Atuagagdliutit - 03.06.1997, Page 8

8
Nr. 41 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Niueqatigiinnerup oqimaaqatigiinnera iluarsiartunngilaq
Niueqatigiinnerup oqimaaqatigiinnera pillugu naalakkersuisut isumalluartumik
saqqummiussinerat Inuit Ataqatigiit Kattusseqatigiillu isumaqatiginngilaat
(JB) - Naalakkersuisut ani-
ngaasaqamermut politikeqar-
neq pillugu nassuiaataat Inat-
sisartuni assigiinngitsunit
marlunnit qularutigineqar-
poq. Tassaapput Kattusseqati-
giit aamma Inuit Ataqatigiit.
Nassuiaammi Kalaallit Nu-
naata aningaasaqamikkut ine-
riartornera piginnaassusialu
sutigut tamatigut isumalluar-
nartumik eqqartorneqarput,
naatsorsuutillu kusanarsakkat
tunngavigalugit nassuiaaso-
qarluni, ukiumilu angusat pit-
saaneroqqullugit aningaasat
allanit pisassat isertitatut na-
lunaarsorneqarsimallutik.
Inuiaqatigiinnilu pissutsit a-
taasiakkaat ilorraap tungaanut
ineriartomerat nassuiaammi
aamma oqaatigineqarluni.
Politikikkut pissutsit ajun-
ngilluinnarput, politikilu i-
ngerlanneqartoq tunngaviga-
lugu inememit takkussuullu-
tik.
Kisiannili Kalaallit Nunaa-
ta aningaasaqamikkut inissi-
simanera isumalluarnartoq
Inatsisartunut ilaasortat ta-
marmik isumaqatiginngilaat.
Naalakkersuisut siulittaasu-
at Lars Emil Johansen iluat-
sitsivallaanngilaq saqqummi-
ussilluni oqaaseqamermini
ima oqarami:
- 1992-ip kingoma nunanik
allanik niueqateqamitta oqi-
maaqatigiinnera pitsanngori-
artissimavarput. Kalaallit
Nunaata nunanut allanut tu-
niniartagai eqqussomeqartu-
nit annertusiartornerupput.
Nioqqutissanillu eqqussui-
nermi naatsorsuutit takutip-
paat eqqussuinermi aalaja-
ngiisuulluinnartoq aningaa-
sarsiomerup annertusiartor-
nera, eqqussorneqartummi
annertuseriaataat tassaam-
mata sanaartomermi atortus-
sat eqqussomeqamerat. Ta-
manna uppemartutut nipaqar-
poq, kisiannili Tuusi Motz-
feldt-ip Inuit Ataqatigiinneer-
sup allatut oqaatigalugu alla-
mut saasaarinertut taavaa.
Eqqunngitsut
- Kisitsisit Kalaallit Nunaanni
Naatsorsueqqissaartarfim-
meersut allatut oqariartuute-
qarput, Tuusi Motzfeldt oqar-
poq. - Soomnami isumaqati-
giippugut niueqatigiinnermi
oqimaasaqatigiissut pitsan-
ngoriartussasoq, kisiannili pi-
ngaamteqarpoq kisitsisit eq-
qortut saqqummiunneqamiss-
aat, Naatsorsueqqissaartar-
fimmit ilisimasavut, upper-
narsaatissanik maangaannaq
tigusinata.
- Niueqatigiinnerup oqi-
maaqatigiinnerata 1994-imiit
1995-imut pitsanngoriartor-
nerata 1996-imi ingerlaqqin-
neranik naalakkersuisut saq-
qummiussaat ilumuunngillat.
Kisitsisit paasissutissat allar-
luinnarmik oqariartuuteqar-
put, tassami niueqatigiinner-
mi oqimaaqatigiinneq 1996-
imi 215 millioner koruuninik
ajorseriarsimammat.
Tuusi Motzfeldt-ip erseq-
qissaatigaa naalakkersuisut
paasissutissat eqqortut sani-
oqqunniaraat sallusumik saq-
qummiussinermikkut. - Inuit
Ataqatigiit tapiitsuunatillu tu-
silartuunngillat, naalakkersui-
sooqatigiit oqarniartarmata
nivaataq issorsiut nivaataasoq
issorsiutaasoq.
Anthon Frederiksen isuma-
qarpoq naalakkersuisut
siulittaasuata pisut
qaangipallanniartalerai.
Anthon Frederiksen synes,
at landsstyreformanden er
begyndt at tage lidt let på
tingene.
