Atuagagdliutit - 25.03.1997, Síða 7

Nr. 23 • 1997
7
Ca a^a^c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Eqqartuussisutut sulineq pitsanngorsartuarpoq
Eqqartuussisut isumaqarput ilinniartitaavinneq pitsaassasoq
NUUK(PM) - Eqqartuussisut
ukioq allortarlugu ataatsimiit-
tameranni sapaatit akunne-
ranni kingullermi Hotel Hans
Egede ataatsimiiffiuvoq. A-
taatsimiinnerit eqqartuussisut
17-iusut qilanaarisartagaat,
eqqartuussisoqatitik suliner-
minni aporfissaasinnaasunik
assigiinngitsunik oqaloqate-
qarfigisinnaagamikkit.
Eqqartuussisut ataatsimiin-
nerini pikkorissartitsisoqar-
tarpoq, Nunattalu eqqartuus-
sivianit ingerlaavartumik ilit-
sersuunneqaatigalutik pikko-
rissamerit eqqartuussisut su-
liaminnik assigiinngitsunik
naammassinnissinnaaneran-
nut tunngaviupput.
Sisimiuni eqqartuussisoq
Sofie Lennert, Aasianneersor-
lu Thomas Reimer AG-mut
oqarput, ullumikkomit akuli-
kinnerusunik pikkorissartit-
sisoqartaraluarpat qujaannas-
samaamatik. Eqqartuussive-
qarnermut ataatsimiititaliap
eqqartuussisunik ilinniartitsi-
lemissamik aallartitseqqusil-
luni kaammattuutaa eqqar-
tuussisut tamarmik taperser-
sorpaat.
- Qulamanngilaq ilinniar-
titsineq eqqartuussisut suline-
rannik pitsanngorsaataassa-
soq, Thomas Reimer aamma
Sofie Lennert oqarput.
Ullumikkut eqqartuussisu-
nik toqqaasarnerit assigiin-
ngilaarput. Sofie Lennert uki-
uni arlalinni eqqartuusseqa-
taasartuugaluarpoq kommu-
nalbestyrelsimit toqqagaallu-
ni, 1979-imi eqqartuussisun-
ngorallarsinnarluni ukiup tul-
liani eqqartuussisunngorpoq.
Nalornilaarpoq
Thomas Reimer oqaluttuar-
poq eqqartuussivimmut iser-
nikuunngivilluni ullut ilaanni
sianerfigitippoq eqqartuussi-
sutut atorfininnissani soquti-
ginerini aperineqarami.
- Nalomilaariarama eqqar-
sarfissaqarusuppunga. Majip
ingerlanerani taamani lands-
dommer Schack-ip sianerfi-
gaanga aperalungalu eqqar-
sarluarsimanersunga. Taama-
ni taamaanngilaq, aasakkulli
eqqartuussisut Qaqortumik
ataatsimiinnissaannut peqa-
taarusuppunga. Isumaqarpu-
nga Aasianni eqqartuussisutut
atorfininnginninni Qaqortumi
pikkorissaqataaqqaarnera
uannut nukittorsaataasoq.
Thomas Reimer oqaluttuar-
poq suliani siulleq tassaasoq
toqutsinermi killisiuineq.
Sofie Lennert aamma Tho-
mas Reimer oqarput, ukiut
ingerlanerini sakkortuumik
pinerlunnerit malunnartumik
ikilisimasut, inuilli akomanni
saqitsaannerit amerlisimasut.
Suut tamaasa
suliarisarpaat
Eqqartuussisut marluullutik
isumaqarput eqqartuussisut
illoqarfinni pissutsinik ilisi-
masaqamerat pitsaaqutaasoq.
Eqqartuussutini suugaluartu-
niluunniit.
- Ilaqutariinni assigiinngit-
sunik pissutsit qanoq innersut
ilisimavagut, eqqartuussum-
milu aalajangiinissatsinnut
ilisimasagut iluaqutigisinnaa-
vagut, Sofie Lennert nassui-
aavoq.
- Ilaatigut ajomakusoorsin-
naasarpoq eqqartuussiveqar-
nermik aqqusaarsisut ilitser-
suutigalugit eqqartuussummi-
lu aalajangiiffigisussaallugit.
