Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.06.1997, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 19.06.1997, Blaðsíða 16
16 Nr. 46 • 1997 GRØNLANDSPOSTEN EN FREMMED DRENG RADTE »MORFAR« EFTER MIG Landsforeningen af håndbolddommere i Grønland har sagt farvel til deres formand gennem 16 år - den legendariske Henning »Morfar« Nielsen Mødte sin kone på »Mutten« I 1971 blev »Morfar« ansat som medhjælper hos varme- mesteren ved Grønlands Seminarium, og i 1973 mødte han sin kone Dorthe. Det ske- te på Restaurant Kristinemut, hvor hun var gæst sammen med sin mor og far. - Jeg arbejdede på det tids- punkt en gang om ugen som tjener i Krostuen. Og der var åbenbart det særlige ved den dag, at jeg skulle tabe mit hjer- te til denne pige fra Paamiut. Året efter blev vi gift på kom- munekontoret. I slutningen af 1978 blev »Morfar« så ansat som varme- mester på Grønlands Semina- rium, og her blev han indtil sin pension i 1995. skete der så. Jo, vi blev lige noteret, at vi var kommet. Derefter op i busser og kørt til Karup. Jeg boede ikke langt fra Karup, og så skulle man fise helt op til Aalborg, for så at vende tilbage næsten med det samme. Det virkede ånd- svagt. Før rekruttidens udløb blev »Morfar« udstationeret til autoværkstedet i Karup. Han var den eneste blandt de man- ge rekrutter, der var uddannet som automekaniker. Som følge deraf skulle han stille på kontoret hver morgen før klokken otte uden at del- tage appellen. Den daglige post til eskadrillen lå på skrivebordet på kontoret, og den var netop gennemgået af ordonnansen, som senere skulle fordele den til de rele- vante afdelinger. - Jeg har alle dage været nysgerrig. Så hver eneste mor- gen, når ordonnansen havde gennemgået posten, snød jeg mig til at kigge i den, inden den blev fordelt. - En dag lå der en skrivelse fra Geodætisk Institut om, at de havde brug for fire menige til at hjælpe geodæterne med optegninger og fotografering i Grønland. - Det brev fik mit blod i kog, og jeg skrev en ansøg- ning med det samme. Allerede dagen efter blev jeg kaldt ind til kaptajn Sæby, som var min øverste chef, og jeg fik en kæmpestor skideballe. Han sagde: »Syv! Hvor fanden har De læst det henne? Dette her vil få følger!« - Jeg var virkelig rystet, og jeg var da også sikker på, at jeg ville miste et par orlov’er eller andre af de goder, som jeg havde opnået. Men frækhed blev belønnet - Der gik nu næsten en måned, og pludselig en dag kommer værkmesteren og siger, at jeg skal stille hos kaptajn Sæby hurtigst mulig. Tusinde tanker for gennem mit hoved. Hvad skulle der nu ske? - Jeg trådte ind hos kaptajn Sæby og sagde: - Jeg melder mig, Herr. kap- tajn. Han rejste sig op i fuld højde og stirrede mig lige ind i øjnene. »Syv! Nu kan jeg fortælle Dem én ting. På grund af Deres frækhed, da De tillod Dem at læse min post angåen- de personer til Grønland, kan Jeg herved meddele Dem, at De er udtaget til turen til Grønland.« - Jeg kunne kun sige en ting. »Javel, Herr. kaptajn.« Og jeg trådte af. Med fregatten Niels Ebbesen Nu gik turen mod Grønland, hvor »Morfar« for første gang satte sine fødder på den grøn- landske jord 8. maj 1947 om morgenen. Han sejlede med fregatten Niels Ebbesen, og det blev en lang tur over Atlanten. I denne første periode blev »Morfar« i Grønland i cirka fem måneder, og 1. oktober 1947 gik turen tilbage til Dan- mark med den gamle »Disko« fra dengang. Men det blev en rejse på 29 døgn. »Disko« lå nemlig underdrejet i 12 dage ved Kap Farvel, og fordi rejsen tog så lang tid, udløb »Morfars« sol- datertid inden ankomsten til København. Der skulle nu gå 18 år, før »Morfar« igen kom til Grøn- land. Det var i 1965. Han havde søgt til Mester- svig som automekaniker, fik jobbet og var dér i to år, da han i 1967 igen vendte hjem til Danmark. Tredje gang blev i 1968, da »Morfar« blev ansat som automekaniker ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO) i Aasiaat. Men da kontrakten denne gang udløb, blev han og nedsatte sig som taxa-chauffør i Aasiaat. Inden han i 1971 kom til Nuuk var han et kort tid i Maniitsoq, hvor han også kør- te taxa. Dommergerningen i højsædet »Morfar« har siden sin barn- dom altid interesseret sig for sport. Han startede for eksem- pel med at spille håndbold allerede som 9-årig i AIA i Århus. - Vi spillede vores kampe under krigen i Århus-hallen, som senere nedbrændte. Jeg spillede en overgang på AIA’s førstehold i den jyske mester- række, som dengang var ræk- ken lige under 1. division. Dommerit »Morfar«-p nuannariuarpai. Aajuku 1990-imi Qaqortumi GM-ertoqarmat assilisaqatigai. Dommerne har altid stået »Morfar«s hjerte nær. Her ses han med dem, som deltog i GM i 1990 i Qaqortoq. 8. maj i år var det nøjagtig 50 år siden, at den nu'pensionere- de varmemester, Henning Nielsen, første gang satte sine fødder på de grønlandske klip- per. Nu i sommer slutter ringen, og går turen tilbage til Dan- mark, hvor den 71-årige Hen- ning Nielsen vil bosætte sig sammen med sin familie. Det bliver i Århus, hvor han er opvokset. - Jeg gik på Fjeldgade skole i Århus, fortæller »Morfar« fra sine tidligste erindringer. - Jeg blev dog smidt ud af tred- je mellem (svarer til 8. klasse, red.) på grund af dårlige karakterer. Skolen interessere- de mig ikke en pind, og jeg var mere opsat på at starte i lære som automekaniker. - Det kom jeg den 10. sep- tember 1940 hos De Forenede Automobilfabrikker »Trian- gel«. Det var en fire-årig ud- dannelse i et fag, jeg godt kun- ne lide, men efter læretiden var det ikke til at få arbejde. Vi var jo midt i anden ver- denskrig. - I stedet fik jeg job som fyrbøder ved De Danske Statsbaner (DSB). Her stod jeg i godt halvandet år og | smed kul ind i lokomotivets | »hjerte« for at holde det i « gang. O CL | Har alle dage 1 være nysgerrig \ Den 12. november 1946 blev § »Morfar« indkaldt som vær- ~j nepligtig ved Hærens Flyve- ns tropper, som det hed dengang. - Jeg blev sgu’ sur. Vi skul- le mødes i Aalborg, og hvad ft Henning najaniulu Rita meeraagallaramik. Henning sammen med sin søster Rita i den pureste ungdom.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.