Atuagagdliutit - 12.06.1997, Blaðsíða 3

Nr. 44 • 1997
3
------—------------
GRØNLANDSPOSTEN
Savalimmiormiut maannakkut nunatta eqqaani suluppaagar-
niarsinnaalerlutillu ammassassuarniarsinnaalerput.
Nu må færingerne fange rødfisk og grønlænderne sild
Savalimmiunik
aalisameq pillugu
isumaqatigiissut
Atlantikup Avannaani Kalaallit Nunaat
ammassassuarniarsinnaalerpoq
(JB) - Naalakkersuisunut ilaa-
sortaq Påviåraq Heilmann
Savalimmiuni naalakkersui-
sunut ilaasortamik John Pe-
tersen-imik aalisameq pillugu
isumaqatigiissumik atsiuga-
qaqqammerpoq. Tamanna
Kalaallit Nunaata Savalimmi-
ullu akomanni aalisameq pil-
lugu isumaqatigiissutit siul-
lersaaat. Isumaqatigiissut uki-
uni qulini atuutissaaq, tapili-
ussamillu ilaqartinneqarluni
1997-ip sinneranut atuuttus-
samik.
Isumaqatigiissut siunissami
aalisamikkut suleqatigiinnis-
samut tunngavissaasoq pisari-
aqalersimavoq Kalaallit Nu-
naata Savalimmiullu nunat
tamalaat suleqatigiiffiini NA-
FO-mi aamma Atlantikup
Avannaata Kangiani aalisar-
neq pillugu kommissionimi
naalagaaffeqatigiit aallartitta-
gaanni sinniisuutitaqarmata.
Isumaqatigiissummi pi-
ngaaruteqartut pingasut ila-
gaat, Kalaallit Nunaata Sava-
limmiullu nalilerniassagaat
immap pisuussutaasa atome-
qarnissaasa nalilersueqataaf-
figineqartarnissaat. Tamatu-
mani pineqarput pisuussutit,
ilaatigut nunat tamalaat suli-
niaqatigiiffiisa taaneqartut
marluk, ingerlatsivigineqar-
nerannut atorneqamerannullu
aalajangiisuulluinnartut.
Isumaqatigiillutik
Isumaqatigiissutip pingaar-
nersaasa ilagaat nunat taakku
marluk namminneq aalisar-
nikkut oqartussaaffigisamin-
nut nunat taakku aalisariutaa-
taasa aalisariarsinnaanissaat
periarfissinneqassasoq, aam-
malu assersuutigalugu »joint
venture« atorlugu pisortat
namminersortullu suleqati-
giillutik ingerlatsinermik aal-
lartitsisinnaalemissaat.
- Isumaqatigiissummut ta-
piliussaq takussutissaavoq
suluppaakkanik aamma am-
massassuamik immami Ka-
laallit Nunaata, Islandip, Nor-
gep Savalimmiullu akoman-
niittumi aalisamissap maleru-
agassiuunneqamissaanut allo-
riameq pingaartoq, Påviåraq
Heilmann oqaroq.
Ammassassuit
- Tapiliussakkut Kalaallit
Nunaat ammassassuarnik
3.000 tonsinik aalisarsinnaa-
titaalerpoq, nunat tamalaat
imartaanni aamma Savalim-
miut imartaanni, pisallu Sava-
limmiunut tulaanneqarsin-
naassallutik. Savalimmiut su-
luppaakkanik 4.500 tonsinik
aalisarsinnaatitaalerput, taak-
kunannga 3.500 tonsit Kalaal-
lit Nunaata aalisamikkut o-
qartussaaffigisaani aalisar-
neqarsinnaassallutik.
Kiisalu tapiliussakkut peri-
arfissiisoqarpoq Flemish
Cap-imi raajamiarsinnaatitaa-
nermik Kalaallit Nunaannit
Savalimmiunut tunniussiso-
qarsinnaanera ukioq mannaa
kingusinnerusukkut aalaja-
ngiiffigineqarsinnaaneranik.
Tapiliussaq 1997-imuinnaq
atuuttoq 1998-imi nutaamik
taarsemeqarumaarpoq.
Påviåraq Heilmann-ip pis-
sutsit pingaaruteqartut marluk
naammagisimaarpai. - Ilaati-
gut suluppaakkanik aalisar-
sinnaatitaanermi naapertuut-
tumik agguataarisoqarnissaa
isumaqatigiissutigineqarpoq,
ilaatigullu ammassassuamiar-
nermi Kalaallit Nunaata aali-
saqataasinnaanera nunat ta-
malaanit akuerisaasumik
ingerlanneqarsinnaalerpoq,
taama oqarpoq.
Qalorsuit atorlugit ungusi-
niut »Ammassat« Ammassa-
limmeersoq taamatut ammas-
saassuamiamissamut atortu-
lersugaasimavoq.
Første fiskeriaftale med Færøerne
Nu må Grønland fiske sild i Nordatlanten
(JB) - Landsstyremedlem
Påviåraq Heilmann har i
Torshavn netop underskrevet
en fiskeriaftale med sin
færøske kollega, landsstyre-
medlem John Petersen. Det er
den første fiskeriaftale mel-
lem Færøerne og Grønland.
Den gælder i ti år og ledsages
af en protokol, der har gyldig-
hed resten af 1997.
Fiskeriaftalen, der er en
ramme om det fremtidige
fiskerisamarbejde, er blevet
aktuel, fordi Grønland og
Færøerne på internationalt
plan, for eksempel i den nord-
vestatlantiske fiskeriorganisa-
tion, NAFO, og den nor-
døstatlantiske fiskerikomite,
er repræsenteret i en rigsfæl-
lesskabs delegation.
