Atuagagdliutit - 12.06.1997, Side 5

Nr. 44 ■ 1997
5
GRØNLANDSPOSTEN
Arfinilinnik ukiulimmik
atomerluisoq ukiup affaa
pineqaatissippaat
Niviarsiarannguup misigisani erloqinartut qaangerniarlugit
katsorsarneqassaaq
NUUK(PM) - Angummut
Nuummeersumut 29-nik uki-
ulimmut nuannerpallaanngi-
laq landsret-imi pineqaatis-
sinneqarami ukiup affaani
pinerluuteqarsimasunut inis-
siisarfimmiititassanngorluni.
Siullermik februarimi eqqar-
tuussivimmi pineqaatissinne-
qarpoq, niviarsiaraq arfinilin-
nik ukiulik arlaleriarluni ato-
qatigiinnikkkut mittatigisarsi-
mammagu.
Nuummi eqqartuussiviup
unnerluussisup piumasaqaa-
taa, ukioq ataaseq pinerluute-
qarsimasunik nakkutilliiso-
qarfimmit nakkutigisassan-
ngorteqqullugu, sakkortusi-
vaa, pineqaatissinneqartullu
eqqartuussut sakkukillisinni-
arlugu landsret-imut inger-
lateqqippaa.
Landsret-ip eqqartuussivi-
up pisimasup sakkortuneranik
isumaa isumaqatigaa, eqqar-
tuussullu ukiup affaani inissi-
isarfimmiinnissaa naqissuser-
neqarpoq. Landsret oqaase-
qarpoq, pinerluuteqameq ima
sakkortutigimmat angut inis-
siisarfimmiitittariaqartoq.
Angutip illersuisua sakku-
killisitsiniarluni ilaatigut pi-
ngaartillugu oqarpoq, niviar-
siaqqamik atoqatigiinnikkut
atomerluineq sakkortunngit-
soq.
- Timikkut akomusemeqar-
simaneranik paasisaqartoqan-
ngilaq. Kinguaassiutimigut
anniarsimavaoq, tamatumali
uppemarsaatiginngilaa anni-
arneri unnerluutigineqartup
pilersitarigai. Atisaasa qaa-
visigut attuuanerusimavaa,
nakkutigineqarnissaalu ilu-
aqutaanerussaaq inissiisar-
fimmiitsitsinermut naleqqiul-
lugu, Andor Thomsen oqar-
poq.
Illersuisoq isumaqarpor-
taaq, landsret isummerpat pi-
nerluuteqarsimasunut inissii-
sarfimmiitissagunikkut qaam-
matit pingasut naammassasut.
Amaa amaatigaa
29-nik ukiullip miserratigin-
ngilaa pinerluuteqarsimalluni.
Nassuiarsinnaanngilaa ar-
naammi pania sooq taamaali-
orsimallugu. Aalakoorluni
taamaaliorsimavoq. Landsre-
timili oqarpoq ilisimallugu
kinguaasiutaatigut atorner-
lukkuniuk niviarsiaqqap ajo-
qutigisinnaagaa. Nammineer-
lunimigooq inuusuttuaraallu-
ni atoqatigiinnikkut atomer-
lunneqarsimavoq. Taamani
misigisaasa kinguneraat ilaa-
tigut ajomartorsiulertarluni.
Niviarsiaqqamik arfinilim-
mik ukiulimmik atomerluine-
rit sioma pisimapput piffis-
sami aprilip julillu akomanni.
Angutip niviarsiaqqap amaa
ilisarisimalerpaa 1994-ip naa-
lemerani. Marlunnik qitoma-
qarpoq, meeqqallu angutaat
angajoqqaatut tigumminnit-
tuuvoq, amalli meeqqat paari-
sinnaanerinut aaqqiissuteqar-
put.
Amaa iterpoq
29-nik ukiulik amaannilu i-
mertaqaat, aamma meeqqat
tukkugaangata. Amaq nassui-
aavoq, angutaammi niviarsi-
araq atomerjuttaraa paasillu-
gu taamaallutik emgutereersi-
mallutik iterami. Taamani
angutip niviarsiaqqap kingua-
assiutaasigut aluttorpaa, ar-
naatali ikioriarsinnaanngilaa
suli aalakooqigami. Aatsaat
sinereerluni aalakoorunnaa-
rami iliuuseqarsinnaavoq.
