Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 19.06.1997, Page 11

Atuagagdliutit - 19.06.1997, Page 11
Nr. 46 • 1997 11 fftaa&apsc/é/a t/t GRØNLANDSPOSTEN Det kan Landstinget gøre bedre Indtrykkene fra Landstingets fortumlede forårssamling er ved at bundfælde sig NUUK(KK) - Det tog 1.000 år fra den dag, Gorm den Gamle samlede det danske rige til halvdelen af befolk- ningen, nemlig kvinderne, fik stemmeret i 1915. Kom så ikke her og påstå, at demokrati og parlamenta- risme er nogle nemme størrel- ser at tumle rundt med. 1 Grønland har vi »kun« haft hjemmestyre i 18 år, men hjemmestyret blev dog erk- læret voksen og myndig i begyndelsen af maj. Et par måneder forinden, den 1. januar, var egentlig parlamentarisme med en klar adskillelse mellem den lovgi- vende magt, Landstinget, og den udøvende magt, landssty- ret, blevet indført i Grønland. Men også i Grønland er demokrati og parlamentaris- me nogle drilske størrelser. Det blev tydeligt bevist på Landstingets fortumlede forårssamling, som sluttede for 14 dage siden. Der blev i en række kon- krete tilfælde dømt urent trav i - og ikke mindst udenfor landstingssalen. Det arbejde, som blev præsteret under den fortumlede forårssamling, kan Landstinget gøre bedre, meget bedre. AG har set tilbage på en forårssamling, der begyndte med et regulært kup, fortsatte med en bombetrussel og slut- tede i et hæsblæsende tempo i dagene op til den sidste mødedag onsdag den 4. juni. Vi har givet Landstinget to ringeklokker for denne præstation. Det er ikke til- fredsstillende, men al begyn- delse er svær. Bedre held næste gang. Udsættelsen Parlamentarismen i Grønland fik den værst tænkelig start, da Landstinget åbnede sin forårssamling tirsdag den 15. april. I Danmark siger man med fasthed i stemmen:- Ingen over og ingen ved siden af Folketinget. Og det samme burde man kunne sige om Landstinget i Grønland. Alligevel gik landsstyrefor- mand Lars Emil Johansen kort før »kick-off« på banen og udsatte matchen med 17 dage - endnu før den var kom- met rigtig i gang. Den officielle forklaring fra landsstyret var, at Landstin- gets formand Knud Sørensen, Atassut, ikke havde styr på sine tropper. Set i bagspejlet var det en ganske søgt forkla- ring, som ikke holder vand. Forsinkelsen op til forårs- samlingen var først og frem- mest resultat af en ny forret- ningsorden, som det selv samme Landssting vedtog på sidste efterårssamling. Der- næst resultat at en skjult dags- orden, som aldrig er blevet afsløret. I »de gode, gamle dag« for et halvt års tid siden skulle alle forslag til en landstings- samling være indsendt i god tid inden samlingens start. Med den nye forretningsor- den kan landstingsmedlem- merne og landsstyret frem- sætte forslag under selve samlingen. Det er for så vidt et fornuf- tigt forslag, som kan være med til at skabe dynamik og aktualitet i landstingsdebat- ten. Systemet bryder imidler- tid sammen, når alle forslag først kommer på bordet, når samlingen er startet. Landstingsmedlemmerne fremsendte 61 forslag til forårssamlingen flere måne- der før den planlagte start tirs- dag den 15. april. Landsstyret derimod trak afleveringsfristerne så langt, at elastikken bristede. Ved åbningen af forårssamlingen den 15. april lå kun en til- lægsbevillingslov på bordet. Resten ville komme dumpen- de hen ad vejen. Landsstyret havde varslet 3 punkter til forårssamlingen, men måtte trække 13 forslag tilbage for ikke at få samlin- gen til helt at bryde sammen. Den skjulte dagsorden Det var derfor hverken lands- styrets eller landstingsfor- mand