Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 12.06.1997, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 12.06.1997, Blaðsíða 5
Nr. 44 ■ 1997 5 GRØNLANDSPOSTEN Arfinilinnik ukiulimmik atomerluisoq ukiup affaa pineqaatissippaat Niviarsiarannguup misigisani erloqinartut qaangerniarlugit katsorsarneqassaaq NUUK(PM) - Angummut Nuummeersumut 29-nik uki- ulimmut nuannerpallaanngi- laq landsret-imi pineqaatis- sinneqarami ukiup affaani pinerluuteqarsimasunut inis- siisarfimmiititassanngorluni. Siullermik februarimi eqqar- tuussivimmi pineqaatissinne- qarpoq, niviarsiaraq arfinilin- nik ukiulik arlaleriarluni ato- qatigiinnikkkut mittatigisarsi- mammagu. Nuummi eqqartuussiviup unnerluussisup piumasaqaa- taa, ukioq ataaseq pinerluute- qarsimasunik nakkutilliiso- qarfimmit nakkutigisassan- ngorteqqullugu, sakkortusi- vaa, pineqaatissinneqartullu eqqartuussut sakkukillisinni- arlugu landsret-imut inger- lateqqippaa. Landsret-ip eqqartuussivi- up pisimasup sakkortuneranik isumaa isumaqatigaa, eqqar- tuussullu ukiup affaani inissi- isarfimmiinnissaa naqissuser- neqarpoq. Landsret oqaase- qarpoq, pinerluuteqameq ima sakkortutigimmat angut inis- siisarfimmiitittariaqartoq. Angutip illersuisua sakku- killisitsiniarluni ilaatigut pi- ngaartillugu oqarpoq, niviar- siaqqamik atoqatigiinnikkut atomerluineq sakkortunngit- soq. - Timikkut akomusemeqar- simaneranik paasisaqartoqan- ngilaq. Kinguaassiutimigut anniarsimavaoq, tamatumali uppemarsaatiginngilaa anni- arneri unnerluutigineqartup pilersitarigai. Atisaasa qaa- visigut attuuanerusimavaa, nakkutigineqarnissaalu ilu- aqutaanerussaaq inissiisar- fimmiitsitsinermut naleqqiul- lugu, Andor Thomsen oqar- poq. Illersuisoq isumaqarpor- taaq, landsret isummerpat pi- nerluuteqarsimasunut inissii- sarfimmiitissagunikkut qaam- matit pingasut naammassasut. Amaa amaatigaa 29-nik ukiullip miserratigin- ngilaa pinerluuteqarsimalluni. Nassuiarsinnaanngilaa ar- naammi pania sooq taamaali- orsimallugu. Aalakoorluni taamaaliorsimavoq. Landsre- timili oqarpoq ilisimallugu kinguaasiutaatigut atorner- lukkuniuk niviarsiaqqap ajo- qutigisinnaagaa. Nammineer- lunimigooq inuusuttuaraallu- ni atoqatigiinnikkut atomer- lunneqarsimavoq. Taamani misigisaasa kinguneraat ilaa- tigut ajomartorsiulertarluni. Niviarsiaqqamik arfinilim- mik ukiulimmik atomerluine- rit sioma pisimapput piffis- sami aprilip julillu akomanni. Angutip niviarsiaqqap amaa ilisarisimalerpaa 1994-ip naa- lemerani. Marlunnik qitoma- qarpoq, meeqqallu angutaat angajoqqaatut tigumminnit- tuuvoq, amalli meeqqat paari- sinnaanerinut aaqqiissuteqar- put. Amaa iterpoq 29-nik ukiulik amaannilu i- mertaqaat, aamma meeqqat tukkugaangata. Amaq nassui- aavoq, angutaammi niviarsi- araq atomerjuttaraa paasillu- gu taamaallutik emgutereersi- mallutik iterami. Taamani angutip niviarsiaqqap kingua- assiutaasigut aluttorpaa, ar- naatali ikioriarsinnaanngilaa suli aalakooqigami. Aatsaat sinereerluni aalakoorunnaa- rami iliuuseqarsinnaavoq. Meeqqani ilagalugit uikumin- ukarpoq, 29-nillu ukiulik po- litiinut nalunaarutigaat. Angutip niviarsiaraq arlale- riarlugu mittatigisarsimavaa. Oqaluttuarpoq niviarsiaraq iterluni