Atuagagdliutit - 29.04.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 32 • 1997
Konrad Steenholdt
Tre anmærkninger
i karakterbogen
NUUK(KK) - Tre af lands-
styrets medlemmer får i
landsstyremedlem Daniel
Skiftes beretning om lands-
kassens regnskab for 1996
anmærkninger i karakter-
bogen.
Det gælder Konrad
Steenholdt, Atassut, samt
Marianne Jensen og Bene-
dikte Thorsteinsson, Siu-
mut, som til sammen har
overskredet deres budgetter
med 46 millioner kroner.
Værst ser det ud for
landsstyremedlem for kul-
tur, uddannelse og kirke
Konrad Steenholdt, Atas-
sut, som i sit direktorat har
en samlet budgetoverskri-
delse på 25 millioner kro-
ner i 1996.
En del af dette beløb
skyldes øgede udgifter til
studiestøtte, men direktora-
tet har heller ikke været i
stand til at indfri forvent-
ningerne til besparelser i
forbindelse med sammen-
lægning af uddannelsesin-
stitutionerne Skipperskolen
i Grønland og Søfarts- og
Fiskeriskolen. Mens Skip-
perskolen har holdt sit bud-
get, har Søfarts- og Fiskeri-
skolen overskredet sit bud-
get med over to millioner
kroner. I det hele taget har
mange uddannelsessteder
problemer med at overhol-
de deres budget.
Landsstyremedlem for
sundhed Marianne Jensen,
Siumut, har i sit til tider ud-
skældte direktorat et mer-
forbrug i forhold til bevil-
lingen på 13 millioner kro-
ner, selv om der i efteråret
blev tilført yderligere syv
millioner kroner til direkto-
ratet. Det var bare langt fra
tilstrækkeligt, da regnska-
bet blev gjort op. Overskri-
delsen skyldes hovedsage-
ligt, at der sidst på året
1996 blev sendt ekstraordi-
nært mange patienter til
behandling i Danmark.
I det hele taget har det
aktuelle pres på sundheds-
væsenet vist, at de politiske
forventningerne til prisen
for at drive sundhedsvæse-
net har været sat for lavt. Et
har været politiske målsæt-
ninger om rationaliseringer
og besparelser, et anden
den skinbarlige virkelig-
hed. Derfor er bevillingerne
på Finansloven for 1997
bragt på niveau med de fak-
tiske udgifter i de foregåen-
de år, mens ambitionerne
om at effektivisere sund-
hedsvæsenet er blevet mere
realistiske.
Landsstyremedlem for
sociale anliggender Bene-
dikte Thorsteinsson, Siu-
mut, har i sit direktorat i
1996 et samlet medforbrug
på otte millioner kroner,
som især skyldes et øget
pres på hjælpeforanstalt-
ninger indenfor handicap-
forsorgen.
Landskassen: - Det går ufattelig godt...
Daniel Skifte har til fulde levet op til samarbejdsaftalen mellem Siumut og Atassut
GRØNLANDSPOSTEN
600
06 87 88 69 90 91 02 83 04 0596
Landskarsip ingerlatsinermi, sanaartomermi taarsigassarsi-
sitsisamermilu sinneqartoorutai taama 1986-imiit 1996-imut
ingerlasimapput. 1980-ikkut naalerneranni landskarsi inger-
lanerliortorujussuanngorpoq, 1987-imilu millardit affaannik
amigartoortoqarpoq. Taava ingerlatsineq sakkortusineqar-
poq, 1996-imilu millardit affaannik sinneqartoortoqarpoq.
Taamaalilluni assigiinngissut 1 milliard koruuniuvoq.
Sådan har landskassens drifts-, anlægs- og udlånsoverskud
udviklet sig fra 1986 til 1996.1 slutningen af 1980' eme gik
bunden ud af landskassen, og der opstod i 1987 et underskud
på en halv milliard kroner. Så blev sejlene rebet, og i 1996
viser resultatet et overskud på en halv milliard kroner.
Altså en forskel på en milliard kroner.
NUUK(KK) - Midt i den stri-
de politiske blæst omkring det
skrøbelige samarbejde mel-
lem Siumut og Atassut kunne
landsstyremedlemmet for vor
fælles økonomi, vicelandssty-
reformand Daniel Skifte fra
Atassut, i sidste uge frem-
lægge landskassens endelige
regnskab for 1996.
