Atuagagdliutit - 19.06.1997, Blaðsíða 11

Nr. 46 • 1997
11
fftaa&apsc/é/a t/t
GRØNLANDSPOSTEN
Det kan Landstinget gøre bedre
Indtrykkene fra Landstingets fortumlede forårssamling er ved at bundfælde sig
NUUK(KK) - Det tog 1.000
år fra den dag, Gorm den
Gamle samlede det danske
rige til halvdelen af befolk-
ningen, nemlig kvinderne, fik
stemmeret i 1915.
Kom så ikke her og påstå,
at demokrati og parlamenta-
risme er nogle nemme størrel-
ser at tumle rundt med.
1 Grønland har vi »kun«
haft hjemmestyre i 18 år, men
hjemmestyret blev dog erk-
læret voksen og myndig i
begyndelsen af maj.
Et par måneder forinden,
den 1. januar, var egentlig
parlamentarisme med en klar
adskillelse mellem den lovgi-
vende magt, Landstinget, og
den udøvende magt, landssty-
ret, blevet indført i Grønland.
Men også i Grønland er
demokrati og parlamentaris-
me nogle drilske størrelser.
Det blev tydeligt bevist på
Landstingets fortumlede
forårssamling, som sluttede
for 14 dage siden.
Der blev i en række kon-
krete tilfælde dømt urent trav
i - og ikke mindst udenfor
landstingssalen. Det arbejde,
som blev præsteret under den
fortumlede forårssamling,
kan Landstinget gøre bedre,
meget bedre.
AG har set tilbage på en
forårssamling, der begyndte
med et regulært kup, fortsatte
med en bombetrussel og slut-
tede i et hæsblæsende tempo i
dagene op til den sidste
mødedag onsdag den 4. juni.
Vi har givet Landstinget to
ringeklokker for denne
præstation. Det er ikke til-
fredsstillende, men al begyn-
delse er svær.
Bedre held næste gang.
Udsættelsen
Parlamentarismen i Grønland
fik den værst tænkelig start,
da Landstinget åbnede sin
forårssamling tirsdag den 15.
april.
I Danmark siger man med
fasthed i stemmen:- Ingen
over og ingen ved siden af
Folketinget.
Og det samme burde man
kunne sige om Landstinget i
Grønland.
Alligevel gik landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
kort før »kick-off« på banen
og udsatte matchen med 17
dage - endnu før den var kom-
met rigtig i gang.
Den officielle forklaring fra
landsstyret var, at Landstin-
gets formand Knud Sørensen,
Atassut, ikke havde styr på
sine tropper. Set i bagspejlet
var det en ganske søgt forkla-
ring, som ikke holder vand.
Forsinkelsen op til forårs-
samlingen var først og frem-
mest resultat af en ny forret-
ningsorden, som det selv
samme Landssting vedtog på
sidste efterårssamling. Der-
næst resultat at en skjult dags-
orden, som aldrig er blevet
afsløret.
I »de gode, gamle dag« for
et halvt års tid siden skulle
alle forslag til en landstings-
samling være indsendt i god
tid inden samlingens start.
Med den nye forretningsor-
den kan landstingsmedlem-
merne og landsstyret frem-
sætte forslag under selve
samlingen.
Det er for så vidt et fornuf-
tigt forslag, som kan være
med til at skabe dynamik og
aktualitet i landstingsdebat-
ten. Systemet bryder imidler-
tid sammen, når alle forslag
først kommer på bordet, når
samlingen er startet.
Landstingsmedlemmerne
fremsendte 61 forslag til
forårssamlingen flere måne-
der før den planlagte start tirs-
dag den 15. april.
Landsstyret derimod trak
afleveringsfristerne så langt,
at elastikken bristede. Ved
åbningen af forårssamlingen
den 15. april lå kun en til-
lægsbevillingslov på bordet.
Resten ville komme dumpen-
de hen ad vejen.
Landsstyret havde varslet 3
punkter til forårssamlingen,
men måtte trække 13 forslag
tilbage for ikke at få samlin-
gen til helt at bryde sammen.
Den skjulte dagsorden
Det var derfor hverken lands-
styrets eller landstingsfor-
mand Knud Sørensens skyld,
at forårssamlingen snublede i
parlamentarismen.