aliasukkaangat saam- marsartarsimallugu. Atisaata qaavatigut attualaartarsima- vaa, inussani ataaseq ammar- nganut manguttarlugu, pin- ngitsaalillugulu usuni attua- laartittarlugu. Niviarsiaqqap angajoqqaa- vi oqarput niviarsiaraq piffis- sap sivisuup ingerlanerani quigaangami anniamerartar- toq, nalikkaamigullu anniar- tartoq. Nakorsap niviarsiaraq misissorpaa, oqarpoqlu timi- migut ajoquserneqarsiman- ngitsoq. Allatut oqaatigalugu niviarsiaraq atoqatigineqarsi- manngilaq. Nakorsap kaam- mattuutigaa niviarsiaraq iki- omeqartariaqartoq misigisani erloqinartut qaangemiassam- magit. Niviarsiaqqap misigisaqar- simanerminik angajoqqaani oqaluttuukkusussimanngilai, misigisanili politiinut oqalut- tuarisimavai. Eqqartuussineq aallartim- mat angutip illersuisua iller- sukkani sinnerlugu matut ma- toqquai. Pineqaatissinneqar- tup iliuutsini nuanniitsut ta- manut saqqummiunnerunis- saat kissaatiginngilaa, Andor Thomsenimullu oqarsima- voq, niviarsiaraq eqqarsaati- galugu eqqartuussineq ma- toqqatikkusukkini. Taama piumasaqameq eqqartuussivi- vup akuerisinnaanngippagu, illersuisup kissaatigaa eqqar- tuussineq imaqamiliomeqas- sanngitsoq imaluunniit ater- nik taasisoqassanngitsoq. Vicepolitimester isumaqar- poq matut matunissaannut peqqutissaqanngitsoq, eqqar- tuussivimmi tamanut amma- sumik eqqartuussisoqareemi- kuummat. Peqqutissaqan- nginnerarpaalu imaqamilior- nissaq inerteqqutigineqassa- soq, akomutissaqarsorin-ngi- laali atemik taasinissaq iner- teqqutigissagaanni. Eqqartuussisoq Allan Frank eqqartuusseqatini isu- masioqatigereerlugit nalu- naarpoq, pissutissaqarsorin- ngikkitsik eqqartuussineq ta- maat tamanut ammasumik ingerlanneqarnissaa arlaati- gulluunniit inerteqqutitaqan- ngitsumik. Unnerluussisup ukiurni ataatsimi nakkutigisassanngorteqqugaa, ukiup affaani inissiisarfimmiititsinissamik taarserneqarpoq. Et halvt år i anstalten i stedet for anklagemyndighedens krav om et års tilsyn. Et halvt år for sexuelt misbrug af seksårig Den lille pige skal nu i behandling for at komme over de traumatiske oplevelser NUUK(PM)- Det var en bit- ter pille at sluge for en 29-årig mand i Nuuk, da han i lands- retten blev dømt til et anstalt- sophold på et halvt år. Han fik denne dom første gang i begyndelsen af februar i kredsretten for at have plejet seksuel omgang flere gange med en seksårig pige. Nuuk kredsret skærpede hermed anklagemyndighe- dens påstand på ét års tilsyn af kriminalforsorgen, og den domfældte ankede sagen til landsretten for formildelse. Landsretten delte imidlertid kredsrettens opfattelse af sagens alvorlige karakter, og stadfæstede dommen på det halve år i anstalts. Landsret- ten udtalte, at kriminaliteten er af sådan en art, at man fandt det påkrævet at anbrin- ge manden i en anstalt. Mandens bisidder procede- rede for formildelse, og lagde blandt andet vægt på, at den seksuelle udnyttelse af pigen ikke har grov karakter. - Man har ikke kunnet kon- statere forbigående fysiske mén. Hun har haft smerter i kønsdelene, men det er ikke bevist, at smerterne hidrører fra den tiltalte. Der har mest været tale om berøring uden- på tøjet, og en tilsynsdom er langt mere nyttig end et