Og det er et regnskab, der
virkelig rykker. Overskuddet
blev på over en halv milliard
kroner. Så flot et resultat er
aldrig tidligere præsteret i
landskassens historie.
Nu vokser træerne jo ikke
ind i himlen, og en del af bag-
grunden for det rekordstore
overskud på 502 millioner
kroner er to selskabers ekstra-
ordinære indfrielser af gæld
til landskassen på i alt 329
millioner kroner i løbet af
1996. Når man ser bort fra
disse (uforudsete?!) indbeta-
linger, har landskassen et rea-
liseret overskud på 173 milli-
oner kroner, men det er san-
delig også flot.
Det samlede overskud på
den halve milliard kroner
betyder imidlertid ikke en for-
brugerfest eller en skattened-
sættelse. Landskassen gnaver
fortsat stille og rolig af på sin
udlandsgæld, som ved års-
skiftet 1996/1997 var på
1.066 millioner kroner.
Når Tele Greenland A/S i
1996 ekstraordinært betaler
230 millioner kroner og KNI
Pisiffik A/S 99 millioner kro-
ner af på selskabernes gæld,
ser det naturligvis imponeren-
de ud på 1996-regnskabet. Til
gengæld kommer landskassen
til at mangle afdrag og rente-
indtægter på 75 millioner kro-
ner fra de to selskaber i de
kommende år.
Derfor skal kanonover-
skuddet på den halve milliard
kroner bruges til at betale af
på udlandsgælden i de kom-
mende år, hvor overskuddet
ikke bliver så stort som for-
ventet. Til gengæld er lands-
kassens likviditet i dag utrolig
stærk. Da vi gik ind i 1997 lå
der 1.600 millioner kroner i
landskassen.
Indtægter på
fire milliarder kroner
Landskassen er en blandet
landhandel med en samlet
indtægt i 1996 på over fire
milliarder kroner; mere nø-
jagtigt 4.063 millioner kroner.
Det er en stigning på 110
millioner kroner i forhold til
1995, og fremgangen i ind-
tægter fra skatter og afgifter
tegner sig alene for de 79 mil-
lioner kroner.
En enkelt af forklaringerne
på de stigende indkomstskat-
ter ligger i en forbedring af
økonomien i fiskeriet, dels
som følge af en mere stabil og
positiv udvikling i priserne på
fangsten og dels som resultat
af de effektiviseringer, der er
opnået gennem de seneste års
tilpasninger af kapaciteten;
først og fremmest i det hav-
gående rejefiskeri.
Udviklingen i den grøn-
landske økonomi peger gene-
relt på en øget omsætning i
samfundsøkonomien. Det
gælder ikke alene til havs,
men også i de landsbaserede
erhverv, hvor aktiviteterne i
tilknytning til olie- og råstof-
efterforskningen og den be-
gyndende udvikling i turis-
men trækker i den rigtige ret-
ning.
Ud fra en vurdering af
kommunernes skatteindbeta-
linger synes der at være en
pæn geografisk spredning i
den økonomiske vækst.
De store poster på ind-
tægtssiden er fortsat bloktil-
skuddet fra den danske stat på
2.441 millioner kroner, ande-
len i Nationalbankens over-
skud på 35 millioner kroner,
salget af fiskerilicenser, først
og fremmest til EU, på 274
millioner kroner, landsskatter
på 544 millioner kroner, ind-
førselsafgifter på 480 millio-
ner kroner og andre afgifter
på 123 millioner kroner.
Mange penge
til administration
Men det koster også mange
penge at holde hjulene i gang
i Grønland; helt præcist var
landskassens driftudgifter i
1996 på 3.380 millioner kro-
ner. Landskassens driftsud-
gifter har i de seneste år været
fortsat stigende, selv om stig-
ningen i 1996 såmænd ikke
større end prisudviklingen i
Grønland.
Stigningen skyldes først og
fremmest de såkaldte overfør-
selsudgifter, der dækker over
bloktilskuddet til kommuner-
ne på 625 millioner kroner og
overførselsindkomsteme, for
eksempel uddannelsesstøtte
og pension, til enkeltpersoner
på 343 millioner kroner. Ud-
gifterne til pensioner er alene
steget med 10 millioner kro-
ner fra 1995 til 1996.