Det var simpelthen en vel-
ment, men uigennemtænkt
forretningsorden med nye, alt
for vidtgående afleveringsfri-
ster, som var årsag til balla-
den.
Alligevel benyttede lands-
styreformand Lars Emil
Johansen anledningen til
offentligt at ydmyge sin sam-
arbejdspartner Atassut.
Lars Emil Johansen kræve-
de ganske urimeligt i lyset af
den konkrete sag landstings-
formanden Knud Sørensens
afgang. Da Knud Sørensen
ikke frivilligt ville stikke
hovedet i galgen, blev en hal-
vgammel sag om verbalt sex-
chikane trukket op af hatten
som en anden kanin.
Så var det exit Knud Søren-
sen.
Der blev i de dage snakket
meget om en skjult dagsorden
for den alvorlige krise mellem
Siumut og Atassut.
Nogle mente, at Lars Emil
Johansen var på vej til at skif-
te Atassut ud med Inuit Ata-
qatigiit som koalitionspartner.
Andre mente, at Lars Emil
Johansen ville have sin farlig-
ste rival, den tidligere lands-
styreformand Jonathan Motz-
feldt placeret på en velanskre-
vet, men ufarlig post.
Andre igen mente, at der
slet ikke have været en skjult
dagsorden, men at Lars Emil
Johansen blot endnu engang
havde haft en dårlig dag.
Men uanset årsag slog
udsættelsen af forårssamlin-
gens start og fyringen af
landstingsformanden et alvor-
ligt skår i den goodwill, som
det 18 år gamle hjemmestyre
ellers har nydt i vide kredse.
Polarbananer
Weekendavisens Frede
Vestergaard kommenterede
under overskriften »Polarba-
naner« episoden, og han skar
i en forsidehistorie ind til
benet:
- En regeringschef, der
kupper parlamentet bør tænke
på, hvilke signaler det sender
til omverdenen, skrev Frede
Vestergaard.
- Lars Emil Johansen bør
tænke på, hvordan hans
manøvrer virker uden for
Grønland. At regeringschefen
kupper parlamentet på denne
måde er ikke set i demokrati-
ske, vestlige lande i årtier.
Sådan!
Men et stort flertal i Lands-
tinget satte ikke spørgsmåls-
tegn ved dette kup. Et flertal
på 23 Atassut- og Siumut-
stemmer fandt, at Lars Emil
Johansens kup burde blive
opslugt at glemselens mørke.
Lars Emil Johansen har et
solidt greb om Siumut-grup-
pen i landstingssalen, og
Atassut er så benovet over at
sidde til højbords med de
fine, at partiet finder sig i den
ene offentlige ydmygelse
efter den anden.
Kun Inuit Ataqatigiit,
Akulliit Partiiat og Kandidat-
forbund ville ikke have fejet
skandalen ind under gulvtæp-
pet, men blev nedstemt:
- Demokratur, blev der
hvislet i krogene.
Politisk formand
I stedet blev Jonathan Motz-
feldt valgt til formand for
Landstinget.
Han betingede sig dog, at
han kunne beholde en række
af de vigtige poster, han inden
valget havde bestridt i en ræk-
ke af Landstingets vigtigste
udvalg og i de hjemmestyree-
jede selskabers bestyrelser.
Det fik han lov til.
Det er både godt og skidt.
Godt, fordi Jonathan Motz-
feldt i denne valgperiode har
udvist stor flid og megen poli-
tisk dygtighed i sit arbejde. Et
arbejde der blandt andet har
omfattet en oprydning i KNI-
selskabeme, som kom meget
forpjusket ud af Lars Emil
Johansens decentraliserings-
iver.
Skidt, fordi dette stærkt
politisk præget arbejde kaster
skygger over landstingsfor-
manden som hele Landstin-
gets formand.
Jonathan Motzfeldt måtte
på forårssamlingen ofte lade
en af sine fire næstformænd
varetage ledelsen af landstin-
gets møder, mens han selv
satte sig godt til rette nede på
sin anden stol midt i Siumut-
gruppen.