Aamma Anthon Frederik-
sen-ip oqallinnermi oqatigaa,
naalakkersuisut siulittaasuata
niueqatigiinnerup oqimaaqa-
tigiinnerata pitsanngoriame-
ranik oqamiamera pissusiviu-
sunut naleqqutinngitsoq, ta-
mannalu pissutigalugu oqaa-
tigalugu naalakkersuisut siu-
littaasuat pisoq qaangipallak-
kumaannarlugu iliuuseqartoq.
- Immaqa ineqarnermut,
kiassamermut, innaallagissa-
mut imermullu uatsitulli aki-
liisalersuuguni paasisaqame-
mlissagaluarpoq, Anthon Fre-
deriksen oqarpoq, innersuus-
sutigalugu ajomannginneru-
lissammat pissutsit qanoq in-
nersut takunissaat.
Kisitsisit eqqortut
Anthon Frederiksen-ip kisit-
sisit niueqatigiinnerup oqi-
maaqatigiinneranut tunngas-
suteqartut Naatsorsueqqis-
saartarfimmeersut atuarpai,
taamalillunilu uppemarsarlu-
gu 1991-imiit niueqatigiin-
nerup oqimaaqatigiinnerani
amigartooruteqartoqarsima-
soq. 1995-ip tungaanut ami-
gartoorutaasimapput 430,
745, 214, 498 aamma 349
millioner koruunit. Niueqati-
giinnerup oqimaaqatigiinne-
rani angusat kisitsisit 1996-
imut tunngasut naatsorsor-
neqaqqammersut takutippaat
564 millioner koruuninik
amigartoortoqarsimasoq.
Naalakkersuisut siulittaasu-
ata piffissaannginnerarpaa
Anthon Frederiksen-ip inun-
nut tunngassuteqartut politik-
ikkut oqallinnermut ilan-
ngummagit. - Inatsisartut ata-
atsimiittarfianni Kalaallit Nu-
naannut tunngassuteqartut o-
qallisigisussaavavut, inuillu
ataasiakkaat namminneq atu-
garisaat oqallinnermi ilan-
ngunneqartussaanngillat.
Niueqatigiinnerup oqimaa-
qatigiinnerata amigartoorfiu-
simanera pillugu Lars Emil
Johansen-ip oqaaseqartartut
marluk naammagittaalliute-
qamerat pillugu nassuiaavoq,
ukioq 1996 immikkorluinnaq
ittuummat, umiarsuit maskii-
nallu amerlasoorpassuit eq-
qunneqarsimammata, tassalu
siunissaq ungasinnerusoq eq-
qarsaatigalugu aningasaliis-
sutaallutik, kiisalu biilerpas-
suit allallu tikisinneqarsimal-
lutik.
- Pineqartunik atuineruler-
nerup takutippaa inuiaqatigiit
siuariartomerat, inuillu ani-
ngaasaateqarnerulersimasut,
Lars Emil Johansen oqarpoq.
- Tamatuma aammattaaq ta-
kutippaa pissutsit maannak-
kut imaalersimasut, inuit ilaat
aningaasaliissuteqamissamin-
nut ersissutissaarussimasut.
Aalajaallisimanermut ilor-
raallu tungaanut aallamermut
takussutissaapput, tamannalu
aamma uppemarsameqarpoq
akileraarutinit isertitakkanit,
80 millioner koruunit pallillu-
git amerleriarsimammata.
Partiit akerliusut - Inuit
Ataqatigiit Kattusseqatigiillu
- aalajangiusimmaannarpaat
niueqatigiinnerup oqimaaqa-
tigiinnerata pitsanngorsima-
neranik oqameq allamut saa-
saarinerusoq, Naatsorsueq-
qissaartarfimmit kisitsisit kil-
lormorluinnaq oqariartuute-
qarmata.
Naalakkersuisut siulittaasu-
ata oqaaseqartartut marluk
pisuutippai kisitsisit paasissu-
tissat imminnuinnaq iluaqu-
tissatut atomiarmatigik. -
Naatsorsueqqissaartarfiup
saqqummiussai imminnut ilu-
aqutissatut atorsinnaanngik-
kunikkik kisitsisit ilumuun-
nginnerassavaat, atorsinnaa-
gunikkilli ajunnginnerartarlu-
git-
Naalakkersuisut siulittaasu-
ata kisitsisit suliffissaaleqi-
nermut tunngasut innersuusu-
tigai, takutitsisut suliffissaale-
qisut ikiliartortut. Kisiannili
Naatsorsueqqissaartarfiup er-
seqqissaatigaa kisitsisit qular-
nartoqartut, kisiannili kisitsi-
sit eqqortut pigineqalemissaat
sulissutigineqartuartoq, ta-
mannalu tunngavigalugu
isummertoqartassasoq.
