Atuagagdliutit - 19.06.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 46 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Qajartornermik
sungiusartoq
Konrad Seblon
Aasiaat
umiarsualivianni
qajartortoq.
Qajartornenni
qitiusumik
ingerlatsivissaq
tunua ’tungaani
Sømandshjemip
eqqaani
sananeqassaaq.
Trainee Konrad
Seblon i kajak i
havnen i Aasiaat.
Området i
baggrunden ved
siden af
Sømandshjemmet
er stedet, hvor
kajakcentret skal
bygges
• i.
Aasiaat qajartortaifittut
Illoqarfik qeqertarpaat sinerissap killinganiitut
eqqaanniittoq qajartorluni takornariartitsisarnermik
inerisaaniartoq
(LM) - Inuussutissarsiomeq
siuarsassagaanni nukittuner-
paaffiit nassaarisariaqarput
atorluarlugillu, Aasianni i-
nuussutissarsiomermut takor-
nariartitsinermullu siunner-
sorti Leo Erbst isumaqarpoq.
- Tamatumani Aasianni a-
torluameqarsinnaasut ilagaat
qeqertarpaat sinerissap killi-
nganiittut. Kalaallit Nunaanni
kisimiilluta taamaattunik qe-
qertaqarpugut, eqqaat qajartu-
arfigissallugit piukkunnarlu-
innartut. Tamanna illoqarfim-
mi takomariartitsinerup siuar-
samissaanut atomiassavarput.
Aasiaat qitiusumik qajartor-
tarfittut pilersinniassavarput.
Leo Erbst pilersaaruterpas-
suaqarpoq. Titartakkat taku-
tippai qaanniveqarfillit, qaan-
nanut eqqussisarfillit, sanna-
vittallit, qaannamut atugassa-
nik niuertarfillit, isersimaar-
tarfillit assigisaannillu pillit.
Takorloorneqarsinnaavorlu
qajartornermik nuannarisallit
nunarsuarmit tamarmeersut
Aasiannut tikeralernissaat.
Ilaat sap. akunneri arlerlugit
nammineerlutik qajartortut,
allat kalaallit qajaannik sana-
jartortut kingoma angallatis-
saminnik, sulilu allat angal-
lassisoqarlutik qajartuartut.
- Pilersaarut annertoorujus-
suuvoq, kisianni aallartiffis-
saqartariaqarpugut, taamaat-
tumik qaannanik tarmaarsi-
maamermilu atortunik attar-
tomeqarsinnaasunik pisiner-
mut aningaasaliissuteqarsi-
mavugut. Maannakkullu 19-
inik qajaateqarpugut.
Aallarfik tikiffillu
Taakkua saniatigut umiatsia-
nik sukkasuulianik angisuu-
nik marlunnik pisisimavugut,
qajartuarnianut Aasianniit
aallaratik allamit aallarusuttu-
nut assartuutissanik, imma-
qalu kingomagut aalliutigi-
sartagassatsinnik. Aamma si-
samanik illuaqqiornissamut
atortussanik pisisimavugut,
tikikkuminartunut kusanartu-
nut inissinneqartussanut atu-
gassanik - illuaqqallu immaqa
aamma atomeqarsinnaassap-
put nunakkut angalasunit si-
sorartartunillu, snescooterer-
tartunit aamma qimussertar-
tunit.
- Pilersaarutip inerisamera-
ni atassuteqarfigiumavarput
Kangaatsiap Kommunea,
paasiumallugu kommunet kil-
leqarfii qaangerlugit suleqati-
giittoqarsinnaanersoq. Tassa-
mi Aasiaat Kangaatsiallu eq-
qaanni nuna assigiimmat.
- Nuna Aasiaat eqqaanniit-
toq maannakkut nalunaarsu-
lissavarput, qajartorfiusinnaa-
sut pitsaasut siunnersuusiorfi-
gissallugit allattussallugillu.
Sanassavarpullu qajartorfiu-
sinnaasunik ilitsersuusiassaq.
Tammaarfiusinnaasut pitsaa-
sut imeqarfillit sumiippat?
Timmiaqarfiit, aalisarfiusin-
naasut sarfaqarfiillu sumiip-
pat?
- Suliassarput suli anner-
toorujussuuvoq, kisiannili pi-
areerpugut qajartortartut kif-
fartuunnissaannut. Siulliit aa-
saq manna tikinnissartik nalu-
naarutigereersimavaat.
Aasiaat fatter pagajen
Skærgårdsbyen vil udvikle kajakturisme
(LM) - Når man skal udvikle
erhvervslivet, så skal man fin-
de sine stærke sider og bruge
kalorier på dem, fastslår Leo
Erbst, erhvervs- og turistkon-
sulent i Aasiaat.
- Et af Aasiaats gode kort er
skærgården. Vi har Grønlands
eneste skærgård, og den er
som skabt til kajakroning. Så
dét satser vi på i turistudvik-
lingen af byen. Vi vil gøre
Aasiaat til et kajakcentrum.
Leo Erbst har store planer.
Han fremviser tegninger af en
helt lille kajak-marina med
bådhus, værksteder, kajaks-
hop, opholdsstuer med mere.
Og han kan se for sig, at kaja-
kfreaks fra hele verden kom-
mer valfartende til Aasiaat.
Nogle for at padle rundt på
egen hånd i ugevis, andre for
at bygge en grønlandsk kajak
og siden padle den, og atter
andre for at deltage i guidede
kajakture.
- Det er et stort projekt,
men vi er nødt til at starte et
eller andet sted, og det har vi
gjort ved at investere i kajak-
ker og campingudstyr, som
folk kan leje. Vi har nu 19
kajakker.