Et af de tre vigtige emner i
aftalen er, at Færøerne og
Grønland sammen skal vur-
dere udnyttelsen af havets
ressourcer i internationalt
farvand. Der er tale om res-
sourcer, hvor de to nævnte
internationale organisationer
er helt toneangivende i beslut-
ningsprocesser omkring for-
valtning og udnyttelse.
Gensidighed
En anden vigtig del af aftalen
går på, at der kan skabes gen-
sidig adgang for de to landes
fiskerifartøjer til hinandens
fiskeriterritorium, og at der på
såvel privat som offentlig
basis kan iværksættes yderli-
gere samarbejdsprojekter
med karakter af »joint ventu-
res«.
- Den protokol, der blev
underskrevet sammen med
rammeaftalen, er udtryk for et
vigtigt skridt i den rigtige ret-
ning af regulering af fiskeriet
på rødfisk og sild i området
mellem Grønland, Island,
Norge og Færøerne, siger
Påviåraq Heilmann.
Sild til Grønland
- Protokollen giver Grønland
ret til 3.000 tons sild, der må
fiskes i såvel internationalt
som færøsk farvand, ligesom
fangsterne må landes på
Færøerne. Færingerne får til
gengæld ret til at fiske 4.500
tons såkaldt oceanisk rødfisk,
hvoraf de 3.500 tons må fan-
ges inden for Grønlands
Fiskeriterritorium.
Protokollen indeholder
endelig en mulighed for, at
der senere på året kan tages
stilling til en eventuel over-
dragelse af fiskerirettigheder
efter rejer på Flemish Cap fra
Grønland til Færøerne.
Protokollen, der udløber
ved udgangen af 1997, bliver
afløst af en ny protokol for
1998.
Påviåraq Heilmann er
meget tilfreds med to af-
gørende forhold. - Dels er der
nu nedfældet en rimelig for-
deling af retten til fiskeri efter
| oceanisk rødfisk, og dels .er
§ der etableret mulighed for en
6 international anerkendt grøn-
2 landsk deltagelse i fiskeriet
3 efter sild, siger han.
< En grønlandsk notbåd
»Ammassat« fra Ammassalik
er udrustet til at fiske sild.
Landsstyremedlem Påviåraq Heilmann har underskrevet
fiskeriaftale med færingerne.
Naalakkersuisunut ilaasortaq Påviåraq Heilmann aalisar-
neq pillugu savalimmiormiunik isumaqatigiissuteqarpoq.
Ilisimatussartunut
tapersersiissutit
(JB) - Kalaallit Nunaanni
ilisimatusarnissamut tapiis-
suteqarnissamik qinnute-
qaatinit 29-usunit 16-it a-
kuerineqarput. Peqqinnis-
samut Avatangiisinullu pi-
sortaqarfik pilersaarutinut
piukkunnarnerpaanut ta-
piissuteqamissamik akuer-
sissuteqarpoq.
Peqqinnissap ilisimatu-
sarfigineqarnerani piler-
saarutit tallimat tapiiffigi-
neqarput, Kalaallit Nu-
naanni Peqqinnissaq pillu-
gu ilisimatusamermut råde-
mit naliliisoqareersoq. Ka-
laallit inuiaat peqqinnissa-
annut inuunerminnilu atu-
garissaamissaannut iluaqu-
taasinnaasut pingaartinne-
qarsimapput, tassunga ilan-
ngullugit pilersaarutit a-
nguniagaqartut peqqinnis-
saqarfiup atuunneranik
taassumalu innuttaasunut
atassuteqarneranik misis-
suinissamik.
Ilisimatusamerup siuar-
sarneqarnissaanut piler-
saarutit aqqanillit tapiiffi-
gineqarput. Ilaatigut piler-
saarutit tapiiffigineqarput
anguniagaqartut nunani al-
lani suliat assigiinngitsut
eqqarsaatiginagit sulcqati-
giiffiusinnaasut pilersinne-
qamissaannut, ilisimatusar-
nissamut pilersaarutinik su-
liaqamissamut aamma ilisi-
matusamermi angguneqar-
tut allanut saqqummiun-
neqamissaannut.
Peqqinnissap ilisimatu-
sarfigineqarnissaanut ilisi-
matusartunut tapiissuteqar-
nissamik qinnuteqarsin-
naaneq pisortaqarfiup i-
ngerlateqqissavaa 1. sep-
tember 1997 nallertinnagu.
Ilisimatusamerup siuarsar-
nissaanut tapiiffigineqar-
nissamut qinnuteqarnissa-
mut piffissaq kingulleq tas-
sa 15. september.
Støtte til
forskning
(JB) - 16 af 29 ansøgninger
om støtte til forskning i
Grønland er blevet imøde-
kommet. Det er direktoratet
for Sundhed og Miljø, der
har bevilget støtten til de
mest kvalificerede projekter.
Indenfor det sundhedsvi-
denskabelige område har
fem projektansøgninger
fået støtte efter vurdering af
Grønlands Sundhedsviden-
skabelige Forskningsråd.
Der er lagt vægt på aktivite-
ter. der kan blive til gavn
for den grønlandske befolk-
nings sundhed og trivsel,
herunder også projekter,
der har som mål at under-
søge sundhedsvæsenets
funktioner og dets kontakt
til befolkningen.
Der er givet støtte til i alt
11 projekter indenfor områ-
det forskningsfremme. Der
er blandt givet støtte til pro-
jekter, der sigter mod at
oprette netværkssamarbej-
de med institutioner i andre
lande, og til udarbejdelse af
forskningprogrammer og
formidling af forskningsre-
usltater.
Direktoratet indkalder
igen ansøgninger til forsk-
ningsstøtte indenfor det
sundhedsvidenskabelige
område inden 1. september
1997. Fristen for støtte til
forskningsfremme er 15.
september.