Handelsbalancen er ikke i bedring
Inuit Ataqatigiit og kandidatforbundet faldt ikke for landstyrets rosenrøde beskrivelse af
handelsbalancen
(JB) - Især to grupper i
Landstinget forholdt sig skep-
tiske til landstyrets politisk
økonomiske redegørelse. Det
er kandidatforbundet og Inuit
Ataqatigiit.
Redegørelsen maler et
smukt billede af lilleput-lan-
det Grønlands økonomiske
udvikling og formåen på stort
set alle områder og nøjes ikke
med at forklare sig alene med
udgangspunkt i det kandisere
regnskab, der tager indfriel-
sen af udestående tilgodeha-
vender til indtægt for et bedre
årsresultat. Også de enkelte
samfundsområder er ifølge
redegørelsen inde i den helt
rigtige udvikling. De politiske
spor er snorlige og resultater-
ne strømmer ind til fordel for
den førte politik.
Men det var ikke hele
Landstinget, der »købte« den
rosenrøde fremstilling af
Grønlands økonomiske situa-
tion.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen kom rigtig galt
afsted, da han i sin fore-
læggelsestale sagde:
- Siden 1992 har vi forbed-
ret vores handelsbalance
overfor udlandet. Den grøn-
landske eksport vokser mere
end importen. Desuden viser
importopgørelserne, at
importen i høj grad er
bestemt af den indeværende
konjunkturopgang, idet
importprisstigninger i stor
grad skyldes øget import af
materialer til bygge- og
anlægsbranchen.
Det lød sådan set meget
uskyldigt, men Tuusi Motz-
feldt fra Inuit Ataqatigiit
kaldte det med lidt andre ord
manipulation.
Forkerte oplysninger
- Tallene fra Grønlands Stati-
stik siger noget helt andet,
sagde Tuusi Motzfeldt. - Vi er
naturligvis enige om, at han-
delsbalancen skal forbedres,
men det er vigtigt, at vi
offentliggør de rigtige tal,
som vi kender dem fra Grøn-
lands Statistik, og ikke bare
griber dokumenationen ud af
den blå luft.
- Det er ikke korrekt, når
landsstyret fremlægger oplys-
ninger om, at den forbedrede
udvikling i handelsbalancen
fra 1994 til 1995 er fortsat i
1996. De faktiske tal siger det
modsatte, idet vor handelsba-
lance er forværret med 215
millioner i 1996.
Tuusi Motzfeldt understre-
gede, at landsstyret altså for-
søger at omgå de faktiske
oplysninger med direkte
usandhed. - Inuit Ataqatigiit
er hverken døv eller blind for
en af landstyrekoalitionens
yndede paroler om, at det er
vigtigt at kalde en spade for
en spade og en skovl for en
skovl.
Også Anthon Frederiksen
var i debatten inde på, at
landsstyreformandens
påstand om forbedringer i
handelsbalancen ikke stem-
mer med virkeligheden, og
han fandt heri blandt andet
anledning til at sige, at lands-
sstyreformanden »tager for
let på det«.
- Måske skulle han til at
betale for både bolig, varme,
el og vand ligesom alle vi
andre, sagde Anthon Frede-
riksen med henvisning til, at
det så var nemmere at se,
hvordan tingene hænger sam-
men.
De rigtige tal
Anthon Frederiksen læste tal-
lene for handelsbalancen op
fra Grønlands Statistik og
dokumenterede således, at der
har været et underskud i han-
delsbalancen fra i alt fald
1991. Frem til og med 1995
var den på minus henholdsvis
430, 745, 214, 498 og 349
millioner kroner. Det netop
opgjorte handelsbalanceresul-
tat for 1996 er et underskud
på 564 millioner kroner.
Landsstyreformanden fandt
det utidigt, at Anthon Frede-
riksen inddrager helt personli-
ge forhold i den politiske
debat. - Det er landets anlig-
gender, vi skal beskæftige os
med her i tinget, og enkelte
medlemmers personlige for-
hold er debatten uvedkom-
mende.
Lars Emil Johansen forkla-
rede til de to ordførereres pro-
tester imod oplysningen om
handelsbalanceunderskuddet,
at 1996 var et ganske særlig
år med ekstraordinær stor
import af skibe og maskiner,
altså mere langsigtede inve-
steringer, samt biler og meget
andet.
-1 virkeligheden er et øget
forbrug af denne art tegn på,
at der sker en vækst i samfun-
det, og at folk har flere penge
mellem hænderne, sagde Lars
Emil Johansen. - Det er også
udtryk for, at forholdene nu er
sådan, at der er nogen, der tør
investere. Det er udtryk for
stabilitetet og opgangstider,
og det samme ser vi doku-
menteret i skatteindtægterne,
der er steget med næsten 80
millioner kroner.
