Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.06.1997, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 19.06.1997, Blaðsíða 2
2 Nr. 46 ■ 1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende Institution Atuagagdllutlt/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mall, redaktion: atuag@greennet.gl e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl Siulersuisut Bestyrelse Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Allaffissorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16 Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter) Aage Lennert (nuts./oversætter) UtertOK Nielsen (nuts./oversætter) llanngutassiortut Korrespondenter Nanortalik: Qaqortoq: Narsaq: Paamlut: Manlitsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Uummannaq: Tasillaq: Ittoqqormiit: Annoncet Annoncer Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Moller Lone Madsen Hans Peter Grønvold Emil Kristensen Simon Jørgensen Jonas Brønlund Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299) 2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ultoq tunniussiffissaq klngulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement „.„J Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly iianngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerlni: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nisslk Reklame ^tuagassilvik/Eskfmo Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 GRØNLANDSPOSTEN TUSAGASSIUUTIT PILLUGIT ATAATSIMEERSUARNEO TUSAGASSIORNEQ ineriartortinneqartariaqar- poq innuttaasunut iluaqutaanerpaamik. Ullumikkut taamaanngilaq. Akileraartartut aningaasaataat KNR-imut atomeqartuartillugit - 1 million koruunit sap. akunneranut - suliffeqarfik tusagassiuutit im- minnut ingerlattut ingerlaniamerminni tunngavigi- saannik - ussassaarutinik - mangiortuarpoq. Tamanna aviisinut ajomartorsiortitsilerpoq, sulili ingerlasinnaapput, ajornartorsioqataappullu TV- qarfiit radioqarfiillu ilaasortat akiliutaannit aningaa- salersomeqartut, ussassaarutinik inuinnamillu ta- piissutinik pinngitsuuisinnaanngitsut. Ussassaaruti- nik inniminniisartut KNR pilersortuarpaat, akissavi- gigaluannit akikinnerujussuarmik akeqartillugit, taamaalilluni aviisit tusagassiuutillu allat tamatu- matigut isertitassaralui annikillisillugit. Tamatumani pineqarpoq equngasumik unammil- lemeq, tassami KNR aallakaatitassiomermini, aalla- kaatitsisamermini akissarsiallu ilaannik akissarsi- aqartitsinermini aningaasanut inatsit aqqutigalugu akiliunneqartarmat, tusagassiuutilli imminnut ani- ngaasalersortut aningaasartuutitik tamaasa matussu- sertariaqarlugit namminneq isertitaminnit. Ukiut sisamat-tallimat matuma sioma ullumikku- mut naleqqiullugu aviisit aningaasartuutaat amerla- nerugallarmata politikerit paasivaat, tusagassiuutit naqitat tapersemeqartariaqartut. Tamanna tunnga- vigalugu sulissutigineqarpoq Tusagassiuutinut Ani- ngaasaateqarfiup pilersinneqarnissaa, piffissalli ingerlanerani tusagassiuutit tamarmik ilanngunne- qarput, KNR eqqaassanngikkaanni. Tusagassiuutinut Aningaasaateqarfik sulinissami- ni amerlasuunik aningaasaliiffigineqarpoq nammi- nersornerullutik oqartussanit tapiissuteqarnikkut kiisalu aktietigut ingerlatsivinnit naqiterivimmit Nunatta Naqiterivianit aamma atuakkanik saqqum- mersitsisarfimmit Atuakkiorfimmit iluanaarutinit. Aningaasaateqarfimmilli pilersitsisut naatsorsuu- tigisaattut ingerlasoqanngilaq. Naqiterivik saqqum- mersitsisarfillu ingerlanerliulerput, pingaartumillu naqiterivik ukiut tulleriiaarlugit millionilikkaanik amigartooruteqartalerpoq. Taamaattumik naqiteri- vimmit saqqummersitsisarfimmillu aningaasanik pilersomeqamissamut taarsiullugu aningaasat sulif- finnut pineqartunut uterartinneqalerput, taamaattu- mik ullumikkut aningaasaateqarfik aningaasaataa- rutilerpoq. Tusagassiuutit naqitat taanna aqqutigalu- gu ikiomeqarsinnaanngillat. Aviisit marluullutik 400.000 koruuninik taarsigassarsipput, ullumikkut taarsersomeqartunik. Tassaappullu »tapiissutit«. NALILISSAGUTSIGU nassuiaat taanna arlaannul- luunniit illersuinngitsumik, taava Kalaallit Nunaan- ni tusagassiuutinut aningaasaateqarfik iluatsinngit- soorluinnarsimavoq. Aningaasaateqarfik anguniak- kani sanioqqullugu