Meeqqani ilagalugit uikumin-
ukarpoq, 29-nillu ukiulik po-
litiinut nalunaarutigaat.
Angutip niviarsiaraq arlale-
riarlugu mittatigisarsimavaa.
Oqaluttuarpoq niviarsiaraq
iterluni aliasukkaangat saam-
marsartarsimallugu. Atisaata
qaavatigut attualaartarsima-
vaa, inussani ataaseq ammar-
nganut manguttarlugu, pin-
ngitsaalillugulu usuni attua-
laartittarlugu.
Niviarsiaqqap angajoqqaa-
vi oqarput niviarsiaraq piffis-
sap sivisuup ingerlanerani
quigaangami anniamerartar-
toq, nalikkaamigullu anniar-
tartoq. Nakorsap niviarsiaraq
misissorpaa, oqarpoqlu timi-
migut ajoquserneqarsiman-
ngitsoq. Allatut oqaatigalugu
niviarsiaraq atoqatigineqarsi-
manngilaq. Nakorsap kaam-
mattuutigaa niviarsiaraq iki-
omeqartariaqartoq misigisani
erloqinartut qaangemiassam-
magit.
Niviarsiaqqap misigisaqar-
simanerminik angajoqqaani
oqaluttuukkusussimanngilai,
misigisanili politiinut oqalut-
tuarisimavai.
Eqqartuussineq aallartim-
mat angutip illersuisua iller-
sukkani sinnerlugu matut ma-
toqquai. Pineqaatissinneqar-
tup iliuutsini nuanniitsut ta-
manut saqqummiunnerunis-
saat kissaatiginngilaa, Andor
Thomsenimullu oqarsima-
voq, niviarsiaraq eqqarsaati-
galugu eqqartuussineq ma-
toqqatikkusukkini. Taama
piumasaqameq eqqartuussivi-
vup akuerisinnaanngippagu,
illersuisup kissaatigaa eqqar-
tuussineq imaqamiliomeqas-
sanngitsoq imaluunniit ater-
nik taasisoqassanngitsoq.
Vicepolitimester isumaqar-
poq matut matunissaannut
peqqutissaqanngitsoq, eqqar-
tuussivimmi tamanut amma-
sumik eqqartuussisoqareemi-
kuummat. Peqqutissaqan-
nginnerarpaalu imaqamilior-
nissaq inerteqqutigineqassa-
soq, akomutissaqarsorin-ngi-
laali atemik taasinissaq iner-
teqqutigissagaanni.
Eqqartuussisoq Allan
Frank eqqartuusseqatini isu-
masioqatigereerlugit nalu-
naarpoq, pissutissaqarsorin-
ngikkitsik eqqartuussineq ta-
maat tamanut ammasumik
ingerlanneqarnissaa arlaati-
gulluunniit inerteqqutitaqan-
ngitsumik.
Unnerluussisup ukiurni ataatsimi
nakkutigisassanngorteqqugaa, ukiup affaani
inissiisarfimmiititsinissamik taarserneqarpoq.
Et halvt år i anstalten i stedet for anklagemyndighedens
krav om et års tilsyn.
Et halvt år for sexuelt misbrug af seksårig
Den lille pige skal nu i behandling for at komme over de traumatiske oplevelser
NUUK(PM)- Det var en bit-
ter pille at sluge for en 29-årig
mand i Nuuk, da han i lands-
retten blev dømt til et anstalt-
sophold på et halvt år. Han fik
denne dom første gang i
begyndelsen af februar i
kredsretten for at have plejet
seksuel omgang flere gange
med en seksårig pige.
Nuuk kredsret skærpede
hermed anklagemyndighe-
dens påstand på ét års tilsyn
af kriminalforsorgen, og den
domfældte ankede sagen til
landsretten for formildelse.
Landsretten delte imidlertid
kredsrettens opfattelse af
sagens alvorlige karakter, og
stadfæstede dommen på det
halve år i anstalts. Landsret-
ten udtalte, at kriminaliteten
er af sådan en art, at man
fandt det påkrævet at anbrin-
ge manden i en anstalt.
