Atuagagdliutit - 25.03.1997, Síða 8

8
Nr. 23 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Beskæftigelsen bliver
altafgørende i Paamiut
Valgkampen er i fuld gang, og valget hovedspørgsmål
tegner sig klart
PAAMIUT(JB) - Valgkam-
pen har længe været i gang i
Paamiut. Der har allerede
været to vælgermøder, og der
tegnes allerede et klart billede
af, hvad valget kommer til at
handle om. Alle er enige om,
at beskæftigelse og erhverv er
det mest pågående spørgsmål
for den betrængte kommune.
AG har talt med de opstille-
de partier, og Kunak Loren-
tzen siger rent ud, at med de
250-300 ledige i byen, som
svarer til 25-30 procent af den
arbejdsduelige styrke, er der
for alvor brug for at sætte ind
med beskæftigelsesfremmen-
de projekter.
- Hvordan har I tænkt jer at
gøre det i Siumut?
- Der sker nogle ting helt af
sig selv, men derudover har vi
adskillige planer, svarer Ku-
nak Lorentzen.
Anlæg og krabber
- Der sættes flere anlægsinve-
steringer i gang, blandt en
renoveringssum på 20 millio-
ner kroner, som uden al tvivl
vil få betydning for beskæfti-
gelsen. Og så er der jo luft-
havnsanlægget til 300 millio-
ner kroner over tre år. Også
det får betydning, men vi er
godt klar over, at det er noget,
der får ende. Derfor retter vi
også blikket mod mere varige
erhvervsinitiativer, som også
i mange år fremover får
betydning for byen.
- Hvilke?
- Det er først og fremmest
krabbefiskeriet, som netop for
Paamiuts vedkommende ser
ud til at have meget store
muligheder. Der foregår i øje-
blikket et krabbefiskeri med
Polar Seafood som indhand-
lingsskib, og jeg har netop
fået at vide, at man her til
morgen er nået op på en pro-
duktion på 110 tons færdigva-
rer. Vel at mærke fra begyn-
delsen af januar.
- Vi mener, der på denne
baggrund må være mulighed
for at etablere et anlæg på
land, enten det nu bliver i
samarbejde med Royal
Greenland eller det bliver
med andre. Under alle oms-
tændigheder er vilkårene me-
get, meget fine, og bestanden
og fiskeriet kan begrunde en
Politikerne skal holde
sig væk fra erhvervsrådet
Inuit Ataqatigiit i Paamiut vil have erhvervsfolkene til at
skabe arbejdspladser
PAAMIUT(JB) - Også Inuit
Ataqatigiit er klar over, at der
skal gøres noget ved beskæfi-
gelsen i Paamiut. Og partiet
forbinder beskæftigelse med
erhvervsliv. AG har talt med
landstingsmedlem Lars Sø-
rensen fra IA, og han og hans
parti vil have stablet et for-
nuftigt erhvervsråd på bene-
ne.
- Det nytter ikke, at er-
hvervsrådet har for stor poli-
tisk indblanding, forklarer
Lars Sørensen. - Det har vi
prøvet, men duede ikke. Det
blev simpelthen nedlagt, fordi
der var for stor politisk uenig-
hed om, hvordan tingene
skulle køre.
- Vi må erkende, at det er
erhvervslivets repræsentanter,
der har forstand på erhvervet,
og så skal vi lade dem om at
støbe kuglerne. Og der er jo
masser at tage fat på, siger
Lars Sørensen.
- På erhvervskonferencen
viste det sig, at der var mere
end 100 forslag til erhvervsi-
nitiativer, og hvis bare nogle
få af dem kan føres ud i livet
her i kommunen, får det stor
betydning for beskæftigelsen
og kommunens indtjening.
- Politikere har sjældent
forstand på at opstille drifts-
og produktinsbudgetter med
forretningsmæssig bæredyg-
tighed, så det skal de holde
sig fra.
Samarbejdet med
fiskerne
Også Lars Sørensen og IA
mener, at krabbefiskeriet har
en stor fremtid. Derfor skal
kommunen samarbejde med
fiskerne om at udvikle erhver-
vet, og kommunen skal bakke
op om fiskeriet og selv arbej-
de og presse på for at skabe
indhandling og produktion.
- Kommunen skal også gå
med i en renovering af den
gamle, udtjente fiskerflåde,
siger Lars Sørensen. - Det er
en helt ny fiskeform, og det
gælder om at være godt
rustet.