atomeqarsimavoq. Pingaartu- mik tusagassiuutit naqitat taamaallaat iluaqutigisi- mavaat aviisit aningaasanik taarsigassarsinermikkut emiat sipaarutigisinnaasatik, aningaaserivinnit nam- minersortunit pissarsiarisimasinnaasaraluatik. Imaanngilarli aviisit politikikkut aningaasaqar- nikkullu isiginiameqamissaq pisariaqartinngikkaat. Ullumikkut ikiomeqamatik ingerlasinnaanerannut taamaallaat pissutaavoq, pissutsit sakkortuut naleq- qussarfigisimammatigik, assersuutigalugu KNR-ip aningaasaliissutinik sinniiuarluni ukiuni kingullemi soqutiginngitsuusaartarsimasai. Aviisit sutigut ta- matigut sipaamiartuartariaqarput. Taamaattumik aviisit ilaannikkut quppemikitsut saqqummertarput, atuartartut annikitsuinnamik atuagassaqartittarlugit. Tamanna nuannarinngikkuluarlugu naammagiin- nartariaqarparput ingerlaannassagutta. Ullumikkut aviisit tapiiffigineqamissamik qinnu- teqameq ajorput. Nammineerusuppugut kiffaan- ngissuseqarusullutalu. Nammineerusuppugut, soqu- taanngilarlu Tusagassiuutinut Aningaasaateqarfik qularutissaanngitsumik aningaasaataarutissagaluar- pat. Tamanna aviisit eqqomeqaatigissanngillaat. Kisianni piumasaraarput assigiimmik atugas- saqartinneqamissarput. Assersuutigalugu assigiim- mik unammilleqatigalugu TV-qarfik radioqarfillu namminersomerullutik oqartussanit aningaasaler- someqartoq. Taamaalilluni KNR-imi ussassaarutit akeqartinneqartariaqarput aallakaatitassiornermi aallakaatitsisarnermilu aningaasartuutit eqqortut naapertorlugit. KNR-imi ussassaarisartut akilertari- aqarpaat aallakaatitsinermi minutsimut akigitinne- qartoq, tassalu aallakaatitanik siammaasarnermi aqqutinut akigitinneqartup akia. Aallakaatitanik isu- maginninneq akilertariaqarpaat. Akilertariaqarpaat nal. akunneranut atortunik atuineq, båndmaskiina- nik, qarasaasianik assigisaannillu atuinerit. Sulisut ussassaarutinik aallakaatitassiortut aallakaatitsisullu akissarsiaat akilertariaqarpaat. KNR-imi innaalla- gissap sarfaa kiassamerlu aammalu illumik atuiner- mut akiliutit akilertariaqarpaat. Atortunik assartui- nermi biilemermi aningaasartuutit atortullu nalikil- lilemeqamerat akilertariaqarpaat. Ussassaarutit suli- arineqameranni akiviusut akilertariaqarpaat. Taa- maaliussappatalu KNR-imit unammillemeqameq isumalluarfigilissavarput, siunissarlu ersissutigiun- naarlugu. ATAATSIMUT Kalaallit Nunaanni tusagassiuutit takutitsipput tusagassiuutinik pitsaasunik, qulamaa- risunik innuttaasut paasissutissanik ujarlerfigisin- naasaannik tatiginerpaaffigisaminni. Taamatut tusa- gassiuuteqameq ataatsimoorlugu nalilissanngikkut- sigu - tamanna pingaartumik politikerinut tunnga- voq - paasilluarlugulu tusagassiuutit ataasiakkaat qanoq piniamerlugit, taava navianaateqarsinnaavoq ineriartomeq aqussinnaajunnaassagipput. Tamatu- malu naggatigissavaa Kalaallit Nunaanni tusagassi- uutit amigalernissaat:TV-qarfiit radioqarfiillu ataa- seq marlulluunniit namminersomerullutik oqartus- sanit aningaasalersomeqartut. Oqallinnissaq pisariaqartipparput, taamaalilluni Kalaallit Nunaanni tusagassiuuteqameq sunit tama- nit isigalugu ersersinneqarsinnaaqqullugu. Pisaria- qartinneqarpoq tusagassiuutit pillugit ataatsimeer- suamissaq imaluunniit tusamiaanissaq, pingaartu- mik peqataassallutik tusagassiuutini sulisut ilisima- saqarluartut. Politikerit aamma isiginnaartartut, tu- samaartartut atuartartullu oqallinnermi aamma pe- qataassapput, tamatuma kingunerissammagu Ka- laallit Nunaanni tusagassiuuteqameq pillugu politi- keqamerup ataatsimoortup pitsaalluinnartullu pigi- neqalemissaa, tusagassiuutit pioreersut tamarmik ulluinnami inissaqartinneqalissammata, innuttaasu- nut iluaqutaanerpaamik. MEDIEKONFERENCE MEDIERNE SKAL udvikles på den måde, der tje- ner borgerne bedst. Sådan er det ikke i dag. Samti- dig med, at der pumpes millioner af skatteborger- penge i KNR, en million om ugen, får virksomhe- den lov til at gnave sig ind på de selvbærende medi- ers eksistensgrundlag, reklameområdet. Det har skabt vanskeligheder for aviserne, som dog stadig klarer sig, og for de medlemsfinansiere- de TV- og radiostationer, som er helt afhængige af reklame- og sponsorindtægter. Dette marked bom- ber KNR med priser, der ligger langt under kostpri- sen, så både aviserne og de øvrige private medier