egen hverdag.
Der lader meget tilbage, før denne indflydelse er
udmøntet i konkret handling.
Men kommunalvalget den 8. april kunne da
være en prøve på, om landspolitikeme virkelig
mener noget med de flotte ord om nærdemokrati
og decentralisering, eller om der blot er serveret
endnu en gang valgflæsk til Benjamin og
Sakæus.