Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 25.03.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 25.03.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 23 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Beskæftigelsen bliver altafgørende i Paamiut Valgkampen er i fuld gang, og valget hovedspørgsmål tegner sig klart PAAMIUT(JB) - Valgkam- pen har længe været i gang i Paamiut. Der har allerede været to vælgermøder, og der tegnes allerede et klart billede af, hvad valget kommer til at handle om. Alle er enige om, at beskæftigelse og erhverv er det mest pågående spørgsmål for den betrængte kommune. AG har talt med de opstille- de partier, og Kunak Loren- tzen siger rent ud, at med de 250-300 ledige i byen, som svarer til 25-30 procent af den arbejdsduelige styrke, er der for alvor brug for at sætte ind med beskæftigelsesfremmen- de projekter. - Hvordan har I tænkt jer at gøre det i Siumut? - Der sker nogle ting helt af sig selv, men derudover har vi adskillige planer, svarer Ku- nak Lorentzen. Anlæg og krabber - Der sættes flere anlægsinve- steringer i gang, blandt en renoveringssum på 20 millio- ner kroner, som uden al tvivl vil få betydning for beskæfti- gelsen. Og så er der jo luft- havnsanlægget til 300 millio- ner kroner over tre år. Også det får betydning, men vi er godt klar over, at det er noget, der får ende. Derfor retter vi også blikket mod mere varige erhvervsinitiativer, som også i mange år fremover får betydning for byen. - Hvilke? - Det er først og fremmest krabbefiskeriet, som netop for Paamiuts vedkommende ser ud til at have meget store muligheder. Der foregår i øje- blikket et krabbefiskeri med Polar Seafood som indhand- lingsskib, og jeg har netop fået at vide, at man her til morgen er nået op på en pro- duktion på 110 tons færdigva- rer. Vel at mærke fra begyn- delsen af januar. - Vi mener, der på denne baggrund må være mulighed for at etablere et anlæg på land, enten det nu bliver i samarbejde med Royal Greenland eller det bliver med andre. Under alle oms- tændigheder er vilkårene me- get, meget fine, og bestanden og fiskeriet kan begrunde en Politikerne skal holde sig væk fra erhvervsrådet Inuit Ataqatigiit i Paamiut vil have erhvervsfolkene til at skabe arbejdspladser PAAMIUT(JB) - Også Inuit Ataqatigiit er klar over, at der skal gøres noget ved beskæfi- gelsen i Paamiut. Og partiet forbinder beskæftigelse med erhvervsliv. AG har talt med landstingsmedlem Lars Sø- rensen fra IA, og han og hans parti vil have stablet et for- nuftigt erhvervsråd på bene- ne. - Det nytter ikke, at er- hvervsrådet har for stor poli- tisk indblanding, forklarer Lars Sørensen. - Det har vi prøvet, men duede ikke. Det blev simpelthen nedlagt, fordi der var for stor politisk uenig- hed om, hvordan tingene skulle køre. - Vi må erkende, at det er erhvervslivets repræsentanter, der har forstand på erhvervet, og så skal vi lade dem om at støbe kuglerne. Og der er jo masser at tage fat på, siger Lars Sørensen. - På erhvervskonferencen viste det sig, at der var mere end 100 forslag til erhvervsi- nitiativer, og hvis bare nogle få af dem kan føres ud i livet her i kommunen, får det stor betydning for beskæftigelsen og kommunens indtjening. - Politikere har sjældent forstand på at opstille drifts- og produktinsbudgetter med forretningsmæssig bæredyg- tighed, så det skal de holde sig fra. Samarbejdet med fiskerne Også Lars Sørensen og IA mener, at krabbefiskeriet har en stor fremtid. Derfor skal kommunen samarbejde med fiskerne om at udvikle erhver- vet, og kommunen skal bakke op om fiskeriet og selv arbej- de og presse på for at skabe indhandling og produktion. - Kommunen skal også gå med i en renovering af den gamle, udtjente fiskerflåde, siger Lars Sørensen. - Det er en helt ny fiskeform, og