Mandens bisidder procede-
rede for formildelse, og lagde
blandt andet vægt på, at den
seksuelle udnyttelse af pigen
ikke har grov karakter.
- Man har ikke kunnet kon-
statere forbigående fysiske
mén. Hun har haft smerter i
kønsdelene, men det er ikke
bevist, at smerterne hidrører
fra den tiltalte. Der har mest
været tale om berøring uden-
på tøjet, og en tilsynsdom er
langt mere nyttig end et
anstaltsophold, sagde Andor
Thomsen.
Bisidderen mente også, at
hvis landsretten alligevel be-
sluttede sig for et anstaltsop-
hold, ville et ophold af tre
måneders varighed, være til-
strækkeligt.
Kom sammen med
moderen
Den 29-årige har ikke på
noget tidspunkt nægtet, at
have begået kriminaliteten.
Han har ikke kunnet forklare,
hvorfor han forgreb sig på sin
kærestes datter. Det foregik
under fuldskab. Han sagde
dog i landsretten, at han var
bevidst om, at de seksuelle
overgreb kunne skade pigen.
Han har nemlig selv været
udsat for seksuel udnyttelse
som teenager. Hans oplevel-
ser fra dengang har bevirket,
at han med mellemrum får
nedture.
Overgrebene på den seks-
årige pige fandt sted sidste år
i perioden april til juli. Man-
den lærte pigens mor at kende
i slutningen af 1994. Hun har
to børn, som børnenes biolo-
giske far har forældreretten
over, men hun har en sam-
kvemsordning med børnene.
Moderen vågnede
Den 29-årige og hans kæreste
drak en del, også når børnene
overnattede hos dem. Kvin-
den har forklaret, at hun opda-
gede sin kærestes udnyttelse
af pigen, da hun vågnede efter
en druktur. På det tidspunkt
var manden i gang med at
slikke pigen i kønsdelene,
uden at moderen kunne hjæl-
pe hende, fordi hun stadig var
meget fuld. Hun blev først i
stand til at tage affære, efter at
hun havde sovet rusen ud.
Derefter tog hun sine børn
med til sin tidligere mand, og
de meldte den 29-årige til
politiet.
Manden har forbrudt sig
mod pigen flere gange. Han
har sagt, at han trøstede
pigen, når hun vågnede op og
var ked af det. Han har dels
befamlet hende udenpå tøjet,
ført en finger ind i pigens
kønsåbning, og tvunget hende
til at røre ved sit lem.
Pigens forældre har sagt, at
hun i en længere periode hav-
de klaget over smerte ved
vandladning, og over ømhed i
skridtet. En læge har under-
søgt pigen, og udtalt, at hun
ikke har lidt fysisk overlast.
Der har med andre ord ikke
været tale om egentlig samle-
je med pigen. Lægen anbefa-
ler også, at pigen får hjælp for
at komme over de traumati-
ske oplevelser.
Pigen har ikke villet fortæl-
le sine forældre, hvad hun
havde været igennem, men
har forklaret politiet om sine
oplevelser.
Da retten blev sat, anmode-
de mandens bisidder om at få
lukket dørene på vegne af sin
klient. Den domfældte ønske-
de ikke at få mere offentlig
omtale af sine uheldige hand-
linger, og havde overfor And-
or Thomsen udtalt, at det var
for pigens skyld, at han
ønskede at få lukket sagen for
offentligheden. Hvis retten
ikke kunne imødekomme
denne anmodning, ønskede
bisidderen nedlagt referatfor-
bud eller navneforbud.
Vicepolitimesteren mente
ikke der var grund til at lukke
dørene, fordi sagen blev be-
handlet for åbne døre i kreds-
retten. Han mente heller ikke
der var grundlag for, at ned-
lægge referatforbud, men
mente ikke der var noget til
hinder for, at nedlægge nav-
neforbud.
Retsformanden Allan
Frank meddelte efter en kort
votering med sine meddom-
mere, at de ikke fandt noget
til hinder for at hele domsfor-
handlingen kunne behandles
for åbne døre uden nogen
form for forbud.
ASS7 FOTO: VIVI MOLLER-OLSEN