Atuagagdliutit - 03.06.1997, Side 12

12
Nr. 41 • 1997
Ajoqersuiartortitap Hans Egedep
1721 -mi Nunatsinnut tikinnera
imaannaanngilaq. Aalut qalipagaq
una oqaasertalerpaa, »Unaussap
Hans Egedep kiffai serravai
aatsilerlugit, Kangermut pimmata
inunnut sorsukkiartorlutik.
Taamaattumik siniinnariarlutik
aggerfimminnut utiinnarput.
Kangermiut tamarmik
katersuussimapput, ersiorlutik
aammali alapernaallutik,
takuneqarsinnaapput qalipakkap
teqeqquani saamerlenni qullermi.
Missionæren Hans Egedes ankomst
til Grønland i 1721 forløb ikke uden
dramatik. Aron skriver på dette
billede, at »Unaussaq heksede
næseblod over Hans Egedes folk, da
disse landede ved Kangeq for at
betvinge folk der. De rejste derfor
tilbage, hvorfra de var kommet, efter
blot en nats forløb«. Hele Kangeqs
befolkning har klumpet sig sammen,
skræmte og nysgerrige på samme tid,
på fjeldet i billedets øverste venstre
hjørne.
47 blade af et kultursammenstød
Etnografisk Museum i Oslo har i al ubemærkethed en samling tegninger og akvareller af Aron
fra Kangeq - Bodil Kaalund har genopdaget samlingen
NUUK(KK) - Meget af Grøn-
lands fortid er spredt for alle
vinde.
Udenlandske museer og
samlere har i årenes løb er-
hvervet mange sider af vor
historie. Folk, der forsker i
fortiden, må derfor rejse
udenlandsk for at finde kil-
derne.
Man kan vælge at ærgre sig
over denne, for det meste ufri-
villige eksport. Man kan også
vælge at glæde sig over, at
tingene i det mindste er blevet
bevaret for eftertiden.
Tag nu for eksempel Aron
fra Kangeq. Så er vi fremme
ved selve det grønlandske
arvesølv, men det er også
spredt over flere verdensdele.
Det viser sig i dag, at en
meget værdifuld samling af
tegninger og akvareller af
Aron fra Kangeq (1822-1869)
i al ubemærkethed i det meste
af et århundrede har samlet
støv på Etnografisk Museum i
Oslo.
Kunstneren og forfatteren
Bodil Kaalund har nu hentet
disse tegninger og akvareller
frem fra arkiverne. Det sker i
bogen »Aron fra Kangeq«,
som netop er udkommet på
dansk på Forlaget Brøndum.
Det er en fantastisk bog.
Alene historien om samlin-
gens vej fra det tågede og
regnfulde Kangeq i midten af
1800-tallet til nutidens Etno-
grafisk Museum i Oslo er en
gyser.
Og selve billederne er et
fantastisk vidnesbyrd om et
Grønland i opbrud - for halv-
andet hundrede år siden.
Stof nok
Aron ffa Kangeq nåede, inden
tuberkulosen indhentede ham
som 47-årig, at lave 400 bille-
der.
Aron havde stof nok at øse
af. Historiske begivenheder,
hans egen slægts historie og de
mundtlige overleverede sagn
var en uudtømmelig kilde til
inspiration, men også aktuelle
begivenheder i den nærliggen-
de koloni Godthaab fik gang i
blyanten og penslen.
Arons grafiske arbejder
blev hurtigt kendt, ikke
mindst i Atuagagdliutit, der
udkom for første gang i 1861,
men akvarellerne har været
indhyldet i glemsel i 100 år.
Størsteparten af de omkring
300 akvareller findes i dag på
Grønlands Nationalmuseum
og Arkiv i Nuuk, mens Natio-
nalmuseet i København sta-
dig har nogle ting af Aron fra
Kangeq.
Enkelte akvareller er hav-
net i USA, og så finder vi et
halvt hundrede af dem på
Etnografisk Museum i Oslo.
En efterlysning
Det var inspektøren over Syd-
grønland Hinrich Rink, som i
et kulturelt mørke midt i
1800-tallet fik pustet nyt liv i
den grønlandske kultur. Han
etablerede et trykkeri i Nuuk
og begyndte at udgive Atua-
gagdliutit.
I 1858 trykte han en efter-
lysning: Han opforede grøn-
lænderne til at sende manu-
skripter, kort og tegninger til
inspektoratets nyoprettede
bogtrykkeri.
Aron fra Kangeq var en af
de mange, som efterkom den-
ne invitation. Da ægteparret
Signe og Hinrich Rink forlod
Grønland, tog de meget af det
materiale, som var sendt til
trykkeriet i Nuuk, med sig.
