Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.06.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 19.06.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 46 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN Qajartornermik sungiusartoq Konrad Seblon Aasiaat umiarsualivianni qajartortoq. Qajartornenni qitiusumik ingerlatsivissaq tunua ’tungaani Sømandshjemip eqqaani sananeqassaaq. Trainee Konrad Seblon i kajak i havnen i Aasiaat. Området i baggrunden ved siden af Sømandshjemmet er stedet, hvor kajakcentret skal bygges • i. Aasiaat qajartortaifittut Illoqarfik qeqertarpaat sinerissap killinganiitut eqqaanniittoq qajartorluni takornariartitsisarnermik inerisaaniartoq (LM) - Inuussutissarsiomeq siuarsassagaanni nukittuner- paaffiit nassaarisariaqarput atorluarlugillu, Aasianni i- nuussutissarsiomermut takor- nariartitsinermullu siunner- sorti Leo Erbst isumaqarpoq. - Tamatumani Aasianni a- torluameqarsinnaasut ilagaat qeqertarpaat sinerissap killi- nganiittut. Kalaallit Nunaanni kisimiilluta taamaattunik qe- qertaqarpugut, eqqaat qajartu- arfigissallugit piukkunnarlu- innartut. Tamanna illoqarfim- mi takomariartitsinerup siuar- samissaanut atomiassavarput. Aasiaat qitiusumik qajartor- tarfittut pilersinniassavarput. Leo Erbst pilersaaruterpas- suaqarpoq. Titartakkat taku- tippai qaanniveqarfillit, qaan- nanut eqqussisarfillit, sanna- vittallit, qaannamut atugassa- nik niuertarfillit, isersimaar- tarfillit assigisaannillu pillit. Takorloorneqarsinnaavorlu qajartornermik nuannarisallit nunarsuarmit tamarmeersut Aasiannut tikeralernissaat. Ilaat sap. akunneri arlerlugit nammineerlutik qajartortut, allat kalaallit qajaannik sana- jartortut kingoma angallatis- saminnik, sulilu allat angal- lassisoqarlutik qajartuartut. - Pilersaarut annertoorujus- suuvoq, kisianni aallartiffis- saqartariaqarpugut, taamaat- tumik qaannanik tarmaarsi- maamermilu atortunik attar- tomeqarsinnaasunik pisiner- mut aningaasaliissuteqarsi- mavugut. Maannakkullu 19- inik qajaateqarpugut. Aallarfik tikiffillu Taakkua saniatigut umiatsia- nik sukkasuulianik angisuu- nik marlunnik pisisimavugut, qajartuarnianut Aasianniit aallaratik allamit aallarusuttu- nut assartuutissanik, imma- qalu kingomagut aalliutigi- sartagassatsinnik. Aamma si- samanik illuaqqiornissamut atortussanik pisisimavugut, tikikkuminartunut kusanartu- nut inissinneqartussanut atu- gassanik - illuaqqallu immaqa aamma atomeqarsinnaassap- put nunakkut angalasunit si- sorartartunillu, snescooterer- tartunit aamma qimussertar- tunit. - Pilersaarutip inerisamera- ni atassuteqarfigiumavarput Kangaatsiap Kommunea, paasiumallugu kommunet kil- leqarfii qaangerlugit suleqati- giittoqarsinnaanersoq. Tassa- mi Aasiaat Kangaatsiallu eq- qaanni nuna assigiimmat. - Nuna Aasiaat eqqaanniit- toq maannakkut nalunaarsu- lissavarput, qajartorfiusinnaa- sut pitsaasut siunnersuusiorfi- gissallugit allattussallugillu. Sanassavarpullu qajartorfiu- sinnaasunik ilitsersuusiassaq. Tammaarfiusinnaasut pitsaa- sut imeqarfillit sumiippat? Timmiaqarfiit, aalisarfiusin- naasut sarfaqarfiillu sumiip- pat? - Suliassarput suli anner- toorujussuuvoq, kisiannili pi- areerpugut qajartortartut kif- fartuunnissaannut. Siulliit aa- saq manna tikinnissartik nalu- naarutigereersimavaat. Aasiaat fatter pagajen Skærgårdsbyen vil udvikle kajakturisme (LM) - Når man skal udvikle erhvervslivet, så skal man fin- de sine stærke sider og bruge kalorier på dem, fastslår Leo Erbst, erhvervs- og turistkon- sulent i Aasiaat. - Et af Aasiaats gode kort er skærgården. Vi har Grønlands eneste skærgård, og den er som skabt til kajakroning. Så dét satser vi på i turistudvik- lingen af byen. Vi vil gøre Aasiaat til et kajakcentrum. Leo Erbst har store planer. Han fremviser tegninger af en helt lille kajak-marina med bådhus, værksteder, kajaks- hop, opholdsstuer med mere. Og han kan se for sig, at kaja- kfreaks fra hele verden kom- mer valfartende til Aasiaat. Nogle for at padle rundt på egen hånd i ugevis, andre for at bygge en grønlandsk kajak og siden padle den, og atter andre for at deltage i guidede kajakture. - Det er et stort projekt, men vi er nødt til at starte et eller andet sted, og det har vi gjort ved at investere