det gælder om at være godt rustet. Kommunalbestyrelsen kan blandt andet holde sig i konstant og tæt kontakt med Royal Greenland og hvert eneste år gå ind med et ubrudt pres for at få de bedste mulig- heder netop her i Paamiut. Børn og unge I sparetider går det alt for ofte ud over bøm og unge. Det er dem, der rammes først, fordi det er dem, der brokker sig mindst. Derfor vil IA gøre et særligt stykke arbejde for dem. - Vi vil for eksempel have dagsinstitutionsområdet flyt- tet fra socialforvaltningen til Kultur- og Undervisningsfor- valtningen. Her er det lettere at samordne børns og unges forhold og deres behov inden for flere områder - også fri- tidsområdet. - Også de sociale relationer til bøm og unge skal vi for- holde os anderledes til. For eksempel skal den sociale rådgivning ind i skolerne, både ved at flytte den fra soci- aldirektoratet og ved nyopret- telser. - Vi vil arbejde på, at til- buddene på fritidsområdet når en betydelig større del af ung- dommen end i dag. I stedet for, at klubben arbejder for en enkelt aldersgruppe, skal vi tilbyde aktiviteter for de 6-9 årige, de 9-13 årige, de 10-13- årige og for de 14-21 årige. Men også unge over 21 år skal kunne hente noget i den kommunale fritidsordning. Hidtil har man bare sluppet dem her, og det har haft alvor- lige følger for mange. - For fritidsområdet i øvrigt går vi i IA ind for, at kommu- nen betaler hele tilskuddet til klubben og hallen. Idrætten har nemlig meget svært ved at få aktiviteterne til at løbe rundt. De frivillige ledere ud- fører et utrolig stort stykke ar- bejde med at organisere og lede fritidsaktiviteterne,og vi kan simpelthen ikke være bekendt, at de også skal slås med at få økonomien til at hænge sammen. Alt for man- ge knækker halsen på det, og det går i sidste ende ud over de unge. Paamiuts ry - Paamiut har ord for at være en voldens by, fortæller Lars Sørensen videre. - Derfor har vi i IA valgt nogle motto for arbejdet videre frem. Det ene hedder:Stop volden! Og vi har tænkt os at fremme dette formål ved at ændre den halv- dags konsulent, der arbejder på området til en heldags. Samtidig skal samarbejdet i SSPK styrkes og synliggøres - ikke bare for bøm og unge, men for befolkningen som helhed. - Et andet motto hedder: Stop misbruget! Og det gæl- der både alkohol, hash og sni- fning. Der skal arbejdes in- tenst med oplysning og moti- vering af de unge, så de har mulighed for at angribe de fri- stelser, de stilles overfor. Paamiuni qineq- qusaamermi suliffissaqartit- sineq inuussutis- sarsiomerlu sammineqa- ngaatsiassaaq. Kommunevalget i Paamiut kom- mer til at handle om beskæftigelse og erhverv. omfattende produktionsvirk- somhed. Kunak Lorentzen fortæller, at der mest fiskes indenskærs, fordi det er det, den gamle fiskeriflåde nu engang egner sig bedst til. - Men når vejret tillader det, søger de til havs, og her er krabbefiskeriet betydeligt bedre. - Deltager alle i krabbefi- skeriet? - Stor set alle, ja, men der har som bekendt været meget koldt i en periode, og da var det svært med krabber, fordi benene faldt af straks de kom op på dækket. Boligerne et aktiv - Men vi binder ikke vor fremtid op på krabber alene, fortsætter Kunak Lorentzen. - Med det overskud i boligmas- sen, som vi har her i byen, er der mulighed for at trække forskellige institutioner hertil. Vi kan for eksempel indrette et hjem for handicappede her fra landet. En af boligblokke- ne kunne blive til efterskole for de elever, der helst vil bli- ve i Grønland. Der kunne være skole i underetagen og kollegie ovenover. Vi melder os også gerne på banen, hvis spørgsmålet om at regionali- sere STI-skoleme bliver aktu- elt. - Selvom disse sidste ideer ikke er egentlig erhverv, så er der arbejdspladser i det, og det kan få stor betydning for byen. Ny struktur i kommunen