Især det stigende antal pen-
sionister og førtidspensioni-
ster vil i de kommende år veje
tungere og tungere i landskas-
sens regnskab, og der er
blandt andet snak blandt poli-
tikerne om at hæve pensions-
alderen fra 60 til 63 år.
De væsentlige poster på
udgiftssiden er hjemmestyrets
administration på 338 millio-
ner kroner (det svarer til
6.000 kroner pr. næse i Grøn-
land), Benedikte Thorsteins-
sons socialområdet på 645
millioner kroner, Konrad
Steenholds kultur, uddannelse
og kirke på 535 millioner kro-
ner, Paaviaaraq Heilmanns
fiskeri, fangst og landbrug på
99 millioner kroner, Marian-
ne Jensens sundhed og miljø
på 609 millioner kroner, samt
tilskuddet til kommunerne på
625 millioner kroner og
hjemmestyrets virksomheder
på 405 millioner kroner.
Mindre byggeri i 1996
Landskassens anlægsudgifter
er i 1996 betydeligt mindre
end de foregående år. Der var
afsat 638 millioner kroner til
bygge- og anlægsopgaver,
men 92 millioner kroner nåe-
de ikke at blive brugt, inden
1996 var gået. De fleste af
pengene vil i stedet blive
brugt i 1997, men det skaber
flimmer hos den private byg-
ge- og anlægsbranche, som
med de mange udskydelser
har svært ved at tilrettelægge
en rationel bygge- og anlægs-
takt.
I alt brugte landskassen sid-
ste år til bygge- og anlægsak-
tiviteter reelt 546 millioner
kroner mod 595 millioner
kroner i 1995, 584 millioner
kroner i 1994 og 629 millio-
ner kroner i 1993.
Dette fald i bygge- og an-
lægsaktiviteterne i 1996 skyl-
des først og fremmest for-
skydninger i anlægstakten på
de regionale landingsbaner på
42 millioner kroner. Med en
bevilling i 1996 på 130 mil-
lioner kroner tegner etablerin-
gen af landingsbanerne i Ma-
niitsoq, Sisimiut, Aasiaat og
Uummannaq sig alene for 20
procent af det samlede an-
lægsbudget i 1996.
Der er også blevet brugt
væsentligt færre penge på
byggemodning; i alt 13 mil-
lioner kroner, hvoraf godt 10
millioner kroner er reelle be-
sparelser i forhold til de bud-
getterede udgifter. At udgif-
terne til byggemodning er fal-
det i de senere år skyldes en
afdæmpet by- og bygdeud-
vikling, men det tæller også
med, at der i forbindelse med
etableringen af landingsba-
nerne er foretaget en vis by-
udvikling, hvor udgifterne til
byggemodning er afholdt
over landingsbanernes bud-
get.
Der er også i forhold til et
samlet boligbudget på 221
millioner kroner blevet byg-
get for 26 millioner kroner
færre boliger i 1996. Det
skyldes ikke en nedpriorite-
ring af dette vigtige område,
men det har simpelthen været
nødvendigt at udskyde starten
af en række boligbyggerier
fra 1996 til i år.
Som en bank
Landskassen fungerer i en
række sammenhænge som en
bank, der låner penge ud.
Det benytter hjemmestyrets
virksomheder sig af, men der
er sket store rokeringer i løbet
af 1996. Ved årets begyndelse
skyldte hjemmestyrets egne
virksomheder 2.817 millioner
kroner i landskassen, mens
dette samlede udlån var redu-
ceret til 1.378 millioner kro-
ner ved årets udgang.
Dette store fald skyldes
først og fremmest et langfri-
stet lån til KNI Holding A/S
på 1.146 millioner kroner,
som i 1996 i forbindelse med
KNI-selskabemes finansielle
rekonstruktion blev erstattet
med aktier i KNI Pisiffik A/S
og KNI Pilersuisoq A/S.
Tele Grenland A/S og KNI
Pisiffik A/S optog begge lån
andre steder og kunne dermed
indfri såvel kortfristede som
langfristede lån i landskassen
for til sammen 390 millioner
kroner.