Suut tamaasa eqqarsaatigisa-
riaqarput aammalu killissari-
titaasut uniomagit. Taamaat-
tumik uagutsinnut iluaqutaa-
qaaq landsret eqqartuussiso-
qamikkut ikiortissanik illo-
qarfinnit assigiinngitsunit sia-
nerfigisinnaasanik pilersitsi-
simammat. Siomatigut aaq-
qissuussineq tamanna Nuup
kisimi iluaqutigisarpaa.
Piffissap ingerlanerani na-
lornissutaasarpoq eqqartuus-
sisut ilinniarsimanngitsut eq-
qartuussutit nalunamerit sa-
pinnginneraat. Tamanna pil-
lugu Sofie Lennert aamma
Thomas Reimer oqarput
landsretimi siunnersuisarfik
iluaqutigeqigitsik. Inatsisile-
rituut immikkoortortaqarfim-
mi atorfillit illoqarfiit agguar-
nikuuvaat, taamaalilluni inuk
taannaannaq attavigineqartar-
luni. Aaqqiissut taanna, inat-
sisilerinermi apeqqutit nam-
minneq piginnaasaqarfigin-
ngisatik suliarissagaangamik-
kit, eqqartuussisut iluareqaat.
- Eqqartuussut ingerlateq-
qinneqaraangat inatsisileri-
tuup allap suliarilertarpaa,
Thomas Reimer oqarpoq. -
Soorunami inatsisit allan-
nguuteqamerinik ingerlaa-
vartumik inatsisilerituunit im-
mikkoortortaqarfimmiittunit
ingerlaavartumik ilisimatin-
neqartarpugut.
Piginneqatigiiffiit
assigiinngitsut
Eqqartuussivinnuttaaq oqili-
saataaqaaq eqqartuussutit pi-
ginneqatigiiffinnut anpartsel-
skabinut aktieselskabinullu
tunngasut eqqartuussivinni
suliarineqaqqaartarunnaarma-
ta. Landsretip tamakku sulia-
risarpai, inummulli ataatsimut
tunngappat eqqartuussiviit
suliarisarpaat.
Eqqartuussiviit suliamikkut
atugarisaat ingerlaavartumik
allangorarmata pitsanngorsar-
neqarmatalu eqqartuussisut
qularinngilaat ulluinnami su-
liatit sapersaatigissanagit. Ta-
matumunnga atatillugu er-
seqqissarpaat allatsit, iller-
suisut, eqqartuussisuugallar-
tut eqqartuusseqataasartullu
pisarialimmi ilinniartinneqar-
tamissaat pingaamteqartoq.
- Maanna pikkorissamitsin-
ni pinerluttulerinermi inatsi-
sip malittarisassai pineqaatis-
siisamerillu sammivagut, sak-
kukinnerpaamik sakkortuner-
paamillu pineqaatissiisinnaa-
nerit, Sofie Lennert oqarpoq.
- Akiliisitsilluni pineqaatissii-
nermit piffissamik killiliiffi-
gineqanngitsumik pineqaatis-
siinermut. Tamakkununnga
ilaapput inuit sianissutsimik-
kut naammanngitsut pineqaa-
tissittameri. Pinerluuteqarsi-
masut eqqartuunnerini pine-
qaatissiisamemi immikkoor-
titassat pingaaruteqarluinnar-
tut tassaasut pinerlunnissaq
siunertaralugu pinerlunnerit
kiisalu piaarinaatsoorluni pi-
nerlunnerit eqqartomeqarput
oqallisigineqarlutillu.
Assigiimmik
eqqartuusseriaaseq
Thomas Reimer oqaluttuar-
poq ataatsimiinnerit tamaasa
eqqartuussisunik nutaaqartu-
artoq. Taamaattumik eqqar-
tuussinemi eqqartuusseriaa-
seq malinneqartartoq aalaja-
ngersimasoq eqqartomeqar-
tarpoq.
- Pinerluuteqarsimasunik
nakkutilliisut aaqqissuunne-
qamerat sulinerallu eqqartor-
parput, nakkutigisassanngor-
lugit pineqaatissiinemi piu-
masarineqartut assigiinngitsut
qanoq ingerlanneqartarneri
paasivarput. Tamatumunnga
atatillugu pinerluuteqarsima-
sunut inissiisarfik Nuummiit-
toq takusameqarpoq.