Men det er ikke erhverv og beskæfigelse det hele. Siumut i Paamiut har også bøm og unge på programmet og me- ner for eksempel, at den nye skolereform blandt andet bør føre til en omstrukturering i den kommunale forvaltning. - Tingene skal organiseres sådan, at mulighederne for bøm og unge bliver betydeligt bedre. Det skal være sådan, at bøm og unges forhold ikke ligger spredt i forskellige for- valtninger, men samles eet sted, og det griber ind i den øvrige struktur. Vi skal tilpas- se forvaltninger til en optimal og målrettet virksomhed, siger Kunak Lorentzen. Vi skal forberede os på fremtiden - De fleste problemer kan løses gennem grundig planlægning, siger Ulrich Mathiassen, Atassut PAAMIUT(JB) - Atassut i Paamiut gør et stor nummer ud af at forberede sig på de aktiviteter, der kommer i fremtiden. Ulrich Mathiassen er som sine politiske kolleger og modstandere fra Siumut og Inuit Ataqatigiit helt på det rene med, at Paamiuts alto- vervejende problem i dag er beskæftigelsessituationen. Men han lægger især vægt på, at forberedelse og uddannelse kan være med til, at arbejds- styrken fra Paamiut får den størst mulige andel i den beskæftigelse de nye store anlægsopgaver fører til byen. - Det er meget vigtigt, at vi får gjort noget for at uddanne og motivere kommunens langtidsledige, siger Ulrich Mathiassen.- De skal ind i systemet igen, og i og med, at vi når får en lang række arbejdsopgaver, som udmær- ket kan udføres af kommu- nens ledige arbejdsstyrke, så er der også grund til at tro, at de langtidsledige kan motive- res. - Der er for eksempel beskæftigelse i nedrivningen af de ældste boligblokke, og det er en god måde for mange at komme i gang på. Den første blok skal ned i år og den næste om halvandet år. Krabberne Også Ulrich Mathiassen mener, at der skål satses på krabbefiskeriet, og vi skal være indstillet på at give støt- te til de fiskere, der skal til at indrette deres flåde og deres redskaber til en helt ny fiske- metode. På den måde kan vi få gang i den del af flåden, der på grund af de manglende fiskeressourcer har ligget stil- le. Selvom krabbeindhand- lingsskibet Polar Seafood har haft stor betydning for fiskeri- et i Paamiut, så mener Atassut og Ulrich Mathiassen, at det er på land, krabbeprodukteme skal fremstilles. - Det er på land, vi har arbejdskraftreser- ven, og her kan der virkelig beskæftiges mange menne- sker, siger Ulrich Mathiassen. Atassut går i øvrigt ind for privatisering af offentlige virksomheder, som med for- del ville kunne overtages af private, for eksempel flere af KNI’s områder. - Derfor skal kommunen holde øje med de muligheder, der måtte opstå, så virksomme unge eller ældre kan gå ind og prøve kræfter med erhvervets virke- lighed uden at blive tromlet ned af offentlig forretning. Ny lufthavn - Vi skal også forberede os på at udnytte de muligheder, som den nye lufthavn vil ska- be, siger Ulrich Mathiassen. - Vi bliver på en helt anden måde en del af den grønland- ske infrastruktur, og det giver muligheder for erhvervsud- vikling og for turisme i en målestok, vi slet ikke har kendt her i kommunen. Nu har vi tiden til år 2000- 2001 til at dygtiggøre os og til at forberede os på den nye tid, der kommer. Hvis vi ikke er opmærksomme på dette, så får vi ikke nok ud af det, og vi risikerer, at det er nogle helt andre, der løber med gevin- sten. Også Atassut ser nogle muligheder i at overtage en række opgaver indenfor insti- tutionsområdet - for eksempel med et hjem for handicappe- de - ligesom partiet vil have alderdomshjemmet i byen udvidet. - Men altså frem for alt planlægning, siger Ulrich Mathiassen fra Atassut. - Det er gennem planlægning, at vi løser snart sagt alle opgaver for denne kommune. ASSJ FOTO: ANJA S. NIELSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.