i kajak- ker og campingudstyr, som folk kan leje. Vi har nu 19 kajakker. Kan starte og slutte hvor som helst Derudover har vi købt to sto- re speedbåde, så vi kan sejle gæster ud, hvis de foretræk- ker at starte turene andre ste- der fra, og eventuelt hente dem igen. Og vi har købt materialer til at bygge fire hytter, som skal ligge på nog- le strategisk flotte steder - også gerne steder, hvor de kan bruges af eventuelt van- drere og af skiløbere, snesco- oter- og hundeslædefolk om vinteren. -1 udviklingen af projektet vil vi gerne have fat i Ka- ngaatsiaq Kommune for at finde ud af, om det er muligt at lave samarbejde på tværs af kommune-grænserne. Aasiaat og Kangaatsiaq Kommuner har nemlig samme type land- skab. - Vi skal nu til at have regi- streret området, lave forslag til og beskrivelser af gode kajakruter. Simpelthen lave en kajakguide-bog til områ- det. Hvor er de gode lejrplad- ser med rindende vande? Hvor er der fuglefjelde, fiske- steder og strømsteder? - Vi har stadig et stort arbejde foran os, men vi er klar til at betjene kajakfolket. De første har meldt deres ankomst denne sommer. lnuussutissarsiomermut takornariartitsinermullu pisortap Leo Erbst-ip Internet aqqutigalugu Aasiaat qitiusumik qajartortarfissatut tuniniarpaa. Erhvervs- og turistchef Leo Erbst sælger blandt andet Aasiaat som kajakcentrum via Internettet. 205-t Qaqortumi tammaaqataassasut (JB) - Nunani Avannarler- ni peqatigiiffeqatit ilaga- lugit meeqqat inersima- sullu 104-t nuna tamak- kerlugu kattuffimmit DUI-LEG-imit aamma VIRKE-mit pisut Kalaal- lit Nunaannut angalassap- put. Aasaanerani tam- maarsimaarnissamut Qa- qortumi 17. julimiit 31. julimut pisussamut peqa- taajartorlutik. Peqataasussat Sulisartut Højskolianni najugaqar- tussat Kalaallit Nunaanni ulluinnami pisartunik paa- sisaqarluassapput. Nipi- lersornikkut erinarsornik- kullu, ujaqqanik silisinik- kut, amemik mersornik- kut, kiinarpaliomikkut, sa- pangaaqqanik nuisinikkut, pinialunnikkut aalisamik- kullu aamma Kalaallit Nu- naanni inuiaqatigiit akorn- anni pissutsit assigiinngit- sut oqallisigisamerisigut. Aamma simut angalaar- titsisoqartassaaq. Aaqqissuussinermi pi- ngaamertut qulequtaritin- neqarpoq »Meeqqat-kul- turi-pinngortitaq«. Eqqumiitsuliortut nuna- nit avannarlemeersut pi- ngasut tammaarsimaaqa- taasullu ilaasa peqataaffi- gissavaat kulturikkut suli- niuteqameq »Ujarak inul- lu«, eqqumiitsuliortumit Aka Høegh-imit Qaqortu- meersumit aqunneqaitoq. Peqataasussat nunanit avannaarlerneersut 205- inik amerlassuseqassap- put, ullunilu 14-ini Qa- qortumiinnissaminni pin- ngitsooratik malunnaa-te- qarumaarlutik. Kalaallit Nunaanni kulturimik sam- minnittarnermi ataatsik- kut tikittut amerlanerpaat taakku ilagissavaat. Aasaanerani tammaar- simaartitsisameq siuller- meerluni 1992-imi inger- lanneqaitoq aamma ma- lunnartitsiniassaaq Suli- sartut Højskoliata ukiunik 20-nngortorsiorluni nalli- uttorsiomeranik. 205 lejrdeltagere til Qaqortoq (JB) - Sammen med med- lemmer fra de nordiske søsterorganisationer rejser en gruppe på 104 børn og voksne fra Landsforbun- det DUI-LEG og VIRKE på eventyr i Grønland. Det sker i forbindelse med en sommerlejr, der holdes i Qaqortoq fra 17. til 31. juli. Deltagerne, der bliver indkvarteret på Sulisartut Højskoliat, får god mulig- hed for at få et indblik i den grønlandske hverdag. Det sker via musik og sang, stenslibning, skind- syning, maskefremstil- ling, perlebroderi, jagt og fiskeri og diskussioner om forskellige grønlandske samfundsforhold. Der vil også blive arran- geret ture i området. Det overordnede tema for arrangementet er »Bøm-kultur-natur«. Tre nordiske kunstnere og en gruppe af lejrdelta- geme vil arbejde med det helt enestående kulturpro- jekt »Sten og mennesker«, ledet af kvinden bag pro- jektet, Aka Høegh fra Qa- qortoq. Det samlede nordiske deltagerantal er 205, og de vil uundgåeligt sætte præg på Qaqortoq i de 14 dage, opholdet varer. Der er tale om et af de største gruppe- besøg nogensinde i for- bindelse med en kulturud- veksling i Grønland. Sommerlejren, der også fejrer Sulisartut Højskoli- at’s 20 års jubilæum, blev første gang afholdt i 1992. ASS./ FOTO: LONE MADSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.