Først til København, senere
til Oslo.
Da Signe Rink blev alene
og som 70-årig i 1905 ville
bringe orden i sit bo, opsøgte
hun museumsdirektør Muller
fra Nationalmuseet i Køben-
havn for at sælge samlingen af
grønlandske akvareller, mest
bestående af Arons værker.
Enden på visen blev, at
Nationalmuseet købte om-
kring 200 arbejder. Pris? 200
kroner!
Men det var ikke hele sam-
lingen. En del gik efter Signe
Rinks død til Etnografisk
Museum i Oslo, hvor de sta-
dig befinder sig.
For stærkt
- Der har været så stille om
denne samling, at man begyn-
der at blive nysgerrig, skriver
Bodil Kaalund i sin bog
»Aron fra Kangeq«.
- Er der en grund til, at dis-
se billeder blev fravalgt i
1905, da akvarelsamlingen
blev tilbudt Nationalmuseet i
København for en symbolsk
betaling, 200 kroner i alt?
- Har motiverne været for
stærke for kolonimagten Dan-
marks selvtilfredse opfattelse
af missionens og handelens
velsignelser på Grønland?
- Jeg tror det.
- Hvem der end har censu-
reret i samlingen, sælgeren
eller køberen, så har datiden
syntes, at disse stærke møder
mellem to folk, to religioner,
forskellige livsvilkår og
moralopfattelse har været
været upassende.
- Nu tør vi vel se dem?
Bodil Kaalund:
Aron fra Kangeq.
Forlaget Brøndum.
128 side, rigt illustreret.
Pris: 375 kroner.
Aron fra
Kangeq
Den største
samling findes i
Nuuk
NUUK(KK) - Den største
enkeltsamling af Aron fra
Kangeq findes på Grøn-
lands Nationalmuseum og
Arkiv i Nuuk.
Hinrich Rinks enke, Sig-
ne Rink solgte i 1905 et par
hundrede akvareller af
Aron fra Kangeq til Natio-
nalmuset i København. Her
lå de i ubemærkethed, ind-
til polarforskeren og kunst-
neren Eigil Knuth i 1960
genfandt samlingen.
I 1982 blev 161 akvarel-
ler af Aron fra Kangeq og
44 af Jens Kreutzmann til-
bageført til Grønland. Det
var dronning Margrethe,
som afleverede originaler-
ne og et ekstra faximiletryk
til det daværende lands-
museum.
- Der kommer med mel-
lemrum gæster på Grøn-
lands Nationalmuseum og
Arkiv, som gerne vil se de
originale akvareller, siger
direktør Emil Rosing, og vi
er ikke blege for at finde
denne værdifulde samling
frem til de interesserede. Vi
har desværre ikke mulighed
for at lave en permanent
udstilling med Aron fra
Kangeq og Jens Kreutz-
mann, men samlingen er
tilgængelig.
- Vi kender også samlin-
gen på Etnografisk Muse-
um i Oslo, som har sendt os
affotograferingen af akva-
rellerne og tegninger, oply-
ser Emil Rosing. Museet
arangerer i 1998 en udstil-
ling med Aron fra Kangeq,
som vi supplerer med den
nyeste grønlandske kunst.
Vi vil derefter selv få mu-
lighed for at udstille de nor-
ske akvareller og tegninger
her i Nuuk. Jeg kan allerede
nu love, at det bliver en stor
oplevelse.
p z/zæ/

Aal up imilertakkanik qalipaagaangami siulimi oqaluttuassartaat isumassarsiorfigisarpai.
Nunatsinni akiniuteqattaapput, 1739-milu toqutsisoqarsimasoq palasi qallunaaq Bing
pillaavoq. Toqutsisut marluk innuttanut allanut annilaangassutissatut mianersoqqussutitullu
pillameqarput. Bodil Kaalund allappoq, toqutsineq tamatigut amiilaamartuugaluartoq,
nammineq palasi kanngugeqalugu kamaateqalugulu. Akiniaasimanermut suna
peqqutaanersoq qanoq ilisimassavaa, qanoq ilillunilu imminut eqqartuussisutut
pillaasussatullu pisinnaatissinnaava ?
Aron brugte ofte sin egen slægts historie som inspiration til sine akvareller. Blodfejder
hærgede Grønland, og efter et drab i 1739 ville den danske præst Bing statuere et eksempel.
De to mordere blev offentligt afstraffet til skræk og advarsel for den øvrige befolkningen.
Bodil Kaalund skriver, at selv om drab til enhver tid er modbydeligt, føler hun en dyb
flovhed og vrede mod præsten. Hvad kender han til baggrunden for blodhævnen, og
hvordan kan han få sig til at optræde som den dømmende og straffende myndighed?