Knud Sørensens skyld, at forårssamlingen snublede i parlamentarismen. Det var simpelthen en vel- ment, men uigennemtænkt forretningsorden med nye, alt for vidtgående afleveringsfri- ster, som var årsag til balla- den. Alligevel benyttede lands- styreformand Lars Emil Johansen anledningen til offentligt at ydmyge sin sam- arbejdspartner Atassut. Lars Emil Johansen kræve- de ganske urimeligt i lyset af den konkrete sag landstings- formanden Knud Sørensens afgang. Da Knud Sørensen ikke frivilligt ville stikke hovedet i galgen, blev en hal- vgammel sag om verbalt sex- chikane trukket op af hatten som en anden kanin. Så var det exit Knud Søren- sen. Der blev i de dage snakket meget om en skjult dagsorden for den alvorlige krise mellem Siumut og Atassut. Nogle mente, at Lars Emil Johansen var på vej til at skif- te Atassut ud med Inuit Ata- qatigiit som koalitionspartner. Andre mente, at Lars Emil Johansen ville have sin farlig- ste rival, den tidligere lands- styreformand Jonathan Motz- feldt placeret på en velanskre- vet, men ufarlig post. Andre igen mente, at der slet ikke have været en skjult dagsorden, men at Lars Emil Johansen blot endnu engang havde haft en dårlig dag. Men uanset årsag slog udsættelsen af forårssamlin- gens start og fyringen af landstingsformanden et alvor- ligt skår i den goodwill, som det 18 år gamle hjemmestyre ellers har nydt i vide kredse. Polarbananer Weekendavisens Frede Vestergaard kommenterede under overskriften »Polarba- naner« episoden, og han skar i en forsidehistorie ind til benet: - En regeringschef, der kupper parlamentet bør tænke på, hvilke signaler det sender til omverdenen, skrev Frede Vestergaard. - Lars Emil Johansen bør tænke på, hvordan hans manøvrer virker uden for Grønland. At regeringschefen kupper parlamentet på denne måde er ikke set i demokrati- ske, vestlige lande i årtier. Sådan! Men et stort flertal i Lands- tinget satte ikke spørgsmåls- tegn ved dette kup. Et flertal på 23 Atassut- og Siumut- stemmer fandt, at Lars Emil Johansens kup burde blive opslugt at glemselens mørke. Lars Emil Johansen har et solidt greb om Siumut-grup- pen i landstingssalen, og Atassut er så benovet over at sidde til højbords med de fine, at partiet finder sig i den ene offentlige ydmygelse efter den anden. Kun Inuit Ataqatigiit, Akulliit Partiiat og Kandidat- forbund ville ikke have fejet skandalen ind under gulvtæp- pet, men blev nedstemt: - Demokratur, blev der hvislet i krogene. Politisk formand I stedet blev Jonathan Motz- feldt valgt til formand for Landstinget. Han betingede sig dog, at han kunne beholde en række af de vigtige poster, han inden valget havde bestridt i en ræk- ke af Landstingets vigtigste udvalg og i de hjemmestyree- jede selskabers bestyrelser. Det fik han lov til. Det er både godt og skidt. Godt, fordi Jonathan Motz- feldt i denne valgperiode har udvist stor flid og megen poli- tisk dygtighed i sit arbejde. Et arbejde der blandt andet har omfattet en oprydning i KNI- selskabeme, som kom meget forpjusket ud af Lars Emil Johansens decentraliserings- iver. Skidt, fordi dette stærkt politisk præget arbejde kaster skygger over landstingsfor- manden som hele Landstin- gets formand. Jonathan Motzfeldt måtte på forårssamlingen ofte lade en af sine fire næstformænd varetage ledelsen af landstin- gets møder, mens han selv satte sig godt til rette nede på sin anden stol midt i Siumut- gruppen. Selv mener Jonathan Motz- feldt, at han sagtens kan holde styr på sine mange kasketter, men de mange rolleskift mel- lem landstingsformand og politisk