Atuagagdliutit - 19.06.1997, Síða 2

2
Nr. 46 ■ 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende Institution
Atuagagdllutlt/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mall, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
UtertOK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter

Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasillaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Moller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund

Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ultoq tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
„.„J
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
iianngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerlni: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia

Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nisslk Reklame
^tuagassilvik/Eskfmo

Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
TUSAGASSIUUTIT PILLUGIT
ATAATSIMEERSUARNEO
TUSAGASSIORNEQ ineriartortinneqartariaqar-
poq innuttaasunut iluaqutaanerpaamik. Ullumikkut
taamaanngilaq. Akileraartartut aningaasaataat
KNR-imut atomeqartuartillugit - 1 million koruunit
sap. akunneranut - suliffeqarfik tusagassiuutit im-
minnut ingerlattut ingerlaniamerminni tunngavigi-
saannik - ussassaarutinik - mangiortuarpoq.
Tamanna aviisinut ajomartorsiortitsilerpoq, sulili
ingerlasinnaapput, ajornartorsioqataappullu TV-
qarfiit radioqarfiillu ilaasortat akiliutaannit aningaa-
salersomeqartut, ussassaarutinik inuinnamillu ta-
piissutinik pinngitsuuisinnaanngitsut. Ussassaaruti-
nik inniminniisartut KNR pilersortuarpaat, akissavi-
gigaluannit akikinnerujussuarmik akeqartillugit,
taamaalilluni aviisit tusagassiuutillu allat tamatu-
matigut isertitassaralui annikillisillugit.
Tamatumani pineqarpoq equngasumik unammil-
lemeq, tassami KNR aallakaatitassiomermini, aalla-
kaatitsisamermini akissarsiallu ilaannik akissarsi-
aqartitsinermini aningaasanut inatsit aqqutigalugu
akiliunneqartarmat, tusagassiuutilli imminnut ani-
ngaasalersortut aningaasartuutitik tamaasa matussu-
sertariaqarlugit namminneq isertitaminnit.
Ukiut sisamat-tallimat matuma sioma ullumikku-
mut naleqqiullugu aviisit aningaasartuutaat amerla-
nerugallarmata politikerit paasivaat, tusagassiuutit
naqitat tapersemeqartariaqartut. Tamanna tunnga-
vigalugu sulissutigineqarpoq Tusagassiuutinut Ani-
ngaasaateqarfiup pilersinneqarnissaa, piffissalli
ingerlanerani tusagassiuutit tamarmik ilanngunne-
qarput, KNR eqqaassanngikkaanni.
Tusagassiuutinut Aningaasaateqarfik sulinissami-
ni amerlasuunik aningaasaliiffigineqarpoq nammi-
nersornerullutik oqartussanit tapiissuteqarnikkut
kiisalu aktietigut ingerlatsivinnit naqiterivimmit
Nunatta Naqiterivianit aamma atuakkanik saqqum-
mersitsisarfimmit Atuakkiorfimmit iluanaarutinit.
Aningaasaateqarfimmilli pilersitsisut naatsorsuu-
tigisaattut ingerlasoqanngilaq. Naqiterivik saqqum-
mersitsisarfillu ingerlanerliulerput, pingaartumillu
naqiterivik ukiut tulleriiaarlugit millionilikkaanik
amigartooruteqartalerpoq. Taamaattumik naqiteri-
vimmit saqqummersitsisarfimmillu aningaasanik
pilersomeqamissamut taarsiullugu aningaasat sulif-
finnut pineqartunut uterartinneqalerput, taamaattu-
mik ullumikkut aningaasaateqarfik aningaasaataa-
rutilerpoq. Tusagassiuutit naqitat taanna aqqutigalu-
gu ikiomeqarsinnaanngillat. Aviisit marluullutik
400.000 koruuninik taarsigassarsipput, ullumikkut
taarsersomeqartunik. Tassaappullu »tapiissutit«.
NALILISSAGUTSIGU nassuiaat taanna arlaannul-
luunniit illersuinngitsumik, taava Kalaallit Nunaan-
ni tusagassiuutinut aningaasaateqarfik iluatsinngit-
soorluinnarsimavoq. Aningaasaateqarfik anguniak-
kani sanioqqullugu atomeqarsimavoq. Pingaartu-
mik tusagassiuutit naqitat taamaallaat iluaqutigisi-
mavaat aviisit aningaasanik taarsigassarsinermikkut
emiat sipaarutigisinnaasatik, aningaaserivinnit nam-
minersortunit pissarsiarisimasinnaasaraluatik.
Imaanngilarli aviisit politikikkut aningaasaqar-
nikkullu isiginiameqamissaq pisariaqartinngikkaat.