Kan starte og slutte
hvor som helst
Derudover har vi købt to sto-
re speedbåde, så vi kan sejle
gæster ud, hvis de foretræk-
ker at starte turene andre ste-
der fra, og eventuelt hente
dem igen. Og vi har købt
materialer til at bygge fire
hytter, som skal ligge på nog-
le strategisk flotte steder -
også gerne steder, hvor de
kan bruges af eventuelt van-
drere og af skiløbere, snesco-
oter- og hundeslædefolk om
vinteren.
-1 udviklingen af projektet
vil vi gerne have fat i Ka-
ngaatsiaq Kommune for at
finde ud af, om det er muligt
at lave samarbejde på tværs af
kommune-grænserne. Aasiaat
og Kangaatsiaq Kommuner
har nemlig samme type land-
skab.
- Vi skal nu til at have regi-
streret området, lave forslag
til og beskrivelser af gode
kajakruter. Simpelthen lave
en kajakguide-bog til områ-
det. Hvor er de gode lejrplad-
ser med rindende vande?
Hvor er der fuglefjelde, fiske-
steder og strømsteder?
- Vi har stadig et stort
arbejde foran os, men vi er
klar til at betjene kajakfolket.
De første har meldt deres
ankomst denne sommer.
lnuussutissarsiomermut takornariartitsinermullu pisortap
Leo Erbst-ip Internet aqqutigalugu Aasiaat qitiusumik
qajartortarfissatut tuniniarpaa.
Erhvervs- og turistchef Leo Erbst sælger blandt andet
Aasiaat som kajakcentrum via Internettet.
205-t Qaqortumi
tammaaqataassasut
(JB) - Nunani Avannarler-
ni peqatigiiffeqatit ilaga-
lugit meeqqat inersima-
sullu 104-t nuna tamak-
kerlugu kattuffimmit
DUI-LEG-imit aamma
VIRKE-mit pisut Kalaal-
lit Nunaannut angalassap-
put. Aasaanerani tam-
maarsimaarnissamut Qa-
qortumi 17. julimiit 31.
julimut pisussamut peqa-
taajartorlutik.
Peqataasussat Sulisartut
Højskolianni najugaqar-
tussat Kalaallit Nunaanni
ulluinnami pisartunik paa-
sisaqarluassapput. Nipi-
lersornikkut erinarsornik-
kullu, ujaqqanik silisinik-
kut, amemik mersornik-
kut, kiinarpaliomikkut, sa-
pangaaqqanik nuisinikkut,
pinialunnikkut aalisamik-
kullu aamma Kalaallit Nu-
naanni inuiaqatigiit akorn-
anni pissutsit assigiinngit-
sut oqallisigisamerisigut.
Aamma simut angalaar-
titsisoqartassaaq.
Aaqqissuussinermi pi-
ngaamertut qulequtaritin-
neqarpoq »Meeqqat-kul-
turi-pinngortitaq«.
Eqqumiitsuliortut nuna-
nit avannarlemeersut pi-
ngasut tammaarsimaaqa-
taasullu ilaasa peqataaffi-
gissavaat kulturikkut suli-
niuteqameq »Ujarak inul-
lu«, eqqumiitsuliortumit
Aka Høegh-imit Qaqortu-
meersumit aqunneqaitoq.
Peqataasussat nunanit
avannaarlerneersut 205-
inik amerlassuseqassap-
put, ullunilu 14-ini Qa-
qortumiinnissaminni pin-
ngitsooratik malunnaa-te-
qarumaarlutik. Kalaallit
Nunaanni kulturimik sam-
minnittarnermi ataatsik-
kut tikittut amerlanerpaat
taakku ilagissavaat.
Aasaanerani tammaar-
simaartitsisameq siuller-
meerluni 1992-imi inger-
lanneqaitoq aamma ma-
lunnartitsiniassaaq Suli-
sartut Højskoliata ukiunik
20-nngortorsiorluni nalli-
uttorsiomeranik.
205 lejrdeltagere
til Qaqortoq
(JB) - Sammen med med-
lemmer fra de nordiske
søsterorganisationer rejser
en gruppe på 104 børn og
voksne fra Landsforbun-
det DUI-LEG og VIRKE
på eventyr i Grønland.
Det sker i forbindelse med
en sommerlejr, der holdes
i Qaqortoq fra 17. til 31.
juli.
Deltagerne, der bliver
indkvarteret på Sulisartut
Højskoliat, får god mulig-
hed for at få et indblik i
den grønlandske hverdag.
Det sker via musik og
sang, stenslibning, skind-
syning, maskefremstil-
ling, perlebroderi, jagt og
fiskeri og diskussioner om
forskellige grønlandske
samfundsforhold.
Der vil også blive arran-
geret ture i området.
Det overordnede tema
for arrangementet er
»Bøm-kultur-natur«.
Tre nordiske kunstnere
og en gruppe af lejrdelta-
geme vil arbejde med det
helt enestående kulturpro-
jekt »Sten og mennesker«,
ledet af kvinden bag pro-
jektet, Aka Høegh fra Qa-
qortoq.
Det samlede nordiske
deltagerantal er 205, og de
vil uundgåeligt sætte præg
på Qaqortoq i de 14 dage,
opholdet varer. Der er tale
om et af de største gruppe-
besøg nogensinde i for-
bindelse med en kulturud-
veksling i Grønland.
Sommerlejren, der også
fejrer Sulisartut Højskoli-
at’s 20 års jubilæum, blev
første gang afholdt i 1992.
ASS./ FOTO: LONE MADSEN