Ataatsimiinnerit tamaasa
eqqartuussisut inatsisit kaajal-
laasitallu nutaat suliaminnut
attuumassuteqartut, eqqar-
tuussisut ataatsimiinneranni
kingullermi takkussuussima-
sut misissortarpaat.
Sofie Lennert aamma Tho-
Sisimiuni eqqartuussisoq
Sofie Lennert oqarpoq
maanna nunatta eqqartuus-
siviata aamma atuisartunut
siunnersuisartoqarfeqaler-
nera assut iluaqutaassasoq.
Kredsdommer i Sisimiut
Sofie Lennert siger at de
uden tvivl vil få stor gavn
af retshjælpen.
mas Reimer isumaqarput illo-
qarfinni anginerusuni eqqar-
tuussisut atorfinitsivinnissaat
pitsaassaqisoq. Tamarmik i-
linniartitsisutut ilinniarni-
kuupput taamaattumillu tje-
nestemanditut atorfeqartitaal-
lutik. Sapaatit akunnerannut
sivikinnerpaamik nalunaaqut-
tap akunneri 27-t sulisussaa-
titaapput, eqqartuussisutut su-
linermik saniatigut. Arlalissu-
artigut ullormut nalunaaqut-
tap akunneri qulingiluat qulit
tikillugit sulisariaqartarput,
tamatumalu saniatigut sapaa-
tit akunnerisa naanerini eq-
qartuussivimmut sassartitsil-
luni killisiuisoqariataarnis-
saanut piareersimasussaati-
taallutik.
Kredsdommerjobbet styrkes til stadighed
Kredsdommerne mener det er en god ide med en egentlig uddannelse
NUUK(PM) - Hotel Hans
Egede var i sidste uge ram-
men om kredsdommermødet,
der bliver afholdt hvert andet
år. Et møde de i alt 17 dom-
mere ser frem til, så de kan
snakke med kollegerne om de
forskellige problematikker de
møder i deres daglige arbejde.
Der afholdes en egentlig
kursusdel i forbindelse med
kredsdommermødet, og sam-
men med en løbende vejled-
ning fra Grønlands Landsret,
danner disse kurser grundla-
get for kredsdommemes kun-
nen til at klare de forskellige
jobs.
Kredsdommer i Sisimiut
Sofie Lennert og kredsdom-
meren i Aasiaat Thomas Rei-
mer siger til AG, at ingen af
dem ville takke nej, hvis der
ville blive afholdt kurser ofte-
re, end det praktiseres i dag.
Alle kredsdommeme støtter
også Retsvæsenskommissio-
nens anbefaling om at opstar-
te en egentlig kredsdommer-
uddannelse.
- Det er klart, at en egentlig
uddannelse vil være en styr-
kelse af dommerne, siger
Thomas Reimer og Sofie
Lennert ensstemmigt.
Det er lidt forskelligt, hvor-
dan kredsdommeme hverves
til jobbet i dag. I Sofie Len-
nerts tilfælde var hun dom-
smand udpeget af kommunal-
bestyrelsen i flere år, før hun
blev sættedommer i 1979 og
kredsdommer året efter.
Var lidt betænkelig
Thomas Reimer fortæller, at
han aldrig havde sat sine ben i
kredsretten, da han blev rin-
get op en dag og spurgt, om
han ikke kunne være interes-
seret i jobbet som kredsdom-
mer.
- Jeg var lidt betænkelig, og
udbad mig noget betænk-
ningstid. I løbet af maj ringe-
de den daværende landsdom-
mer Schack til mig, og spurg-
te om jeg havde overvejet
sagen til ende. Det havde jeg
ikke på daværende tidspunkt,
men ville gerne deltage i
kredsdommermødet i Qaqor-
toq samme sommer. Jeg
mener, det var en styrke for
mig, at jeg havde gennemgået
et kursus på mødet i Qaqor-
toq, før jeg tiltrådte stillingen
som dommer i Aasiaat.
Thomas Reimer fortæller,
at hans første sag var en et
grundlovsforhør i en drabs-
sag.
Både Sofie Lennert og
Thomas Reimer siger, at der
igennem årene er sket et mar-
kant fald i de hårde kriminel-
le sager, mens der er en stig-
ning i de civile sager.
Behandler alle slags sager
De to dommere er også enige
i, at det er en styrke for syste-
met, at kredsdommeme har
lokalkendskab. De mener det
gælder i alle slags sager.