må se en del af deres indtægter beskåret. Der er tale om regulær konkurrenceforvridning, fordi KNR får betalt produktionsapparat, sendetid og en del af lønningerne over finansloven, mens de selvfinansierende medier skal have dækket samtlige omkostninger af de selvskabte indtægter. For fire-fem år siden, da aviserne havde et bety- deligt større omkostningsniveau end i dag, forstod politikerne, at der måtte sættes ind for at støtte net- op den trykte presse. På den baggrund blev der taget initiativ til Mediefonden, der imidlertid undervejs blev udvidet til at omfatte samtlige medier, bortset fra KNR. Mediefonden fik dog en betydelig arbejdskapital i form af tilskud fra hjemmestyret og et forventet afkast fra de to aktieselskaber trykkeriet, Nunatta Naqiterivia, og forlaget, Atuakkiorfik. Men det gik ikke, som fondens skabere havde ventet. Både trykkeri og forlag begyndte at skrante, og især trykkeriet oparbejdede det ene millionun- derskud efter det andet. Så i stedet for, at der flød penge fra trykkeriet og forlaget til medierne, begyndte de at fosse den anden vej, og i dag står fonden stort set uden midler. Den trykte presse kan ikke hjælpes ad den vej. Begge aviser opnåede et lån på 400.000 kroner, som de i dag er i fuld gang med at afdrage. Det var altså den »støtte«. VURDERES denne lille redegørelse nogenlunde uvildigt, ja så har eventyret med den grønlandske mediefond været en total fiasko. Fonden har funge- ret modsat sit formål. Især har den trykte presse ikke haft anden glæde af den, end at aviserne har sparet renter på et lån, som de nok kunne have fået i et pri- vat pengeinstitut. Det betyder dog ikke, at aviserne ikke har brug for politisk og økonomisk opmærksomhed. Når de i dag klarer sig uden hjælp, skyldes det alene, at de har tilpasset sig de benhårde realiteter, som for eksempel KNR gennem sit overforbrug af bevillin- gerne har ladet hån om gennem de senere år. Avi- serne har været nødt til at skære ind til benet på alle områder. Det giver undertiden små aviser og et be- grænset tilbud til læserne. Det er ikke noget, vi kan lide, men noget, vi er nødt til at affinde os med for at overleve. Ingen af aviserne beder om støtte i dag. Vi vil helst være frie og uafhængige. Vi vil helst klare os selv, og for den sags skyld er det helt i orden, at Mediefonden nu efter al sandsynlighed går rabundus. Aviserne rammes ikke af det. Men vi forlanger redelige vilkår. For eksempel lige konkurrence med den hjemmestyrefinansierede TV- og radiostation. Det betyder, at reklamer i KNR skal prissættes i overensstemmelse med alle de omkostninger, der er forbundet med at producere og udsende dem. Annoncørerne i KNR skal betale for sendetiden med den minuttakst, som kædelejen reelt koster. De skal betale for afvikling. De skal betale udstyrstimer, brug af båndmaskiner, computere og så videre. De skal betale lønninger til de mennesker, der producerer og udsender reklamerne. De skal betale for lys og varme i KNR og husleje. De skal betale køretimer og afskrivning på udstyr. De skal betale den pris, reklamerne reelt koster. Og gør de det, ser vi fortrøstningsfuldt på konkurrencen fra KNR og frygter ikke for fremtiden. SAMLET danner de grønlandske medier et ganske fuldendt mediebillede, som sikrer, at borgerne kan søge redelige informationer der, hvor de har mest tillid til dem. Hvis ikke vi - og det gælder først og fremmest politikerne - vurderer dette mediebillede samlet og gør os klart, hvad vi vil med de enkelte medier, så risikerer vi, at udviklingen løber løbsk. Og enden på det kan blive, at mediebilledet i Grøn- land bliver noget enklereæn eller to hjemmestyreaf- hængige TV- og radiostationer. Vi har behov for et debatforum, der en gang for alle får belyst den grønlandske mediesituation fra alle synsvinkler. Det kan næsten ikke være andet end en mediekonference eller -høring, hvor især mediefolk deltager med den væsentlige ekspertise, de har. Også politikere og brugere skal være med og deltage i en debat, der kan føre frem til en samlet og fuldkommen grønlandsk mediepolitik, hvor samtli- ge eksisterende medier sikres den plads i hverdagen, som borgerne er bedst tjent med.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.