Ullumikkut ikiomeqamatik ingerlasinnaanerannut
taamaallaat pissutaavoq, pissutsit sakkortuut naleq-
qussarfigisimammatigik, assersuutigalugu KNR-ip
aningaasaliissutinik sinniiuarluni ukiuni kingullemi
soqutiginngitsuusaartarsimasai. Aviisit sutigut ta-
matigut sipaamiartuartariaqarput. Taamaattumik
aviisit ilaannikkut quppemikitsut saqqummertarput,
atuartartut annikitsuinnamik atuagassaqartittarlugit.
Tamanna nuannarinngikkuluarlugu naammagiin-
nartariaqarparput ingerlaannassagutta.
Ullumikkut aviisit tapiiffigineqamissamik qinnu-
teqameq ajorput. Nammineerusuppugut kiffaan-
ngissuseqarusullutalu. Nammineerusuppugut, soqu-
taanngilarlu Tusagassiuutinut Aningaasaateqarfik
qularutissaanngitsumik aningaasaataarutissagaluar-
pat. Tamanna aviisit eqqomeqaatigissanngillaat.
Kisianni piumasaraarput assigiimmik atugas-
saqartinneqamissarput. Assersuutigalugu assigiim-
mik unammilleqatigalugu TV-qarfik radioqarfillu
namminersomerullutik oqartussanit aningaasaler-
someqartoq. Taamaalilluni KNR-imi ussassaarutit
akeqartinneqartariaqarput aallakaatitassiornermi
aallakaatitsisarnermilu aningaasartuutit eqqortut
naapertorlugit. KNR-imi ussassaarisartut akilertari-
aqarpaat aallakaatitsinermi minutsimut akigitinne-
qartoq, tassalu aallakaatitanik siammaasarnermi
aqqutinut akigitinneqartup akia. Aallakaatitanik isu-
maginninneq akilertariaqarpaat. Akilertariaqarpaat
nal. akunneranut atortunik atuineq, båndmaskiina-
nik, qarasaasianik assigisaannillu atuinerit. Sulisut
ussassaarutinik aallakaatitassiortut aallakaatitsisullu
akissarsiaat akilertariaqarpaat. KNR-imi innaalla-
gissap sarfaa kiassamerlu aammalu illumik atuiner-
mut akiliutit akilertariaqarpaat. Atortunik assartui-
nermi biilemermi aningaasartuutit atortullu nalikil-
lilemeqamerat akilertariaqarpaat. Ussassaarutit suli-
arineqameranni akiviusut akilertariaqarpaat. Taa-
maaliussappatalu KNR-imit unammillemeqameq
isumalluarfigilissavarput, siunissarlu ersissutigiun-
naarlugu.
ATAATSIMUT Kalaallit Nunaanni tusagassiuutit
takutitsipput tusagassiuutinik pitsaasunik, qulamaa-
risunik innuttaasut paasissutissanik ujarlerfigisin-
naasaannik tatiginerpaaffigisaminni. Taamatut tusa-
gassiuuteqameq ataatsimoorlugu nalilissanngikkut-
sigu - tamanna pingaartumik politikerinut tunnga-
voq - paasilluarlugulu tusagassiuutit ataasiakkaat
qanoq piniamerlugit, taava navianaateqarsinnaavoq
ineriartomeq aqussinnaajunnaassagipput. Tamatu-
malu naggatigissavaa Kalaallit Nunaanni tusagassi-
uutit amigalernissaat:TV-qarfiit radioqarfiillu ataa-
seq marlulluunniit namminersomerullutik oqartus-
sanit aningaasalersomeqartut.
Oqallinnissaq pisariaqartipparput, taamaalilluni
Kalaallit Nunaanni tusagassiuuteqameq sunit tama-
nit isigalugu ersersinneqarsinnaaqqullugu. Pisaria-
qartinneqarpoq tusagassiuutit pillugit ataatsimeer-
suamissaq imaluunniit tusamiaanissaq, pingaartu-
mik peqataassallutik tusagassiuutini sulisut ilisima-
saqarluartut. Politikerit aamma isiginnaartartut, tu-
samaartartut atuartartullu oqallinnermi aamma pe-
qataassapput, tamatuma kingunerissammagu Ka-
laallit Nunaanni tusagassiuuteqameq pillugu politi-
keqamerup ataatsimoortup pitsaalluinnartullu pigi-
neqalemissaa, tusagassiuutit pioreersut tamarmik
ulluinnami inissaqartinneqalissammata, innuttaasu-
nut iluaqutaanerpaamik.
MEDIEKONFERENCE
MEDIERNE SKAL udvikles på den måde, der tje-
ner borgerne bedst. Sådan er det ikke i dag. Samti-
dig med, at der pumpes millioner af skatteborger-
penge i KNR, en million om ugen, får virksomhe-
den lov til at gnave sig ind på de selvbærende medi-
ers eksistensgrundlag, reklameområdet.
Det har skabt vanskeligheder for aviserne, som
dog stadig klarer sig, og for de medlemsfinansiere-
de TV- og radiostationer, som er helt afhængige af
reklame- og sponsorindtægter. Dette marked bom-
ber KNR med priser, der ligger langt under kostpri-
sen, så både aviserne og de øvrige private medier
må se en del af deres indtægter beskåret.
Der er tale om regulær konkurrenceforvridning,
fordi KNR får betalt produktionsapparat, sendetid