De to opponerende partier -
kandidatforbundet og IA -
fastholdt, at det var manipula-
tion at tale om en forbedret
handelsbalance, når tallene
fra Grønlands Statistik siger
det modsatte.
Landsstyreformanden
anklagede de to ordførere for
at bruge statistikken efter for-
godtbefindende. - Når Grøn-
lands Statistik ikke passer ind
ders kram, så anfægter de tal-
lene, men når de kan bruge
dem, så er de gode nok.
Landsstyreformanden hen-
viste her til arbejdsløshedssta-
tistikken, der siger, at arbejds-
løsheden falder. Imidlertid
har Grønlands Statistik selv
gjort opmærksom på, at talle-
ne er usikre, men at man hele
tiden arbejder på at forbedre
materialet og de udledte kon-
klusiuoner.
Pitsaanermik
kiffartuussineq,
qujanaq
NUUK(KK) - A/S Inissiaati-
leqatigiiffik INI 1. januar
1995 aallartikkamili uparu-
artortittuarpoq. Isomartorsi-
uineq ilaatigut sakkortusar-
poq, ingerlatseqatigiiffiuUu
sulisui kiffartuussanit kamat-
tunit sullarluttutut taaneqar-
tarput.
Ippassaani ingerlatseqati-
giiffiup Nuummi ataatsi-
meersuamerani ineqarner-
mut naalakkersuisup Daniel
Skiftep, Atassut, tupinnan-
ngitsumik isomartorsiuisar-
nerit tamakku eqqaavai:
- Naalakkersuisut tusaan-
ngitsuusaaginnaarsinnaan-
ngilaa inissianik attartortut
kommunillu inissiaatileqati-
giiffiup taamak iliorfigisar-
neri arlalinnit isomartorsior-
neqartarmat. Naalakkersui-
sut isomartorsiuinerit taper-
serusuppaat, piumasaralugu-
lu ingerlatseqatigiiffiup inis-
sianik attartortut kommunillu
eqaannerusumik kiffartuus-
silliamerusumillu iliuuseqar-
figinissaat pimooruttariaqa-
raa.
Daniel Skiftelli naatsor-
suutigaa inissiaatileqatigiiffi-
up sulisui tamatigoortumik
ilinniartinneqarnerisigut i-
ngerlatseqatigiiffiup kiffar-
tuussami piumasaat naaper-
torlugu pitsaanerusumik kif-
fartuutilersinnaagai.
Daniel Skiftelli paasiner-
arpaa isomartorsiuineri arlal-
lit ilaatigut eqqortanngitsut.
- 1995 aamma 1996 INI-
mik isomartorsiuisarnerit ar-
lalitsigut pissusissamisuun-
ngillat, ingerlatseqatigiiffik
aqutsiniarsarisimammat inat-
sisartut inissiaqameq pillugu
inatsisiliaat naapertorlugu.
Taamaattumik arlalinni
pissusissamisoomerusimas-
sagaluarpoq politikerit isor-
nartorsioraanni INI-p sulisui
isomartorsiomagit.
Bedre service, tak
NUUK(KK) - A/S Boligsel-
skabet INI har siden etable-
ringen den 1. januar 1995
ofte måtte stå for skud. Kri-
tikken har i perioder været
hård, og selskabets personale
er af vrede kunder blevet
kaldt en flok skrankepaver.
På selskabets generalfor-
samling i Nuuk forleden kom
landsstyremedlemmet for
boliger Daniel Skifte, Atas-
sut, naturligt nok ind på den-
ne kritik:
- Landsstyret kan ikke sid-
de overhørigt, at der fra man-
ge sider bliver rettet kritik
mod boligselskabets behand-
ling af lejere og kommuner.
Landsstyret vil medgive kri-
tikken, at selskabet bør til-
stræbe en smidigere og mere
serviceorienteret behandling
af lejerne og kommunerne.
Daniel Skifte forventer
dog, at et bredt uddannelses-
program for boligselskabets
personale betyder, at selska-
bet bliver bedre i stand til at
yde den service, som selska-
bets kunder har krav på.
Daniel Skifte erkendte dog
også, at kritikken i en række
tilfælde har haft forkert
adresse.
- Den kritik, som INI gen-
nem 1995 og 1996 har været
udsat for, har i mange tilfæl-
de været uberettiget, fordi
selskabet blot har forsøgt at
administrere efter den liov-
givning, som landstinget har
fastlagt på boligområdet.
Derfor ville det i en række
tilfælde ahve været mere ret-
færdigt at skyde på politiker-
ne end på INI’s ansatte.