Kommunerne har ekstra-
ordinært afdraget 19 millio-
ner kroner på deres lån i land-
skassen, og det afspejler den
generelle fremgang i det
kommunale indkomstgrund-
lag. Ilulissat kunne indfrie
hele sin gæld før tiden, men
der er dog fortsat enkelte
kommuner med store økono-
miske vanskeligheder, blandt
andet har Kangaatsiaq været
nødsaget til at optage et
ekstraordinært lån på fire mil-
lioner kroner i landskassen.
Anguniagaq
anguaat
NUUK (KK) - Landskarsip
1996-imut naatsorsuutai uki-
umut naatsorsuutaapput ani-
ngaasarsiomermut naalak-
kersuisup Daniel Skiftep siul-
lermeerluni akisussaaffigisai.
Taamaattumik oqartoqar-
sinnaavoq Daniel Skiftep Siu-
mup Atassutillu suleqatigiin-
nissamik isumaqatigiissu-
taanni ukiunik marlunnik pi-
soqaassusilimmi immikkoor-
tut aqqaniliusut ilaat eqquuti-
tilluarsimagaa. Isumaqati-
giissut pineqartoq naalakker-
suisut siulittaasuata Lars Emil
Johansen-ip naalakkersui-
sullu siulittaasuata tulliata
Daniel Skiftep upemaakkut
1995- imi inatsisartunut qiner-
sisoqareersorlu atsiorpaat.
Taamatut suleqatigiinnis-
samik isumaqatigiissummi
Siumup Atassutillu naalak-
kersuisooqatigiinneranni pi-
ngaamerpaasumi aningaasa-
tigut politikeqameq pillugu
ima allassimasoqarpoq:
»Sukangasuumik aningaa-
satigut aqutsineq ingerlaq-
qissaaq.
Ukiut tamaasa aningaasat
inatsisaanni nunanut allanut
lands karsip akiitsuinik taak-
kualu emiaannik akiliisin-
naassuseqarnissaq qulak-
keerlugu sinneqartoorute-
qartoqanassaaq.
Aningaasarsiomikkut po-
litikeqamermi naleqailitsine-
rup aningaasanillu kaaviiaar-
titsinerup annertusarneqar-
nissaa siunertarineqassaaq.
Innuttaasut atugaasa na-
ngittumik oqilisarneqarnis-
saat eqqarsaatigalugu tun-
ngaviatigut ingerlatsinikkut
oqilisaanerit, pisariillisaa-
nerit, eqaallisaanerit akinilhi
apparsaanerit allat aqquti-
galugit ingerlatsisoqassaaq.
Innuttaasut suliffeqarfiilhi
akileraarutitigut akiitsutigul-
lu nammagassaat annertu-
sameqassanngillat«.
Isumaqatigiissut taama o-
qaasertaqarpoq, taamatullu
1996- imi ingerlasoqarsimavoq.
Målet nået
NUUK(KK) - Landskassens
regnskab for 1996 er det
første hele regnskabsår, som
landsstyremedlemmet for
økonomi Daniel Skifte,
Atassut, har ansvaret for.
Man må sige, at Daniel
Skifte til fulde lever op til det
første af de i alt 11 punkter i
den to år gamle samarbejdsaf-
tale mellem Siumut og Atas-
sut, som landsstyreformand
Lars Emil Johansen og vice-
landsstyreformand Daniel
Skifte underskrev efter lands-
tingsvalget i foråret 1995.
Denne samarbejdsaftale,
som er hjørnestenen i koaliti-
onen Siumut/Atassut, siger
om den økonomiske politik:
»Den stramme økonomi-
ske politik skal videreføres.
Finansloven for hvert afåre-
ne skal udvise et sådant over-
skud, at Grønland kxm svare
sine økonomiske forpligtigelser
overfor udlandet, såvel afdrag
som renter af udlandslånene.
I den økonomiske politik
skal hovedmålet være at sik-
re yderligere værdiskabelse
og forøgelse af den økonomi-
ske aktivitet i landet.
Borgemes levevilkår skal
fortsat forbedres igennem kos-
tægte prislettelser ved fortsat
rationalisering, effektivisering
og smidiggørelse af samfun-
dets kapitalapparat samt ved
andre former for prislettelser.
Borgemes medbetaling til
samfundet i fonn af skatter og
afgifter skal ikke forøges.«
Sådan var ordene, og sådan
kom det også til at gå i 1996.