Kommunalbestyrelsen
kan blandt andet holde sig i
konstant og tæt kontakt med
Royal Greenland og hvert
eneste år gå ind med et ubrudt
pres for at få de bedste mulig-
heder netop her i Paamiut.
Børn og unge
I sparetider går det alt for ofte
ud over bøm og unge. Det er
dem, der rammes først, fordi
det er dem, der brokker sig
mindst. Derfor vil IA gøre et
særligt stykke arbejde for
dem.
- Vi vil for eksempel have
dagsinstitutionsområdet flyt-
tet fra socialforvaltningen til
Kultur- og Undervisningsfor-
valtningen. Her er det lettere
at samordne børns og unges
forhold og deres behov inden
for flere områder - også fri-
tidsområdet.
- Også de sociale relationer
til bøm og unge skal vi for-
holde os anderledes til. For
eksempel skal den sociale
rådgivning ind i skolerne,
både ved at flytte den fra soci-
aldirektoratet og ved nyopret-
telser.
- Vi vil arbejde på, at til-
buddene på fritidsområdet når
en betydelig større del af ung-
dommen end i dag. I stedet
for, at klubben arbejder for en
enkelt aldersgruppe, skal vi
tilbyde aktiviteter for de 6-9
årige, de 9-13 årige, de 10-13-
årige og for de 14-21 årige.
Men også unge over 21 år
skal kunne hente noget i den
kommunale fritidsordning.
Hidtil har man bare sluppet
dem her, og det har haft alvor-
lige følger for mange.
- For fritidsområdet i øvrigt
går vi i IA ind for, at kommu-
nen betaler hele tilskuddet til
klubben og hallen. Idrætten
har nemlig meget svært ved at
få aktiviteterne til at løbe
rundt. De frivillige ledere ud-
fører et utrolig stort stykke ar-
bejde med at organisere og
lede fritidsaktiviteterne,og vi
kan simpelthen ikke være
bekendt, at de også skal slås
med at få økonomien til at
hænge sammen. Alt for man-
ge knækker halsen på det, og
det går i sidste ende ud over
de unge.
Paamiuts ry
- Paamiut har ord for at være
en voldens by, fortæller Lars
Sørensen videre. - Derfor har
vi i IA valgt nogle motto for
arbejdet videre frem. Det ene
hedder:Stop volden! Og vi
har tænkt os at fremme dette
formål ved at ændre den halv-
dags konsulent, der arbejder
på området til en heldags.
Samtidig skal samarbejdet i
SSPK styrkes og synliggøres
- ikke bare for bøm og unge,
men for befolkningen som
helhed.
- Et andet motto hedder:
Stop misbruget! Og det gæl-
der både alkohol, hash og sni-
fning. Der skal arbejdes in-
tenst med oplysning og moti-
vering af de unge, så de har
mulighed for at angribe de fri-
stelser, de stilles overfor.
Paamiuni qineq-
qusaamermi
suliffissaqartit-
sineq inuussutis-
sarsiomerlu
sammineqa-
ngaatsiassaaq.
Kommunevalget
i Paamiut kom-
mer til at handle
om beskæftigelse
og erhverv.
omfattende produktionsvirk-
somhed.
Kunak Lorentzen fortæller,
at der mest fiskes indenskærs,
fordi det er det, den gamle
fiskeriflåde nu engang egner
sig bedst til. - Men når vejret
tillader det, søger de til havs,
og her er krabbefiskeriet
betydeligt bedre.
- Deltager alle i krabbefi-
skeriet?
- Stor set alle, ja, men der
har som bekendt været meget
koldt i en periode, og da var
det svært med krabber, fordi
benene faldt af straks de kom
op på dækket.
Boligerne et aktiv
- Men vi binder ikke vor
fremtid op på krabber alene,
fortsætter Kunak Lorentzen. -
Med det overskud i boligmas-
sen, som vi har her i byen, er
der mulighed for at trække
forskellige institutioner hertil.
Vi kan for eksempel indrette
et hjem for handicappede her
fra landet. En af boligblokke-
ne kunne blive til efterskole
for de elever, der helst vil bli-
ve i Grønland. Der kunne
være skole i underetagen og
kollegie ovenover. Vi melder
os også gerne på banen, hvis
spørgsmålet om at regionali-
sere STI-skoleme bliver aktu-
elt.
- Selvom disse sidste ideer
ikke er egentlig erhverv, så er
der arbejdspladser i det, og
det kan få stor betydning for
byen.
