Atuagagdliutit - 19.06.1997, Qupperneq 16

16
Nr. 46 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
EN FREMMED DRENG RADTE
»MORFAR« EFTER MIG
Landsforeningen af håndbolddommere i Grønland har sagt farvel til deres formand
gennem 16 år - den legendariske Henning »Morfar« Nielsen
Mødte sin
kone på »Mutten«
I 1971 blev »Morfar« ansat
som medhjælper hos varme-
mesteren ved Grønlands
Seminarium, og i 1973 mødte
han sin kone Dorthe. Det ske-
te på Restaurant Kristinemut,
hvor hun var gæst sammen
med sin mor og far.
- Jeg arbejdede på det tids-
punkt en gang om ugen som
tjener i Krostuen. Og der var
åbenbart det særlige ved den
dag, at jeg skulle tabe mit hjer-
te til denne pige fra Paamiut.
Året efter blev vi gift på kom-
munekontoret.
I slutningen af 1978 blev
»Morfar« så ansat som varme-
mester på Grønlands Semina-
rium, og her blev han indtil sin
pension i 1995.
skete der så. Jo, vi blev lige
noteret, at vi var kommet.
Derefter op i busser og kørt til
Karup. Jeg boede ikke langt
fra Karup, og så skulle man
fise helt op til Aalborg, for så
at vende tilbage næsten med
det samme. Det virkede ånd-
svagt.
Før rekruttidens udløb blev
»Morfar« udstationeret til
autoværkstedet i Karup. Han
var den eneste blandt de man-
ge rekrutter, der var uddannet
som automekaniker.
Som følge deraf skulle han
stille på kontoret hver morgen
før klokken otte uden at del-
tage appellen. Den daglige
post til eskadrillen lå på
skrivebordet på kontoret, og
den var netop gennemgået af
ordonnansen, som senere
skulle fordele den til de rele-
vante afdelinger.
- Jeg har alle dage været
nysgerrig. Så hver eneste mor-
gen, når ordonnansen havde
gennemgået posten, snød jeg
mig til at kigge i den, inden
den blev fordelt.
- En dag lå der en skrivelse
fra Geodætisk Institut om, at
de havde brug for fire menige
til at hjælpe geodæterne med
optegninger og fotografering i
Grønland.
- Det brev fik mit blod i
kog, og jeg skrev en ansøg-
ning med det samme. Allerede
dagen efter blev jeg kaldt ind
til kaptajn Sæby, som var min
øverste chef, og jeg fik en
kæmpestor skideballe. Han
sagde:
»Syv! Hvor fanden har De
læst det henne? Dette her vil
få følger!«
- Jeg var virkelig rystet, og
jeg var da også sikker på, at
jeg ville miste et par orlov’er
eller andre af de goder, som
jeg havde opnået.
Men frækhed
blev belønnet
- Der gik nu næsten en måned,
og pludselig en dag kommer
værkmesteren og siger, at jeg
skal stille hos kaptajn Sæby
hurtigst mulig. Tusinde tanker
for gennem mit hoved. Hvad
skulle der nu ske?
- Jeg trådte ind hos kaptajn
Sæby og sagde:
- Jeg melder mig, Herr. kap-
tajn. Han rejste sig op i fuld
højde og stirrede mig lige ind
i øjnene.
»Syv! Nu kan jeg fortælle
Dem én ting. På grund af
Deres frækhed, da De tillod
Dem at læse min post angåen-
de personer til Grønland, kan
Jeg herved meddele Dem, at
De er udtaget til turen til
Grønland.«
- Jeg kunne kun sige en ting.
»Javel, Herr. kaptajn.« Og jeg
trådte af.
Med fregatten
Niels Ebbesen
Nu gik turen mod Grønland,
hvor »Morfar« for første gang
satte sine fødder på den grøn-
landske jord 8. maj 1947 om
morgenen. Han sejlede med
fregatten Niels Ebbesen, og
det blev en lang tur over
Atlanten.
I denne første periode blev
»Morfar« i Grønland i cirka
fem måneder, og 1. oktober
1947 gik turen tilbage til Dan-
mark med den gamle »Disko«
fra dengang.
Men det blev en rejse på 29
døgn. »Disko« lå nemlig
underdrejet i 12 dage ved Kap
Farvel, og fordi rejsen tog så
lang tid, udløb »Morfars« sol-
datertid inden ankomsten til
København.
Der skulle nu gå 18 år, før
»Morfar« igen kom til Grøn-
land. Det var i 1965.
Han havde søgt til Mester-
svig som automekaniker, fik
jobbet og var dér i to år, da
han i 1967 igen vendte hjem
til Danmark.
Tredje gang blev i 1968, da
»Morfar« blev ansat som
automekaniker ved Grønlands
Tekniske Organisation (GTO)
i Aasiaat. Men da kontrakten
denne gang udløb, blev han og
nedsatte sig som taxa-chauffør
i Aasiaat.
Inden han i 1971 kom til
Nuuk var han et kort tid i
Maniitsoq, hvor han også kør-
te taxa.
Dommergerningen
i højsædet
»Morfar« har siden sin barn-
dom altid interesseret sig for
sport. Han startede for eksem-
pel med at spille håndbold
allerede som 9-årig i AIA i
Århus.
- Vi spillede vores kampe
under krigen i Århus-hallen,
som senere nedbrændte. Jeg
spillede en overgang på AIA’s
førstehold i den jyske mester-
række, som dengang var ræk-
ken lige under 1. division.
Dommerit »Morfar«-p nuannariuarpai. Aajuku 1990-imi Qaqortumi GM-ertoqarmat assilisaqatigai.
Dommerne har altid stået »Morfar«s hjerte nær. Her ses han med dem, som deltog i GM i 1990 i Qaqortoq.
8. maj i år var det nøjagtig 50
år siden, at den nu'pensionere-
de varmemester, Henning
Nielsen, første gang satte sine
fødder på de grønlandske klip-
per.
Nu i sommer slutter ringen,
og går turen tilbage til Dan-
mark, hvor den 71-årige Hen-
ning Nielsen vil bosætte sig
sammen med sin familie. Det
bliver i Århus, hvor han er
opvokset.
- Jeg gik på Fjeldgade skole
i Århus, fortæller »Morfar«
fra sine tidligste erindringer. -
Jeg blev dog smidt ud af tred-
je mellem (svarer til 8. klasse,
red.) på grund af dårlige
karakterer. Skolen interessere-
de mig ikke en pind, og jeg
var mere opsat på at starte i
lære som automekaniker.
- Det kom jeg den 10. sep-
tember 1940 hos De Forenede
Automobilfabrikker »Trian-
gel«. Det var en fire-årig ud-
dannelse i et fag, jeg godt kun-
ne lide, men efter læretiden
var det ikke til at få arbejde.
Vi var jo midt i anden ver-
denskrig.
- I stedet fik jeg job som
fyrbøder ved De Danske
Statsbaner (DSB). Her stod
jeg i godt halvandet år og
| smed kul ind i lokomotivets
| »hjerte« for at holde det i
« gang.
O
CL
| Har alle dage
1 være nysgerrig
\ Den 12. november 1946 blev
§ »Morfar« indkaldt som vær-
~j nepligtig ved Hærens Flyve-
ns tropper, som det hed dengang.
- Jeg blev sgu’ sur. Vi skul-
le mødes i Aalborg, og hvad
ft
Henning najaniulu Rita meeraagallaramik.
Henning sammen med sin søster Rita i den pureste ungdom.