Selv mener Jonathan Motz-
feldt, at han sagtens kan holde
styr på sine mange kasketter,
men de mange rolleskift mel-
lem landstingsformand og
politisk ordfører for Siumut
gør ham sårbar for kritik.
#m En vis døsighed
Efter 17 dages udsættelse og
to timers forsinkelse på grund
af en bombetrussel kom
Landstinget da endelig i gang
med sin forårssamling fredag
den 2. maj.
Landstingets nye arbejds-
form rummer også en forårs-
og en efterårssamling på hver
10 uger, så tingene virkeligt
kan blive snakket grundigt
igennem, inden de udmønter
sig i love, bekendtgørelser og
forordninger, som befolknin-
gen derefter skal trækkes
med.
De gode intentioner blev
straks skudt ned, da forårs-
samlingen kom stærkt forsin-
ket i gang. Resultatet blev
derfor som i »de gode, gamle
dage«:En række vigtige
punkter blev i løbet af meget
kort tid kørt gennem lands-
tingssalen.
Lange debatter med mange
ord er ingen garanti for gode
love, men lovsjusk er ofte
resultat af tidsnød.
Især i de allersidste dage af
forårssamlingen, mandag den
2., tirsdag den 3. og onsdag
den 4. juni gik det stærkt,
måske også for stærkt.
Rekorden blev sat tirsdag
den 3. juni, da Landstinget
snakkede og snakkede og
snakkede uafbrudt fra klok-
ken 13.00 til 21.10. I aftenti-
merne sendte solen sine var-
me stråler fra Nordlandet ind i
landstingssalen, og en vis
døsighed bredte sig blandt
landstingsmedlemmerne.
Der var ellers nok at snakke
om. Landsstyrets ændrings-
forslag under 3.behandlingen
af årets første tillægsbevilling
kostede alene landskassen 58
millioner kroner, men fik kun
kort tids debat med på vejen.
Radioen er tændt
Uanset hvad man mener om
det politiske cirkus, er Lands-
tinget arbejdet vigtigt, meget
vigtigt for det grønlandske
samfund. Men hvem har tid
og energi til at sætte sig ind i
den politiske debat og virk-
ningerne af den megen snak?
Selve formen for debatter-
ne er heller ikke ideel.
Når der for eksempel er tale
om et stykke grandigt arbejde
i et af landstingsudvalgene
begynder debatten med en
forelæggelse, som bliver
præsenteret af udvalgets for-
mand.
Derefter kommenterer det
relevante landsstyremedlem
udvalgets arbejde.
Så skal ordførerne fra de
fire partier og Kandidatfor-
bundet på talerstolen for at
komme med deres bidrag.
Der kan således nemt gå en
time eller to, inden den genet-
lige politiske debat starter.
For de, der fysisk er til ste-
de i landstingssalen, kan det
godt være en sej tid. Alle dis-
se forelæggelser og indlæg er
forinden omdelt i skriftlig
form, og det er ikke altid lige
ophidsende at høre den ene
politiker efter den anden mes-
se sit partis synspunkter op.
For de, som lytter til debat-
ten i radioen, er det naturlig-
vis en forudsætning for at
kunne forstå den efterfølgen-
de debat at have disse indlæg
i erindringen. Der bliver
imidlertid meget højtlæsning
i landstingssalen, og en række
landstingspolitikere er altså
ikke særlig gode til at oplæse
et stykke papir, som ofte er
skrevet af andre end dem
selv.
Der er bestemt heller ikke
mange »civile« tilhørere til
møderne i landstingssalen i
Nuuk. Tilhørepladserne er
optaget af embedsmænd, som
sidder parat til at bistå deres
landsstyremedlemmer, hvis
der pludselige skulle blive
rejst spørgsmål, som lands-
styrets paratviden ikke dæk-
ker.
Så sidder der et par journa-
lister fra aviserne - både de
trykte og den elektroniske.
Men Landstingets store
interesse ligger i de direkte
radio-udsendelser fra debat-
terne, som starter i KNR
klokken 13.00. Uden tvivl
kører transistorradioerne på
arbejdspladser og i hjemmene
over hele Grønland, og på
denne måde kan landstings-
medlemmerne få deres bud-
skab ud til vælgerne.