ordfører for Siumut gør ham sårbar for kritik. #m En vis døsighed Efter 17 dages udsættelse og to timers forsinkelse på grund af en bombetrussel kom Landstinget da endelig i gang med sin forårssamling fredag den 2. maj. Landstingets nye arbejds- form rummer også en forårs- og en efterårssamling på hver 10 uger, så tingene virkeligt kan blive snakket grundigt igennem, inden de udmønter sig i love, bekendtgørelser og forordninger, som befolknin- gen derefter skal trækkes med. De gode intentioner blev straks skudt ned, da forårs- samlingen kom stærkt forsin- ket i gang. Resultatet blev derfor som i »de gode, gamle dage«:En række vigtige punkter blev i løbet af meget kort tid kørt gennem lands- tingssalen. Lange debatter med mange ord er ingen garanti for gode love, men lovsjusk er ofte resultat af tidsnød. Især i de allersidste dage af forårssamlingen, mandag den 2., tirsdag den 3. og onsdag den 4. juni gik det stærkt, måske også for stærkt. Rekorden blev sat tirsdag den 3. juni, da Landstinget snakkede og snakkede og snakkede uafbrudt fra klok- ken 13.00 til 21.10. I aftenti- merne sendte solen sine var- me stråler fra Nordlandet ind i landstingssalen, og en vis døsighed bredte sig blandt landstingsmedlemmerne. Der var ellers nok at snakke om. Landsstyrets ændrings- forslag under 3.behandlingen af årets første tillægsbevilling kostede alene landskassen 58 millioner kroner, men fik kun kort tids debat med på vejen. Radioen er tændt Uanset hvad man mener om det politiske cirkus, er Lands- tinget arbejdet vigtigt, meget vigtigt for det grønlandske samfund. Men hvem har tid og energi til at sætte sig ind i den politiske debat og virk- ningerne af den megen snak? Selve formen for debatter- ne er heller ikke ideel. Når der for eksempel er tale om et stykke grandigt arbejde i et af landstingsudvalgene begynder debatten med en forelæggelse, som bliver præsenteret af udvalgets for- mand. Derefter kommenterer det relevante landsstyremedlem udvalgets arbejde. Så skal ordførerne fra de fire partier og Kandidatfor- bundet på talerstolen for at komme med deres bidrag. Der kan således nemt gå en time eller to, inden den genet- lige politiske debat starter. For de, der fysisk er til ste- de i landstingssalen, kan det godt være en sej tid. Alle dis- se forelæggelser og indlæg er forinden omdelt i skriftlig form, og det er ikke altid lige ophidsende at høre den ene politiker efter den anden mes- se sit partis synspunkter op. For de, som lytter til debat- ten i radioen, er det naturlig- vis en forudsætning for at kunne forstå den efterfølgen- de debat at have disse indlæg i erindringen. Der bliver imidlertid meget højtlæsning i landstingssalen, og en række landstingspolitikere er altså ikke særlig gode til at oplæse et stykke papir, som ofte er skrevet af andre end dem selv. Der er bestemt heller ikke mange »civile« tilhørere til møderne i landstingssalen i Nuuk. Tilhørepladserne er optaget af embedsmænd, som sidder parat til at bistå deres landsstyremedlemmer, hvis der pludselige skulle blive rejst spørgsmål, som lands- styrets paratviden ikke dæk- ker. Så sidder der et par journa- lister fra aviserne - både de trykte og den elektroniske. Men Landstingets store interesse ligger i de direkte radio-udsendelser fra debat- terne, som starter i KNR klokken 13.00. Uden tvivl kører transistorradioerne på arbejdspladser og i hjemmene over hele Grønland, og på denne måde kan landstings- medlemmerne få deres bud- skab ud til vælgerne. Problemet er blot, at de direkte transmissioner bliver stoppet klokken 