- Vi ved hvordan forholde-
ne er for de forskellige famili-
er, og kan tage denne viden
med i vores afgørelse af en
sag, forklarer Sofie Lennert.
- Det, der kan være svært
ind imellem er, at man både
skal vejlede folk, der kommer
i berøring med retsvæsenet
samtidig med, at man skal
træffe afgørelsen i sagerne.
Man skal finde balancen og
ikke overtræde grænserne.
Derfor bliver det en meget
stor hjælp for os, at landsret-
ten har oprettet en retshjælps-
ordning man kan ringe til fra
de forskellige byer. Tidligere
var det kun Nuuk, der havde
glæde af denne ordning.
Der har igennem tiden
været rejst tvivl om, hvorvidt
de ikke uddannede dommer
var i stand til at løse de mere
komplicerede sager. Til det
siger Sofie Lennert og Thom-
as Reimer, at de har god nytte
af vejledningafdelingen i
landsretten. Juristerne, der er
ansat i afdelingen, har delt
byerne imellem sig, så det er
den samme kontakt man har.
Dommerne er meget tilfredse
med denne ordning, når de
Aasianni eqqartuussisoq
Thomas Reimer isumaqar-
poq illoqarfinni annerusuni
kredsdommerinik
atorfimititisameq
tulluartuussagaluartoq.
Kredsdommeren i Aasiaat,
Thomas Reimer, mener at
det for de større byers
vedkommende ville være en
god løsning med fastansatte
kredsdommere.
støder ind i juridiske spørgs-
mål, som de ikke lige har for-
udsætninger for at klare.
- Når en sag bliver anket er
det en anden jurist, der tager
sig af sagen, siger Thomas
Reimer. - Vi bliver naturlig-
vis også løbende orienteret
om ændringer i lovgivningen
af juristerne i vejledningsaf-
delingen.
Anpartselskaber og
aktieselskaber
Det er ligeledes en lettelse af
kredsretternes arbejde, at sager
vedrørende anpartselskaber og
aktieselskaber ikke mere skal
behandles i kredsretterne som
første instans. Det er landsret-
ten, der tager sig af disse sager,
men hvis en enkeltperson er
impliceret, er det kredsretten,
der tager sig af det.
Når der løbende sker
ændringer og forbedringer af
kredsretternes arbejdsvilkår
| er dommerne ikke bange for,
at de ikke vil være i stand til
at klare de opgaver, de har til
hverdag. I denne forbindelse
påpeger de også det vigtige i,
at sekretærer, bisiddere, dom-
smænd og sættedommere
også får den undervisning, de
har behov for.
- Vi har på dette kursus
gennemgået kriminallovens
regler og foranstaltninger fra
det mildeste, der kan idøm-
mes til det groveste, siger So-
fie Lennert. - Fra bødedom-
men til den tidsubestemte for-
anstaltning. Herunder også
foranstaltninger overfor psy-
kisk abnorme personer. Be-
greberne som forsæt og uagt-
somhed, som er meget vigtige
i udfaldet af kriminalsager er
blevet gennemgået og disku-
teret.
Ens procedure
Thomas Reimer fortæller, at
der altid er nye kredsdomme-
re med ved hvert møde. Der-
for gennemgår man også den
faste procedure, der skal
praktiseres ved retsmøderne.
- Vi har gennemgået krimi-
nalforsorgens organisation og
arbejde, og har fået indsigt i,
hvordan man gennemfører de
forskellige pålæg i tilsyns-
domme. Herunder var der
indlagt et besøg på anstalten
for domfældte i Nuuk.
Ved hvert møde gennem-
går kredsdommeme også al
relavant ny lovgivning og cir-
kulærer, der vedrører deres
arbejde, som er fremkommet
siden sidste kredsdommermø-
de.
Både Sofie Lennert og
Thomas Reimer mener, at det
nok vil være en god ide med
fastansatte kredsdommere i
de større byer. De er begge
uddannede lærere og er tjene-
stemandsansatte. Det forplig-
ter dem til at have minimum
27 timer ugentlig, foruden
jobbet som kredsdommer.
Det betyder mange gange en
arbejdsdag på mellem ni og ti
timer, foruden de skal stå til
rådighed i weekenden, hvis
der skal afholdes et grund-
lovsforhør.
ASS7 FOTO: KNUD JOSEFSEN