anstaltsophold, sagde Andor Thomsen. Bisidderen mente også, at hvis landsretten alligevel be- sluttede sig for et anstaltsop- hold, ville et ophold af tre måneders varighed, være til- strækkeligt. Kom sammen med moderen Den 29-årige har ikke på noget tidspunkt nægtet, at have begået kriminaliteten. Han har ikke kunnet forklare, hvorfor han forgreb sig på sin kærestes datter. Det foregik under fuldskab. Han sagde dog i landsretten, at han var bevidst om, at de seksuelle overgreb kunne skade pigen. Han har nemlig selv været udsat for seksuel udnyttelse som teenager. Hans oplevel- ser fra dengang har bevirket, at han med mellemrum får nedture. Overgrebene på den seks- årige pige fandt sted sidste år i perioden april til juli. Man- den lærte pigens mor at kende i slutningen af 1994. Hun har to børn, som børnenes biolo- giske far har forældreretten over, men hun har en sam- kvemsordning med børnene. Moderen vågnede Den 29-årige og hans kæreste drak en del, også når børnene overnattede hos dem. Kvin- den har forklaret, at hun opda- gede sin kærestes udnyttelse af pigen, da hun vågnede efter en druktur. På det tidspunkt var manden i gang med at slikke pigen i kønsdelene, uden at moderen kunne hjæl- pe hende, fordi hun stadig var meget fuld. Hun blev først i stand til at tage affære, efter at hun havde sovet rusen ud. Derefter tog hun sine børn med til sin tidligere mand, og de meldte den 29-årige til politiet. Manden har forbrudt sig mod pigen flere gange. Han har sagt, at han trøstede pigen, når hun vågnede op og var ked af det. Han har dels befamlet hende udenpå tøjet, ført en finger ind i pigens kønsåbning, og tvunget hende til at røre ved sit lem. Pigens forældre har sagt, at hun i en længere periode hav- de klaget over smerte ved vandladning, og over ømhed i skridtet. En læge har under- søgt pigen, og udtalt, at hun ikke har lidt fysisk overlast. Der har med andre ord ikke været tale om egentlig samle- je med pigen. Lægen anbefa- ler også, at pigen får hjælp for at komme over de traumati- ske oplevelser. Pigen har ikke villet fortæl- le sine forældre, hvad hun havde været igennem, men har forklaret politiet om sine oplevelser. Da retten blev sat, anmode- de mandens bisidder om at få lukket dørene på vegne af sin klient. Den domfældte ønske- de ikke at få mere offentlig omtale af sine uheldige hand- linger, og havde overfor And- or Thomsen udtalt, at det var for pigens skyld, at han ønskede at få lukket sagen for offentligheden. Hvis retten ikke kunne imødekomme denne anmodning, ønskede bisidderen nedlagt referatfor- bud eller navneforbud. Vicepolitimesteren mente ikke der var grund til at lukke dørene, fordi sagen blev be- handlet for åbne døre i kreds- retten. Han mente heller ikke der var grundlag for, at ned- lægge referatforbud, men mente ikke der var noget til hinder for, at nedlægge nav- neforbud. Retsformanden Allan Frank meddelte efter en kort votering med sine meddom- mere, at de ikke fandt noget til hinder for at hele domsfor- handlingen kunne behandles for åbne døre uden nogen form for forbud. ASS7 FOTO: VIVI MOLLER-OLSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.