Problemet er blot, at de
direkte transmissioner bliver
stoppet klokken 16.30 eller
17.00 for at give plads til
andre KNR-udsendelser.
Denne afbrydelse har en for-
underlig evne til at lægge en
dæmper på landstingsmed-
lemmernes talelyst, men
sådan er der jo så meget...
Den tændte mikrofon har så
stor magt, at den lige frem
kan flytte punkter på dagsor-
denen.
Landsstyremedlem for
økonomi Daniel Skifte frem-
lagde landskassens regnskab
for 1996 med et rekordover-
skud på en halv milliard kro-
ner. Dette punkt så en over-
gang ud til at skulle blive
behandlet efter KNRs afbry-
delse af den direkte transmis-
sion, men så blev punktet
behændigt udskudt til næste
dag, så lytterne med friske
øren kunne høre på solstråle-
historien om det til dels kun-
stigt oppustede overskud på
den halve milliard.
Kommunalpolitik
Der er såmænd ikke meget
spræl i Atassuts og Siumuts
landstingsgrapper.
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen og gruppefor-
mand Jonathan Motzfeldt har
et fast greb om Siumut-grap-
pen, og Atassut er så benovet
over i det hele taget at være
med i landsstyret, at der ikke
er plads til nogen form for
kritik af samarbejdet.
Det eneste, der virkelig kan
få vandet i kog, er beslutnin-
ger med direkte konsekvens
for de enkelte lokalområder.
Før kommunalvalget i april
var der fem borgmestre i
landstingssalen. Efter kom-
munalvalget er der tre:Lars
Sørensen fra Paamiut, Ruth
Heilmann fra Maniitsoq og
Maliinannguaq Markussen
Mølgaard fra Qeqertarsuaq,
mens andre landstingsmed-
lemmer også er kommunal-
rødder.
Det betyder, at der går ren
kommunalpolitik i en række
sager. Det kan vel næppe
Lars Emil Johansen -
Inatsisartuni mumisitsisoq.
Lars Emil Johansen -
kuppede Landstinget.
være meningen med et
Landsting, der skal varetage
hele Grønlands interesser.
Disse debatter om lokalpoliti-
ske emner har også en kedelig
tendens til at trække ud i det
uendelige, når borgmestrene
og kommunalrødder slås for
deres egen kommune.
Opposition
Oppositionen står spredt på
hver sin side af de to store
midterpartier.
Inuit Ataqatigiit med sine
seks medlemmer gør et stort
arbejde for at fastholde lands-
styre på sine løfter, men det er
ikke altid lige nemt.
Midt i denne forårssamling
stoppede Inuit Ataqatigiit op
og evaluerede det foreløbige
resultat af landstingsmødet.
- Demokratiet i Grønland
bliver trådt under fode, lød
den ildevarslende anmærk-
ning i IA’s karakterbog.
Inuit Ataqatigiit pegede på,
at landsstyret på en række
områder havde truffet en
beslutning, inden emnerne
var til debat i landstingssalen.
Et eksempel var den fremti-
dige struktur i KNI. Mens
Landstinget diskuterede den
fysiske placering af en række
vigtige KNI-områder, var
flyttecontainerne allerede
bestilt til Maniitsoq, som må
afgive KNI-arbejdspladser til
Sisimiut.
- Det er i dag landsstyret,
som dirigerer Landstinget;
ikke omvendt, konstatede
Inuit Ataqatigiit.
En anden af landsstyrets
vagthunde er Anthon Frede-
riksen fra Kandidatforbundet.
Han er trods sin isolerede
plads utrolig velforberedt til
samtlige punkter, og hans
markante udtalelser kommer
ofte i overskrifter, som er lige
til at plukke for journalister-
ne. Selv om hans politiske
indflydelse er til at overse,
fylder han meget i landstings-
salen.
Anthon Frederiksens store
svaghed er imidlertid hans
begrænsede udsyn. Han
brænder for Diskobugten,
men længere går hans verden
ikke.
Bjarne Kreutzmann fra
Akulliit Partiiat ydede under
forårssamlingeningen en ind-
sats, som var en fornærmelse
mod de 1560 vælgere, der den
4. marts 1995 satte kryds ved
partiet.
ASSJ FOTO: VIVI MØLELR-OLSEN