16.30 eller 17.00 for at give plads til andre KNR-udsendelser. Denne afbrydelse har en for- underlig evne til at lægge en dæmper på landstingsmed- lemmernes talelyst, men sådan er der jo så meget... Den tændte mikrofon har så stor magt, at den lige frem kan flytte punkter på dagsor- denen. Landsstyremedlem for økonomi Daniel Skifte frem- lagde landskassens regnskab for 1996 med et rekordover- skud på en halv milliard kro- ner. Dette punkt så en over- gang ud til at skulle blive behandlet efter KNRs afbry- delse af den direkte transmis- sion, men så blev punktet behændigt udskudt til næste dag, så lytterne med friske øren kunne høre på solstråle- historien om det til dels kun- stigt oppustede overskud på den halve milliard. Kommunalpolitik Der er såmænd ikke meget spræl i Atassuts og Siumuts landstingsgrapper. Landsstyreformand Lars Emil Johansen og gruppefor- mand Jonathan Motzfeldt har et fast greb om Siumut-grap- pen, og Atassut er så benovet over i det hele taget at være med i landsstyret, at der ikke er plads til nogen form for kritik af samarbejdet. Det eneste, der virkelig kan få vandet i kog, er beslutnin- ger med direkte konsekvens for de enkelte lokalområder. Før kommunalvalget i april var der fem borgmestre i landstingssalen. Efter kom- munalvalget er der tre:Lars Sørensen fra Paamiut, Ruth Heilmann fra Maniitsoq og Maliinannguaq Markussen Mølgaard fra Qeqertarsuaq, mens andre landstingsmed- lemmer også er kommunal- rødder. Det betyder, at der går ren kommunalpolitik i en række sager. Det kan vel næppe Lars Emil Johansen - Inatsisartuni mumisitsisoq. Lars Emil Johansen - kuppede Landstinget. være meningen med et Landsting, der skal varetage hele Grønlands interesser. Disse debatter om lokalpoliti- ske emner har også en kedelig tendens til at trække ud i det uendelige, når borgmestrene og kommunalrødder slås for deres egen kommune. Opposition Oppositionen står spredt på hver sin side af de to store midterpartier. Inuit Ataqatigiit med sine seks medlemmer gør et stort arbejde for at fastholde lands- styre på sine løfter, men det er ikke altid lige nemt. Midt i denne forårssamling stoppede Inuit Ataqatigiit op og evaluerede det foreløbige resultat af landstingsmødet. - Demokratiet i Grønland bliver trådt under fode, lød den ildevarslende anmærk- ning i IA’s karakterbog. Inuit Ataqatigiit pegede på, at landsstyret på en række områder havde truffet en beslutning, inden emnerne var til debat i landstingssalen. Et eksempel var den fremti- dige struktur i KNI. Mens Landstinget diskuterede den fysiske placering af en række vigtige KNI-områder, var flyttecontainerne allerede bestilt til Maniitsoq, som må afgive KNI-arbejdspladser til Sisimiut. - Det er i dag landsstyret, som dirigerer Landstinget; ikke omvendt, konstatede Inuit Ataqatigiit. En anden af landsstyrets vagthunde er Anthon Frede- riksen fra Kandidatforbundet. Han er trods sin isolerede plads utrolig velforberedt til samtlige punkter, og hans markante udtalelser kommer ofte i overskrifter, som er lige til at plukke for journalister- ne. Selv om hans politiske indflydelse er til at overse, fylder han meget i landstings- salen. Anthon Frederiksens store svaghed er imidlertid hans begrænsede udsyn. Han brænder for Diskobugten, men længere går hans verden ikke. Bjarne Kreutzmann fra Akulliit Partiiat ydede under forårssamlingeningen en ind- sats, som var en fornærmelse mod de 1560 vælgere, der den 4. marts 1995 satte kryds ved partiet. ASSJ FOTO: VIVI MØLELR-OLSEN

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.