Ny struktur i kommunen
Men det er ikke erhverv og
beskæfigelse det hele. Siumut
i Paamiut har også bøm og
unge på programmet og me-
ner for eksempel, at den nye
skolereform blandt andet bør
føre til en omstrukturering i
den kommunale forvaltning.
- Tingene skal organiseres
sådan, at mulighederne for
bøm og unge bliver betydeligt
bedre. Det skal være sådan, at
bøm og unges forhold ikke
ligger spredt i forskellige for-
valtninger, men samles eet
sted, og det griber ind i den
øvrige struktur. Vi skal tilpas-
se forvaltninger til en optimal
og målrettet virksomhed,
siger Kunak Lorentzen.
Vi skal forberede
os på fremtiden
- De fleste problemer kan løses
gennem grundig planlægning, siger
Ulrich Mathiassen, Atassut
PAAMIUT(JB) - Atassut i
Paamiut gør et stor nummer
ud af at forberede sig på de
aktiviteter, der kommer i
fremtiden. Ulrich Mathiassen
er som sine politiske kolleger
og modstandere fra Siumut
og Inuit Ataqatigiit helt på det
rene med, at Paamiuts alto-
vervejende problem i dag er
beskæftigelsessituationen.
Men han lægger især vægt på,
at forberedelse og uddannelse
kan være med til, at arbejds-
styrken fra Paamiut får den
størst mulige andel i den
beskæftigelse de nye store
anlægsopgaver fører til byen.
- Det er meget vigtigt, at vi
får gjort noget for at uddanne
og motivere kommunens
langtidsledige, siger Ulrich
Mathiassen.- De skal ind i
systemet igen, og i og med, at
vi når får en lang række
arbejdsopgaver, som udmær-
ket kan udføres af kommu-
nens ledige arbejdsstyrke, så
er der også grund til at tro, at
de langtidsledige kan motive-
res.
- Der er for eksempel
beskæftigelse i nedrivningen
af de ældste boligblokke, og
det er en god måde for mange
at komme i gang på. Den
første blok skal ned i år og
den næste om halvandet år.
Krabberne
Også Ulrich Mathiassen
mener, at der skål satses på
krabbefiskeriet, og vi skal
være indstillet på at give støt-
te til de fiskere, der skal til at
indrette deres flåde og deres
redskaber til en helt ny fiske-
metode. På den måde kan vi
få gang i den del af flåden, der
på grund af de manglende
fiskeressourcer har ligget stil-
le.
Selvom krabbeindhand-
lingsskibet Polar Seafood har
haft stor betydning for fiskeri-
et i Paamiut, så mener Atassut
og Ulrich Mathiassen, at det
er på land, krabbeprodukteme
skal fremstilles. - Det er på
land, vi har arbejdskraftreser-
ven, og her kan der virkelig
beskæftiges mange menne-
sker, siger Ulrich Mathiassen.
Atassut går i øvrigt ind for
privatisering af offentlige
virksomheder, som med for-
del ville kunne overtages af
private, for eksempel flere af
KNI’s områder. - Derfor skal
kommunen holde øje med de
muligheder, der måtte opstå,
så virksomme unge eller
ældre kan gå ind og prøve
kræfter med erhvervets virke-
lighed uden at blive tromlet
ned af offentlig forretning.
Ny lufthavn
- Vi skal også forberede os på
at udnytte de muligheder,
som den nye lufthavn vil ska-
be, siger Ulrich Mathiassen. -
Vi bliver på en helt anden
måde en del af den grønland-
ske infrastruktur, og det giver
muligheder for erhvervsud-
vikling og for turisme i en
målestok, vi slet ikke har
kendt her i kommunen.
Nu har vi tiden til år 2000-
2001 til at dygtiggøre os og til
at forberede os på den nye tid,
der kommer. Hvis vi ikke er
opmærksomme på dette, så
får vi ikke nok ud af det, og vi
risikerer, at det er nogle helt
andre, der løber med gevin-
sten.
Også Atassut ser nogle
muligheder i at overtage en
række opgaver indenfor insti-
tutionsområdet - for eksempel
med et hjem for handicappe-
de - ligesom partiet vil have
alderdomshjemmet i byen
udvidet.
- Men altså frem for alt
planlægning, siger Ulrich
Mathiassen fra Atassut. - Det
er gennem planlægning, at vi
løser snart sagt alle opgaver
for denne kommune.
ASSJ FOTO: ANJA S. NIELSEN