og en del af lønningerne over finansloven, mens de
selvfinansierende medier skal have dækket samtlige
omkostninger af de selvskabte indtægter.
For fire-fem år siden, da aviserne havde et bety-
deligt større omkostningsniveau end i dag, forstod
politikerne, at der måtte sættes ind for at støtte net-
op den trykte presse. På den baggrund blev der taget
initiativ til Mediefonden, der imidlertid undervejs
blev udvidet til at omfatte samtlige medier, bortset
fra KNR.
Mediefonden fik dog en betydelig arbejdskapital
i form af tilskud fra hjemmestyret og et forventet
afkast fra de to aktieselskaber trykkeriet, Nunatta
Naqiterivia, og forlaget, Atuakkiorfik.
Men det gik ikke, som fondens skabere havde
ventet. Både trykkeri og forlag begyndte at skrante,
og især trykkeriet oparbejdede det ene millionun-
derskud efter det andet. Så i stedet for, at der flød
penge fra trykkeriet og forlaget til medierne,
begyndte de at fosse den anden vej, og i dag står
fonden stort set uden midler. Den trykte presse kan
ikke hjælpes ad den vej. Begge aviser opnåede et lån
på 400.000 kroner, som de i dag er i fuld gang med
at afdrage. Det var altså den »støtte«.
VURDERES denne lille redegørelse nogenlunde
uvildigt, ja så har eventyret med den grønlandske
mediefond været en total fiasko. Fonden har funge-
ret modsat sit formål. Især har den trykte presse ikke
haft anden glæde af den, end at aviserne har sparet
renter på et lån, som de nok kunne have fået i et pri-
vat pengeinstitut.
Det betyder dog ikke, at aviserne ikke har brug
for politisk og økonomisk opmærksomhed. Når de i
dag klarer sig uden hjælp, skyldes det alene, at de
har tilpasset sig de benhårde realiteter, som for
eksempel KNR gennem sit overforbrug af bevillin-
gerne har ladet hån om gennem de senere år. Avi-
serne har været nødt til at skære ind til benet på alle
områder. Det giver undertiden små aviser og et be-
grænset tilbud til læserne. Det er ikke noget, vi kan
lide, men noget, vi er nødt til at affinde os med for
at overleve.
Ingen af aviserne beder om støtte i dag. Vi vil
helst være frie og uafhængige. Vi vil helst klare os
selv, og for den sags skyld er det helt i orden, at
Mediefonden nu efter al sandsynlighed går
rabundus. Aviserne rammes ikke af det.
Men vi forlanger redelige vilkår. For eksempel
lige konkurrence med den hjemmestyrefinansierede
TV- og radiostation. Det betyder, at reklamer i KNR
skal prissættes i overensstemmelse med alle de
omkostninger, der er forbundet med at producere og
udsende dem. Annoncørerne i KNR skal betale for
sendetiden med den minuttakst, som kædelejen reelt
koster. De skal betale for afvikling. De skal betale
udstyrstimer, brug af båndmaskiner, computere og
så videre. De skal betale lønninger til de mennesker,
der producerer og udsender reklamerne. De skal
betale for lys og varme i KNR og husleje. De skal
betale køretimer og afskrivning på udstyr. De skal
betale den pris, reklamerne reelt koster. Og gør de
det, ser vi fortrøstningsfuldt på konkurrencen fra
KNR og frygter ikke for fremtiden.
SAMLET danner de grønlandske medier et ganske
fuldendt mediebillede, som sikrer, at borgerne kan
søge redelige informationer der, hvor de har mest
tillid til dem. Hvis ikke vi - og det gælder først og
fremmest politikerne - vurderer dette mediebillede
samlet og gør os klart, hvad vi vil med de enkelte
medier, så risikerer vi, at udviklingen løber løbsk.
Og enden på det kan blive, at mediebilledet i Grøn-
land bliver noget enklereæn eller to hjemmestyreaf-
hængige TV- og radiostationer.
Vi har behov for et debatforum, der en gang for
alle får belyst den grønlandske mediesituation fra
alle synsvinkler. Det kan næsten ikke være andet
end en mediekonference eller -høring, hvor især
mediefolk deltager med den væsentlige ekspertise,
de har. Også politikere og brugere skal være med og
deltage i en debat, der kan føre frem til en samlet og
fuldkommen grønlandsk mediepolitik, hvor samtli-
ge eksisterende medier sikres den plads i hverdagen,
som borgerne er bedst tjent med.